Opdateret: 29. november 2022
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Psykisk vold har været strafbart i snart fire år: Kun to er blevet dømt i Nordjylland

Selvom loven om psykisk vold nu har eksisteret i snart fire år, så er det ganske få af dem, der bliver anmeldt for det i Nordjylland, der bliver dømt.

Det er kun få måneder siden, Hanne forlod den mand, hun var sammen med i to et halvt turbolente år. 

Vi møder Hanne her på Krisecentret for Kvinder i Aalborg, hvor hun får rådgivning, fordi hun har været udsat for fysisk og psykisk vold fra den mand, hun nu har forladt. 

Hun siger, at hun er blevet ydmyget, nedgjort og truet af hendes ekskæreste – en mand, hun stadig er bange for.

- Alt var min skyld. Hvis jeg fik en på hovedet, fik han også drejet det til, at det var min egen skyld, siger Hanne.

Hanne er en kvinde sidst i 30’erne, og Hanne er ikke hendes rigtige navn. TV2 Nord kender hendes identitet, men hun udtaler sig anonymt, fordi hun fortsat er bange for den mand, hun har forladt.

- Han var meget manipulerende. Til sidst bliver man helt skør og bliver selv helt i tvivl om, hvad der er sandt og falsk, siger Hanne.

Psykisk vold er, når man gentagne gange over en periode udsætter en, man er i nær relation til, for groft nedværdigende eller krænkende adfærd. Siden 2019 har det haft sin egen paragraf i Straffeloven, og det kan give en straf på op til 3 års fængsel.

- Værre end fysisk vold

På årsbasis har Krisecentret for Kvinder i Aalborg omkring 60 beboere, og lige nu har centret 40 kvinder i ambulant rådgivning.

Ifølge centrets leder, Niels Jacob Ulstrup, har samtlige kvinder på centret været udsat for psykisk vold.

- I nogle tilfælde, synes jeg, psykisk vold er værre end fysisk vold. Fysisk vold kan man forholde sig til på en logisk måde, mens psykisk vold også omhandler noget, der foregår på indersiden.

- Den psykiske vold har den konsekvens, at kvinderne bliver præget af PTSD, lavt selvværd og tvivl på egne evner. Det er en social og færdighedsmæssig rutsjetur, hvor de mister troen på sig selv. Bid for bid bliver de skilt ad som mennesker, siger Niels Jacob Ulstrup.

Påstand mod påstand

Siden loven om psykisk vold trådte i kraft 1. april 2019, har Nordjyllands Politi modtaget 51 anmeldelser. 

Det har ført til, at 25 er blevet sigtet. Fire er blevet tiltalt. Af dem blev to frikendt, og to blev dømt skyldige. 

Anklager hos Nordjyllands Politi Mette Bendix erkender, at det sjældent lykkes at få nogen dømt for psykisk vold.

- Det er nogle utroligt bevismæssigt vanskelige sager. Selvom politiet efterforsker til bunds, så står vi ofte tilbage med, at det er den forudrettedes forklaring, der står overfor den mistænktes forklaring - altså påstand mod påstand. Vi skal gerne have noget, der kan underbygge en forklaring, siger anklager Mette Bendix.

Anklageren opfordrer ofrene til selv at være grundige med at samle beviser.

- Hvis der ligger noget på skrift, sms'er, emails eller andet, som kan underbygge det, man har været udsat for, så skal man gemme det. Man kan også tænke over, om der er nogen, der har overværet nogle episoder, for så er der nogen, der kan vidne, siger Mette Bendix.

I starten af forholdet var kæresten beskyttende og charmerende overfor Hanne. Efterhånden blev han voldelig og begyndte at nedgøre og isolere hende fra hendes omgangskreds.

- Jeg var en ”ussel lille luder” og ”grim”. Han sagde til mig, at han kunne få meget bedre end mig, så jeg skulle ikke tro, jeg var noget, siger Hanne.

Sager om psykisk vold hos Nordjyllands Politi

Siden psykisk vold blev gjort strafbart 1. april 2019 har Nordjyllands Politi modtaget 52 anmeldelser. 41 af anmeldelserne er foretaget af kvinder.

Ud af de 52 anmeldelser er 25 blevet sigtet. Fire af dem er blevet tiltalt. Det endte med at to blev frikendt, og to blev kendt skyldige.

Kilde: Nordjyllands Politi

På kvindekrisecentret oplever de, at det er normen, at kvinderne ikke anmelder deres voldelige mænd til politiet, selvom personalet opfordrer dem til at gøre det. 

Ifølge lederen er der mange, der ikke tør, fordi de er bange for konsekvenserne. Andre orker ikke at tage kampen op, fordi de kæmper med mange andre ting i livet og bare gerne vil videre.

- Bevisbyrden ligger hos offeret. Den kan være enorm svær at løfte. Det bliver tit ord mod ord, fordi der ikke er fysiske skrammer og brækkede knogler. Så kommer sagen ofte ikke for en dommer, fordi der ikke er nogle beviser, der kan løftes. Det ved kvinderne godt, og så melder de det ikke, siger Niels Jacob Ulstrup.

Hanne frygter for sit liv

Hanne har heller ikke meldt sin ekskæreste til politiet. Hun er ikke i tvivl om, at ekskæresten vil hævne det, hvis hun melder ham. Hun fortæller, at ekskæresten tidligere har truet med at sende nogen ud for at banke hende eller slå hende ihjel. 

Det er en trussel, som Hanne er overbevist om, at ekskæresten er parat til at gøre alvor af.

- Jeg tør ikke melde ham af sikkerhedsmæssige årsager for både mig og min familie. Jeg har ikke lyst til at blive slået ihjel. Selvfølgelig frygter jeg for mit liv, siger hun.

Selvom det kun er ganske få af dem, der bliver anmeldt for psykisk vold, der bliver dømt i Nordjylland, så mener lederen af Kvindekrisecentret stadig, at loven om psykisk vold har sin berettigelse.

- Der en legitimering i forhold til offeret. Offeret bliver bekræftet i, at det, der er foregået, er forkert. Loven gør, at ofrene ved, at det, de er blevet udsat for, ikke er i orden. Over tid tror jeg, at vi vil blive bedre til at anvende loven, og vil se flere domsfældelser. Det skal vi også lære mere om her hos os, siger Niels Jacob Ulstrup.

Snart fire års erfaring

Politiet har snart fire års erfaring med at efterforske psykisk vold, og ifølge Mette Bendix bliver politiet og anklageren hele tiden klogere på, hvordan de kan løfte bevisbyrden, selvom der kun er to, der er blevet dømt i Nordjylland.

Nytter det overhovedet at melde psykisk vold, når der er så få, der bliver dømt?

- Selvfølgelig gør det det, for det er sager, der skal tages yderst alvorligt. Det er også politiets opgave at undersøge, om der er noget, der underbygger det, siger Mette Bendix.

Hannes ekskæreste skriver stadig til hende, men hun er holdt op med at svare.

- Jeg håber, at jeg kommer 100 procent ovenpå, og så tror jeg bare, at jeg tager én dag ad gangen, siger hun.


Denise. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen / TV2 Nord

Pårørende frygter for indsats helbred: – Jeg er bange for, at jeg får ham hjem i kørestol

Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Denise frygter, at hendes mands ophold i Kragskovhede kommer til at koste ham førligheden.

Siden en 38-årig mand døde i Kragskovhede Fængsel den 9. januar, har der været massiv debat om sundhedsforholdene bag murene. Dødsfaldet undersøges fortsat af myndighederne, men blandt indsatte og pårørende vokser kritikken.

En af dem er Denise, hvis mand afsoner i det nordjyske fængsel. Hun frygter, at manglende behandling kan få alvorlige konsekvenser for hans helbred.

Denise. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen / TV2 Nord
Denise fortæller, at hun bekymrer sig for sin mand hver dag. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen / TV2 Nord

– Jeg er ikke tryg ved den måde, sundhedssystemet kører på derinde. Og det har jeg ikke været i mange år, siger hun.

Denise's mand er diagnosticeret med flere diskusprolapser. Ifølge Denise har han allerede delvist mistet førligheden i sit højre ben, og for nylig har han også fået nedsat førlighed i armen efter endnu en diskusprolaps.

Derfor nævner vi ikke det fulde navn

Vi bringer ikke efternavnet på Denise, idet hendes msnd frygter, at det får konsekvenser for ham, hvis han står frem med sin historie.

Han fortæller, at indsatte på tre afdelinger på Kragskovhede er blevet truet med forskellige repressalier som isolation eller overflytning til et andet fængsel, såfremt de taler med medierne.

Den kritik har Danmarks Fængsler kommenteret på for nyligt. I et skriftligt svar til TV2 Nord skrev de:

"Generelt kan der være flere grunde til, at en indsat bliver overført fra et fængsel til et andet. Det kan eksempelvis ske, hvis den indsatte har begået eller forventes at ville begå alvorlige lovovertrædelser, grove disciplinære overtrædelser eller anden upassende opførsel.  En overførsel af en indsat kan være et indgribende tiltag og er derfor underlagt detaljeret lovregulering. De gældende regler indebærer, at alle overførsler skal bero på en konkret og individuel vurdering og være behørigt begrundet. I de mest indgribende tilfælde er der endvidere adgang til at klage over afgørelsen."

Oplever lange ventetider

Hvis man skal tilses af sundhedspersonalet i et fængsel, skal man udfylde en såkaldt anmodningsseddel. Men den slags kan godt trække ud, fortæller Denise.

Ifølge hende kan der gå op til en eller to uger, fra hendes mand beder om at blive tilset af sundhedspersonale, til det faktisk sker.

- Der kan ske rigtig mange forværringer med den indsattes helbred i den tid, lyder det bekymret fra Denise.

Hun fortæller også om episoder, hvor diskusprolapserne betyder, at hendes mand mister kontrollen over kroppen, og får ufrivillig vandladning eller afføring til følge. Når det sker, bør man tilses af en læge akut.

– Det siger lægerne altid til os, men sådan er det bare ikke, når man sidder fængslet. Så får man noget smertestillende og lov at tage et bad, siger hun hovedrystende.

Flere kritiske historier

TV2 Nord har den seneste tid bragt en lang række historier om indsatte og tidligere indsatte, der retter kritik mod Kragskovhede Fængsels håndtering af indsattes sundhed. Flere beskriver manglende opfølgning, sjusket medicin håndtering, lange ventetider og utilstrækkelig behandling.

En aktindsigt fra Styrelsen for Patientklager viser desuden, at fængslet i en række tidligere tilfælde har modtaget kritik for håndteringen af indsattes sundhed.

Afgørelse stpk. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen / TV2 Nord
I denne klagesag fandt styrelsen for patientklager, at den behandling, der var givet til en indsat i fængslet, var under normen. Derfor fik fængslet kritik af styrelsen. Foto: Vibe Rosenkrantz Bondesen / TV2 Nord

Det kommer ikke bag på Denise.

– Vi oplever jo tit, at vi ikke bliver taget alvorligt. Og det er altså ikke kun i Kragskovhede Fængsel, den er gal, siger hun.

Ret til ordentlig sundhedsbehandling

Denise anerkender, at vilkårene er anderledes, når man sidder i fængsel, men hun mener alligevel, at de indsatte har ret til, at deres sundhed bliver varetaget forsvarligt, når de afsoner.

– Ja, de skal have deres straf. Det siger jeg ikke, at de ikke skal. Men de skal ikke behandles dårligere. De skal have ret til samme sundhed, som vi andre har. For de skal også være mennesker, når de kommer hjem igen, siger hun.

Om nogle måneder bliver hendes mand løsladt. Denise glæder sig til at få ham hjem – men bekymringen følger med.

– Hvis der ikke sker noget inden for det sundhedsfaglige område, så er jeg bange for at inden for ret kort tid, så sidder min mand i kørestol, siger hun.


vetle . Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Breaking

Aalborg Håndbold vinder Final4 og generobrer pokalen

Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sjællænderne kom bedre med i kampens anden halvleg, men det var altså ikke nok til at stoppe de stærke nordjyder.

Søndag eftermiddag skulle Aalborg Håndbold forsøge at forsvare sin titel som pokalvindere i finalen ved dette års Final4, og her var modstanderen TMS Ringsted.

Aalborg havde lørdag besejret GOG i semifinalen, mens TMS Ringsted efter et stort comeback var lykkedes med at besejre Sønderjyske.

