Borgmester Thomas Kastrup-Larsen og tre bygherrer tager første spadestik til de sidste byggerier på godsbanearealet i Aalborg. Foto: Mette Kristensen
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Overblik: Forstå skandalen om udbygningsaftaler i Aalborg Kommune

Sagen om kritisabel praksis i forbindelse med nye byggeprojekter i Aalborg Kommune får i dag sit foreløbige punktum.

Mafiametoder, ulovlig praksis og kritisable forhold. Det er ikke småting, Aalborg Kommune er blevet beskyldt for siden sidste sommer, hvor skandalen om udbygningsaftaler begyndte at rulle. 

Siden dengang har sagen resulteret i hjemsendte medarbejdere, en sygemeldt rådmand og senest en fritstillet stadsarkitekt. Men hvad er en udbygningsaftale egentlig? Og hvem beskylder Aalborg Kommune for at gøre hvad, helt præcist? 

Her får du et overblik over sagen, der har fyldt det meste siden sidste sommer i Nordjyllands største kommune.

Kritikken pibler frem

Aalborg har været igennem en stor forandring i løbet af de seneste 20 år med en ny havnefront, Musikkens Hus og mange nye byggerier med både ungdoms-, leje- og ejerlejligheder. 

Når større byggeprojekt skal igangsættes, skal kommunen ofte godkende bygherrerens og grundejerens vision for byggeriet. Det kan være, lokalplanen skal ændres, for at det nye byggeri er lovligt. Andre gange kæmper flere entreprenører om de forskellige kontrakter på kommunale byggeprojekter.

Og det er her, sagen om udbygninsaftaler starter. For tilbage i juni 2021 vælger direktøren for Spritfabrikken A/S, at klage over Aalborg Kommune til Ankestyrelsen

Spritfabrikken A/S mente, at kommunen havde foreslået ekstra byggerier i området som Spritfabrikken A/S skulle medfinansiere i en såkaldt udbygningsaftale, for at deres samarbejde kunne glide frit og de nødvændige tilladelser ville blive givet.

Men det er ulovligt. Se videoen her, for at forstå hvorfor:

Udbygningsaftaler er nemlig en mulighed for en grundejer for at komme med forslag til infrastruktur, miljøplanlægning og andet i området for byggeriet, som bygherrer har en interesse i og derfor gerne vil medfinansiere. Men det skal være grundejeren selv, der foreslår aftalen, ikke kommunen. 

Undersøgelse af egen praksis

Da kritikken først har set dagens lys står oppositionspolitikere i Aalborg Kommune i kø for at udtrykke deres kritik af forvaltningen, og den ansvarlige rådmand Hans Henrik Henriksen fra Socialdemokratiet. Han var rådmand for By og Land i Aalborg Kommune.

Men for at kommunens praksis kunne undersøges af uvildige advokater, skulle byrådet stemme for at sætte undersøgelsen i gang. Og det havde svære udsigter i starten. Socialdemokratiet havde nemlig absolut flertal i byrådet i sidste valgperioder og kunne derfor blokere en eventuel undersøgelse. 

Men efter massivt pres - og med udsigten til en snarlig kommunalvalgkamp - stemte Socialdemokratiet i september for en advokatundersøgelse af deres egen praksis i By og Land. I samme forbindelse sagde daværende rådmand for By- og Landskabsudvalget, Hans Henrik Henriksen, følgende:

- Vi har ikke systematisk eller bevidst arbejdet med udbygningsaftaler på en måde, som ikke lever op til de intentioner, der er i planloven.

Men nu blev der hyret uvildige advokater, der skulle kigge på, om alting alligevel var foregået efter bogen. Undersøgelsen blev ventet klar til offentliggørelse i slutningen af november. Altså kort tid efter kommunalvalget, der lå den 16. november. 

Flere følte sig presset 

Men inden undersøgelsen nåede at blive færdig, kom TV2 Nord i besiddelse af dokumenter, der viste, at flere bygherrer har følt sig presset af kommunen i forbindelse med forskellige byggeprojekter. 

Blandt andet det nordjyske firma TN Udvikling, havde efter udsagn været udsat for pres.

I en indberetning til den uvildige advokatundersøgelse forklarede TN Udvikling, hvordan de som udvikler af området ved Godsbanen i Aalborg følte, at de blev tvunget til at deltage i en udbygningsaftale vedrørende etablering af et å-forløb på Godsbane-arealet. Ellers ville projektet og lokalplanen blive forsinket. Derfor påtog TN Udvikling sig udgiften på seks millioner kroner. 

Bygherrer må selv lægge sag an

Hvis der sidder grundejere eller bygherrer, som føler, at de har mistet muligheder eller omsætning på baggrund af Aalborg Kommunes nu afslørede praksis, er det op til dem selv at lægge sag an mod kommunen.


Det meddelte den nye rådmand på området Jan Nymark Thaysen, fredag den 25. marts til TV2 Nord.


Hver enkelt sag skal således forbi en domstol, og det er der ifølge rådmanden en god grund til.


- Det er en kompliceret sag med udbygningsaftaler. Det er jo egentlig sådan en "noget for noget"-aftale, siger Jan Nymark Thaysen, og fortsætter:


- For i planloven står der, at en bygherre skal kunne få nogle ekstra muligheder ved selv at gå ind og bidrage til eventuel noget kommunal infrastruktur, og der har jo været lavet de her handler undervejs, forklarer rådmanden og tilføjer, at det ikke er entydigt, om man har lidt et tab, eller man ligefrem kan have fået fordel af at have benyttet sig af en udbygningsaftale. 

Advokatundersøgelse bekræfter mistanke

Og de forskellige bygherrer og grundejeres oplevelse af kommunens handlemåde blev bekræftet af resultatet af advokatundersøgelsen. 

Den blev offentliggjort torsdag den 9. december efter et syv timers langt møde i Aalborg Byråd, og konklusionen var klar: Aalborg Kommune havde handlet på kant med loven. 

I sammenfatningen af advokatundersøgelsen stod der blandt andet:

Forvaltningen begyndte tidligt i undersøgelsesperioden at interessere sig for muligheden for at benytte udbygningsaftaler for at nedbringe kommunens egne omkostninger til infrastruktur.

Og kritikken fortsatte:

Selvom udtrykket "frivillige udbygningsaftaler" ofte ses anvendt, har der ikke i forvaltningen været en tilstrækkelig opmærksomhed på kravene i planlovens § 21b, herunder kravet om, at opfordringen skal komme fra grundejer.

Her kan du se indslag fra dagen, hvor undersøgelsen blev offentliggjort:

Syg rådmand og hjemsendte medarbejdere

Det blev altså gjort meget klart, at Aalborg Kommune havde handlet stærkt kritisabelt, hvis ikke i direkte strid med Planloven. 

Derfor blev to ledende medarbejdere med ansvar for den kritisable praksis sendt hjem med løn. Det drejede sig om direktør i By og Land i Aalborg Kommune, Anders Fokdal, og Aalborg Kommunes stadsarkitekt, Peder Baltzer Nielsen. 

Meldingen var, at de skulle være hjemsendt, indtil flere undersøgelser kunne klarlægge, præcist, hvad der var sket i forbindelse med de lovstridige udbygningsaftaler. 

Men det blev ikke muligt, at forhøre rådmanden i By- og Landskabsudvalget, Hans Henrik Henriksen, om, hvad han mente om undersøgelsens konklusion. Han meddelte nemlig dagen efter offentliggørelsen, at han var sygemeldt året ud

- Det kommer til at skygge for meget, hvis jeg bliver på posten. På mandag skal der tages stilling til kommissoriet for det videre arbejde i sagen, og der dur det ikke, at jeg sidder i rummet. Det dur ikke, at jeg er i systemet, sagde Hans Henrik Henriksen, da han blev sygemeldt. 

Han havde tidligere valgt ikke at genopstille til byrådet og var derfor sygemeldt indtil hans politiske karriere fik et punktum. 

Stadsarkitekt fritstilles med løn i et år

Således ankommer vi til sagen, hvor den står i dag. For mandag den 28. marts holdt økonomiudvalget i Aalborg Kommune et møde, hvor et af punkterne på dagsordenen lød:

Orientering om personalejuridisk undersøgelse.

Inden mødet blev afsluttet, kunne fungerende direktør for By og Land i Aalborg Kommune, Jørgen Litske Petersen, bekræfte over for TV2 Nord, at stadsarkitekten, der havde en del af ansvaret for den kritiserede praksis, Peder Baltzer Nielsen, har indgået en fratrædelsesaftale med Aalborg Kommune. 

