Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Overblik: Forstå skandalen om udbygningsaftaler i Aalborg Kommune

Foto: Mette Kristensen

Sagen om kritisabel praksis i forbindelse med nye byggeprojekter i Aalborg Kommune får i dag sit foreløbige punktum.

Mafiametoder, ulovlig praksis og kritisable forhold. Det er ikke småting, Aalborg Kommune er blevet beskyldt for siden sidste sommer, hvor skandalen om udbygningsaftaler begyndte at rulle. 

Siden dengang har sagen resulteret i hjemsendte medarbejdere, en sygemeldt rådmand og senest en fritstillet stadsarkitekt. Men hvad er en udbygningsaftale egentlig? Og hvem beskylder Aalborg Kommune for at gøre hvad, helt præcist? 

Her får du et overblik over sagen, der har fyldt det meste siden sidste sommer i Nordjyllands største kommune.

Kritikken pibler frem

Aalborg har været igennem en stor forandring i løbet af de seneste 20 år med en ny havnefront, Musikkens Hus og mange nye byggerier med både ungdoms-, leje- og ejerlejligheder. 

Når større byggeprojekt skal igangsættes, skal kommunen ofte godkende bygherrerens og grundejerens vision for byggeriet. Det kan være, lokalplanen skal ændres, for at det nye byggeri er lovligt. Andre gange kæmper flere entreprenører om de forskellige kontrakter på kommunale byggeprojekter.

Og det er her, sagen om udbygninsaftaler starter. For tilbage i juni 2021 vælger direktøren for Spritfabrikken A/S, at klage over Aalborg Kommune til Ankestyrelsen

Spritfabrikken A/S mente, at kommunen havde foreslået ekstra byggerier i området som Spritfabrikken A/S skulle medfinansiere i en såkaldt udbygningsaftale, for at deres samarbejde kunne glide frit og de nødvændige tilladelser ville blive givet.

Men det er ulovligt. Se videoen her, for at forstå hvorfor:

Udbygningsaftaler er nemlig en mulighed for en grundejer for at komme med forslag til infrastruktur, miljøplanlægning og andet i området for byggeriet, som bygherrer har en interesse i og derfor gerne vil medfinansiere. Men det skal være grundejeren selv, der foreslår aftalen, ikke kommunen. 

Undersøgelse af egen praksis

Da kritikken først har set dagens lys står oppositionspolitikere i Aalborg Kommune i kø for at udtrykke deres kritik af forvaltningen, og den ansvarlige rådmand Hans Henrik Henriksen fra Socialdemokratiet. Han var rådmand for By og Land i Aalborg Kommune.

Men for at kommunens praksis kunne undersøges af uvildige advokater, skulle byrådet stemme for at sætte undersøgelsen i gang. Og det havde svære udsigter i starten. Socialdemokratiet havde nemlig absolut flertal i byrådet i sidste valgperioder og kunne derfor blokere en eventuel undersøgelse. 

Men efter massivt pres - og med udsigten til en snarlig kommunalvalgkamp - stemte Socialdemokratiet i september for en advokatundersøgelse af deres egen praksis i By og Land. I samme forbindelse sagde daværende rådmand for By- og Landskabsudvalget, Hans Henrik Henriksen, følgende:

- Vi har ikke systematisk eller bevidst arbejdet med udbygningsaftaler på en måde, som ikke lever op til de intentioner, der er i planloven.

Men nu blev der hyret uvildige advokater, der skulle kigge på, om alting alligevel var foregået efter bogen. Undersøgelsen blev ventet klar til offentliggørelse i slutningen af november. Altså kort tid efter kommunalvalget, der lå den 16. november. 

Flere følte sig presset 

Men inden undersøgelsen nåede at blive færdig, kom TV2 Nord i besiddelse af dokumenter, der viste, at flere bygherrer har følt sig presset af kommunen i forbindelse med forskellige byggeprojekter. 

Blandt andet det nordjyske firma TN Udvikling, havde efter udsagn været udsat for pres.

I en indberetning til den uvildige advokatundersøgelse forklarede TN Udvikling, hvordan de som udvikler af området ved Godsbanen i Aalborg følte, at de blev tvunget til at deltage i en udbygningsaftale vedrørende etablering af et å-forløb på Godsbane-arealet. Ellers ville projektet og lokalplanen blive forsinket. Derfor påtog TN Udvikling sig udgiften på seks millioner kroner. 

