Opdateret: 19. maj 2023
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lokalsamfundet frygter for fremtiden, hvis Ranum Skole lukker

Fredag afgjorde børne- og familieudvalget i Vesthimmerlands Kommune, at folkeskolerne i Ranum, Ullits og Vester Hornum indstilles til lukning.

Engang var Ranum et kulturelt center i hele Vesthimmerland - men siden seminariet lukkede i 1986 er udviklingen gået den gale vej - i hvert fald hvis man spørger Per Fragtrup og Maibritt Svendsen, der viser rundt i byen.

Og de frygter en mulig skolelukning.

- Jeg har ingen børn, der går heroppe, men bare at tænke på en skolelukning er ikke til at bære, lyder det fra Per Fragtrup.

- Der hvor jeg har set, de har lukket skoler, plejer det også at medføre, at resten af byen lukkes ned, siger Maibritt Svendsen, der er formand i Ranum Borgerforening.

Børne- og familieudvalget i Vesthimmerlands Kommune indstillede fredag til byrådet, at man lukker Ranum Skole, Ullits Skole og Vester Hornum Skole per 1. august 2024.

Et flertal i udvalget bestående af Inger Nielsen (V), Jeppe Korreborg Pedersen K), Signe Nøhr (K), David Rathkjen (SF), Benny Hansen (V) og Jens Chr. Pedersen (S) stemte for at lukke de tre skoler grundet faldende børnetal.

Efterskolen og erhvervslivet er bekymrede

Tidligere havde Ranum masser at byde på - men flere og flere tilbud er nu forsvundet.

Ranum Seminarium, der var byens helt store trækplaster, blev genfødt som efterskole og har i dag 500 elever og cirka 100 ansatte. 

Men nu frygter forstanderen, at en lukning af folkeskolen også vil få konsekvenser for dem.

- Jeg vil rigtig gerne beholde en skole, hvor vi kan tiltrække medarbejdere og unge familier, hvor forældre kan gå med deres børn i skole, og hvor der er et rigt fritidstilbud. Det kan godt blive truet af den her lukning, siger Olav Storm, forstander på Ranum Efterskole College.

I dag er Dagli' Brugsen omdrejningspunktet for handelslivet - også de er afhængig af skolen.

- Jeg frygter, børnefamilierne flytter herfra, og det er dem, vi helst vil have ind i vores butik, for de er gode kunder, fortæller uddeler i Dagli' Brugsen i Ranum, Kim Bugge Ørndrup.

Men nu vil Ranum ikke finde sig i mere. De er dødtrætte af, at alting bliver flyttet til de store byer i Vesthimmerlands Kommune.

- De begynder altså at træde os ganske alvorligt over tæerne, og jeg synes, de afvikler byen i stedet for at udvikle den, siger Maibritt Svendsen.

Trods anbefalingen fra udvalget er det endnu ikke sikkert, at skolen i Ranum lukkes. Den endelige beslutning træffes af byrådet 15. juni, når det sidste byrådsmøde inden sommerferien afholdes på rådhuset i Aars. 


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Vinterkulden har været langvarig. Den ramte for alvor Nordjylland den 2. januar og der har været frostgrader lige siden særligt i aften, natte -og morgentimerne. Og kulden sætter nu også sine smukke spor - flere steder i de nordjyske havne er der masser af is. Se billederne her fra Sæby og Voerså.


Se to TV2 Nord journalister forsøge sig med hver deres fastelavnsbolle på et kilo

Et par hundrede gram wienerbrødsdej, hundrede gram marmelade, et par hundrede gram flødeskum og så fire hundrede gram kagecreme.

Det er sådan cirka, hvad Nordjyllands største fastelavnbolle indeholder.

Herligheden kan du købe hos Guldbageren i Aalborg Vestby. Og modsat de to tydeligvis underbetalte journalister i videoen herover, er det faktisk ikke meningen, at det er et bagværk, man skal prøve kræfter med alene.

- Egentlig er den tænkt som en familieting. Altså noget hvor man skærer den ud i flere stykker og så deles om den, men jeg har hørt om forsøg på at inhalere den ene mand. Jeg tror nu ikke, det er lykkedes for nogen endnu, griner bagermester Benny Andersen.

Om det lykkedes for de to TV2 Nord journalister, kan du se i videoen.


platantræ. Foto: Friis & Moltke

Bevaringsværdigt træ står måske alligevel ikke i vejen for 'Fremtidens Herberg'

Foto: Friis & Moltke

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sagen blev behandlet på et møde i kommunens teknik- og miljøudvalg tirsdag.

Hvad vejer tungest? Beskyttelsen af naturen eller de hjemløses forhold?

Spørgsmålet er til debat i Aalborg, hvor et 80-årig år gammelt, bevaringsværdigt platantræ har vanskeliggjort realiseringen af Kirkens Korshærs storstilede planer med et om- og tilbygningsprojekt på Forchhammersvej 13, hvor organisationen ønsker at etablere 'Fremtidens Herberg' i Aalborg.

Tirsdag kom organisationen imidlertid et skridt tættere på at kunne føre planerne ud i livet. For et flertal i Teknik og Miljø i Aalborg Kommune stemte for, at forvaltningen kan arbejde videre med sagsbehandlingen med henblik på at kunne give dispensation fra lokalplanen og dermed fælde det bevaringsværdige træ.

Stemmerne fordelte sig 6-3 i udvalget.

- Konklusionen blev, at der skal arbejdes videre med en dispensation, men med krav om at der skal plantes et erstatningstræ, fortæller rådmand i Teknik og Miljø, Peter Lindholt (DD), som stod bag en af de seks ja-stemmer til viderearbejdelsen af dispensationen.

Projekt til 36 millioner

Det omtalte træ står bare 1,5 meter fra hovedbygningens sokkel, og allerede i dag er der konstateret revner i fundamentet. Rodnettet har desuden løftet terrænet omkring stammen med op til 50 centimeter, hvilket truer fundament og kloak.

Ikke nok med det forringer træet lysindfaldet i opholdsrummene, og det er til hinder for en optimal indretning af en såkaldt ankomstzone, skriver Kirkens Korshær i indstillingen til forespørgslen vedrørende fældningen af træet.

Hele byggeprojektet, der er støttet af en række fonde, forventes at koste 36 millioner kroner. Målet er at skabe landets første herberg, som afledt af hjemløsereformen fra oktober 2023, understøtter Housing First-principperne.

Modellen går ud på, at fremtidens herberger skal bestå af et kontaktsted, hvor mennesker i hjemløshed kan henvende sig til indskrivning, afklaring og rådgivning, en overgangsbolig, der ligner en permanent bolig samt bostøtte, hvilket både gælder i overgangsboligen og senere i det permanente boligtilbud.

Med totalrenoveringen ønsker Kirkens Korshær at lave eksisterende lokaler om til selvstændige overgangsboliger med egen indgang og trygge udearealer, som dermed skal klæde beboerne bedre på til at komme i egen bolig.

Det skal nu undersøges nærmere, om flagermuse opholder sig i træet. Det er endnu uvist, hvornår der kan træffes en endelig afgørelse om, hvorvidt træet kan fældes eller ej.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.