Overlæge Einar Geert-Jørgensen og læge Ketty Kjærbye Kristensen behandlede i 1960'erne danske patienter med lsd og psilocybin på Frederiksberg Hospital. En behandling, der senere viste sig at være en medicinsk skandale. Foto: Privatfoto
Aalborg Universitetshospital står i spidsen for det danske bidrag til et internationalt forskningsforsøg med psykedelisk stof, der viser lovende resultater.
På Frederiksberg Hospital var lægerne i 1960’erne og 1970’erne overbeviste om, at de psykedeliske stoffer lsd og psilocybin gjorde underværker for patienter med forskellige former for psykiatriske lidelser.
Men patientforsøgene i kælderen under hospitalet udviklede sig til en medicinsk skandale, som senest er behandlet i TV 2s dokumentar ’Det sindssyge eksperiment'.
Skandalen – og at stofferne blev gjort til misbrugsstoffer i USA og dermed umuliggjorde forskning – dæmpede den kliniske og forskningsmæssige interesse for brugen af psykedeliske stoffer, men i nyere tid har især psilocybin fået fornyet vind under vingerne.
Havde lægerne dengang fat i noget på Frederiksberg Hospital? Eller er man ved at gentage fortidens fejl?
TV 2 har spurgt to eksperter på området, og de er som tidligere tiders eksperter delt i to lejre.
Effektivt forsøg på danske patienter
På Aalborg Universitetshospital står professor René Ernst Nielsen i spidsen for det danske bidrag til et internationalt forskningsforsøg, hvor psilocybin bruges til behandling af patienter med depression, der har vist sig vanskelig at behandle.
Psilocybin er et naturligt forekommende stof i svampe som for eksempel spids nøgenhat, der findes i Danmark.
Ved indtagelse af stoffet kan man få en markant ændret virkelighedsopfattelse.
Tanker og følelser ændrer sig, og man kan se og høre ting, der ikke er der. Nogle oplever rusen som opløftende, hvor andre kan få et bad trip – ofte med stor angst til følge.
Når stoffet har vist sig effektivt på patienter med depression, skyldes det sandsynligvis, at det kraftigt påvirker serotonin i hjernen, forklarer René Ernst Nielsen.
Det letter en smule på humøret i dagene efter indtagelsen, og sådan et lille skub kan være med til, at man som depressiv kan mobilisere et overskud, der er nok til at kunne overskue almindelige ting i dagligdagen.
Vælger man som en af René Ernst Nielsens patienter at gå med sin datter ud for at lufte hunden for første gang i to år, kan det være den første succes, der afføder den næste og den næste.
- Det er de små ændringer, der sker, der kan gøre tingene mere positive. Det er ikke sådan, at man efter otte timer er uden symptomer, fortæller René Ernst Nielsen:
- Men i forsøget kan vi se, at der sker noget hurtigere i gruppen af patienter, der får 25 milligram psilocybin, end dem, der får 10 milligram og 1 milligram. Anden dag efter behandling er der et større fald i de depressive symptomer, hvis vi sammenligner med dem, der får lidt lavere doser.
I forsøget med psilocybin indgår der kun patienter, der ikke har haft gavn af mindst to behandlingsforsøg med de lægemidler og behandlingsformer, der i forvejen er til rådighed.
Resultaterne er så lovende, at psilocybin om få år kan blive godkendt som lægemiddel, mener René Ernst Nielsen.
- De foreløbige data viser, at det her virker. Jeg synes, at resultaterne for fase to har været meget lovende – også når det kommer til sikkerhedsdata for bivirkningerne, fortæller han.
Sådan foregår forsøget
Behandlingen i forsøget på Aalborg Universitetshospital foregår ved, at en særlig udvalgt gruppe af patienter med moderat til svær depression kan komme i behandling med psilocybin.
Patienterne skal ikke have haft effekt med andre kendte lægemidler mod depression, og de bliver screenet og valgt fra, hvis de eksempelvis tidligere har udvist tegn på at være psykotiske.
I alt ni patienter har været med i det danske bidrag til det internationale forsøg, hvor der i alt har deltaget 233 patienter på verdensplan.
Der gives forskellige doser, og det er tilfældigt, hvem der får hvilken dosis. Patienter, læger og andet behandlingspersonale kender ikke dosis, der tages eller gives.
Der gives doser på 25 milligram, 10 milligram og 1 milligram. Indtil videre har forsøget vist, at det er den højeste dosis, der giver de mest lovende resultater.
Der er en højere forekomst af bivirkninger såsom hovedpine, angst og kvalme i de første 24 timer efter indtagelse af en dosis på 25 milligram.
Behandlingen foregår i et rum, der er indrettet hjemligt med møbler fra Ikea og bøger fra Amazon, så alle rum i forsøget er ensartet over hele verden. Der er afslappende musik, og der er en person i rummet sammen med patienten under hele behandlingen.
Bliver virkningen af stoffet for ubehagelig for patienten, kan den undertrykkes hurtigt med andre stoffer, der modvirker rusen. Patienten har ret til at få behandlingen afbrudt med det samme, men det har indtil videre ikke været nødvendigt på Aalborg Universitetshospital.
Inden forsøget forventede René Ernst Nielsen en positiv effekt for én ud af hver tiende patient. Det tal er noget højere ved afslutningen af fase to, hvor tre ud af ti patienter har oplevet en positiv effekt ved behandlingen.
Selvmord og psykoser
Når man har valgt at lave forsøg med psilocybin og ikke lsd, så skyldes det helt enkelt, at den psykedeliske effekt aftager hurtigere med psilocybin.
Derudover virker de to stoffer nogenlunde på samme måde i menneskets hjerne.
Men René Ernst Nielsen er ikke bekymret for, at man er ved at gentage historien, da måden man behandler på i dag og dengang på Frederiksberg er to helt forskellige verdener.
Patienterne, der deltager i forsøget på Aalborg Universitetshospital, er nøje udvalgte. De har gennemgået flere terapisamtaler, og de er blevet informeret om, hvordan psilocybin virker.
I samtalerne er patienterne blevet undervist i, hvordan de håndterer den angst og uro, der kan opstå i kroppen under behandlingen.
Data fra forsøget har indtil videre ikke vist øget forekomst af hverken selvmordsforsøg eller akutte psykotiske reaktioner.
Men René Ernst Nielsen er enig i, at netop de psykedeliske virkninger, der kan gøre folk utilregnelige, er noget, man skal være absolut opmærksom på.
- Derfor har vi undersøgt patienternes tanker om selvmord, dagen før de modtager behandlingen, på selve dagen inden behandling og dagen efter behandlingen, forklarer han.
Ser ingen fremtid i psykedeliske stoffer
En af de personer i verden, der nok ved allermest om sagen fra Frederiksberg Hospital, er speciallæge i psykiatri og tidligere overlæge i Hovedstadens Psykiatri Jens Knud Larsen.
Igennem flere år i løbet af 1980’erne assisterede han med at svare på henvendelser fra Sundhedsstyrelsen vedrørende lsd-skandalen, da han var ansat på Frederiksberg Hospital.
Efter at han gik på pension, fik han tid til at gøre historien op og lave en fyldestgørende videnskabelig opgørelse og forklaring på, hvad der skete dengang i 1960’erne og 1970’erne.
Med sin ekspertise inden for psykiatrisk behandling og speciale i depressive lidelser er han knap så begejstret for at behandle denne patientgruppe med psykedeliske stoffer, fortæller han.
- Jeg synes ikke, at der er en ordentlig afklaring om eventuelle bivirkninger, så jeg er ikke overbevist om, at sikkerheden er god nok. Jeg har svært ved at se det have en fremtid i psykiatrien, siger han.
Tvivler på effekten
En bivirkning ved indtagelse af psilocybin er i Jens Knud Larsens optik den psykedeliske virkning.
For når man har psykedeliske oplevelser, der er i strid med virkeligheden, så ved man ikke, hvad der kan ske, forklarer han videre.
Derudover har han også svært ved at følge tankegangen om, at psykedeliske stoffer kan fungere som en simpel genvej til selvindsigt i bevidstheden, og at en enkelt behandling kan være med til at kurere depression.
Jeg synes, at resultaterne for fase to har været meget lovende
René Ernst Nielsen, professor, Aalborg Universitetshospital
Det er snarere den stimulerende eller opkvikkende effekt i dagene efter indtagelsen af et psykedelisk stof som psilocybin, der giver et løft i humøret, og denne effekt i stofferne rummer et misbrugspotentiale, advarer han.
Der er dog ikke noget, der i det nye danske forsøg med psilocybin tyder på, at der er et stort misbrugspotentiale i stoffet, forklarer René Ernst Nielsen.
For i modsætning til et stof som ecstasy, som løfter humøret og giver lyst til at feste, er det hårdt og trættende rent fysisk at være påvirket af psilocybin.
Der er heller ikke noget i forsøgets data, der indikerer en risiko for, at man efter en behandling kan blive ramt af humørsvingninger. Det hænger sammen med, at man ikke er så langvarigt påvirket.
Dette gælder dog kun for patienter i behandlingsforsøget på grund af det sikkerhedsnet, der er spændt ud under dem, minder René Ernst Nielsen om.
For samfundet kan der være en økonomisk gevinst, hvis det viser sig, at psilocybin kan virke effektivt i behandlingen af visse patienter med depression.
For tanken med at behandle med psilocybin er, at man efter en behandling hverken skal have mere medicin eller terapi, fortæller René Ernst Nielsen.
Du kan se ’Det sindssyge eksperiment’ tirsdag klokken 20.00 på TV 2, eller når du har lyst på TV 2 Play.
