Familien Verbitskya nåede at være tre måneder i Danmark, før de besluttede at vende hjem til Ukraine. Foto: Privatfoto
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Olga og Viktoria vendte tilbage til Ukraine: Sådan er deres liv i dag

Olga Mikosyanchyk og Viktoria Verbitskya kom for næsten et år siden til Aalestrup. Nu er de tilbage i Ukraine, og lever én dag ad gangen - for de ved ikke, om de får i morgen med.

- Det her er vores lille hus.

Viktoria Verbitskya viser rundt ved sit hjem i Ukraine.

Med sin mobiltelefon har hun optaget en lille video fra hjemmet, og sendt til sin veninde Maria Vittrup, som sidder i Aalestrup.

- Det er egentlig et sommerhus, men de flyttede dertil, da krigen brød ud, fortæller Maria Vittrup.

Familien har en generator til strøm og træ til brændeovnen, så de har både strøm og varme. Børnene har vænnet sig til lyden af luftalarmen, men ellers hygger alle sig på hver sin måde, fortæller Viktoria Verbitskya i videoen.

Husker kun Danmark for noget godt

Viktoria Verbitskya fortæller, at børnene nu har vænnet sig til lyden af luftalarmen. Alle tre børn er hjemme, fordi både børnehaver og skole nu foregår online.

- På en træls dag, hvor luftalarmer har lydt hele dagen, og børnene er urolige, så vil hun gerne tilbage til Danmark igen, ud af Ukraine, fortæller Maria Vittrup, som oversætter fra sin videosamtale med Viktoria Verbitskya.

- Men dagen efter tænker hun: "Nej, jeg er hjemme." Det er svært at forlade sit hjem for anden gang, forklarer hun. 

Flygtede til Danmark - men måtte vende hjem

For et år siden - den 24. februar 2022 - invaderede Rusland Ukraine, og det blev starten på et mareridt for flere millioner ukrainere, som er flygtet ud af landet.

29 af dem landede i Aalestrup i Vesthimmerland 3. marts sidste år.

De var alle familie og venner til Maria Vittrup, der er gift med danske Eigil, som hentede familiemedlemmerne fra Ukraine til Danmark i bus.

Efter noget tid vendte tre kvinder og seks børn alligevel tilbage til Ukraine, selvom der endnu ikke er fred i landet.

Én af dem er Viktoria Verbitskya, som tog hjem til et sommerhus i Sarny i maj sidste år.

Herfra ringer hun ofte til venner og familie i Aalestrup - men har ikke tænkt sig at tage tilbage.

- Bare det at være hjemme betyder alt. Hun er født der, og føler sig hjemme i Ukraine, så det betyder alt, fortæller Maria Vittrup under samtalen med Viktoria.

- Jeg ved ikke, om jeg er her i morgen

Et andet familiemedlem, Olga Mikosyanchyk, tog også turen hjem til Ukraine for lidt over et år siden.

Hun bor i byen Korosten, samme sted som Maria Vittrups forældre, og fortæller at de ofte ser raketter i luften. 

- Det er jo skræmmende, for de ved ikke, hvor raketten er på vej hen - de ved aldrig, hvor den vil lande, siger Maria Vittrup, som ofte har kontakt til familien i Ukraine. 

- Jeg lever mit liv som før, men jeg ved også, at jeg hver dag er nødt til at passe på, fortæller Olga Mikosyanchyk på en videoforbindelse fra Ukraine.

På mange måder ligner livet i Ukraine sig selv i det område, hvor Olga Mikosyanchyk bor. Men én ting viser, at Ukraine er et land i krig.

Ingen tør lægge en plan for i morgen.

- Folk går på restaurant, tager ud at shoppe, tager i legeland og badeland. Men det er spontane planer - skal det være, så skal det være i dag. For de kan ikke sige: Vi gør det i morgen. I morgen kommer måske ikke, fortæller Maria Vittrup. 


Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner

To Skagen-malerier tiltrækker international opmærksomhed

Selvom der er mange Skagen-malerier på auktion mandag 16. september, så er der alligevel to, som springer i øjnene.

Man skal grave dybt i lommen, hvis gerne vil erhverve sig et Skagen-maleri, når auktionshuset Bruun Rasmussen svinger hammeren 16. september.

For hvor de billigste Skagen-malerier er værdisat til mellem 25-30.000 kroner, er to helt særlige malerier de to mest værdifulde til hele auktionen.

Her er der tale om P.S. Krøyers "Måneskin over Skagens Strand med optrukne både på stranden" fra 1899 og Michael Anchers ”Hestene rides i bad” fra 1900.

Malerierne, der er værdisat til henholdsvis 1-1,2 millioner kroner og 600-800.000 kroner, regner man hos Bruun Rasmussen tiltrækker danske såvel som udenlandske købere.

Sådan lyder det fra Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder og specialist i ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

- P.S. Krøyer er mest internationalt anerkendt af de to. Folk fra udlandet kan have svært ved at forstå malerierne af lokale fiskere, men lige det her maleri kan være interessant for internationale købere, da vitalismen er en internationalt anerkendt bevægelse, siger hun.

Derfor er det heller ikke til at spå, hvem der løber med malerierne.

- Det kan jo være private kunstsamlere, kunsthandlere eller museer, som vil have malerierne. Det er to ret attraktive malerier, siger Julia Arendse Voss.

Og selvom priserne på de to malerier ligger, for nogle, i den høje ende, så regner Julie Arendse Voss med, at man går for værdisætningen.

- Det er jo klart, at nogle værker på auktion enten går for under eller over vurderingen. Men vi plejer at ramme ret præcist, forklarer hun.

Auktionen finder sted mandag 16. september klokken 19.

Skagens Kunstmuseer har ikke ønsket at kommentere på auktionen.


Arkivfoto Foto: Haitham Imad/EPA/Ritzau Scanpix

Kvinde tiltalt for at hylde terrorister, men vigtigt bevis er væk

Den 28-årige risikerer helt op til tre års fængsel.

En 28-årig kvinde, der er bosat i Hjørring, må væbne sig med tålmodighed.

Tirsdag var hun på anklagebænken i Retten i Hjørring, hvor hun var tiltalt for at hylde den terrorlistede palæstinensiske gruppe Hamas. Men den opsigtsvækkende sag nåede ikke sin afslutning.

Den blev i stedet udsat til 4. december.

Kommentar på Facebook kan blive fatal

Det er kommentarer til opslag på Facebook-gruppen 'Muslimer til stemmeboksene', der har skabt al virakken.

'HAMAS (efterfulgt af fire hjerter) DE ER FANDME DE ENESTE, DER FUCKING GØR NOGET' og 'Ja (efterfulgt af en såkaldt græde-emoji) Og ingen hjælper dem. Jamen for helvede en verden (efterfulgt af fire græde-emojis samt seks emojis med et brudt hjerte)'.

Sådan har den tiltalte blandt andet kommenteret et opslag, hvilket hun erkendte i retten.

Det siger loven

Kvinden fra Hjørring er tiltalt for at støtte terrorisme efter Straffelovens §136, stk. 2, der siger:

Den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, dog ikke § 110 e, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Straffelovens kapitel 12 og 13, der henvises til, handler om:

Kapitel 12: Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed

Kapitel 13: Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder samt terrorisme m.v.

Af anklageskriftet fremgår det, at den tiltalte henviste til Hamas’ terrorangreb i Israel 7. oktober 2023, hvor omkring 1200 israelere blev dræbt og yderligere cirka 240 blev taget som gidsler. Og netop dét gør, at anklageren vil forsøge at få kvinden dømt til en fængselsstraf.

Uklarhed om hensigt

Men forud for retssagen var det uvist, hvordan den 28-årige kvinde forholdt sig til anklagen. I retten nægtede hun da også, at opslagene henviste til det bestialske terrorangreb.

Hun bedyrede, at kommentaren ikke var møntet på selve terrorangrebet, men i stedet en gidseludveksling.

- Jeg er 99,9 procent sikker på, at det omhandlede det, lød det fra den tiltalte i Retten i Hjørring, inden hun gjorde klart, at hun ønskede, der skete noget godt, og at gidsler kunne slippes fri.

Af den årsag blev sagen udskudt, da det ifølge specialanklager Kim K. Kristensen kan have betydning for strafansvaret.

Nu skal det undersøges, om opslaget, som den tiltalte kommenterede på, kan findes for at afklare, om den tiltalte taler sandt. Problemet er bare, at opslaget ikke længere ligger på gruppen, som har over 26.000 medlemmer.

Den tiltalte forklarede videre i retten, at hun nægter sig skyldig, og at hun ikke var bekendt med, at Hamas er på EU's terrorliste, da hun skrev kommentaren.

Hvis den 28-årige kvinde kendes skyldig, kan hun få alt fra en bøde til fængsel i tre år. Det er nemlig den straf, man risikerer at få ved at støtte handlinger, som af Danmark anses for terror.


Foto:

Efter fem år kan lokale ildsjæle endelig løfte sløret for storstilet projekt

Fra kommunal byplanlægning til ildsjæles vision om naturskønt område.

Fra fredag 13. september kan unge som gamle tage et smut forbi Vestbjergs splinternye junglesti.

Ad de snoede stier finder du alt fra gangbroer og forhindringsbaner til bålsted og bænke. Borgerne i Vestbjerg har set særligt frem til det nye åndehul. Men det er ikke kun blandt borgerne i Vestbjerg, at man har set en fidus i at skabe et naturskønt område.

For junglestien er kun starten på, hvad der bliver Vestbjerg Natur- og Klimapark.

Aalborg Kommune besluttede i 2019, at der på byens tidligere fodboldbaner skal anlægges 6-8 regnvandsøer, der optager byens overskydende overfladevand. Med afsæt i kommunens planer tog Ildsjælene, en gruppe af frivillige fra Vestbjerg, initiativ ikke blot at anlægge regnvandsøerne, men i stedet forvandle et større areal til en natur- og klimapark.

Idéen opstod for at styrke fællesskabet på tværs af byens borgere i alle aldre og som tilbud til byens institutioner og dagplejere. Dette oplyser Vestbjerg Samråd i en pressemeddelelse.

- I Natur- og Klimaparken skal det være muligt at holde foredrag, undervise og slappe af, så det bliver et sted, hvor borgerne kan tage hen uanset formål, siger John Østergaard, tovholder på projektet.

Vestbjerg junglesti Foto: Pressefoto

Årelangt projekt

Vestbjerg Natur- og Klimapark ventes at stå færdig i 2026 med madpakkehus, shelterpladser, amfiteater, sansehave samt borde og bænke.

Projektet har fokus på den grønne dagsorden, og der vil i Natur- og Klimaparken være fokus på at sikre og styrke biodiversiteten i området. Det sker ved, at der skabes nye levesteder for planter, dyr og insekter. Udover byens borgere er det også hensigten, at parken skal være et tilbud for borgere rundt om Hammer Bakker, for institutioner og skoler i Aalborg Kommune og for andre naturinteresserede.

Selvom junglestien er for alle, er det Vestbjergs børn og unge, der får lov at kaste sig ud i junglestiens udfordringer som de første. Det sker lige så snart, at snoren er klippet over.

Det bliver den af rådmand Jan Nymark Thaysen fra Aalborg Kommune og Vestbjerg Samråds formand Torben Carstensen som et symbol på et godt samarbejde samrådet og kommunen imellem.

Vestbjerg har selv rejst pengene til den nye junglesti, mens Natur- og Klimaparken delvist finansieres af Nordea Fonden, der har spyttet en millioner kroner i kassen.


Arkivfoto Foto: Claus Bech, Scanpix

Ulighed i velfærd: Ældre i Nordjylland får mindst hjælp

Er det rimeligt at være ringere stillet som ældre i Nordjylland end i resten af landet?

Det spørgsmål kan mange plejekrævende borgere stille sig selv.

En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser nemlig, at de ældre i Nordjylland visiteres til færre timers ugentlig hjemmehjælp end tilfældet er for resten landet.

Det oplyser Kanal Frederikshavn.

Landsgennemsnittet for hvor meget hjemmehjælp du som plejekrævende borger får, er tre timer om ugen, men i flere nordjyske byer, når man slet ikke derop.

I Morsø Kommune står det værst til. Her får borgerne kun 1,6 timers hjælp hver uge. Det er det laveste niveau blandt alle landets kommuner.

Men hvorfor står det så så skidt til?

Ifølge Tanja Nielsen, sektorformand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, handler det om en generel nedprioritering af ældrepleje i regionen.

- Jeg frygter, at den store forskel i visiterede hjemmehjælpstimer handler om, at mange kommuner har været ude i det, der på bureaukratisk dobbeltsprog hedder budgettilpasning, men reelt handler om, at man har sparet på velfærden for at få budgettet til at passe. Det kan vi ikke være bekendt over for vores ældre medborgere, siger Tanja Nielsen

At ældreplejen i Danmark ikke er tilstrækkelig, er ikke noget nyt fænomen.

I de sidste mange år har de danske ældre således oplevet et fald i det antal hjemmehjælpstimer, de får visiteret. Eksempelvis fik knap halvdelen af alle over 80 år hjemmehjælp i 2008. I 2023 lød tallet på under en tredjedel.


My Home Hjørring Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Har tre butikker i Nordjylland: Stor møbelkæde drejer nøglen om

Møbelkæden My Home har valgt at lukke ned efter et underskud på knap 50 millioner kroner de seneste to regnskabsår.

Medarbejderne i My Home Møbler i Hjørring, Frederikshavn og Aalborg modtog sidste uge en kedelig besked.

Kæden har efter flere år med blodrøde regnskaber og lukkede butikker valgt at dreje nøglen om på alle deres 23 butikker landet rundt.

Kæden blev sidste år overtaget af Jan Hallas fra svenske BHG Group, efter at han selv havde solgt kæden til selvsamme svenskere i 2017.

- Jeg har valgt at lukke nu, så det kan foregå i ro og orden, og vi kan betale hver og sit. Vi har stadig en god egenkapital, og så turde jeg ikke at trække det et år længere, forklarer ejeren Jan Hallas.

Da han sidste år købte sig tilbage i My Home Møbler, var håbet at vende skuden, men det er altså ikke lykkedes for Jan Hallas og co.

- Møbelbranchen er udfordret. Jeg skal ikke kunne sige præcist hvorfor, men mine bedste bud er, at folk købte mange møbler under corona, renten har oplevet en stor stigning og så rejser folk meget, så de bruger pengene anderledes, fortæller han.

Hvor lang tid medarbejderne i Nordjylland og resten af landet har tilbage hos møbelkæden, kan Jan Hallas ikke sige præcist, da der ikke er nogen eller noget der er blevet opsagt endnu.

Han håber dog at kunne gennemføre lukningen indenfor fire-fem måneder.