Bygherrer må selv lægge sag an

Hvis der sidder grundejere eller bygherrer, som føler, at de har mistet muligheder eller omsætning på baggrund af Aalborg Kommunes nu afslørede praksis, er det op til dem selv at lægge sag an mod kommunen.


Det meddelte den nye rådmand på området Jan Nymark Thaysen, fredag den 25. marts til TV2 Nord.


Hver enkelt sag skal således forbi en domstol, og det er der ifølge rådmanden en god grund til.


- Det er en kompliceret sag med udbygningsaftaler. Det er jo egentlig sådan en "noget for noget"-aftale, siger Jan Nymark Thaysen, og fortsætter:


- For i planloven står der, at en bygherre skal kunne få nogle ekstra muligheder ved selv at gå ind og bidrage til eventuel noget kommunal infrastruktur, og der har jo været lavet de her handler undervejs, forklarer rådmanden og tilføjer, at det ikke er entydigt, om man har lidt et tab, eller man ligefrem kan have fået fordel af at have benyttet sig af en udbygningsaftale. 

Advokatundersøgelse bekræfter mistanke

Og de forskellige bygherrer og grundejeres oplevelse af kommunens handlemåde blev bekræftet af resultatet af advokatundersøgelsen. 

Den blev offentliggjort torsdag den 9. december efter et syv timers langt møde i Aalborg Byråd, og konklusionen var klar: Aalborg Kommune havde handlet på kant med loven. 

I sammenfatningen af advokatundersøgelsen stod der blandt andet:

Forvaltningen begyndte tidligt i undersøgelsesperioden at interessere sig for muligheden for at benytte udbygningsaftaler for at nedbringe kommunens egne omkostninger til infrastruktur.

Og kritikken fortsatte:

Selvom udtrykket "frivillige udbygningsaftaler" ofte ses anvendt, har der ikke i forvaltningen været en tilstrækkelig opmærksomhed på kravene i planlovens § 21b, herunder kravet om, at opfordringen skal komme fra grundejer.

Her kan du se indslag fra dagen, hvor undersøgelsen blev offentliggjort:

Syg rådmand og hjemsendte medarbejdere

Det blev altså gjort meget klart, at Aalborg Kommune havde handlet stærkt kritisabelt, hvis ikke i direkte strid med Planloven. 

Derfor blev to ledende medarbejdere med ansvar for den kritisable praksis sendt hjem med løn. Det drejede sig om direktør i By og Land i Aalborg Kommune, Anders Fokdal, og Aalborg Kommunes stadsarkitekt, Peder Baltzer Nielsen. 

Meldingen var, at de skulle være hjemsendt, indtil flere undersøgelser kunne klarlægge, præcist, hvad der var sket i forbindelse med de lovstridige udbygningsaftaler. 

Men det blev ikke muligt, at forhøre rådmanden i By- og Landskabsudvalget, Hans Henrik Henriksen, om, hvad han mente om undersøgelsens konklusion. Han meddelte nemlig dagen efter offentliggørelsen, at han var sygemeldt året ud

- Det kommer til at skygge for meget, hvis jeg bliver på posten. På mandag skal der tages stilling til kommissoriet for det videre arbejde i sagen, og der dur det ikke, at jeg sidder i rummet. Det dur ikke, at jeg er i systemet, sagde Hans Henrik Henriksen, da han blev sygemeldt. 

Han havde tidligere valgt ikke at genopstille til byrådet og var derfor sygemeldt indtil hans politiske karriere fik et punktum. 

Stadsarkitekt fritstilles med løn i et år

Således ankommer vi til sagen, hvor den står i dag. For mandag den 28. marts holdt økonomiudvalget i Aalborg Kommune et møde, hvor et af punkterne på dagsordenen lød:

Orientering om personalejuridisk undersøgelse.

Inden mødet blev afsluttet, kunne fungerende direktør for By og Land i Aalborg Kommune, Jørgen Litske Petersen, bekræfte over for TV2 Nord, at stadsarkitekten, der havde en del af ansvaret for den kritiserede praksis, Peder Baltzer Nielsen, har indgået en fratrædelsesaftale med Aalborg Kommune. 

