Rådmand sygemelder sig efter massiv kritik

Hans Henrik Henriksen har sygemeldt sig resten af sin tid som rådmand efter skandaløs advokatrapport.

Rådmand Hans Henrik Henriksen (S) har sygemeldt sig resten af året. 

Det siger han til TV2 Nord fredag formiddag. Dermed er han reelt færdig som rådmand og færdig i politik, da han ikke valgte at genopstille ved seneste kommunalvalg.

Sygemeldingen kommer i kølvandet på advokatredegørelsen om kommunens praksis omkring de såkaldte udbygningsaftaler. Efter et næsten syv timer langt møde torsdag besluttede byrådet på baggrund af den stærkt kritiske rapport at hjemsende direktør i By- og landskabsforvaltningen Anders Fokdal og stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen.

quote Det er glædeligt for borgerne i Aalborg Kommune.

Kristoffer Hjort Storm (DF), byrådsmedlem

- Det kommer til at skygge for meget, hvis jeg bliver på posten. På mandag skal der tages stilling til kommissoriet for det videre arbejde i sagen, og der dur det ikke, at jeg sidder i rummet. Det dur ikke, at jeg er i systemet, erkender Hans Henrik Henriksen i en første kommentar efter den uvildige advokatrapport blev offentliggjort.

Tog over til forvaltningen

Rådmanden deltog nemlig ikke i pressemødet efter offentliggørelsen torsdag. Det kom til at se ud, som om han smuttede fra ansvaret.

- Forklaringen var, at det var besluttet at hjemsende to ledende medarbejdere, så jeg følte, at det var min pligt at tage med over på forvaltningen for at orientere medarbejderne, som var kaldt sammen klokken 16, forklarer Hans Henrik Henriksen.

Hør i indslaget herunder, hvordan rådmanden talte om en udbygningsaftale på et byrådsmøde i oktober 2019, før advokatundersøgelsen blev sat i gang:

- Glædeligt, siger kritiker

En af Hans Henrik Henriksens skarpeste kritikere, byrådsmedlem og kommende rådmand Kristoffer Hjort Storm (DF), gav fredag morgen overfor TV2 Nord udtryk for, at han mener, at rådmanden bør følge sine topchefer, og at det er upassende at have rådmanden gående på forvaltningen, når oprydningsarbejdet nu skal i gang.

Kristoffer Hjort Storm tager til efterretning, at rådmanden nu er ude af billedet.

- Det er glædeligt for borgerne i Aalborg Kommune, at han ikke er i forvaltningen mere. Efter min mening ville det have været dybt problematisk fortsat at have ham gående i forvaltningen efter en advokatundersøgelse, der er så alvorlig og stærkt kritisk, som det er tilfældet, siger Kristoffer Hjort Storm.

Borgmester håber snart at se rådmand igen

Borgmester i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen (S) modtog sygemeldingen fra Hans Henrik Henriksen torsdag.

- Jeg ved ikke, hvordan han har det, så det er svært for mig at stå her og dømme. Jeg håber, at han får det så godt, at han kan komme på arbejde igen og være med til at tage de tag, der gør, at vi kommer videre i den her proces, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Thomas Kastrup-Larsen håber, at Hans Henrik Henriksen snart får det bedre.

Udbygningsaftaler

021222 DIGI Ansatte tilbudt krisehjælp Still

play Sådan foregik politiets ransagninger hos kommunen

301122 Stigsborgbrygge 5 by og land brst 4493

play Ansatte tilbudt krisehjælp i Aalborg Kommune

def_thumb,50_percent

play Ransagning ryster borgmester: - Hvorfor ringede politiet ikke bare?

Jan Nymark

Politi ransager kommune: - De har fået alt, de bad om

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland