Tre personer kørt på hospitalet efter færdselsuheld

To personer blev søndag morgen hårdt kvæstet, da to biler kørte sammen på Viborgvej ved Aars.

Tidligt søndag morgen modtog Nordjyllands Politi en melding om et færdselsuheld på Viborgvej ved St. Binderup lidt udenfor Aars. 

To biler var kørt sammen, da den ene bil forsøgte at foretage et venstresving. Da bilen svingede, blev den ramt af en modkørende bil i den modsatte vejbane. 

I den svingende bil kørte en 42-årig kvinde, der havde sin 12-årige datter og 9-årige søn med. Kvinden blev hårdt kvæstet og er bragt til Aalborg Sygehus. Hendes 12-årige datter er også kørt til tjek på sygehuset. 

I den modkørende bil kørte en 26-årig mand. Han havde en 24-årig mand med som passager. I denne bil blev den 24-årige hårdt kvæset. Han er bragt til Viborg Sygehus. 

Viborgvej var spærret i to timer efter uheldet. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland