Ældreplejen i Danmark står over for massive udfordringer i de kommende år, og det betyder, at vi er nødt til at tænke nyt, hvis velfærden skal overleve.
Derfor skal vi i langt højere grad turde tale om, hvordan pårørende kan blive en større del af plejen.
Sådan lyder det nu fra tre borgmestre midt i en kommunalvalgkamp, hvor ældresektoren er højt på dagsordenen i mange kommuner.
- Vi nødt til at hjælpe hinanden. Vi skal dyrke frivilligheden og foreningslivet mere i ældreplejen, siger borgmesteren i Brønderslev, Mikael Klitgaard (V).
Vi bliver nødt til at snakke med hinanden, om hvorvidt vi kan blive ved med honorere de ønsker, krav og forventninger, man måtte have til kommunen.
Borgmestrene oplever ligesom mange af deres kollegaer i andre kommuner, at det de senere år er blevet sværere at få enderne til at mødes - og fremtiden ser ikke lysere ud.
Frem mod 2030 stiger antallet af 80+-årige nemlig med op mod 60 procent, hvilket vil få udgifterne til at eksplodere og kræve langt flere uddannede social- og sundhedsansatte.
- Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan gøre tingene anderledes
De enorme ændringer i den danske demografi spås at ramme hele det danske velfærdssamfund hårdt i de kommende år.
Alene kommunernes udgifter til pleje og sundhed forventes ifølge Kommunernes Landsforening (KL) at stige med 42 procent til i alt 51,2 milliarder kroner i 2030, og samtidig er det allerede nu svært at skaffe hænder nok til ældreplejen.
Ifølge landets førende sundhedsøkonomer er det derfor på høje tid at finde gangbare løsninger.
Det er de tre borgmestre, TV 2 har talt med, enige i.
Vi skal være mere tydelige omkring, at nogle ting skal løses i fællesskab. Ellers binder vi for meget personale.
Derfor vil de gerne åbne debatten, om hvor stort et ansvar det skattefinansierede velfærdssamfund kan tillade sig at lægge over på de pårørende.
- Det er en rigtig svær debat at rejse, fordi vi har bygget et velfærdssamfund op, som vi betaler skat til, og som vi forventer tager sig af vores ældre, siger Birgit Hansen (S), der er borgmester i Frederikshavn.
Men Mikael Klitgaard mener ikke, at vi har et valg.
- Med de problemer, vi står over for, er vi nødt til at se på, hvordan vi kan gøre tingene lidt anderledes i fremtiden, siger han.
Tip os: Den danske ældrepleje
Har du kommentarer til debatten om udfordringerne i den danske ældrepleje eller har du eller dine nærmeste oplevet problemerne på egen krop?
Så er du velkommen til at skrive til TV2 Nord på redaktion@tv2nord.dk
Borgmester: Nøgleordet er forventningsafstemning
Men hvad er det så helt konkret for nogle opgaver, som borgmestrene forestiller sig, at de pårørende skal påtage sig?
Det har de alle tre svært ved at svare helt klart på.
For i første omgang handler det om at få skabt et rum i dagligdagen, hvor plejepersonalet kan tale med de pårørende om forventninger til, hvad de pårørende selv kan overkomme, og hvad kommunen skal tage sig af.
Nøgleordet er forventningsafstemning, forklarer Birgit Hansen.
- Vi bliver nødt til at snakke med hinanden, om hvorvidt vi kan blive ved med honorere de ønsker, krav og forventninger, man måtte have til kommunen, når den ældre skal have hjemmepleje eller kommer på et ældrecenter, siger hun.
Hvis en pårørende for eksempel klager over, at der er lidt støv i hjørnet i den ældres hjem, ville det måske være nemmere selv at fjerne støvet end at skrive klagen.
Skal den ældre eksempelvis køres til frisøren eller have hentet medicin på apoteket, skal der være rum til, at kommunens medarbejdere kan tale med de pårørende, om hvorvidt det er opgaver, som de kan overkomme, mener hun.
- Det er i sådanne eksempler, hvor jeg fornemmer, at nogle forventer, at kommunen kan stort set det hele. Men hvis vi taler om det, kan vi måske hjælpe hinanden, siger Birgit Hansen.
Nogenlunde samme holdning har Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal.
- Rigtig mange pårørende hjælper til allerede. De holder styr på den ældres tøj, tager en snak, går en tur og sådan nogle ting. De skal de have stor ros for. Men vi kan bare se, at der er en stigning i den gruppe af pårørende, der kun kommer til højtiderne og ellers bliver væk. Der skal vi være mere tydelige omkring, at nogle ting skal løses i fællesskab. Ellers binder vi for meget personale, siger han.
Vi skal ikke spørge, hvad mit land kan gøre for mig, men hvad jeg kan gøre for mit land.
Mikael Klitgaard giver mere konkrete eksempler.
- Min egen familie har i længere tid kørt over med mad til mine forældre hver tredje dag. Vi kan godt klare at hjælpe lidt til. Altså, hvis en pårørende for eksempel klager over, at der er lidt støv i hjørnet i den ældres hjem, ville det måske være nemmere selv at fjerne støvet end at skrive klagen, siger han.
- Man skal bidrage hele livet
Alle tre borgmestre er enige, om at det aldrig må blive et spørgsmål om direkte at kræve noget af de pårørende.
