Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Portræt: 'Højrefløjs-dronningen' blev opdraget til ikke at stikke næsen for langt frem

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Inger Støjberg markerer afslutningen på sine 60 dage med fodlænke ved at holde fest på Visborggaard Slot uden for Hadsund.

Den tidligere Venstre-politiker er kendt for sit slagkraftige ydre, men bagved gemmer sig et "omsorgsfuldt" menneske, siger modstander.

En smilende integrationsminister, der i favnen bærer en frugt- og flødeskumspyntet lagkage pålagt Dannebrog af marcipan og tallet 50 skrevet med glasur.

Umiddelbart et harmløst motiv på et billede, men da det blev delt vidt og bredt på Facebook 14. marts 2017, skabte det så voldsomme reaktioner, at selv verdenspressen begyndte at skrive om det.

For billedet var ledsaget af ordene: "I dag fik jeg vedtaget stramning nummer 50 på udlændingeområdet. Det skal fejres!"

Inger Støjberg og hendes 'strammer-kage'. Foto: Fra Facebook

Kritikken haglede ned over Inger Støjberg fra flere sider i ugerne efter. For hvordan kunne hun tillade sig at fejre andres ulykke, lød det.

- Der er sikkert ikke kage og smil hos de flygtninge, der er udelukket fra at være sammen med deres familier... Så ikke noget tillykke herfra, skrev Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl.

Selv i hendes eget tidligere parti skabte billedet rystelser. Daværende Uddannelses- og Forskningsminister og Venstre-kollega, Søren Pind, havde svært ved at undertrykke sin holdning til partifællen.

- Jeg gider ikke at tale dårligt om Inger. Det gør jeg ikke. Jeg kan godt lide hende. Men altså, jeg havde ikke gjort det... Jeg udtrykker mig på en anden måde omkring de der ting, sagde han i DR-programmet ’Adgang med Abdel’.

Historien om ’strammer-kagen’ er her – fem år senere – endnu ikke gået i glemmebogen og illustrerer på mange måder Inger Støjberg som politiker. Med sin udadtil hårde facon og skarpe holdninger har hun delt vandene som få – både blandt tidligere partifæller, politikere og i resten af befolkningen.

Det har skabt en debat og et fokus om stramninger, hvilket var meningen med det

Inger Støjberg om 'strammer-kagen'

Bekræfter rygter

Inger Støjberg var medlem af Folketinget fra 2001, indtil hun 4. februar 2021 meldte sig ud af Venstre og blev løsgænger.

Efter en periode med den historiske rigsretssag mod Inger Støjberg, og afsoningen af 60 dages ubetinget fængsel med fodlænke tidligere i år, har den 49-årige tidligere Venstre-politiker nu stiftet sit eget parti, Danmarksdemokraterne.

Til Skive Folkeblad fortæller den tidligere Venstre-minister, at hun særligt vil have fokus på Danmark uden for København, blandt andet på sundhedsområdet og i forhold til virksomheders vilkår.

Der skal altså andet end hård udlændingepolitik på programmet – noget som hun ellers er kendt for. For i løbet af sin tid som minister har hun skabt sig en profil som en hård og indvandrerkritisk politiker, som flere i Venstres bagland udtrykte foragt for.

Men bag det hårde ydre fortæller politiske modstandere, at der findes et omsorgsfuldt og empatisk menneske.

Her ses Inger Støjberg i 2010 til Venstres sommergruppemøde i Hanstholm. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Landmandsdatteren, der blev minister

Inger Støjberg blev født i 1973 og voksede op på en mælkegård i den lille by Hjerk nord for Skive. Ifølge biografien ’Inger – Der hvor hun kommer fra’, der blandt andet er baseret på interviews med Inger Støjberg selv, blev hun opdraget til aldrig at stikke næsen for langt frem.

Alligevel var ambitionerne som barn allerede høje. Når nogen spurgte, hvad hun ville være, når hun blev stor, lød svaret "astronaut eller politiker".

Noget hendes mor dog ikke var enig i. Hun så helst sin datter blive sygeplejerske eller frisør, for ”det var der altid brug for”.

Som landmandsdatter hjalp Inger Støjberg sine forældre med at drive gården. Hun skulle selv tjene sine lommepenge, hvilket blandt andet indebar fritidsjob på en fiskefabrik og et æggepakkeri.

Et typisk politikersvar er det sidste, du kan sige om Ingers svar. Hun gemmer sig ikke bag bløde formuleringer

Mads Fuglede, tidl. partikollega og ven

Da Inger Støjberg begyndte i gymnasiet, kom hun hurtigt i rampelyset.

Hun nægtede at være en del af det landsdækkende, velgørende initiativ ’Operation Dagsværk’ for gymnasieelever. Hun havde ikke noget imod projekterne, der blev samlet penge ind til, men hun mente, at organisationen bag var for venstreorienteret.

Til Operation Dagsværks store fortrydelse fik hun med stort slid stablet sit eget succesfulde alternativ på benene, og oprøret skabte så stor opmærksomhed, at både lokalaviser og den landsdækkende avis Jyllands-Posten bragte historier om hende.

Ifølge biografien blev dette et vendepunkt for Inger Støjberg. Hendes politiske interesse var vakt.

Inger Støjberg med daværende formand for Venstre, Lars Løkke, i 2014. Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Fra amtspolitiker til minister

Få år senere kunne Inger Støjberg som 20-årig for første gang kalde sig folkevalgt, da hun blev valgt ind i amtsrådet i Viborg Amt for Venstre i 1994.

Her sad hun frem til 2002 og var samtidig aktiv i Venstres Ungdom. Sideløbende tog hun blandt andet en uddannelse på Informationsakademiet i Viborg.

En uddannelse, der senere i karrieren gjorde hende til genstand for kritik, fordi hun i sit cv skrev, at hun var uddannet journalist, selvom uddannelsen var i kommunikation. Sagen fik hende i 2009 til at ændre sit cv.

Efter et par år som redaktør for Viborg Bladet og en kort periode som selvstændig kommunikatør, nåede hun endelig den landspolitiske scene.

I 2001 strøg 28-årige Inger Støjberg ind i Folketinget med 9600 personlige stemmer. Hun var klar til at påtage sig en bred vifte af hverv i Venstres folketingsgruppe, lod hun dengang Viborg Stifts Folkeblad forstå:

- Mine mærkesager breder sig fra miljø, erhverv, fødevarer og landbrug til indvandrere og uddannelse, så jeg vil bruge den første tid til at finde mine egne ben at stå på i forhold til det parlamentariske arbejde. Siden kan jeg altid tage stilling til, hvilke udvalg, der er relevante.

BLÅ BOG: Inger Støjberg

Navn: Inger Støjberg.

Alder: 49 år.

Født: 16. marts 1973 i Hjerk nær Skive i Midtjylland.

Datter af gårdejer Mathias Støjberg og medhjælpende ægtefælle Gudrun Støjberg.

Uddannelse:

1993: Student fra Morsø Gymnasium.

1995: Etårig højere handelseksamen i Viborg.

1999: Informationsakademiet på Viborg Handelsskole.

2013: MA i Business Administration fra Aalborg Universitet.

Erhvervskarriere:

1999-2001: Redaktør, Viborg Bladet.

Fra 2001: Freelancejournalist ved Støjberg Kommunikation.

2004: Forfatter til bogen "Sussi & Leo Toner i livet".

Politisk karriere:

1994-2002: Medlem af Viborg Amtsråd.

2001-2005: Medlem af Europarådet.

2001-2021: Medlem af Folketinget.

2005-2007: Næstformand for Venstres folketingsgruppe, ligestillingsordfører, fødevare-, familie- og forbrugerordfører samt medlem af Naturklagenævnet.

2007-2009: Politisk ordfører samt medlem af Udenrigspolitisk Nævn.

2009-2010: Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling.

2010-2011: Beskæftigelsesminister.

2011-2014: Næstformand for Venstres folketingsgruppe samt integrationsordfører.

2014-2015: Politisk ordfører i Venstre.

2015-2016: Udlændinge- og integrations- og boligminister.

2016-2019: Udlændinge- og integrationsminister.

2019-2020: Næstformand i Venstre.

Kilder: ft.dk, Inger.dk, Ritzau.

I de første fire år som folketingsmedlem blev det dog det europæiske samarbejde i Europarådet, Inger Støjberg beskæftigede sig med, hvorefter hun blev udpeget som næstformand for Venstres folketingsgruppe. senere politisk ordfører.

Efter at være blevet politisk ordfører i 2007 begyndte hun at markere sig mere på udlændinge- og integrationsområdet.

I 2009 blev hun udnævnt til beskæftigelses- og ligestillingsminister i Lars Løkke Rasmussens første regering. Men først som udlændinge- og integrationsminister begyndte hun for alvor at skabe sig det image, de fleste husker hende hende for.

Som en stram og kontant politiker på udlændingeområdet, der appellerer til de vælgere, der er bekymrede for indvandringen i Danmark.

Højrefløjens dronning

Når hun ikke er i København, bor 49-årige Inger Støjberg i et parcelhus i Hadsund.

Her har hun et stærkt fællesskab med naboerne på vejen, som hun fortalte i et interview med Alt for Damerne i 2017:

- Det, jeg værner mest om, er mit privatliv. Jeg bor alene, så mit privatliv handler om min familie, mine naboer og ­mine andre venner. Mine naboer hjemme i Hadsund er nogle af ­mine allerbedste venner. Vi er altid sammen. Altid. Vi passer helt ufattelig godt sammen alle sammen, og deres børn er på en måde også mine børn.

Hun er blandt kollegaer og venner kendt for sin selvironi, der eksempelvis kommer til udtryk, når hun med et glimt i øjet gladelig fortæller om sit store forbrug Coca Cola Zero og pålægschokolademadderne til morgenmad.

Mere alvorligt har hendes liv siden 2015 været præget af alvorlige trusler på livet og som følge deraf en konstant beskyttelse af Politiets Efterretningstjeneste.

Hadet til Inger Støjberg og de medfølgende trusler centrerer sig hovedsageligt om hendes engagement i udlændingedebatten, hvor hun ofte kommer i vælten for sine skarpe holdninger.

Netop evnen til at kommunikere sit budskab skarpt og præcist er noget, som eks-kollegaen og folketingsmedlem Mads Fuglede, der også kender Inger Støjberg privat, misunder hende for.

- Hun er en de politikere, der er bedst til at få fokus på sit område. Hun kommunikerer krystalklart og rent og taler politik på en måde, så alle kan forstå det. Hvis du går ud og taler med folk, så ved de, hvad hun mener.

- Et typisk politikersvar er det sidste, du kan sige om Ingers svar. Hun gemmer sig ikke bag bløde formuleringer, lød det tilbage i 2019 fra Fuglede.

Sag på sag cementerer brand

At Inger Støjberg er effektiv til at skære igennem med sine budskaber, bliver da også tydeligt, hvis man kigger på bare nogle få sager i hendes bagkatalog.

Kage-stuntet, der udover at skabe vrede på de venstreorienterede kanter, sendte et klart budskab til de borgerlige vælgere om, hvem hun var, og hvad hun stod for. Det var meningen, det skulle skabe røre, lød det fra Inger Støjberg selv:

- Det har skabt en debat og et fokus om stramninger, hvilket var meningen med det, sagde hun til TV 2.

Jeg kan bedst lide den Inger uden for kameraet, der ikke er polemisk

Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre

Før dette var Inger Støjberg på banen med nye stramninger, der trak overskrifter i 2016, efter at var Danmark blev overvældet af en strøm af flygtninge.

Det gjaldt blandt andet den såkaldte smykkelov, der skulle fratage asylansøgere smykker og andre værdigenstande, samt genindførelsen af grænsekontrollen til Tyskland, hvor hun gjorde en dyd ud af at signalere, at Danmark ikke var interesseret i at få flere asylansøgere til landet.

Det samme gjorde sig gældende, da regeringen med Inger Støjberg i spidsen indrykkede annoncer i flere libanesiske aviser, der informerede om de ringere vilkår for flygtninge i Danmark.

Også den såkaldte ’strammetæller’ på ministeriets hjemmeside, der viste hvor mange stramninger på udlændingeområdet regeringen havde lavet, var med til at cementere det brand, hun ønskede.

Den følsomme Inger Støjberg

Særligt én af Inger Støjbergs dagsordener har skabt mere politisk opstandelse end andre.

I 2017 rettede Ombudsmanden alvorlig kritik af, at hun som minister gav en instruks om, at mindreårige på landets asylcentre skulle tvangsadskilles fra deres ægtefæller, selvom en sådan instruks var ulovlig, fordi alle sagerne ifølge lovgivningen skal behandles individuelt.

