Danskerne skal til folkeafstemning om EU-forsvarsforbeholdet 1. juni.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde søndag aften.

- Vi anbefaler danskerne meget klart at afskaffe forsvarsforbeholdet, siger hun.

- I vores optik hører Danmark hjemme i hjertet af vestens sikkerhedspolitiske samarbejder, siger Mette Frederiksen også.

På pressemødet deltager Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Olsen Dyhr (SF), Sofie Carsten Nielsen (R) og Søren Pape Poulsen (K) også, og sidstnævnte fortæller, at han ligesom de andre håber, at forsvarsforbeholdet bliver afskaffet.

- Jeg synes faktisk, det er naturligt, at vi får muligheden for at deltage i missioner der stabiliserer områder, hvor vi får mange flygtninge fra, eller hvor Danmark har meget store kommercielle interesser. I dag er vi nogle gange sat uden for døren, siger Søren Pape Poulsen.

EU-forbeholdet betyder blandt andet, at Danmark ikke deltager EU’s militære operationer.

De seneste dage har statsminister Mette Frederiksen (S) og partilederne fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og SF siddet i forhandlinger om en ny stor forsvarspolitisk aftale.

Aftalen er forhandlet på plads efter Ruslands invasion af Ukraine og indeholder altså blandt andet en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

For og imod

Tidligere på ugen var det de radikale, der foreslog en ny folkeafstemning om forsvarsforbeholdet for at få det afskaffet. Et forslag, som både røde og blå partier bakkede op om.

Det var den radikale politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, der til TV 2 sagde, at forbeholdet skal til folkeafstemning inden udgangen af denne valgperiode.

- Det haster. Det går rigtig stærkt i Europa lige nu med at træffe beslutninger om sikkerheds- og forsvarspolitik, sagde hun til TV 2.

Enhedslisten er et af de partier, som ikke støtter en folkeafstemning.

Tidligere søndag opfordrede partiets forsvarsordfører Eva Flyvholm de forhandlende parter om ikke at forhaste sig. Enhedslisten frygter, at krigen i Ukraine betyder, at Danmark kaster sig hovedkulds ud i en afstemning om forbeholdet, lød det i Berlingske.

Halvdelen af danskerne vil opgive forbeholdet

Fredag viste en ny meningsmåling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken, at halvdelen af danskerne mener, at vi bør opgive forsvarsforbeholdet og tilslutte os en fælles EU-hær.

Helt præcist var det 49 procent af de adspurgte, der erklærede sig "helt enig" eller "delvis enig" i udsagnet "Danmark bør droppe forsvarsforbeholdet og være med i en fælles EU-hær".

27 procent erklærede sig uenige.

EU har ikke nogen fælles hær, men medlemslandene bestemmer selv over deres militære styrker. De kan dog beslutte, at de vil gennemføre en fælles EU-operation.

Men når de beslutninger træffes, er Danmark ikke med på grund af forsvarsforbeholdet.

Et forbehold fra 1992

Danmarks forsvarsforbehold har eksisteret siden 1992, da et flertal af danskerne stemte nej om Maastricht-traktaten.

Det betyder blandt andet, at Danmark ikke sidder med ved møderne, når militære operationer bliver drøftet i EU-regi.

Danmark deltager heller ikke i EU’s militære operationer, finansierer dem ikke, og man stiller hverken med soldater eller militært isenkram til EU-ledede konfliktområder.

Udover forsvarsforbeholdet har Danmark tre EU-forbehold. Det er forbehold for euroen, retssamarbejdet og unionsborgerskab. Sidstnævnte har dog ikke nogen funktion i praksis.