Ung minkavler søger den usikre kompensation
Se hele indslaget om Martin Korsbæk fra Fjerritslev, som savner svar fra politikerne om, hvorvidt han kan starte op igen eller ej.
Fredag udløb fristen for nordjyske minkavlere til at søge kompensation fra staten, da deres minkfarme blev lukket tilbage i oktober 2020.
Skrig fra mink, fyldte bure og masser af arbejde – sådan var det engang, hvis man var minkavler, men ikke længere. Nu skal de i stedet tage stilling til, hvilken kompensation de vil søge om.
28-årige Martin Korsbæk fra Fjerritslev havde 1100 mink i 2020, inden de blev slået ned, og han er en af de minkavlere, som har søgt om en dvalekompensation.
- Det er, fordi jeg savner at arbejde og passe mink, siger han.
To slags kompensationer
1. april udløb fristen for at søge kompensation, og minkavlerne kunne vælge mellem to forskellige ordninger.
Den ene, som er en nedlukningskompensation, vil nedlukke en pelsavlers minkvirkomhed permanent, mens den anden, dvalekompensationen, giver avlerne økonomisk hjælp og en fortsat mulighed for at holde mink i 2023.
De skylder os et svar på, om vi kan få lov, eller om vi skal kaste håndklædet i ringen
Martin Korsbæk
Martin Korsbæk har valgt dvalekompensationen på trods af, at det er den mest usikre af de to.
- Det, jeg brænder for, har hele tiden været pelsdyravl og minkavl, så jeg synes, det skal have et skud, siger han.
Meget genopbygningsarbejde
Som følge af aflivningen af alle minkene forsvandt også mange andre virksomheder, som spillede en rolle med for eksempel foder.
Derfor er der et stort genopbygningsarbejde, der skal klares, da hele leverandørsiden er væk for de minkavlere, som har lyst til at fortsætte.
De mangler dog stadig svar fra politisk side på, om de får lov fra 1. januar 2023 til igen at starte minkerhvervet op.
- Vi skal have et klart svar på, om det kan lade sig gøre eller ej, siger Martin Korsbæk og fortsætter:
- Det synes jeg også, at de skylder os – de skylder os et svar på, om vi kan få lov, eller om vi skal kaste håndklædet i ringen.