Ifølge den aftale stopper Peder Baltzer Nielsen den 31. marts 2023, og han er efter Jørgen Litske Petersens udsagn fritstillet fra dags dato. 

TV2 Nord har spurgt ind til betingelserne vedrørende Peder Baltzer Nielsens fratrædelsesaftale, men Jørgen Litske Petersen har ikke ønsket at uddybe, ligesom det ikke har været muligt at få kontakt til Peder Baltzer Nielsen selv. 

Almindeligvis indebærer en sådan fratrædelsesaftale, at medarbejderen (i dette tilfælde Peder Baltzer Nielsen) får fuld løn, indtil hans kontrakt udløber. 

Det vil sige, at en af de personer, der blev sendt hjem ved offentliggørelsen af advokatundersøgelsen, fordi han havde en stor del af ansvaret for den kritisable praksis, nu kan se frem til at blive betalt med sin almindelige løn i et år fra nu. 

Ifølge direktør i By og Land, Jørgen Litske Petersen, sker det efter gældende overenskomst.

Dermed er der sat et foreløbigt punktum i den langtrukne og indviklede sag om skandalen vedrørende udbygningsaftalerne i Aalborg Kommune. 


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.


Det er ikke en stor fisk, der er fanget. I alt er tangkvabben her 3,7 centimeter lang. De kan blive op til 20 centimeter lange. Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

Ny fiskeart fanget i Nordjylland: - Red den for alt i verden

På en tur onsdag aften fangede Søren Johansen en fiskeart, som ikke før er set i danske farvande.

- Det er jo fuldstændig vildt.

Sådan fortæller Søren Johansen, der har været artsfisker i de sidste fem år. Som artsfisker forsøger man at fange så mange forskellige arter som muligt.

- Jeg fiskede om natten ved molen i Løkken og kunne se, at der var nogle fisk ved den. Der var blandt andet nogle kvarper, men der var åbenbart også tangkvabbe på 3,7 centimeter. Det er første gang, den er blevet fanget i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne se, at det ikke var en normal fisk. Jeg har fanget 92 arter - 77 i år - med fiskekrog, så jeg har set mange.

Kort efter fangsten af tangkvabben - og selvom det var sent på dagen - skrev han til Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Zoologisk Museum.

- Han sagde, 'red den for alt i verden,'. Han kørte fra København og hjem til mig i Nørre Snede, som er en tur på seks timer. Det siger også noget om, hvor specielt det er, siger Søren Johansen.

Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

En ny art om året

Tangkvabben har i Danmark ikke helt egnede steder at høre til. Den findes ofte ved Europas vestkyst og i sydvest Norge, hvor der er mange klippekyster.

Henrik Carl er også ganske begejstret for fangsten af den nye art i danske farvande.

- Det er rigtig fedt. I gennemsnit dukker der en ny fiskeart op i Danmark om året, og ofte er det undslupne havefisk, der kommer ud i naturen. Det her er en art, der hører til, og den er hele vejen rundt om os. Vi har ikke så mange klippekyster, og der er måske lidt for koldt til, at den vil være her ellers. Det er første gang, der er god dokumentation på, at den er fanget. Der har været rygtefangster, men jeg er overbevist om, at det meste ikke har været rigtigt, hvor folk har kludret i navnene, siger Henrik Carl.

Biologen og fiskeeksperten er også i gang med en bog om alle saltvandsfisk, der er registreret i Danmark. Det arbejde har stået på siden 2009 og udkommer efter planen ved nytår. Bogen udkommer som en del af projektet Fiskeatlas.

- Tangkvabben kan lige nå at komme med, og jeg skriver om det i næste uge, siger Henrik Carl, der fik fisken fragtet i god behold til København, hvor han fik taget billeder og fik den målt.

- Jeg er hele tiden i kontakt med artsfiskere, men også folk, der eksempelvis går tur på stranden med hunden. De er meget værdifulde i at opdage ting, som vi ellers ikke har mulighed for.

Når det er første gang den, at tangkvabben er fanget, er det også en danmarksrekord, som Søren Johansen får sig med fangsten. Han fangede en anden - måske uofficiel - danmarksrekord, da han fangede en stribefisk på 15,5 centimeter. Den hidtidige rekord er på 14,5 centimeter.

Stribefisken her er også en mulig danmarksrekord. Foto: Søren Johansen Foto: Søren Johansen