Det var i forbindelse med udstykningen af en parcelhusgrund ved Hune, at arkæologer ved Nordjyske Museer stødte på noget af et fund.

Det har nemlig vist sig at være en større vikingehal, der umiddelbart kan dateres til Harald Blåtands tid.

- Der er tale om det største vikingetidsfund af den her karakter i mere end ti år, og vi har ikke set noget lignende før her i det nordjyske, selvom den kun er delvist udgravet, fortæller udgravningsleder og arkæolog Thomas Rune Knudsen, Nordjyske Museer.

Minder om Fyrkat

Hallen i Hune har i Vikingetiden været et prestigebyggeri, ifølge Thomas Rune Knudsen. Den har formentlig været samlingssted for politiske møder og store vikingegilder og altså ikke almindelig beboelse.

- Den har højst sandsynligt været en vigtig scene i det politiske spil. Især for Nordjylland. Den lokale elite har kunnet mødes med den spirende kongemagt på stedet. Den politiske elite har mødtes i hallen, indgået aftaler og været en del af flere steder, hvor man har udformet Nordjyllands - og Danmarks - fremtid, fortæller arkæologen.

Fundet ved Hune minder i sin udformning om de huse, der er fundet ved Harald Blåtands ringborge, som blandt andet tæller Fyrkat ved Hobro og Aggersborg ved Aggersund.

Blandt andet derfor kan hallen foreløbig dateres til den sene vikingetid - sidste halvdel af 900-tallet eller den allerførste del af 1000-tallet.

Hune-viking 

Selvom arkæologerne ikke er færdige med udgravningen, har de et kvalificeret bud på, hvem hallen har tilhørt.

Der findes nemlig en runesten fra området ved Hune, som kan dateres til netop denne periode. Den halvanden meter høje sten står i Hune Kirke ikke, langt fra udgravningen, og bærer teksten: ”Hove, Thorkild, Thorbjørn satte deres fader Runulv den Rådsnildes sten”. Den er dateret til 970-1020.

Stenens oprindelige placering er ukendt, men den stammer fra lokalområdet. Det er stenens datering, der har ledt arkæologerne på sporet, og ifølge arkæolog Thomas Rune Knudsen er den 'rigtig interessant i den her sammenhæng'.

- Det er svært at bevise, at den fundne vikingehal tilhørte Runulv den Rådsnildes slægt, men det er bestemt en mulighed. Om ikke andet repræsenterer runesten og hal samme sociale klasse, og begge hører til samfundets elite.

Og netop datering er noget af det mest spændende i arbejdet med udgravningen.

- Det mest spændende bliver at blive klogere på den præcise datering af hallen. I hvilken samtid var det? Hvem var bygherren? Hvad betyder det nye fund for vores forståelse af Blokhus-området i vikingetiden, lyder det spørgende fra Thomas Rune Knudsen.

Der har kun været mulighed for at udgrave en del af hallen, men der ligger formentlig flere huse gemt under mulden mod øst, for en halbygning af denne karakter ligger sjældent alene, lyder vurderingen.

- Det bliver også spændende at finde ud af, om der findes mere i Blokhus. 

Afgørende brik

Fundet kom som en stor overraskelse for den nordjyske arkæolog og kollegerne ved Nordjyske Museer.

- Vi forventede slet ikke, at der ville være noget af den kaliber i området. Stolpehullerne er så store at mange arkæologer vil første øjekast måske næppe ville tænke, at det vitterligt kunne være sådant et massivt byggeri. Det var først da den tredje stolpehul på række dukkede op, at jeg var overbevist om at jeg stod foran noget ekstraordinært, fortæller Thomas Rune Knudsen.

- Det er som at finde en afgørende brik i et puslespil. Lige pludselig er der mange ting som falder på plads om Nordjylland i den sene vikingetid.

Efter planen genoptages udgravning efter nytår, når vejret tillader det. Herefter kommer udgravningen til at løbe over et par uger. Efter endt udgravning bliver arealet dækket til igen og bygherre kan som planlagt gå i gang med sit byggeri.

Der vil også blive foretaget en kulstof-14-datering af fundet, så hallen kan tidsbestemmes mere nøjagtig. Resultaterne heraf forventes at foreligge sidst i 2023.