Gymnasium får ukrainske elever: - Vi skal ikke spørge om krigen
Efter at have flygtet fra krig, forsøger 10 unge ukrainere nu at få en hverdag her i Danmark. Derfor er de begyndt på den internationale linie på Hasseris Gymnasium.
Onsdag startede 10 nye elever i Hasseris Gymnasiums internationale klasser, de er alle ukrainske flygtninge, men på gymnasiet er de bare elever.
- Vi skal ikke gå og omtale dem som ukrainerne, nu er de elever på Hasseris Gymnasium.
Sådan siger Karin Skals, der er leder af den internationale afdeling på Hasseris Gymnasium, om de 10 nye elever, der onsdag startede på første årgang i de internationale klasser.
Selvom de nu er elever på Hasseris Gymnasium, har de også det tilfælles, at de er flygtet fra krigen i Ukraine. Faktisk er de, indtil de får en opholdstilladelse, bare gæster på gymnasiet. Det sekund, de får den opholdstilladelse, de alle har søgt, bliver de indskrevet på gymnasiet.
Rørende taknemmelighed
Pladserne i de internationale klasser er noget, gymnasiet selv har stået for. Alle de nye elever er havnet på gymnasiet, fordi værterne, de bor hos, har taget kontakt til gymnasiet og spurgt om muligheden for at få dem i skole.
- Før påske var de herinde på besøg. Vi oplevede en meget rørende taknemmelighed, især fra forældrene, siger Karin Skals.
Når hun fortæller om forældre, er der faktisk kun tale om mødre, for alle fædrene er blevet i Ukraine for at kæmpe, og nogle af eleverne har ingen forældre med til Danmark.
Foruden de manglende forældre er eleverne naturligt nok kommet fra Ukraine uden mange ting. De låner derfor computere af skolen, og onsdag eftermiddag stod programmet på indkøring i det tekniske og skolens programmer.
Overvældet af indtryk
Teknikken er ikke det eneste, der er nyt for eleverne. Karin Skals forklarer, at det er et helt andet skolesystem, de nu skal sætte sig ind. På skemaet er de traditionelle fag, men flere af de nystartede er aldrig blevet undervist på engelsk før. Derudover skal de undervises i dansk med de af deres klassekammerater, som heller ikke har dansk som modersmål.
- Vi prøver at give dem noget, som giver mening. De er nok lidt overvældede lige nu, men de har taget fint imod det, siger Karin Skals.
Eleverne kommer ind midt i skoleåret, og selvom de mangler det meste af undervisningen, skal de med deres klassekammerater til årsprøver. Karin Skals forklarer, at lærerne på den måde kan få en idé om, hvor de er henne, og hvordan de bedst kan hjælpe dem videre.
- Vi ved ikke, om gymnasiet overhovedet er noget for dem. En af de nye elever gik for eksempel på universitet i Ukraine, så måske skal han rykkes en klasse op, siger Karin Skals.
Flere flygtninge i klassen
På Hasseris Gymnasium har de forberedt sig på at modtage de nye elever bedst muligt, og de er ikke uden erfaringer. Flere af klassens øvrige elever er selv kommet til Danmark som flygtninge, og klassen spænder bredt, når det kommer til nationaliteter.
- De, der har været flygtninge, har givet erfaringer videre til os andre. Vi har for eksempel lært, at vi ikke skal spørge ind til krigen - den er der nok af over det hele, og det er jo deres hjembyer, de kan se brænde i tv, siger Karin Skals og fortsætter:
- Man kan mærke, at de hellere vil være et andet sted.
Selvom de nye elever nok allerhelst vil tilbage til deres hjemland, er de sikret en plads på skolen næsten år.
- Hvis de skal blive i Danmark, så skal de blive her på skolen. Hvis de vil.