Rusland har lukket for gassen – hvad betyder det for Danmark?

Rationeringer på gas, der tvinger virksomheder til at stoppe med at producere, er et muligt scenarie, fortæller økonom.

Der er næppe noget europæisk land, der er overrasket over, at Rusland lukker for gassen fra Nord Stream 1.

Det fortæller Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa.

- Den tyske økonomi- og klimaminister, Robert Habeck, sagde allerede torsdag, at vi må indstille os på, at der ikke kommer mere russisk gas fra Nord Stream 1, siger hun.

Det statslige russiske gasselskab, Gazprom, oplyste fredag aften, at Rusland udskyder genåbningen af Nord Stream 1 til Europa på ubestemt tid.

Det sker ifølge selskabet, fordi en olielækage på Portovaya-kompressorstationen, der ligger ud til Østersøen, skal repareres.

- En ting er, at man forventer, at det sker. Noget andet er, når det rent faktisk sker. Selvfølgelig er det en problematisk situation, det kommer man ikke udenom, siger Lykke Friis.

Men hvilken betydning har lukningen af gasledningen for Danmark? TV 2 har spurgt både en økonom og en ekspert i energiplanlægning.

Værste scenarie: Rationeringer

Det er endnu uvist, hvornår Nord Stream 1 igen åbner for gassen – hvis den altså gør det.

Las Olsen, cheføkonom hos Danske Bank, fortæller, at lukningen i yderste konsekvens kan betyde, at der ikke er nok gas over vinteren.

- Så vil der blive indført rationeringer. Det er ikke sådan, at folk vil ende med at sidde derhjemme og fryse, men der vil være virksomheder, der ikke kan producere, siger han.

Men det er det ekstreme scenarie, understreger Las Olsen. Og der er gode chancer for, at det ikke går så galt, tilføjer han.

- Men uanset hvad puster de højere priser på gas til den høje inflation, der allerede er i forvejen, lyder det.

Danmark er i gang med at sænke forbruget

Den udlægning er Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, dog ikke helt enig i.

- Mange af de økonomiske konsekvenser er allerede indregnet i de markedspriser, vi ser i øjeblikket. Derfor tror jeg ikke nødvendigvis, at priserne kommer til at stige på grund af det her, siger han.

EU har på forhånd forberedt sig på, at Rusland kunne finde på at lukke for gasforsyning. Derfor præsenterede de i midten af juli en stor nødplan.

I EU-Kommissionens forslag Save gas for a safe winter lød det blandt andet, at alle EU-lande bør sænke deres gasforbrug med 15 procent i perioden 1. august 2022 til 23. marts 2023.

- Langt de fleste lande, inklusiv Danmark, er godt i gang med at sænke forbruget. Det betyder faktisk, at gaslagerne – på trods af at Gazprom kun leverede 20 procent af det, de plejer at gøre – nu er på det niveau, vi regnede med først ville være tilfældet 1. november, siger Brian Vad Mathiesen.

Virksomheder kan lukke ned

De langsigtede elpriser er også begyndt at falde, fortæller Brian Vad Mathiesen. Ikke til samme niveau som før krisen, men til et stykke under det høje niveau, der er registreret den seneste tid.

Og det er ifølge Brian Vad Mathiesen et tegn på, at Europas energibesparelser har en effekt.

- Hvilke konsekvenser skal vi drage af det? I mine øjne burde hele Europa følge det tyske eksempel og hæve ambitionsniveauet til 20 procent, for det kan faktisk betyde, at vi får lavere energipriser og afhjælper inflationen, siger han.

Siger du så med andre ord, at med ganske få greb og med en smule omtanke er der ikke nogen problemer for europæisk og dansk forsyningssikkerhed lige nu?

- Det er ikke små greb. Det er voldsomme greb, og de har også den konsekvens, at nogle virksomheder må lukke ned, fordi vi skal have forbruget ned i et leje, hvor vi kan klare os med de andre gasleverancer, vi får, og med det gaslager, vi har.

Stod for 40 procent af gasforbruget

Det er ikke første gang, at gasforsyningen fra Rusland har været lukket på grund af reparationer.

Det blev den også i juli, efter at de russiske myndigheder havde advaret om, at man på grund af sanktionerne mod Rusland ikke kunne få de nødvendige reservedele.

Siden da har Nord Stream 1 ikke været oppe på fuld kapacitet, og en overgang var den nede på kun at levere 20 procent af det maksimale output.

Tyskland er blandt de europæiske lande, der er mest afhængige af den russiske gas. Men også flere andre europæiske lande, for eksempel Italien, er storforbrugere.

Nord Stream 1 er en 1224 kilometer lang gasrørledning, som løber fra Rusland til Tyskland under Østersøen. Fra Tyskland bliver gassen leveret videre til øvrige dele af Europa. Indtil krigens udbrud stod Rusland for omkring 40 procent af EU-landenes gasforbrug.


Seneste nyt

fra Nordjylland