Jeg får ligesom Inger også at vide, at jeg er så hård på skærmen. Men det er vi faktisk ikke

Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti

Det medførte en række samråd, hvor Inger Støjberg over for oppositionen skulle stå til regnskab i sagen. En af de mest engagerede oppositionspolitikere i samrådene var Sofie Carsten Nielsen fra Det Radikale Venstre, for hvem sagen blev hjerteblod.

Trods store politiske uenigheder fortæller Sofie Carsten Nielsen til TV 2, at hun rigtig godt kan lide Inger Støjberg som menneske, og at de har talt en del sammen om personlige emner.

De to politikere fik således en tættere relation, da Inger Støjberg rakte ud til Sofie Carsten Nielsen, da sidstnævntes far døde.

- Inger havde været igennem det samme, og hun kunne sætte nogle ord på dét at arbejde som folketingspolitiker og samtidig håndtere tabet og sorgen. Det var utroligt omsorgsfuldt. Hun er enormt sød og empatisk, forklarede Sofie Carsten Nielsen.

Samtidig har Sofie Carsten Nielsen oplevet Inger Støjberg som en fair politisk forhandler.

- Hun er en relativt garvet og dygtig politiker og faktisk også ret pragmatisk, lød ordene fra Sofie Carsten Nielsen, der samtidig påpegede, at der er stor forskel på Inger Støjberg foran og uden for kameraet.

- Jeg kan bedst lide den Inger uden for kameraet, der ikke er polemisk og som ikke forsøger at underminere modstanderens integritet, sagde Sofie Carsten Nielsen.

Inger Støjberg holdt takkefest, da hun blev løsladt efter 60 dages ubetinget fængsel. Se indslaget herunder:

0 seconds of 2 minutes, 40 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
02:40
02:40
 

- Man skal ikke undervurdere, at det kan gøre ondt

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard sender stort set kun sendt roser i Inger Støjbergs retning.

Den erfarne DF’er kender Inger Støjberg som en tillidsvækkende og sympatisk person, der trods det hårde image, ikke er særlig hård i privaten.

- Jeg får ligesom Inger også at vide, at jeg er så hård på skærmen. Men det er vi faktisk ikke. Vi er ganske almindelige mennesker, men det er jo alvorlige ting, vi taler om, sagde hun til TV 2 i 2019.

Vi kan tale ordentligt. Både om dem, der kommer hertil og dem, der ikke kommer hertil

Jakob Ellemann-Jensen om flygtninge i 2017

Dansk Folkeparti var glade for samarbejdet med særligt Inger Støjberg i rollen som udlændinge- og integrationsminister, fordi hun har været lydhør over for partiets krav på udlændingeområdet, fortalte Pia Kjærsgaard.

- Vi har fået meget igennem med Inger Støjberg, og jeg fatter ikke, at de andre ministre ikke havde samme holdning som hende, lød det i 2019.

Også tidligere partikollega og ven Mads Fuglede berettede om en Inger Støjberg bag den hårde facade, der er ekstremt loyal over for dem, hun lukker ind i sit liv, og som én man kan stole på.

Hun er samtidig et følsomt menneske, der på trods af sit image sagtens kan blive ramt, når debatten om hende går højt, fortalte han.

- Selvom hun står godt fast i modvind, så har hun da tænkt sit, når nogen folk mister enhver form for anstændighed og ofre al moral. Det er jo tydeligt, at nogen dæmoniserer hende engang imellem. Man skal ikke undervurdere, at det kan gøre ondt, siger Mads Fuglede.

Flere støtter Danmarksdemokraterne

Efter sin udmeldelse af Venstre i 2021 blev hun senere på året kendt skyldig i forsætlig overtrædelse af ministeransvarsloven i sagen om ulovlig adskillelse af asylpar.

Trods pletten på straffeattesten er Støjberg langt fra færdig med politik, og flere tidligere DF'er har allerede vist sin støtte til Danmarksdemokraterne og underskrevet vælgererklæring.

Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne skal skaffe de 20.182 vælgererklæringer, der skal til for at kunne stille op ved næste folketingsvalg.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

0 seconds of 26 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:26
00:26
 
Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

0 seconds of 19 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:19
00:19
 
Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

0 seconds of 13 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:13
00:13
 
Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

0 seconds of 5 minutes, 54 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
05:54
05:54
 

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

0 seconds of 1 minute, 59 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
01:59
01:59
 
Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

0 seconds of 9 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:09
00:09
 
Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


0 seconds of 8 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:08
00:08
 

Lyt til artiklen

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

0 seconds of 18 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:18
00:18
 
Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Stjal kobber ved højlys dag - nu øger flere erhvervsdrivende overvågningen

Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Lyt til artiklen

Fire kobberrør forsvandt pludseligt fra en bygning i Sæby. Men tyvene gemte sig ikke bag en hæk - tværtimod skete det et offentligt synligt sted.

Normalt sker et tyveri de steder, hvor ingen kan se det.

Men i Sæby skete et tyveri ved et revisorfirma direkte overfor en Meny-butik og lige ved en offentlig vej.

- Jeg har aldrig lavet en biltælling over, hvor mange biler der kommer i døgnet, men der kommer rigtig, rigtig mange.

Sådan fortæller Peter Berg, der ejer revisorfirmaet, som tyveriet gik udover.

Her ses de to nedløbsrørene, der vender åbent ud til vejen. Foto: TV2 Nord

- Det er offentligt herude omkring, og jeg kan undre mig over, at der ikke er nogen, der lige har set, 'Åh, vi så noget på det og det tidspunkt', fortæller Peter Berg undrende.

Det præcise tidspunkt for tyveriet kender de ikke, men i alt blev fire nedløbsrør af kobber stjålet fra bygningen.

- 250 kroner er dagsprisen på et rør, og da de har taget fire rør, får de cirka 1000 kroner, lyder det fra revisoren.

Preben Madsen har en del kobber i produkthandlen, og det passer han på. Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Han må dog selv punge en del mere ud, da han fortæller, at det at erstatte de stjålne rør vil koste 3000-5000 kroner.

Nedløbsrørene havde hængt fredeligt på bygningen i 20 år. Peter Berg har valgt at investere i et fire nye rør, men vil også investere i sikkerhed.

- Jeg sætter kamera op fremme i fremtiden, og så må de jo se, om de tør komme igen, fortæller han.

0 seconds of 1 minute, 57 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
01:57
01:57
 
Se hele indslaget her.

- Der er kameraer her, der og alle vegne

Sæby Produkthandel har også en del kobber på lager. De tager i mod en masse forskellige typer materiale - blandt andet kobber. Skrottet kommer fra både virksomheder og private.

- Vi har jo desværre oplevet, at der er nogen, der har stjålet noget i Frederikshavn og sælger det i Sæby, fortæller produkthandler, Preben Madsen.

Han fortæller dog, at de er opmærksomme på at være en smule kritiske overfor, hvem de tager i mod skrot fra.

- Hvis nu der kommer en håndværker i en firmabil med arbejdstøj på, så er det jo lidt nemmere, men kommer der nu en privat mand med en større mængde, så kan vi godt spørge lidt ind til det. Og så har vi et godt samarbejde med politiet.

Produkthandleren har også sørget for, at der bliver holdt ekstra øje med blandt andet deres kobber.

- Der er kameraer her, der og alle vegne, og det er låst inde om natten, fortæller han.

Men en ting er, at de skal vakse med, hvem de aftager kobber af. De har nemlig selv været udsat for kobbertyverier. I februar mistede de 4-500 kilo kobberledninger til en værdi af 9000 kroner.

En klar opfordring fra politiet

Selvom Preben Madsen i fremtiden vil gøre brug af en digital sikkerhedsløsning, håber han også på noget andet.

- Mit håb kunne jo være, at vi rundt omkring kiggede efter vores nabo. At hvis vi bare opdager et eller andet unormalt, så kender vi alle sammen nummeret til politiet, fortæller han.

Peter Skovbak Pedersen fra Lokalpolitiet i Frederikshavn stemmer i.

- Jeg vil jo rigtig gerne, at folk ringer til os. Jeg forstår godt, at folk kan være i tvivl om, det er noget, som man skal ulejlige os med, men hellere ring en gang for meget end en gang for lidt. Så vil vi hjælpe med at vurdere om, det er noget, vi skal se på.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på 'Cookies' i websidens menu. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies

Du kan altid ændre dine personlige indstillinger.