Ifølge den aftale stopper Peder Baltzer Nielsen den 31. marts 2023, og han er efter Jørgen Litske Petersens udsagn fritstillet fra dags dato. 

TV2 Nord har spurgt ind til betingelserne vedrørende Peder Baltzer Nielsens fratrædelsesaftale, men Jørgen Litske Petersen har ikke ønsket at uddybe, ligesom det ikke har været muligt at få kontakt til Peder Baltzer Nielsen selv. 

Almindeligvis indebærer en sådan fratrædelsesaftale, at medarbejderen (i dette tilfælde Peder Baltzer Nielsen) får fuld løn, indtil hans kontrakt udløber. 

Det vil sige, at en af de personer, der blev sendt hjem ved offentliggørelsen af advokatundersøgelsen, fordi han havde en stor del af ansvaret for den kritisable praksis, nu kan se frem til at blive betalt med sin almindelige løn i et år fra nu. 

Ifølge direktør i By og Land, Jørgen Litske Petersen, sker det efter gældende overenskomst.

Dermed er der sat et foreløbigt punktum i den langtrukne og indviklede sag om skandalen vedrørende udbygningsaftalerne i Aalborg Kommune. 


Drama indtil allersidste minut: - Det var en vild kamp

Foto: Claus Fisker (Scanpix)

Igen blev en 18-årige AaB-midtbanekomet redningsmanden for det nordjyske hold.

AaB kom fredag aften til Vejle for at vinde mod 3F Superligaens bundprop, der ikke har fået et eneste point i de første 10 spillerunder.

Men sådan gik det ikke.

Efter 50 minutter stod der nemlig 2-0 til Vejle, og forhåbningerne om den første sejr i 11 kampe kunne høres i hele trekantsområdet.

Men to AaB-mål i anden halvleg af Oliver Ross og den unge Mads Bomholt sikrede ét point til aalborgenserne, der store perioder var det bedste hold på banen.

- Det var ikke det, vi kom for. Det var at vinde. Men når man er bagud 2 -0 og kommer tilbage, synes jeg egentlig, at man kan stå med en okay følelse efter kampen, siger Oliver Ross til TV2 Nord.

Mogens Jørgensen

Journalist

Lynanalyse

AaB har kun at takke sig selv for, at det kun blev til et point mod det absolutte dårligste hold i 3F Superligaen.

Det uafgjorte resultat kan man så takke unge Mads Bomholt for, da han scorede et næsten identisk mål, som da han sikrede AaB en 2-1-sejr mod Lyngby for tre kampe siden. I aften kom han på banen i anden halvleg og udlignede Vejles føring til slutresultatet 2-2.

Og AaB kan også takke målmand Vincent Muller for en fantomredning i overtiden. Ellers havde Vejle løbet med alle tre point.

Men AaB kan ikke takke hinanden for, de ikke fik scoret på alle de store chancer, de havde i første halvleg. Her kunne AaB have punkteret kampen fuldstændig, men de store chancer blev misbrugt. Nu må man “nøjes “ med ét point.

Kampen i Vejle bar præg af, at begge hold gik efter tre point. Det skabte masser målchancer, masser af tekniske fejl og et kaotisk spil, der konstant bølgede frem og tilbage.

Det har næppe været mange rolige øjeblikke for de to cheftrænere.

- Det var en vild kamp, synes jeg. Der skete mange ting hele tiden, siger Oliver Ross.

Ung midtbane-komet gør det igen

Mads Bomholt fik igen en hovedrolle, da han blev indskiftet i anden halvleg.

Den 18-årige AaB-midtbanemand scorede nemlig det afgørende mål med 10 minutter tilbage af kampen. Med et velplaceret skud uden for feltet, lavede han nærmest en kopi af det sejrsmål, han scorede mod Lyngby for et par uger siden.

Du kommer ind og så afgør det hele?

- Ja, det gør jeg. Jeg får lavet et rigtig, rigtig vigtigt mål, som sætter os lidt i gang, og så presser vi egentlig på til det tredje mål, siger Mads Bomholt til TV2 Nord.

Men det var faktisk Vejle, der var tættest på sejrsmålet. I tråd med kampens generelle kaos fik Vejle prikket bolden ind over målstregen efter et hjørnespark. Men målet blev underkendt for en snæver offside dybt inde i overtiden.

AaB kommer op på 13 point og hopper op på 8. pladsen, inden resten af Superliga-holdene skal spille i weekenden.


Frederik håber på handling efter rystende rapport

Limfjorden og Mariager Fjord er nogle af de områder, der er hårdest ramt af iltsvind, viser en ny rapport. Iltsvindet er på det højeste niveau i 22 år, og der er brug for at handle hurtigt, mener lystfisker Frederik Frederiksen, som ofte forsøger at fange fisk i Limfjorden.


Professor om hemmeligt notat: Alle advarselslamper blinkede rødt

Økonomien var så dårlig på Frederikshavn Havn, at alle advarselslamper lyste konstant rødt allerede tilbage i starten af 2022. Det fastslår professor i økonomi ved Aalborg Universitet Niels Dechow.

Der er behov for likviditet her og nu til Frederikshavn Havn. Det fastslår et notat fra januar 2022. Et notat som Frederikshavn Kommune selv har udarbejdet på baggrund af tal fra havnen.

Professor i økonomi Niels Dechow har gennem længere tid fulgt sagen om den omstridte havn, der i foråret mistede sin selvstændige status som kommunal selvstyrehavn på grund af økonomisk kollaps.

I maj måtte Frederikshavn Kommune overtage Frederikshavn Havn og samtidig en gæld på 1,7 milliarder kroner.

Det undrer økonomiprofessoren, at det tilsyneladende kom som en overraskelse, at økonomien ikke hang sammen, for allerede tilbage i januar 2022 så det dårligt ud – ligesom prognoserne heller ikke var optimistiske.

- Det er utvetydeligt klart, at der skal ske noget, der skal en forandring til, siger Niels Dechow på baggrund af at have læst kommunens eget notat om såvel drift som likviditet på Frederikshavn Havn.

Notat Frederikshavn Havn

Omsætningen er for lav

Kommunens egen vurdering var allerede på det tidspunkt, at omsætningen ganske enkelt er for lav i forhold til renter og afdrag på havnens gæld, som på daværende tidspunkt er på 1,5 milliard kroner.

- Man skal være forholdsvis ubehændig med tal for ikke at se, at der er et problem, fastslår Niels Dechow.

 Han bemærker sig især to problemstillinger, nemlig det at havnen har store lån og lille omsætning.

- Når omsætningen er for lille i forhold til den afdragsbyrde, der er, kan det ikke gå videre på lang sigt, siger han.

 I følge økonomiprofessorer så blinker alle advarselslamper allerede i begyndelsen af 2022.

 - Jeg vil sige, de lyser konstant allerede på det tidspunkt, de er røde, fastslår han og tilføjer, at det der er rigtigt alarmerende er, at driften ikke tilnærmelsesvis kan dække afdragene på lånene. På det tidspunkt burde man nok ligesom havde sat sig ned, og nu skal vi have en uvildig analyse af hvad der egentlig foregår i forhold til at skabe en forretningsmodel, der fungerer for havnen, lyder det fra økonomiprofessoren.

Se hele indslaget her:

Redningsforsøg realiseres ikke

 Et halvt år senere får Frederikshavn Havn udarbejdet en plan med seks forslag til at skaffe penge i kassen.

Ingen af de forslag bliver dog godkendt på borgmesterkontoret og senere i byrådet. Redningsaktionen af havnen udeblev. I stedet overgik havnen til at blive kommunalt ledet.

Den besked kom på et pressemøde i april, da borgmester Birgit S. Hansen (S) fortalte, at der ikke var flere penge i havnen, som nu havde afleveret nøglerne bogstaveligt talt til Frederikshavn Kommune.

Med nøglerne følger en gæld til kommunens borgere på 1.7 milliarder kroner, og havnen skønnes at koste kommunekassen 62 millioner kroner om året.

- I bagklogskabens lys skulle man helt sikkert nok have grebet ind tidligere, lyder det fra økonomiprofessor Niels Dechow, som tilføjer, at problemet kort før kollapset var, at de store investeringer på havnen betød, at havnen var 'to big to fail', som han udtrykker det.

