Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Som det eneste sted i landet undervises der i forskning

Sidste år udkom der mere end 1.200 videnskabelige publikationer fra Aalborg Universitetshospitals forskere, og det er en vækst for syvende år i træk. Væksten skyldes blandt andet et tæt samarbejde med Aalborg Universitet,og det er et samarbejde, der er så stor en succes, at forskning nu indgår som en fast del af uddannelsen af nye læger fra universitetet.

Der forskes på livet løs på Aalborg Universitetshospital. Hver dag året rundt udkommer der godt tre videnskabelige artikler eller afhandlinger fra hospitalet, som for syvende år i træk sætter rekord i antal af forskningsartikler. 

Væksten skyldes blandt andet et tæt samarbejde med Aalborg Universitet,og det er et samarbejde, der er så stor en succes, at forskning nu indgår som en fast del af uddannelsen af nye læger fra universitetet. 

Som det eneste sted i landet har de studerende et helt semester med forskning - som skal komme patienter til gavn.

Udgivelser som er med til at sætte sit præg på nye og bedre metoder til at diagnosticere og behandle patienter på – ikke bare i Nordjylland men i hele verden.

- Som universitetshospital er det vigtigt, at vi er på forkant med den nyeste viden, men også at vi er med til at skabe den gennem forskning. Det er en forudsætning for, at vi kan optimere vores behandlinger og helbrede sygdomme i morgen, som vi ikke kunne i går, siger professor og konstitueret forskningschef ved Aalborg Universitetshospital, Sten Rasmussen, der også er institutleder ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet.

Frugter af målrettet indsats

Den rekordstore forskningsproduktion, som hospitalet præsterede sidste år, er frugterne af en målrettet indsats fra Region Nordjylland og Aalborg Universitet, om at styrke forskningen ved Aalborg Universitetshospital.

- Der er blevet investeret massivt i at opbygge forskningsmiljøerne på hospitalet, og i samarbejde med Klinisk Institut er der således oprettet professorater inden for alle vores specialer, og gjort en målrettet indsats for at rekruttere dygtige forskere til regionen, siger Sten Rasmussen.

Forskningsaktiviteten ved hospitalet har således været støt stigende i en længere årrække, og målt på såkaldte fagfællebedømte artikler, er der sket en stigning på næsten 75% siden samarbejdet med Aalborg Universitet begyndte i 2013, og Aalborg Sygehus blev til Aalborg Universitetshospital. I samme periode er det samlede antal publikationer blevet fordoblet. Også når man måler på, hvor ofte de nordjyske forskere citeres af andre forskere, ser det rigtig godt ud.

- Vi er rigtig stolte over, at vi ikke bare har en høj produktion pr. forsker – vi leverer også forskning af meget høj international kvalitet, og er inden for f.eks. kræft- og hjerte-kar-forskning eftertragtede samarbejdspartnere for flere af verdens førende universiteter, siger Sten Rasmussen.

Som et nyt koncept har Aalborg Universitetshospital netop lanceret et vækstprogram, der skal udvikle forskningsmiljøer, som har potentiale til at markere hospitalet fagligt både nationalt og internationalt. Her udpeges såkaldte ”Forskningskuber”, som får en økonomisk saltvandsindsprøjtning til at komme godt fra start.

Forskning og klinik går hånd i hånd

Blandt succeserne bag den store vækst i forskningsaktivitet er, ifølge Sten Rasmussen, at hospitalet har formået at gøre forskning til en integreret del af hospitalets drift. På mange afdelinger vil patienterne derfor næsten altid blive spurgt, om de har lyst til at medvirke i et forskningsprojekt.

- Vi gør meget ud af, at forskning er noget, der ikke kun foregår i et laboratorium. Forskningen skal være patientnær, for vi forsker aldrig for forskningens skyld men, fordi vi ønsker at skabe ny viden, som kommer patienterne til gavn, siger Sten Rasmussen.

Af samme grund indgår forskning også som en fast del af uddannelsen af nye læger fra Aalborg Universitet.

- Som eneste sted i landet har de studerende et helt semester med forskning. Det er en god mulighed for at prøve kræfter med forskningen, og det giver de unge læger en forståelse for, hvad der ligger til grund for den viden, de bruger, når de står med patienterne, siger Sten Rasmussen.

I disse år færdiggøres byggeriet af det nye Universitetshospital i Aalborg Øst, og nærmeste nabo bliver Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvor der bliver en række laboratoriemuligheder dedikeret til den kliniske forskning.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.