Olga Mikosyanchyk og Viktoria Verbitskya kom for næsten et år siden til Aalestrup. Nu er de tilbage i Ukraine, og lever én dag ad gangen - for de ved ikke, om de får i morgen med.
- Det her er vores lille hus.
Viktoria Verbitskya viser rundt ved sit hjem i Ukraine.
Med sin mobiltelefon har hun optaget en lille video fra hjemmet, og sendt til sin veninde Maria Vittrup, som sidder i Aalestrup.
- Det er egentlig et sommerhus, men de flyttede dertil, da krigen brød ud, fortæller Maria Vittrup.
Familien har en generator til strøm og træ til brændeovnen, så de har både strøm og varme. Børnene har vænnet sig til lyden af luftalarmen, men ellers hygger alle sig på hver sin måde, fortæller Viktoria Verbitskya i videoen.
Husker kun Danmark for noget godt
Viktoria Verbitskya fortæller, at børnene nu har vænnet sig til lyden af luftalarmen. Alle tre børn er hjemme, fordi både børnehaver og skole nu foregår online.
- På en træls dag, hvor luftalarmer har lydt hele dagen, og børnene er urolige, så vil hun gerne tilbage til Danmark igen, ud af Ukraine, fortæller Maria Vittrup, som oversætter fra sin videosamtale med Viktoria Verbitskya.
- Men dagen efter tænker hun: "Nej, jeg er hjemme." Det er svært at forlade sit hjem for anden gang, forklarer hun.
Flygtede til Danmark - men måtte vende hjem
For et år siden - den 24. februar 2022 - invaderede Rusland Ukraine, og det blev starten på et mareridt for flere millioner ukrainere, som er flygtet ud af landet.
29 af dem landede i Aalestrup i Vesthimmerland 3. marts sidste år.
De var alle familie og venner til Maria Vittrup, der er gift med danske Eigil, som hentede familiemedlemmerne fra Ukraine til Danmark i bus.
Efter noget tid vendte tre kvinder og seks børn alligevel tilbage til Ukraine, selvom der endnu ikke er fred i landet.
Én af dem er Viktoria Verbitskya, som tog hjem til et sommerhus i Sarny i maj sidste år.
Herfra ringer hun ofte til venner og familie i Aalestrup - men har ikke tænkt sig at tage tilbage.
- Bare det at være hjemme betyder alt. Hun er født der, og føler sig hjemme i Ukraine, så det betyder alt, fortæller Maria Vittrup under samtalen med Viktoria.
- Jeg ved ikke, om jeg er her i morgen
Et andet familiemedlem, Olga Mikosyanchyk, tog også turen hjem til Ukraine for lidt over et år siden.
Hun bor i byen Korosten, samme sted som Maria Vittrups forældre, og fortæller at de ofte ser raketter i luften.
- Det er jo skræmmende, for de ved ikke, hvor raketten er på vej hen - de ved aldrig, hvor den vil lande, siger Maria Vittrup, som ofte har kontakt til familien i Ukraine.
- Jeg lever mit liv som før, men jeg ved også, at jeg hver dag er nødt til at passe på, fortæller Olga Mikosyanchyk på en videoforbindelse fra Ukraine.
På mange måder ligner livet i Ukraine sig selv i det område, hvor Olga Mikosyanchyk bor. Men én ting viser, at Ukraine er et land i krig.
Ingen tør lægge en plan for i morgen.
- Folk går på restaurant, tager ud at shoppe, tager i legeland og badeland. Men det er spontane planer - skal det være, så skal det være i dag. For de kan ikke sige: Vi gør det i morgen. I morgen kommer måske ikke, fortæller Maria Vittrup.
