Det er en markant og visionær embedsmand, der nu ufrivilligt har måttet afslutte sin lange karriere med en fratrædelsesordning og en fritstilling.

I 29 af sine 42 aktive år har Peder Baltzer Nielsen, Aalborgs nu forhenværende stadsarkitekt, virket i Nordjylland - og sat mange fingeraftryk, uden at der - før nu - har kunnet sættes en finger på hans indsats.

Som nyuddannet byplanarkitekt fra arkitektskolen i København landede han i 1980 i Hirtshals Kommune. Her blev han hen ad vejen planchef og til slut også vicekommunaldirektør. 

Det var ham, der fik ideen til den monumentale betontrappe - en blanding af arkitektur og et kunstværk. Det var ikke mindst hans fortjeneste, at projektet fik en ikke ubetydelig EU-støtte, fordi han med glød i stemmen kunne skildre, hvilken forskel trappen ville gøre for byen.

Andre havde styr på økonomi

Og det var langt fra det eneste projekt i fiskeri-kommunen, han var ophavsmand til.

Peder Baltzer Nielsen var allerede dengang kendt som en arkitekt, der så muligheder og nye veje. Han har gennem sin karriere oparbejdet et særdeles godt navn i faglige kredse og har ikke sjældent været hidkaldt, når man andre steder søgte inspiration.

Han huskes stadig i Hirtshals som et kreativ ildsjæl, fuld af fantasi og virkelyst - men også som en leder, der fungerede bedst, når der omkring ham var andre, der holdt styr på økonomi og jura. Det sørgede ikke mindst Hirtshals' mangeårige borgmester, Knud Størup, som havde et tæt samarbejde med Peder Baltzer Nielsen, for.

I 1997 tog han et karrieremæssigt hop opad og blev kontorchef i Miljøministeriet. Nu var det ikke kun Hirtshals', men hele landets udvikling, han kom til at præge - blandt andet som ankermand på hele tre af de såkaldte landsplanredegørelser.

Efter et par år som chefkonsulent i Realdania kom han i 2010, som 56-årig, til Aalborg som ny stadsarkitekt. I Aalborg har han været en yderst central spiller i udviklingen af Aalborg og dens fortsatte omstilling fra industriby til videns- og kulturby.

En del af stor udvikling

Paradoksalt nok er det netop hans rolle i byens udvikling, der nu gør, at han må forlade jobbet som stadsarkitekt: I tilknytning til mange af de byggeprojekter, der er realiseret, siden han trådte til, er der mellem kommune og bygherre indgået en såkaldt udviklingsaftale, der forpligter bygherren til at betale for et vejanlæg, et fortov, et lyskryds eller andet.

Muligheden for at indgå den slags aftaler kom ind i planloven i 2007 (i øvrigt netop som Peder Baltzer Nielsen havde forladt Miljøministeriet). I loven slås det imidlertid meget tydeligt fast, at en udbygningsaftale skal indgås "på opfordring fra en grundejer".

En advokatundersøgelse har godtgjort, at i størstedelen af de undersøgte sager er det tilsyneladende kommunen, der har bragt emnet på banen - og det er i strid med loven.

Aalborg Kommune kunne have sikret sig skriftlig dokumentation for, at det forholdt sig anderledes. Men sagen har (også) afdækket betydelige svigt i journaliseringen og dermed muligheden for efterfølgende at slå fast, hvad der er op og ned.

Gik for hurtigt

Peder Baltzer Nielsen har i 12 år haft ansvaret for dette område. Ingen vil bestride, at der er sket rigtig meget i Aalborg i hans tid; ikke alle synes, alt byggeri er lige smukt eller velproportioneret, men at der er sket meget i hans tid, bestrider ingen. 

Besøgende, der vender tilbage til Aalborg efter mange års fravær, imponeres i reglen over den betydelige forvandling, byen er undergået ikke mindst på havnefronten.

Flittig brug af udbygningsaftaler har sandsynligvis været med til at forstærke væksten.

Men: Der har manglet styr på formalia og jura forud for indgåelsen af udbygningsaftalerne. Og det koster nu stadsarkitekten som den øverst ansvarlige for den kommunale planlægning jobbet.