28-årig mand brager ind i vejtræ - hastes på hospitalet med politieskorte

Den 28-årige er kommet slemt til skade.

OPDATERET 14:31: Politiet er nu færdige med at undersøge stedet, og der er ryddet op. Vejen er igen farbar i begge retninger.

En 28-årig mandlig chauffør bragede lørdag ind i et træ på Houvej mellem Ulsted og Hou. Manden var alene i bilen og kan betragtes som alvorlig tilskadekommen.

- Han ramte ind i vejtræet med høj hastighed, og han er kommet slemt til skade med begge sine ben, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Torben Larsen.

Politiet har patruljer til stede på stedet, og de har også tilkaldt en bilinspektør, som skal klarlægge, hvorfor uheldet skete.

Føreren af bilen er kørt mod sygehuset i Aalborg med politieskorte. Houvej, hvor trafikulykken indtraf, er spærret.

Den 28-årige mands pårørende er underrettet.

På Twitter opfordrer Nordjyllands Politi trafikanter til at finde en alternativ rute, da politiet fortsat arbejder på stedet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Seneste nyt

fra Nordjylland