Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fagfolk fraråder det: Nyt Aalborg Universitetshospital vil selv rense spildevand

Foto: Jesper Bo Winther

Man vil få mere miljø for pengene, hvis Region Nordjylland og Aalborg Kommune går sammen om at rense for medicinrester her på renseanlæget i Aalborg Øst, mener Danva.

Det er spild af skattekroner og har ringe miljøeffekt, når det nye Supersygehus i Aalborg får sit eget rensningsanlæg for at rense spildevand for medicinrester. Det mener fagfolk.

På marken lige nord for det nye supersygehus i Aalborg Øst vil Region Nordjylland bygge et nyt rensningsanlæg til 40 millioner kroner. Det topmoderne rensningsanlæg kommer kun til at rense vandet fra det nye sygehus, og det erkender regionsrådsformand Ulla Astman (S) ikke er optimalt.

- Samfundsøkonomisk set, så synes jeg det var mere hensigtsmæssigt, at det var en samlet løsning, således at man også fik spildevandet fra de privat husholdninger med ind i det. Alt andet lige ser det jo ud til i de undersøgelser, der er lavet, at det er derfra, der udledes endnu flere medicinrester, siger Ulla Astman (S).

Det var den daværende miljøminister Karen Ellemann (V), der i 2011 pålagde kommunerne, at de skulle stille krav til de nybyggede sygehuse om, at de skal rense for medicinrester. Ifølge interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber, Danva, så er det i dag kun fire procent af medicinresterne, der kommer fra sygehuse. Der foregår mere og mere ambulant behandling, og langt størstedelen af medicinresterne i spildevand kommer nu fra private hjem. Derfor mener Danva ikke, det giver mening, at sygehusene bygger deres egne resningsanlæg. Man vil kunne rense mere vand for de samme penge, hvis man går sammen om at gøre det, lyder det fra Danva.

- Sygehusene burde rense deres spildevand centralt på de allerede eksisterende renseanlæg. De skal så ganske vist udbygges til at kunne håndtere det, men det ville være den optimale samfundsøkonomiske måde at gøre det på, siger Carl-Emil Larsen, direktør i Danva.

Mere miljø for pengene

Man kunne, ifølge Danva, have fået meget mere miljø for pengene, hvis Region Nordjylland havde brugt de 40 millioner kroner på at investere i Aalborg Kommunes rensningsanlæg, så også vandet fra private husstande blev renset for medicinrester. Den løsning vil man lave i både Hillerød, hvor man også er ved at bygge et supersygehus. Den løsning er aldrig for alvor blevet undersøgt i Aalborg, for kommunen har kun modtaget en ansøgning fra regionen, hvor de bad om at bygge deres eget rensningsanlæg.

- Det er min klare overbevisning ud fra den dialog, der har været, at man (Region Nordjylland, red.) har ønsket at gøre det her selv, i stedet for at vores renseanlæg skulle gøre det, og så sende en regning til Region Nordjylland, siger forsyningsrådmand i Aalborg Kommune, Lasse Puertas Navarro Olsen (Ø).

Hverken region eller kommune har tilsyneladende haft en økonomisk interesse i at lave en samlet løsning her og nu.

- Økonomisk for os sparer vi også noget ved at have vores eget rensningsanlæg. Vi sparer for eksempel 10 millioner kroner i tilslutningsafgift, og vi sparer omkring 3 – 3,5 millioner kroner i årlige afgifter også. Så på den måde ligger der jo egentligt en fornuftig businesscase i det, hvis man kan kalde det det, i at vi har vores eget rensningsanlæg. Men i et miljømæssigt perspektiv havde det været langt bedre, hvis man havde fået alle resterne fra medicin samlet et sted, siger Ulla Astman (S).

Ved at Nyt Aalborg Universitetshospital får sit eget rensningsanlæg til medicinrester, så er det kommunale rensningsanlæg fri for at lave den investeringer lige nu. Ved at lave et samlet anlæg, så forventer forsyningsrådmanden, at det vil være nødvendigt at sende takststigninger ud til alle vandforbrugere, fordi han ikke tror, at de 40 millioner kroner fra regionen vil kunne finansiere et samlet anlæg, der skal behandle alt spildevandet på renseanlægget i Aalborg Øst.

