Stor skole hjemsender alle efter 38 smittetilfælde

31 elever og syv medarbejdere på Gistrup Skole er smittet med coronavirus, og det betyder, at skolen lukker ned i foreløbig en uge.

- Vi er kommet ind i en form for hvirvelvind.

Sådan beskriver skoleleder Thorstein Jensen situationen på Gistrup Skole lige nu, hvor antallet af smittede med coronavirus er steget markant i løbet af den seneste uge.

En udvikling, der onsdag fik skolen til at hjemsende alle elever i 6. til 9. klasse.

Fredag er i alt 31 elever, seks lærere og en pædagog konstateret smittet. Skoleledelsen har derfor konkluderet, at der er behov for at sende resten af eleverne hjem.

- Det er eskaleret med smittetilfælde i denne uge, og derfor har vi besluttet, at alle skal hjemsendes, hvis vi skal bryde kæden, siger skolelederen.

Alle 900 elever på Gistrup Skole er sendt hjem til hjemmeundervisning fra fredag.

Usikkert om små elever kan komme tilbage inden jul

Indtil videre er det kun elever fra 6. til 9. årgang, der har været smittet.

- Men der kan hurtigt ske en smittespredning til de små, fordi flere elever har søskende på tværs af to-tre årgange, siger Thorstein Jensen.

For de store elever i 5. klasse og opefter betyder torsdagens delvise nedlukning af Aalborg Kommune, at de først kan vende tilbage 3. januar, mens skolelederen håber på at se de små elever 21. og 22. december.

- Vi håber at have 0.-4. klasse inde de sidste to dage inden juleferien, men det er meget usikkert. Det gør vi kun, hvis vi kan se, at smittekæderne er brudt. Det får vi et billede af de næste par dage, siger han.


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland