Folketinget har netop stemt, og det står nu klart, at 5. maj bliver Danmarkshistoriens sidste store bededag.

Forslaget om afskaffelsen blev stemt igennem med 95 stemmer for og 68 stemmer imod.

Det var de tre regeringspartier – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – samt Radikale Venstre, der stemte for afskaffelsen. Dermed har Folketinget afskaffet en helligdag, der har været en del af vores kalender siden 1686 – altså i 337 år.

Karsten Hønge: - Det både overrasker og skuffer

Det var en historiske scene, der udspillede sig i folketingssalen på Christiansborg, og det skete ikke uden skarpe ord med på vejen.

- Stop tyven! startede SF's Karsten Hønge med at råbe fra Folketingets talerstol:

- I dag rejser folketinget en skamstøtte i beton ved at tromle henover fagbevægelse, arbejdsgivere og det store mindretal af partier. Socialdemokratiet sidder i førersædet i damptromlen, og det både overrasker og skuffer mig, sagde han.

Stop tyven! råber SF's Karsten Hønge fra Folketingets talerstol i en brandtale mod afskaffelsen af store bededag. Foto: TV 2

De fem oppositionspartier SF, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har valgt at ophæve den såkaldte clearingaftale i sagen om store bededag, så alle partier skulle stille med samtlige folketingsmedlemmer til afstemningen.

- Vi synes, sagen har en karakter, hvor det kun er rimeligt at folketingsmedlemmerne skal i salen og trykke ja eller nej, begrundende SF's formand, Pia Olsen Dyhr, partiernes beslutning.

DF: "Det er skammeligt"

Flere af oppositionspartierne har også til det sidste forsøgt at få en folkeafstemning om store bededag.

Det faldt dog endegyldigt til jorden mandag, da SF og Liberal Alliance afviste at tilslutte sig Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet, som krævede en folkeafstemning. Dermed var der langt til de nødvendige 60 mandater.

Og derfor fik Karsten Hønge også tilbage af samme skuffe efter sin brandtale. DF, Enhedslisten og Alternativet grillede SF'eren for partiets manglende opbakning om en folkeafstemning.

- Jeg kan godt høre, at ordføreren har gang i en ordentlig gang rygsvømning om det her. Jeg synes, det er skammeligt, sagde Dansk Folkepartis Mette Thiesen med henvisning til Karsten Hønge.

Lavpunkt for demokratisk samtale

Forslaget om at afskaffe store bededag er en del af SVM-regeringens regeringsgrundlag, der blev præsenteret i december.

Allerede da stod det klart, at det var et af den nye regerings mest kontroversielle forslag. Dels fordi det selvsagt ikke var populært at bede danskerne om at arbejde en dag mere. Og dels fordi regeringen blev beskyldt for at blande sig i den danske model, der handler om at løn og arbejdstid aftales mellem arbejdsmarkedets parter – og ikke er noget, politikerne bestemmer.

Tusinder skrev under

Forslaget antændte voldsom debat, der har fulgt regeringen lige siden den tiltrådte. En stor del af befolkningen, oppositionen, folkekirken og særligt fagbevægelsen har protesteret og kraftigt anbefalet regeringen at droppe forslaget.

Mere end 470.000 danskere har udtrykt deres modstand mod forslaget i en underskriftsindsamling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Mandag afleverede FH-formanden Lizette Risgaard underskrifterne til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Og hun sagde i dén forbindelse, at tirsdag den 28. februar bliver "historisk".

- Det er nemlig en tredobbelt tragedie. Et historisk lavpunkt, der rammer lønmodtagerne hårdt. Men så sandelig også et lavpunkt for den demokratiske samtale og for en regering, der bryder ind i den danske aftalemodel, lød det.

Store bededag begyndte ifølge Nationalmuseet allerede aftenen før, hvor der blev ringet med kirkeklokkerne, og så skulle "boder, kældre og kroer", som solgte drikkevarer, lukke. Næste dag skulle alle komme – ædru – i kirke.

Man skulle faste, indtil alle gudstjenester var overstået, og afholde sig fra arbejde, spil, leg, rejser og anden "verdslig forfængelighed".

Forbuddet mod at arbejde gjaldt også bagerne, der derfor bagte hvedeknopper aftenen før, så kan kunne købe dem og spise dem næste dag, når fasten var ovre. Senere opstod traditionen med at spise hvederne friskbagte allerede om aftenen.

Store bededag falder i foråret på fjerde fredag efter påske og dermed tre uger før pinse. I år 5. maj.

Afskaffelsen får virkning fra 2024.