- Hvis vi accepterer, at Region Nordjylland leder sygehusets spildevand hen på vores rensningsanlæg, og får en rensning sammen med en masse andet spildevand, så vil vi også skulle sende en regning til dem, som de så skulle betale over tid, og resten skal vi andre så betale i fællesskab, siger Lasse Puertas Navarro Olsen (Ø).

På Aarhus Universitetshospital i Skejby, som er taget i brug, renser man endnu ikke for medicinrester. Her er man blevet enige med Aarhus Kommune om at lave en række undersøgelser af spildevandet, inden man tager stilling til, om man skal gå sammen om at rense for medicinrester. Alligevel mener Ulla Astman (S), at det var nødvendigt at finde en løsning i Aalborg med det samme.

- Vi har behov for at vores løsning er klar til når sygehuset åbner. Derfor kan vi jo ikke sidde og vente på, at der måske kommer en overordnet løsning, siger Ulla Astman (S).

Om få år bliver Aalborg Kommune sandsyndligvis alligevel nødt til at rense sit eget spildevand for medicinrester. Alle parter forventer, at det bliver et krav fra EU, at der skal renses for miljøfremmede stoffer herunder medicinrester. Dermed ender det med at både regionen og kommunen bruger millioner på at bygge rensningsanlæg.

- Man vil få behov for at udbygge de centrale renseanlæg, og det vil sige, at vi kommer til at betale regningen to gange, og det er der jo ingen, der kan være tjent med.

Håndsrækning i 11. time

Hvis man skulle have lavet et fælles projekt, så mener både regionsrådsformanden og forsyningsrådmanden, at det burde være den anden part, der tog initiativet til det. Region Nordjylland har skrevet kontrakt med dem, der skal bygge rensningsanlægget, men her i 11. time vil Aalborg Kommune nu alligevel tage kontakt til Region Nordjylland og forsøge, om man kan nå frem til en fælles løsning. Forsyningsrådmanden foreslår en mulig model, hvor regionen bygger sit anlæg lige ved siden af det kommunale rensningsanlæg, og så kan Aalborg Forsyning på sigt købe renseanlægget af regionen.

- Hvorfor er I ikke kommet med det her forslag noget før? Hvis regionen havde haft følere ude omkring at det kunne organiseres på en anden måde, så kan det da godt være, at vi var nået frem til det før, siger Lasse Puertas Navarro Olsen (Ø).

Regionrådsformanden mener, at det er for sent at gøre det om. Der er netop skrevet kontrakt med det firma, som skal bygge rensningsanlæget.

- Vi har allerede brugt temmelig mange millioner kroner på den rørledning, der skal gå fra sygehuset og ud til Limfjorden til udledningen af spildevand, så i givet fald er der i hvert fald nogle penge på tabskontoen, siger Ulla Astman (S).

Miljøstyrelsen stiller krav om, at rensning for medicinrester skal foregå med den bedste tilgængelige teknologi, men styrelsen vil ikke blande sig i, om det sker på sygehuset eller på kommunens rensningsanlæg.


Patienter skal vente i månedsvis på hjælp: - De har simpelthen så ondt

Foto: Jakob Fenger / TV MIDTVEST

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Patienter i Thy og på Mors med kroniske lidelser risikerer at skulle vente i månedsvis på at blive røntgenfotograferet eller scannet.

Ventetider på op mod fem måneder for en røntgenundersøgelse eller scanning er helt uacceptabelt.

Så kontant er udmeldingen fra Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, efter hun er blevet gjort bekendt med meget lange ventetider for foreningens 800 medlemmer i Thy og på Mors.

En stor del af dem er frustrerede over, at de må vente mange måneder, hvis de skal røntgenfotograferes eller scannes. Det fortæller kredsformand Lone Pedersen fra Koldby.

- I så lang en periode kan der ske en stor forværring af deres sygdom, hvis ikke de kommer hurtigt afsted, siger Lone Pedersen.

Ud af regionen

I stedet for undersøgelser på Aalborg Universitetshospital i Thisted bliver de gigtsyge henvist til blandt andet Skive og Holstebro. Dermed skal de køre ud af regionen.

