LIGE NU:

Regeringens skatteudspil vil koste Aalborg Portland

Regeringen præsenterede i dag sit udspil til en ny, grøn skattereform. Hos Aalborg Portland er man ikke begejstret for regeringens planer.

- Vi er en af dem, der kommer til at betale for den her skattereform.

Så kontant er meldingen fra Michael Lundgaard Thomsen. Han er direktør for Aalborg Portland, som hvert år udleder 2,2 millioner tons CO2 i forbindelse med deres cementproduktion. Det svarer til fire procent af hele Danmarks samlede CO2 udledning.

Michael Lundgaard Thomsen reagerer på, at regeringen mandag præsenterede sit udspil til en ny skattereform, der har til hensigt at gøre Danmark grønnere.

Det forklarede skatteminister, Morten Bødskov, på et pressemøde i dag.

- Vi skal have et skatte- og afgiftssystem, hvor det i højere grad afspejles, hvordan man forurener, og hvilke udslip, der er. Det er regeringens mål, siger skatteministeren.

quote De får guleroden og ingen pisk, vi får lidt mere pisk og lidt mindre gulerod

Michael Lundgaard Thomsen, direktør Aalborg Portland

På pressemødet var Dan Jørgensen, klimaminister fra Socialdemokratiet, også til stede. Og han fortalte, at måden skatten bliver pålagt virksomheder, kan have stor indflydelse på klimaet.

- Det er mindst ligeså vigtigt at se på, hvilke grundlæggende forandringer, vi laver i skatte systemet, der kan være en motor for virksomhederne ude i fremtiden, siger han. 

Pisk eller gulerod

Regeringen lægger op til, at erhvervslivet de næste fire år kan få fradrag for investeringer for 5,2 milliarder kroner, mens de i 2023 bliver pålagt energiafgiftsstigninger for 715 millioner kroner. 

Regeringen håber, at erhvervslivet vil bruge de lempede skatteforhold til grønne investeringer, men hos Aalborg Portland vil det fradrag ikke udligne den merudgift, de vil se frem til at få på energiafgiften. 

- Den mulighed står ikke mål med den øgede udgift, mens det for andre virksomheder, der ikke bruger meget energi, vil få glæde af den her investering. Så de får guleroden og ingen pisk, vi får lidt mere pisk og lidt mindre gulerod, siger Michael Lundgaard Thomsen.

Dansk industri: - Det må ikke ødelægge konkurrenceevnen

Hos Dansk Industri Aalborg er de først og fremmest bekymrede over, hvad energiafgiften, der fra 2023 stiger med seks kroner per gigajoule, betyder for konkurrencen med udlandet.

- Det er ikke sådan, at der er nogen uvilje her fra, men det skal bare gøres intelligent, så vi ikke mister vores konkurrencekraft. For hvis vi pålægges afgifter, som vores konkurrenter ikke har, så risikerer vi i værste fald at miste arbejdspladser og se en industri, som har det svært, siger Henrik Hagens, som er næstformand i Dansk Industri Aalborg.

Regeringen forventer, at den ved at hæve energiafgiften kan sænke CO2-udledningen med en halv million ton. 

1373125_111212_sifa_tv_bingo_web_0

SIFA TV-bingo ét skridt tættere på redning: EU tillader Danmark at gøre undtagelse fra regler

60_percent

play Bogaktuel ultraløber: Stine Rex løber ud med sine egne bøger

20_percent

play Misbrugere belønnes med gavekort for at møde op – og det virker

boernehave (1)

41-årig på anklagebænken: Tog flere end 1300 billeder af afklædte børn i børnehave

1373125_111212_sifa_tv_bingo_web_0

SIFA TV-bingo ét skridt tættere på redning: EU tillader Danmark at gøre undtagelse fra regler

60_percent

play Bogaktuel ultraløber: Stine Rex løber ud med sine egne bøger

20_percent

play Misbrugere belønnes med gavekort for at møde op – og det virker

Til forsiden

Til forsiden