13 minkavlere vil fortsætte erhvervet

Fredag var der frist for at søge om den såkaldte dvalekompensation for dem, der ønsker at genoptage sin minkavl, men meget få er gået den vej.

Opdateret kl. 12.55 med citat fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) om, at der er en fremtid for minkerhvervet

13 minkavlere har ansøgt om penge til at kunne holde deres virksomhed i dvale, så de fra 2023 kan fortsætte driften af minkavl, hvis politikerne beslutter at erhvervet igen bliver tilladt i Danmark.

Det viser tal fra fødevarestyrelsen.

Det står klart efter fristen for ansøgning af den såkaldte dvalekompensation udløb fredag til midnat.

Foruden de 13 minkavlere, der vil forsøge at genoptage driften, har 1246 ansøgt om nedlukningserstatning.

Dermed ser minkerhvervet i Danmark fremover ud til at blive noget af et nichemarked. Martin Steen Korsbæk er en af de få, der satser på det marked.

Hvad er dvalekompensation?

  • Dvalekompensation er rettet mod de minkavlere, der ønsker at genoptage avlen.
  • Den kompenserer for faste omkostninger inklusiv nødvendige driftsomkostninger til vedligehold og service af produktionsfaciliteter som følge af minkforbuddet, der foreløbigt fortsætter til udgangen af 2022.
  • Avlere, der vælger dvalekompensation, kan ændre deres valg til permanent nedlukning frem til 21. december 2023 mod at tilbagebetale dvalekompensationen.                                                              Kilde: Fødevarestyrelsen

Minkavler: - Hvis der er en mulighed, er det nu

Før november 2020 var Martin Steen Korsbæks gård i Fjerritslev i Nordjylland fyldt med lyden af hans mink. Men i dag er der stille på gården og de tomme bure vidner om den opsigtsvækkende udvikling, den danske minkbranche har været under de seneste to år.

- Jeg elskede at passe mink, indtil de blev slået ned. Det vil jeg også gøre efterfølgende, så jeg håber, at jeg kan få lov til at starte op med mink igen – passe dyrene, kigge til dem om morgenen, og inden jeg skal i seng, siger han til TV 2.

Efter alle mink blev beordret aflivet, har han været i limbo om, hvorvidt han skulle genoptage livet som minkavler, der foreløbigt er forbudt i Danmark frem til udgangen af 2022, eller kaste sig ud i en ny branche.

- Det har været en rutsjebanetur. Jeg kom frem til den konklusion, at jeg ikke kan finde noget erhverv, der er lige så godt og givende for mig. Jeg elsker at passe mink.

Han træffer beslutningen med vished om, at han går en udfordrende tid i møde. For ikke nok med at skulle genoptage sin minkavl, så er følgeerhvervene også hårdt ramt. Men Martin Steen Korsbæk går den svære tid i møde med et optimistisk sind.

- Nemt bliver det ikke, men hvor der er vilje, er der vej. Det bliver nicheproduktion, og det har det også med at kunne lade sig gøre. Verdensproduktionen er ekstremt lille lige nu, så hvis der er en mulighed, er det nu, siger han.

Formand for minkavlere er skeptisk

Den samme optimisme kan man ikke spore hos Tage Pedersen, der er formand for Danske Minkavlere og Kopenhagen Fur.

- Nogle få kan selvfølgelig starte op som pionerer, og det bliver rigtig svært, for alt infrastrukturen omkring erhvervet er væk. Så det bliver, ligesom da de første startede op med mink i Danmark for en 60-70 år siden, rigtig svært, siger han til TV 2.

Han så det som en dødsdom for det danske minkerhverv, da alle mink blev beordret aflivet, og den holdning har med tiden ikke ændret sig.

For det bliver svært at nå op på det kvalitetsniveau, der var før, og når produktionsomkostningerne i Danmark er så høje sammenlignet med andre lande, bliver det svært at konkurrere med dem, lyder det.

- Når de 13 nu skal starte op, skal de starte med at købe avlsdyr i en helt anden og dårligere kvalitet i andre lande. Det vil sige, at de står på lige fod med de andre lande, men med langt højere omkostninger og uden infrastruktur, som man har i andre lande. De kommer til at stå meget alene, siger Tage Pedersen.

Tidligere minkavler ser ingen fremtid

Ole Bakke, formand for Nordjyllands pelsdyreavlerforening, var også en dem, der måtte sige farvel til sin minkbestand i 2020, og nu tilhører han den store gruppe, der siger endeligt farvel til erhvervet.

Han mener ligesom Tage Pedersen, at det bliver for svært at få gang i erhvervet igen.

- Det hele er væk. Producenterne af maskiner, fodercentralerne, råvarerne til foder. Det er tilbage til 1930’erne, hvor man startede med dansk pelsdyravl. Det bliver et pionerarbejde, siger han til TV 2.

Han traf beslutningen om at trække sig som minkavler, da regeringen forlængede det midlertidige forbud mod minkavl i december sidste år.

- Til at starte med var man helt tom og tænkte, hvad man nu skal i gang med. Så må man se, om man kan lægge det bag sig, komme videre og finde en fremtid et eller andet sted.

Minister: Der er en fremtid for minkavl

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) siger til Ritzau, at der er en fremtid for minkavl.

Hans udtalelse kommer på trods af, at kun 13 minkavlere - svarende til én procent af avlerne - ønsker at genoptage erhvervet, hvis det igen bliver muligt.

- Når det igen er folkesundhedsmæssigt forsvarligt, vil der være nogle, der starter op. De vil have nogle specialprodukter, som der formentlig stadig vil være efterspørgsel på, siger Rasmus Prehn i følge Ritzau.


Seneste nyt

fra Nordjylland