- Jeg har kendskab til medlemmer, der bor i Hanstholm, og som siger nej til at køre til Skive eller Holstebro. De har simpelthen ikke kræfter til at sidde i en bus eller en bil, og må vente fem måneder på røntgen i Thisted, fortsætter Lone Pedersen.

Gigtpatienterne i Thy og Mors har mødt udfordringen over en længere periode, og det belaster i høj grad deres psyke, siger kredsformanden.

- Det betyder, at deres sociale liv går i stå. De kan ikke komme ud blandt andre mennesker, fordi de simpelthen har så ondt, samtidig med at de bliver kede af, at de ikke kan blive behandlet, siger hun.

Generelt er der på landsplan lange ventetider på røntgen og scanning. Men Region Nordjylland skiller sig ud, mener Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.

- Ventetider på en røntgenundersøgelse på op til et halvt år er jo bare starten af et behandlingsforløb. Det vil sige, at Region Nordjylland er langt, langt fra at overholde behandlingsgarantien. Og det er helt uacceptabelt set fra patientens perspektiv, siger direktøren.

Formanden for det ansvarlige politiske udvalg i den Region Nordjylland, Lina Hundebøll Jespersen fra Venstre, er også langt fra tilfreds med situationen.

- Selvom vi ved, at området er hårdt belastet, så ved vi godt, at borgerne i Thy og på Mors har langt til behandling, så det er vigtigt, at vi forfølger det her, siger udvalgsformanden.

Hvad kan I gøre politisk for at komme de frustrerede gigtpatienter i møde?

- Vi kan blive ved med at sætte fokus på det og forfølge, at ventetiderne bliver sat ned, siger Lena Hundebøll Jespersen.

Ikke begejstret 

Et andet regionsrådsmedlem, Anny Winther fra Venstre, er heller ikke begejstret for de dystre tal.

- Jeg synes, der er noget vi skal have hanket op i. Derfor vil jeg stille spørgsmål til regionsrådet, så vi kan få opklaret, hvad der er årsagen til de lange ventelister, siger hun til TV MIDTVEST.

Og kredsformanden for Gigtforeningen Thy-Mors synes kun det kan gå for langsomt med at få de månedlange ventelister bragt ned.

- Det kan føre til en menneskelig tragedie, at man ikke bliver behandlet indenfor den tid, det skal være, siger Lone Pedersen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

AaB’s Kasper Jørgensen har aldrig lagt skjul på, at han hader at spille kamp på kunstgræsbaner.

Især på Silkeborgs kunstgræsbane, som går for at være den 'hurtigste' i Danmark.

Og efter AaB’s 1-1 kamp på selvsamme bane tilbage i oktober måned sagde samme Kasper Jørgensen lige efter kampen, at 'det er noget lort at spille på'.

Men Kasper Jørgensen må dog finde sig i lige nu at træne på AaBs nyanlagte kunstgræsbane på anlægget i Øster Uttrup, da græsbanerne er lukket ned for i år - men det er han helt indforstået med.

Og for en uge siden var Kasper Jørgensen og AaB tilbage på Danmarks hurtigste bane i Silkeborg, hvor de spillede 2-2 i den første af to kvartfinaler i dette års pokalturnering.

Mandag klokken 19.00 spilles returkampen på Aalborg Portland Parks grønsvær, og det glæder Kasper Jørgensen sig til. Først og fremmest, fordi kampen er på græs, og det, mener Kasper Jørgensen, er en klar fordel for AaB, fordi Silkeborg ikke kan få gang i deres hurtige kombinationsspil, som de er kendt for på kunstgræsbanen i Silkeborg. 

Brændte selv

På spørgsmålet om man helt burde forbyde at spille 3F superligakampe på kunstgræs, trækker Kasper Jørgensen på smilebåndet.

- Det skal jeg ikke kloge mig på, men jeg er klart mere til græs end kunst. 

Mandag gælder det en plads i semifinalen, hvor der skal findes en vinder.

Ultimativt kan kampen ende i en straffesparkskonkurrence, og derfor sluttede gårsdagens træning med intern straffesparks konkurrence, som træner Menno Van Dam bad os om ikke at filme.

Man skulle jo nødig afsløre, hvilke fem spillere der i givet fald skal sparke for hjemmeholdet.

