Rideklub tilbyder som noget nyt terapi med æsler, og ifølge den daglige leder af klubben har det en magisk virkning på børn med særlige behov og ældre på plejehjem.
På foldene omkring Rideklubben SRV Tyrsig lidt uden for Sindal går klubbens 10 skoleheste og gumler på sommerens grønne græs, som de plejer.
Ikke langt derfra går tre særlige, firbenede skabninger rundt. Ørerne er længere, øjnene er vakse, og blikket er nysgerrigt, mens staturen er spinkel og mindre i det. Til gengæld er opmærksomheden for mennesker umådeligt stor.
Det fortæller Heidi Holm, der er daglig leder af Rideklubben SRV Tyrsig, mens hun gengælder Conrad, Asger og Antons nysgerrighed med kærlige klap og et par stykker brød.
Æsler er meget sociale dyr, og blandt andet derfor er de meget velegnede at bruge til terapi
Det sidste er imidlertid slet ikke nødvendigt, for når du er et æsel som Heidi Holms tre langørede venner, så er menneskers opmærksomhed og nærvær tilsyneladende rigelig lokkemad i sig selv.
Det står givetvis i kontrast til det, som mange opIever ved hestefoldene. Her kan det i højere grad være vanskeligt for alvor at tiltrække interesse, med mindre du selv er en tot lækker græs, eller står og vifter med en gulerod.
Æsler er gode terapeuter
Æslernes varme væsen betyder, at rideklubben nu har valgt at bruge dem på en - for mange - atypisk måde.
- Æsler er meget sociale dyr, og blandt andet derfor er de meget velegnede at bruge til terapi, siger Heidi Holm.
Sammen med klubbens formand Hanne Jensen har hun taget en uddannelse i terapi med æsler – eller asino-terapi som det også hedder.
Og nu er de to klar til at tilbyde terapien. Både for medlemmer og andre folk, som måtte være interesseret.
Diagnoser og særlige behov
Asino-terapi stammer fra Frankrig, hvor det har sin oprindelse i 1970'erne, og ifølge Heidi Holm kan det gavne en masse mennesker.
- Det gælder for eksempel børn og unge med særlige behov. Måske fordi de har ADHD eller autisme eller er udviklingshæmmede, siger hun og fortsætter:
- Også mennesker med posttraumatisk stressforstyrrelse eller demens kan have helt særlig glæde af terapi med æsler.
Heidi Holm understreger desuden, at mennesker uden særlige behov eller diagnoser også kan have meget stor glæde og nytte af samvær med æsler. Derfor vil klubben gerne have besøg af eksempelvis plejehjem.
Generelt er æsler meget rolige af sind, og den ro forplanter sig ifølge Heidi Holm mere eller mindre automatisk til de mennesker, som et æsel er sammen med,
- Deres ro smitter af på os og reducerer eksempelvis stress, forklarer Heidi Holm og tilføjer, at æsler også er gode terapidyr, fordi de er meget lette at være sammen med.
- Der er ingen krav og forventninger fra et æsel. Du skal ikke kunne noget eller have forstand på hverken æsler eller dyr generelt for at være sammen med dem. Fra naturens side er æsler også langsomme i deres bevægelser, og det passer godt til mange af de oplagte brugergrupper, fordi det er nemt at aflæse æslernes adfærd, siger Heidi Holm.
Én fordom passer
I terapiforløbene kan folk eksempelvis strigle æslerne, give dem mad, hjælpe i deres stald, gå ture med dem og bare i det hele taget være sammen med dem og klappe dem.
- Vi kan også lave en lille forhindringsbane i en ridehal, som vi så skal styre æslerne igennem, siger Heidi Holm.
Mange steder i verden regnes æsler måske ikke for alverden, men ifølge den daglige leder, så er dyret helt specielt - på den gode måde.
Én fordom holder dog stik.
- De kan altså være noget stædige, siger Heidi Holm med et smil og fortsætter:
- Er der noget, de ikke vil, så er det nærmest umuligt at få dem på andre tanker. Men faktisk er de ikke stædige bare for at være det. Stædigheden kommer i virkeligheden af, at de er meget forsigtige dyr, og den egenskab er til gengæld rigtig god, når de omgås mennesker.