Hvis et nyt lovforslag vedtages i Folketinget, får sygeplejersker som Pernille Vad Jensen beføjelse til at give sine borgere sygeplejefaglig behandling uden først at spørge en læge om lov.
Sygeplejerske Pernille Vad Jensen har altid nok at gøre, når hun er på hjemmebesøg hos de borgere, hun er tilknyttet i Hjemmeplejen i Thy.
Men som reglerne er i dag, så er der også ting, hun som sygeplejerske ikke må - uden først at spørge en læge til råds.
Det kunne være helt basal behandling som at give et par Panodiler mod smerter eller at sætte et kateter op, hvis borgeren ikke kan lade vandet selv. Ting, der ligger indenfor sygeplejerskernes faglighed, og som de jævnligt udfører.
Vi vil hellere bruge tiden ude hos borgerne end at bruge tid på noget, der kan virke som spildtid.
Pernille Vad Jensen, sygeplejerske, Hjemmeplejen Syd- Team Midtthy
- Men det må vi ikke, så skal vi stadigvæk ringe til vagtlægen eller egen læge, og der kan være lang ventetid, siger sygeplejerske Pernille Vad Jensen.
- Og tit siger lægen jo også: Hvorfor har I ikke bare gjort det? tilføjer hun.
For hende er der ikke meget mening i de nuværende regler, der nogle gange gør, at hun må vente i telefonkø hos lægen i mere end en halv time, før hun kan sætte gang i behandlingen.
- Vi vil hellere bruge tiden ude hos borgerne end at bruge tid på noget, der kan virke som spildtid, siger sygeplejersken.
Regler kan snart blive ændret
Og det ser faktisk ud til, at hendes og andre sygeplejerskes ønske om at få beføjelser til selvstændigt at beslutte at give borgeren behandling snart bliver indfriet.
Et bredt flertal i Folketinget synes nemlig også, at det er spild af tid, at sygeplejerskerne først skal spørge lægerne om lov. Derfor er forventningen, at et nyt lovforslag vedtages, så reglerne snart bliver lavet om.
- I en tid, hvor vi mangler personale, og hvor vi gerne vil have mindre bureaukrati, så er det faktisk en god ide, fordi sygeplejerskerne i forvejen tager mange af de her opgaver, men skal spørge en læge først, siger Annette Lind, der er medlem af Sundhedsudvalget og sidder i Folketinget for Socialdemokratiet.
I lovforslaget bliver det fremført, at grunden til, at det nu er tid til at give sygeplejerskerne flere beføjelser til at behandle, er, at sygeplejerskerne har udviklet og specialiseret deres kompetencer, ligesom sygeplejeuddannelsen de seneste årtier har gennemgået et fagligt løft.
Gør arbejdet nemmere
Med de nye regler vil sygeplejerskerne få et såkaldt forbeholdt virksomhedsområde, så de kan udføre behandling, som er knyttet til autorisationen som sygeplejersker. Og lovforslaget bliver positivt modtaget af Dansk Sygeplejeråd.
- Borgerne sparer tid, og det gør almen praksis også. Det her er den rigtige og naturlige vej at gå i forhold til de beføjelser sygeplejersker burde have i forhold til deres kompetencer, siger Anja Laursen, der er kredsformand i Dansk Sygeplejeråds Kreds Midtjylland.
Hos hjemmesygeplejersken i Thisted Kommune er forventningen også, at de nye regler vil gøre, at hendes arbejdstid bliver udnyttet bedre - med mere tid til borgerne.
- Det vil gøre det nemmere for os. Vi bruger rigtig meget tid på at kontakte lægen og bede om lov om nogle ting, som egentlig ligger i vores faglighed, og som vi ved, at vi godt kan varetage, siger Pernille Vad Jensen.
Bliver loven vedtaget, som forslaget ser ud lige nu, skal sygeplejerskerne efterfølgende informere lægen om, hvad de har sat i gang af behandling.
Lovforslaget omhandler ikke kun de sygeplejersker, der arbejder i kommunerne. Lægeforeningen har i sit høringssvar flere indvendinger til lovudkastet.