Men selvom TMS Ringsted kom alt, hvad de havde, så var det altså ikke nok til at være det første danske hold, som besejrede de stærke aalborgenser i denne sæson. Dermed forblev Aalborg Håndbold ubesejret, og derfor kunne de igen i år tage pokalen med sig hjem, efter man storsejrede med 34-24 over sjællænderne.

Endnu et Landin-show i første halvleg

TMS Ringsted havde det svært mod den stærke Aalborg-defensiv allerede fra begyndelsen af kampen, og der skulle gå fire minutter, før det lykkedes sjællænderne at få bolden forbi Niklas Landin i målet, efter Rasmus Graffe formåede at få fat i en returbold fra Aalborg-keeperen.

Modsat var nordjyderne lykkedes med at få sat tre mål ind, og derfor var stillingen altså 3-1, da der var spillet fem minutter af kampen.

Sjællænderne gav dog ikke op, og Šimon Mizera kom altså pludselig i vejen for et par bolde i Ringsted-målet, mens holdkammeraterne formåede at få nogle skud i mål i modsatte ende.

Aalborgenserne var dog ikke længe om at få boldene i mål igen, så stillingen fortsat var i nordjydernes favør efter 10 minutter. Niklas Landin fortsatte også med at komme i vejen for flere af Ringsted-spillernes skud, og derfor kunne Thomas Arnoldsen hamrer Aalborg på 7-3.

Det var to stærke keeper-præstationer i den første halvdel af første halvleg. Både Šimon Mizera og Niklas Landin fik flere gange Boxen til at koge med sine redninger, men i sidste ende var Aalborg altså stærkest i både angrebsspillet og på målmandsposten, og derfor førte nordjyderne med hele 10-5, da der var spillet omkring 18 minutter.

Den føring blev også kun større, som minutterne gik. Aalborg-spillerne havde nemlig for alvor fundet rytmen, og derfor havde sjællænderne meget svært ved at gøre en helt masse for at sænke nordjyderne, som efter godt 22 minutter førte med 14-6, mens Niklas Landin stod med en redningsprocent på 50.

I de efterfølgende minutter lykkedes Ringsted med at få flere af sine muligheder i mål, men det samme gjorde Aalborg, og derfor førte nordjyderne med hele otte mål, da der var knap tre minutter til pausen.

Sjællænderne forsøgte sig med noget syv mod seks, men selv i 'undertal' var nordjyderne alt for stærke, og flere af Ringsteds muligheder endte et sted på kroppen af Landin, som hurtigt kunne sende bolden i mål eller videre til en holdkammerat, som sendte bolden i netmaskerne.

Derfor gik Aalborg til pausen med en imponerende føring på 21-10.

Flere fejl i Aalborg spil, men stadig i kontrol

I anden halvleg tog Fabian Norsten plads i Aalborg-målet, mens Malte Eichhorst fik muligheden i Ringsted-målet. En mulighed som Ringsted-målmanden greb, da han lagde ud med at redde Aalborgs tre første skud. Modsat kom Fabian Norsten ikke i vejen for sjællænderne, som spillede seks mod syv og fem mod syv i aalborgensernes undertalsperiode, og derfor fik sjællænderne reduceret til 14-21 i kampens første fem minutter.

Efterfølgende lykkedes det endelig for nordjyderne, at få taget hul på bylden, da Sander Sagosen sendte bolden i mål til 22-14 og 23-15.

Ringsted-spillerne havde et bedre tag på kampen efter pausen, men Aalborgs store føring og erfarne spillere lod sig altså ikke slå ud, og derfor fik nordjyderne hurtigt styr på sit spil og bragt sig foran med 10 mål igen, da Thomas Arnoldsen sendte bolden i mål til 27-17, efter omkring 10 minutter.

Fabian Norsten fik desuden bedre fat og lykkedes med at snuppe flere bolde, dog formåede holdkammeraterne ikke altid at få sat sine chancer ind modsat, og derfor var stillingen 27-18, da man var halvvejs i anden halvleg.

Men selvom Aalborg-spillerne ikke altid lykkedes med at få scoret på sine chancer, så ændrede det altså ikke på, at nordjyderne var i fuld kontrol over kampen på grund af sin store føring fra første halvleg.

Som minutterne gik hold Aalborg derfor også fast i sin føring med en ni til 10 mål, og da uret viste, at der var 10 minutter tilbage af kampen, var stillingen 29-19.

De sidste 10 minutter fortsatte begge holdene med at sende sine muligheder i mål, og derfor holdt Aalborg også fast i sin 10-måls føring ind til slutfløjtet. Dermed lykkedes det Aalborg Håndbold at holde fast i sin titel som pokalvindere, efter man besejrede TMS Ringsted med 34-24 i finalen.


filippa emilie. Foto: Privatfoto

'Sure mænd' kommenterer på hendes udseende frem for hendes politik

Foto: Privatfoto

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er især, når Filippa Emilie Vittrup udtaler sig om landbrug, at folk kommenterer på, hvordan hun ser ud.

22-årige Filippa Emilie Vittrup stiller op til det kommende folketingsvalg for Enhedslisten i Nordjyllands Storkreds. Derfor deler hun aktivt ud af sine politiske holdninger på Facebook, TikTok og i medierne.

Men hun oplever, at det ofte ikke er hendes politik, folk i kommentarsporet vil debattere.

- Det er typisk mænd, der kommenterer på, at jeg enten ser ung ud, mine pircinger, mit pandehår, at jeg ser arrogant ud - eller som en skrev, at det kunne være sjovt at sætte strøm til min næsepricing, fortæller Filippa Emilie Vittrup.

Det råber hun nu op om i et Facebook-opslag på sin politiske side, hvor hun opfordrer de 'sure mænd' til at 'holde kæft om hendes udseende'.

- Jeg kan godt finde ud af at skubbe det fra mig, men en gang imellem rammer det mig, at der sidder mennesker, som synes, jeg skal have sådan noget at vide, siger Filippa Emilie Vittrup.

Opråbet er derfor i lige så høj grad skrevet, fordi hun mener, at det kan skade demokratiet:

- Jeg er en hvid kvinde, der har ret meget selvtillid, men jeg kender jo folk, der er politisk aktive på de sociale medier, som er yngre end mig, ser mere alternative ud eller måske er synligt transkønnede. Alle mulige forskellige ting, der gør, at kommentarerne er endnu mere lede, siger den unge folketingskandidat og fortsætter:

- Så når jeg får de kommentarer, bliver jeg bekymret for alle dem i min omgangskreds, som vil få endnu værre kommentarer.

Landbruget er et følsomt emne

Filippa Emilie Vittrup er opvokset på et nedlagt landbrug i Ulsted, men bor nu i Aarhus for at studere.

Interessen for landbruget har dog fulgt hende, og derfor handler mange af hendes politiske holdninger om landbruget.

Og det kan særligt skabe ild i kommetarsporet, når hun udtrykker sin mening om netop det emne, oplever hun:

- Jeg tror, at fordi jeg har pircinger, ligner jeg en, der render rundt på caféer på Nørrebro, og så går de ud fra, at jeg ikke ved noget om den virkelighed, der er i de små byer og på gårdene, siger hun.

Vil ikke ændre sig

Er det ikke en præmis, at ens fremtoning betyder noget i politik?

- Jo, 100 procent. Og især for mig, fordi man læser, den fremtoning, jeg har, som provokerende eller opmærksomhedssøgende. Men jeg kender så mange mennesker, som ligner mig, og vi skal også være repræsenteret, lyder svaret fra Filippa Emilie Vittrup.

Alligevel har de mange kommentarer om hendes udseende sat sit aftryk, og da hun for nylig skulle have taget et billede til sin valgplakat, var overvejelserne mange.

Skulle hun ændre sit hår? Fjerne sine pircinger? Og hvilket tøj skulle hun tage på?

filippa emilie . Foto: Martél Andersen
Filippa Emilie Vitrrup har fået taget dette billede til sin valgplakat. Foto: Martél Andersen

Men hun nægter at ændre på sit udseende, blev hendes konklusion.

- Jeg er bange for at fremstå som en storbytosse, men på samme tid tror jeg aldrig, det bliver bedre, hvis jeg netop ændrer mit udseende, og det så bliver ved med at være de samme typer, der hænger på valgplakaterne, siger Filippa Emilie Vittrup.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.