Det hele skal foregå frivilligt og gennem dialog med hver enkelt pårørende og ældre.
Samtidig understreger de, at de pårørende aldrig skal blive spurgt til at udføre kerneopgaver såsom personlig hygiejne, sårskifte og medicinering.
Min livskvalitet ville falde, hvis jeg pludselig i en høj alder skal agere rengøringsassistent eller madmor.
Men Mikael Klitgaard mener, at der skal ske en mentalitetsændring hos danskerne.
- Jeg siger ikke, at vi ikke stadig skal forsøge at skaffe flere penge og varme hænder og passe vore ældre ordentligt. Men jeg tror, at vi skal finde tilbage til en særlig ånd i samfundet, som har været der, men som er ændret hos nogen, til at det hele er kommunens ansvar, siger han og refererer en gammel amerikansk præsident:
- Vi skal ikke spørge, hvad mit land kan gøre for mig, men hvad jeg kan gøre for mit land.
Men hvis man har betalt skat hele livet, er det så ikke rimeligt at forvente, at kommunen påtager sig hele opgaven?
- Det er lidt en tilbagelænet holdning. Man skal hele livet bidrage, så meget som man kan. Os, der har ressourcerne, skal bidrage så meget, som vi kan overskue.
Taler vi så ikke nærmest om en falliterklæring af hele velfærdsstaten?
- Hvis nogen er uenige, må de jo komme med anvisningen af, hvordan vi løser det her. Jeg tror, at det bliver svært. Os, der er sunde og raske, skal bidrage hele vores liv. Fordi vi har lyst til at hjælpe andre. Det, tror jeg, at mange danskere har, siger Mikael Klitgaard.
Ældresagen: Kommunerne leverer ikke ret meget i øjeblikket
En af dem, der allerede bidrager, er 72-årige Marianne Malmberg.
Hun besøger hver uge sin mor, som bor på plejehjem, og hun oplever det, som hun kalder et “omsorgsløst samfund”.
- Det gør mig rigtig ked af det, siger hun.
Hun føler allerede, at det kan være udmattende at besøge sin mor, og tanken, om at hun måske skulle være der endnu mere, gør hende frustreret.
- Det vil blive på bekostning af mit eget liv med min familie - barn og børnebørn. Det er jo livskvalitet for mig. Så min livskvalitet ville falde, hvis jeg pludselig i en høj alder skal agere rengøringsassistent eller være madmor, fordi min mor ikke har fået varm mad i et par dage, siger Marianne Malmberg.
Selv ganske almindelige mennesker med små indkomster har betalt tårnhøje skatter gennem livet. Skal de nu betale endnu gang ved at levere deres tid til kommunen?
Hun bakkes op af Ældresagen, som mener, at de pårørende allerede spiller en vigtig rolle i forhold til de mere sociale aspekter af omsorgen for den ældre.
Men praktiske gøremål såsom rengøring er ikke noget, der på nogen måder skal lægges over på de pårørende, mener Ældresagens direktør, Bjarne Hastrup.
- Kommunerne leverer ikke ret meget i øjeblikket. Tænk på, at der er nogen, som kun får hjælp hver tredje uge. Man får nogle få minutter per gang, når hjemmehjælpen dukker op. Derfor kan jeg ikke se muligheden, for at kommunerne kan reducere yderligere, siger han.
Ifølge Bjarne Hastrup er de pårørendes rolle at være den mentale støtte for den ældre - for blandt andet at sikre, at den ældre ikke synker hen i ensomhed.
- Men at overtage pleje- eller rengøringsopgaver er at gå for vidt. Selv ganske almindelige mennesker med små indkomster har betalt tårnhøje skatter gennem livet. Skal de nu betale endnu gang ved at levere deres tid til kommunen? siger han.
Vi oplever faktisk, at der er rigtig mange pårørende og frivillige, der gerne vil hjælpe.
- Mange pårørende vil gerne hjælpe
Birgit Hansen vil da heller ikke strække sig så langt som til at bede nogen pårørende om at gøre rent. For det er det, som kommunens medarbejdere er ansat til, siger hun.
Men i et samarbejde med de pårørende kan hun alligevel godt se for sig, at en pårørende kunne ende med at gøre rent indimellem.
- Hvis der nu kom en søn og sagde, at I behøver ikke at støvsuge i dag, for det er jeg lige i humør til at gøre, så ville det jo kunne aflaste vores personale. Der er ingen forventninger eller krav om det, men tænk hvis man havde haft en forventningsafstemning om det. Det skal vi lukke op for, siger Birgit Hansen.
På den måde forestiller hun sig, at der ville kunne frigives kræfter til mere plejekrævende ældre.
- Eller til dem, som måske ikke har nogen pårørende. Vi kan virkelig godt bruge de ekstra ressourcer, siger Birgit Hansen.
Mikael Klitgaard supplerer:
- Vi oplever faktisk, at der er rigtig mange pårørende og frivillige, der gerne vil hjælpe. Men de ved ikke altid, hvordan de skal gøre det. Det skal vi blive bedre til at tale om og hjælpe dem med.
I de kommende dage sætter TV 2 fokus på ældreplejen under kommunalvalget. Har du input til debatten, er du velkommen til at skrive til redaktion@tv2nord.dk.
Se tv-indslag med Mikal Klitgaard i toppen af denne artikel.