Om det var kunstgræsbanens skyld, at netop Kasper Jørgensen misbrugte sit spark, da han til stor morskab for de øvrige spillere gled og sparkede bolden langt over målet, skal vi lade være usagt. 

Vinderen af mandagens kvartfinale går videre til en semifinale, som først spilles i 2025. Selve finalen spilles Kristi Himmelfartsdag 2025, og ikke i Parken på Nationalstadionet som man plejer. Den er i stedet henlagt til Brøndby Stadion.

Mandagens kamp kan ses direkte på Viaplay.


Frivillige står for julehjælpen: - Det er en ære

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Projekt Kirke i Nordjylland har i år haft rekord-mange ansøgere, og de uddeler i omegnen af 1600 julehjælpsposer.

Julen handler for mange nordjyder om den brune sovs, de sprøde flæskesvær og brune kartofler.

Men for mange andre er det slet ikke en mulighed. For fjerde år i træk stiger antallet af julehjælpsansøgninger til støtteorganisationer som Mødrehjælpen, Blå Kors og Projekt Kirke.

- Vi kan se en helt tydelig stigning. Vi kan se det på, hvor tidligt folk ansøger og det klare antal af folk, der søger. Der er flere, vi må afvise, lyder det fra Projekt Kirkes lokale koordinator i Hjørring, Vibeke Frandsen Lundorf.

David Lundager har taget sine to børn med til at hjælpe med julehjælpen.

En af de frivillige på stedet, David Lundager, sætter en ære i at møde op og hjælpe med at afvikle Projekt Kirkes dag for julehjælp.

- Det betyder meget for mig at få lov at være en del af det her. Man får lov at se alle de mange mennesker, som det her har så stor en betydning for. Det er en ære, siger David Lundager.

Se det hele indslaget om julehjælpen her:

En kurv med alt godt til julebordet- og juletræet.

I Projekt Kirkes julepose er der alt godt til juleaften, så familierne ikke skal stå med tomme tallerkener, og så er der også gaver til børnene.

- Det er mennesker, som kan have svært ved at få en jul til at køre rundt, som vi andre kan være vant til det. De får virkelig gavn af det her, siger Carsten Jensen, præst i Projekt Kirke i Hjørring.

Det gode eksempel

For David Lundager handler det ikke bare om, at han gerne vil hjælpe. Til uddelingen har han nemlig taget sine børn med, så de også lærer af det.

- Jeg synes, det er rigtig vigtigt at starte med mine egne børn, så de lærer, at det med at kunne hjælpe andre, der måske ikke har samme ressourcer og muligheder, det er rigtig vigtigt, lyder det fra faren til Levi og Mathi.


Aalborg Håndbold forlænger lang stime i jævnbyrdig topkamp

Foto: Bertram Bailey / TV2 NORD

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Håndbold ligger nu på førstepladsen i herrernes håndboldliga.

Der var topkamp på menuen lørdag eftermiddag, da Aalborg Håndbold tog imod Fredericia på hjemmebane i herrernes håndboldliga.

Aalborg Håndbold gik ind til kampen som favoritter. Både på grund af deres sejrsstime på ni sejre i streg, og ydermere fordi gæsterne fra Fredericia ikke havde vundet i Aalborg i dette årtusinde.

Der var altså lagt op til en aalborgensisk sejr, og til sidst var det også sådan, at det endte. I en tæt og jævnbyrdig affære trak Aalborg Håndbold sig sejrrigt ud af opgøret og vandt med 32-30. Dermed har klubben nu vundet ti kampe i streg.

VIDEO: Stemningen var i top efter kampen hos spillere og fans.

Foto: Mogens Jørgensen

Afgørelse i de sidste minutter

Fredericia HK kom ellers bedst fra start og kom foran 3-1. Derfra fulgtes de to hold ad, inden Aalborg Håndbold kunne gå til pause med en føring på 14-13.

I anden halvlegs begyndelse var det Aalborg Håndbold, som kæmpede for at lave et hul, der var større end smalle et- og tomålsføringer, men Fredericia bevarede hele tiden kontakten. Midtvejs i anden halvleg mistede Aalborg Håndbold momentum i kampen, og med tre scoringer i streg gik Fredericia fra 21-21 til 23-21.

VIDEO: Simon Hald bifalder stemningen fra lægterne.

Foto: Mogens Jørgensen

I en tæt slutfase havde Aalborg Håndbold det største overskud, og med fire scoringer i de sidste minutter endte opgøret 32-30.

Med sejren ligger Aalborg Håndbold på en delt førsteplads med 27 point for 16 kampe. Næste opgave for aalborgenserne er på onsdag, når Skjern Håndbold kommer på besøg i pokalturneringen.

Læs sportsjournalist Mogens Jørgensens lyn-analyse herunder:

Mogens Jørgensen

Man forstår godt, hvorfor der hver gang kommer over 5000 tilskurere til håndbold i Sparekassen Danmark Arena, når Aalborg Håndbold spiller hjemmekamp.

De får squ noget for pengene. Ja undskyld udtrykket, men hold da op for en håndbold-oplevelse man altid får - i dag 62 mål. Nogle af dem er mere sjove og spektakulære. Især når assistenttræner Henrik Mølgaard scorer fra egen banehalvdel, så løfter taget sig i begejstring fra publikum.

I dag scorede både Møllgaard og Thomas Arnoldsen fra egen banehalvdel, da Aalborg efter en spændende og dramatisk afslutning vandt 32-30 over Fredericia og hægtede dem af i topstriden i håndboldligaen.

Simon Hald bragte Aalborg foran 31-30 med et minut igen til kæmpe jubelbrøl fra de 5200, der for længst havde rejst sig i begejstring over den vandvittig afslutning. Fabian Nordsten hev et par afgørende redninger ud af ærmet, og Fredericia voldte Aalborg store problemer hele kampen igennem - især med deres 7-mod-6-spil.

Men nu er det ti kampe og ti sejre under den nye træner Simon Dahl og assistenttræner Møllgaard. Klø bare på, for vi sidder ude på spidsen af stolen hver gang og får håndbold i topklasse og stemning, man ikke oplever ret mange andre steder end i Sparekassen Danmark Arena. Aalborg håndbold har Danmarks bedste publikum. På gensyn allerede onsdag.

Foto: Bertram Bailey / TV2 NORD

Brand hos ungdomspartier muligvis påsat: - Det er rigtig ærgerligt

Foto: Per Frank Paulsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjyllands Politi skal lave nærmere undersøgelser for at finde ud af brandårsagen - heriblandt om den har været påsat.

Det var en ubehagelig overraskelse, som Liberal Alliances Ungdom og Dansk Folkepartis Ungdom i Aalborg stødte på lørdag morgen.

I løbet af natten har der været en mindre brand på Skudehavnsvej i Aalborg i den bygning, hvor de to ungdomspartier hører til.

- Jeg og min kæreste har været dernede i dag for at kigge på det. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, siger Lærke Hermansen, der er lokalformand for Liberal Alliances Ungdom i Aalborg.

Muligvis påsat

Branden forårsagede kun udvendige skader, men Nordjyllands Politi fortalte tidligere lørdag, at der skal laves nærmere undersøgelser om brandårsagen, fordi man ikke kan udelukke, at det er en påsat brand.

- Vi er selvfølgelig berørte over det, at der er brand i vores lokaler. Vi ved jo ikke, hvad det kommer af, men hvis det er påsat, så tror vi ikke, at det er politisk. Hvis det var politisk, tror vi, at det ville være værre, siger Alex Brokholm, der er lokalformand for Dansk Folkepartis Ungdom i Aalborg.

Lærke Hermansen tror heller ikke, at branden er blevet påsat på grund af politiske overbevisninger.

- Jeg kan godt forstå, man kan få den tanke, men der kan være mange andre grunde til, at branden opstår. Det er bare en rigtig ærgerlig situation.

- Men det er op til politiet at finde ud af, og det er svært at gisne om nu, siger Lærke Hermansen.

Det er Aalborg Kommune, der ejer bygningen, mens de to ungdomspartier lejer sig ind og bruger det som klublokaler. Sidste år var der også en brand i lokalerne, uden man fik en opklaring af, hvad der havde antændt det.

- I 2023 var det jo langt værre end nu, men vi kan kun vente på, hvad efterforskningen viser, siger Alex Brokholm.