- Man havde sat sig i nogle investeringer, hvor der ikke var nogen vej tilbage,  så jeg kan måske godt forstå logikken i, at man ikke trækker i nødbremsen der, lyder det afslutningsvist fra Niels Dechow.


Thy-duo indtager København med nyt program i P3: - Det bliver krydret med lidt Thy

MD-Duo gæster P3 studiet i deres helt eget program "Godav venner - Fra Thy til Kjøwenhavn". De to thyboer skal bedømme københavnske trends.

To timer hver uge skal to ærkethyboer teste københavneriet. Og hele Danmark kan lytte med.

Martin Dinitzen og Dennis Kristensen fra MD-Duo skifter nemlig musikscenen ud med et radiostudie i København. Det er en stor omvæltning, hvis man spørger de to musikere. Her bliver de udsat for alverdens københavnertrends, som de skal anmelde.

- Det er noget helt andet – vi er gået ind i det her med indstillingen om at være os selv, hygge os og få spillet noget af vores musik, siger drengene.

Og der er ingen tvivl om, at den glade duo er populær i Thy, men nu håber de også at kunne charmere sig ind på folkefærdet på den anden sidde af landet, når de skal have et radioprogram på P3.

- Programmet bliver krydret med en masse Thy, siger Martin Dinitzen, MD-Duo.

I sommerferien ringede P3, og et nyt eventyr åbnede sig op for dem begge. De skulle godt nok stadig stå foran mikrofonerne, men ikke have direkte kontakt med publikum.

- Vi var ikke i tvivl, da de ringede – det lyder sjovt og en anden måde at gøre det på. Så det ville vi gerne være en del af. Vi er sindssygt stolte over, at der er en stor kanal, der vil have et program med os, fortæller Dennis Kristensen, MD-Duo.

Privatbillede.

Den thyske charme indtager radioen for første gang på søndag, og der er ingen tvivl om, at der allerede flyver små sommerfugle rundt i maven.

- Vi er sindssygt spændte på, hvordan københavnerne vil tage imod os. Men vi tror på, at når musikken spiller, så er alt godt, uddyber drengene.

Kulturforskelle og kulturchok

Programmet kommer til at handle om de unge mænd og de kulturforskelle, der kan være i et ellers ret småt land. 

Foruden at give københavnerne et kulturchok vil de selv skulle smage på, hvad storbyen har at byde på.

- Drengene skal bl.a. smage på lidt københavner-bagværk, som jeg er sikker på, de vil kunne lide - jeg tror mere, det er prisen, der bliver svær at sluge, fortæller produceren på programmet, Birk Hansen. 

Det er ikke helt tilfældigt, at P3 vælger at søge til det nordvestlige Jylland for at finde deres nye værtspar. Der kan nemt gå københavneri i det, fortæller Birk Hansen, der til daglig også sidder som producer på flere weekendprogrammer på P3.

Programmet "Godav venner -  Fra Thy til Kjøwenhavn" er en del af P3's talentprogram, der har udviklet en del talenter gennem tiden, så derfor ser produceren heller ikke nogen grænser for, at MD-Duo også kunne blive et hit.

- De bringer noget helt specielt energi ind til studiet. Vi har alle en vision om at give kærlighed til både København og Thy - vi gør det bare meget forskelligt, fortæller Birk Hansen, der glæder sig til at programmet går i luften på søndag. 

"Godav venner - Fra Thy til Kjøwenhavn" bliver sendt hver søndag på P3 i hele oktober.


AaB-angriber inden kamp: - Det bliver ikke i dag

AaB møder om en times tid bundholdet Vejle BK, der endnu ikke har vundet en kamp i Superligaen.

Ifølge AaB's angriber Oliver Ross bliver det heller ikke i dag - fredag - at vejlenserne får tre point på kontoen.

- Det bliver ikke i dag, men det er klart, at vi kommer selvfølgelig stadig med stor respekt, selvom de ikke har vundet, lyder det fra Oliver Ross, da TV2 Nords mand på stedet fanger ham inden kampen.

Taber Vejle til AaB, vil holdet udligne med rekordindehaveren for flest nederlag i træk, som indehaves af Lyngby med 12 nederlag. Den rekord blev dog sat, da Lyngby i 2001/02 måtte spille med amatører, efter klubben gik konkurs i løbet af sæsonen.

Se hele interviewet her: