Da den brede, politiske aftale om indefrysningsordning af energiregninger blev præsenteret, var forventningen fra politisk hold, at der ville blive udstedt energilån for op mod 45 milliarder kroner – men i dag, hvor ordningen har været tilgængelig i syv uger, er der indtil videre udbetalt lån for lidt over 85 millioner kroner.

Det oplyser Erhvervsstyrelsen til TV 2. De 85 millioner svarer til 0,2 procent af forventningen.

- Det er stort set ingenting. Så godt som nul faktisk. Ud fra det kan man sige, at ordningen ikke rigtigt er kommet i gang, siger Las Olsen, der er chefanalytiker hos Danske Bank.

Las Olsen havde ikke forventet, at ordningen ville være "særlig populær".

- Men det er alligevel overraskende, at det er så få, der har benyttet den, siger han.

En nedadvent tommelfinger fra virksomhederne

Ordningen kan både benyttes af private og virksomheder, men hvordan fordelingen er mellem de to grupper, kan Erhvervsstyrelsen ikke oplyse.

En rundringning, TV 2 har lavet blandt Danmarks fem største elselskaber, viser dog, at det hovedsageligt er privatkunder, der har benyttet sig af ordningen.

- 85 millioner er et forsvindende lille tal. Man må sige, at der fra virksomhedernes side – indtil videre – er blevet sagt nej tak til den her ordning, siger Jakob Brandt fra SMVDanmark, der organiserer 18.000 små- og mellemstore virksomheder.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) holder fast i, at ordningen er "god", at den skal fastholdes. Men han erkender, at den kan være for besværlig og bureaukratisk.

- Er der for eksempel noget i administrationen, der er lidt bøvlet, så vil vi gerne være med til at kigge på det. Så vi vil give ordningen et serviceeftersyn, siger Morten Bødskov til TV 2.

Usikkerhed og ar fra coronahjælpen

Der er flere forklaringer på, at det, der ifølge politikerne skulle skabe tryghed om størrelsen på energiregningen og være en håndsrækning til danske familier og virksomheder, ikke er blevet benyttet.

Ifølge Jakob Brandt er der to hovedårsager til den nedadvendte tommelfinger fra virksomhederne: Lysten til at låne er for lille efter coronahjælpepakkerne, og usikkerheden er for stor.

- Det bærende argument er, at de ikke vil gældsætte sig. Man kan sige, at det her hurtigt kan blive en omvendt lottokupon, siger Jakob Brandt.

Han henviser til, at det præcise gebyr for både private og virksomheder afhænger af det enkelte energiselskabs omkostninger med at håndtere låneordningen. Noget, der kan variere fra energiselskab til energiselskab, og indtil videre er ukendt.

Jakob Brandt erkender, at nogle virksomheder kommer til at blive ramt af de høje elregninger og omkostninger, hvilket i yderste konsekvens kan betyde, at de er nødt til at lukke.

- Det er superærgerligt, hvis man lukker, men det er endnu værre at lukke et år senere med en gæld, siger han.

Valget mellem en teatertur og et lån

Et enkelt energiselskab står for langt størstedelen af det udbetalte beløb - 60 af de 85 millioner kroner. Det er Ewii, som endda har været kritiske over for låneordningen fra start og kaldt modellen "uansvarlig", fordi den gør kunderne til "gidsler", fordi det er et lån, som kunderne skal betale gebyrer og renter.

Ifølge Lars Bonderup Bjørn, der er administrerende direktør i Ewii, er årsagen, at Ewii sender regninger ud hver måned, modsat mange af de andre energiselskaber, der kører aconto-kvartalsreginger. Så Lars Bonderup Bjørn forventer, at antallet af ansøgninger fra de andre selskaber vil stige fra starten af januar, når manges første regning bliver sendt ud, siden ordningen trådte i kraft.

Erhvervsstyrelsen har tidligere anslået, at mellem 10 og 30 procent af danskerne ville tilmelde sig ordningen, der løber knap 11 måneder endnu - det svarer cirka til mellem 330.000 og 990.000 privat- og erhvervskunder.

- Men jeg tror ikke, at det bliver voldsomt mange, der benytter sig af den, siger han til TV 2 og fortæller, at de 60 millioner kroner, Ewii har søgt, er baseret på Erhvervsstyrelsens estimat.

- I realiteten drejer det sig om få hundrede, der har søgt hos os, siger han.

Hans oplevelse har været, at når kunderne først får overblikket over deres forbrug, så viser det sig oftest, at de hellere vil spare end at låne.

- Der er bedre styr på privatøkonomien, end hvad politikerne antager. Hvis valget står mellem at afdrage på noget over fem år eller at spare en julegave og en teatertur, så vælger de fleste at gøre det sidste, siger Lars Bonderup Bjørn.

Særlig kundegruppe har benyttet ordningen

Mads Brøgger, der er direktør i Energiselskabet Norlys, fortæller, at det er omkring én procent af selskabets privatkunder, der har tilmeldt sig ordningen, mens det er under en procent af erhvervskunderne, der har benyttet sig af den.

- Det er færre end forventet, siger han.

Alligevel er Mads Brøgger positivt stemt over for ordningen. De kunder, der har tilmeldt sig, er nemlig fra de mest økonomisk pressede familier, fordi de stigende energipriser har en social slagside, lyder det fra Norlys-direktøren.

- Jeg synes ikke, at ambitionen skulle være, at alle skal søge den her ordning. Tværtimod skal det kun være dem, der har brug for at søge ordningen, der gør det. Og det er jo faktisk det, vi ser nu, siger Mads Brøgger.

Elpriserne faldt, da ordningen trådte i kraft

Argumentet om usikkerhed om fremtiden kan også afholde private kunder, mener Michael Svarer, der er professor i nationaløkonomi og tidligere økonomisk overvismand.

- Og så har elpriserne ikke været så høje det sidste stykke tid, hvilket nok har hjulpet til, at man ikke har haft behov for det her lån, siger han.

Louise Aggerstrøm, der er chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, er enig. Og hun har et råd til de danskere, der kunne overveje at gøre brug af ordningen.

- Normalt, når man låner penge, sidder der nogen overfor dig og vurderer, om du kan betale pengene tilbage. Det skal man selv gøre her, så man skal have et overblik over sin økonomi og tænke frem. Men for nogle vil det være en fin måde at få ro i maven, siger hun.

Selv om udbetalingerne ligger på et lavt niveau, er eksperterne enige om, at det er for tidligt at dømme ordningen som helt forfejlet. Især fordi vintervejret nu sætter ind og får priserne på el og gas til at stige.

- De 85 millioner kroner kan både afspejle, at det kan være en dårlig ordning, men det kan også være, fordi alle de her andre faktorer spiller ind, siger Michael Svarer, som spår, at antallet af ansøgere sandsynligvis vil stige de kommende måneder.

En for bred løsning?

Lars Bonderup Bjørn tror ikke, at ordningen bliver benyttet i særlig høj grad, selv om der går længere tid. For konstruktionen af låneordningen er både forkert og for bred, mener han.

- Opgaven med at låne kunne jo fint ligge hos bankerne. De er jo vant til at gøre det. Men man har været meget forhippet på at lave en bred løsning, som meget få reelt vil benytte, siger Lars Bonderup Bjørn.

Hans bud er, at timingen fik stor betydning for, at ordningen er endt med at se ud, som den gør nu.

- Det gik meget stærkt med prisudviklingen, så nogen mistede måske overblikket. Og så vidste man også, at der kom en valgkamp, så det var nok hensigtsmæssigt at parkere den inden - og ikke så hensigtsmæssigt at afskære nogen muligheden for at være en del af den her ordning, siger han.