Seneste nyt:

Egholmforbindelse skal genovervejes efter afsløringer, mener Enhedslisten

Fagmedierne Ingeniøren og Mobilitywatch har afsløret at regeringen ikke har fremlagt, hvor meget CO2 de forskellige projekter i infrastrukturplanen udleder, selvom de havde tallene.

Der har været i røre i den politiske andedam på Christiansborg tirsdag.

Det hele handler om den infrastrukturplan, som regeringen præsenterede i 2021, hvor blandt andet den tredje limfjordsforbindelse over Egholm er med.

Alt har, viser det sig, nemlig ikke været lagt frem for partierne op mod aftalen blev indgået. Det har de to fagmedier Ingeniøren og Mobilitywatch kunnet afsløre.

De to medier har læst flere tusinde siders aktindsigt igennem, og her fandtes blandt andet en opgørelse over, hvor meget CO2 de forskellige projekter i infrastrukturplanen ville udlede ved etableringen af dem, men de tal har partierne bag aftalen ikke fået inden forhandlingerne, selvom nogle partier har bedt om netop det.

Den omfattende aktindsigt, som Ingeniøren har fået, viser også, at Transportministeriet specifikt bad Vejdirektoratet om at fjerne tal for CO2-udledning fra det forarbejde, som var lavet, inden forhandlingerne om planen skulle gå i gang.

Det har fået både SF, Enhedslisten og De Radikale til at kræve en forklaring fra Benny Engelbrecht på, hvorfor tallene blev tilbageholdt.

Genovervej støtte til forbindelse, mener Enhedslisten

I Nordjylland får de nye afsløringer også Enhedslisten på dupperne. For i infrastrukturplanen er som nævnt også den tredje limfjordsforbindelse, en forbindelse Aalborg Kommune har valgt at støtte med 600 millioner kroner, men står det til Enhedslisten skal kommunen genoverveje det. Etableringen af den tredje limfjordsforbindelse over Egholm vil nemlig udlede knap 300.000 tons CO2, og det vil gøre det svært for Aalborg at nå målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030, mener Per Clausen fra Enhedslisten.

- På den baggrund synes jeg, at man skulle overveje, om det ikke ville være fornuftigt at sige til staten: Det her er en rigtig dårlig løsning. Og det er jo klart, så vil man heller ikke sende 600 millioner kroner til den dårlige løsning, siger Per Clausen (Ø), der er rådmand og Miljø- og klimaforvaltningen i Aalborg Kommune.

Hos det borgerlige parti Konservative er reaktionen anderledes nedtonet. De er ikke overrasket over, at anlægget af den tredje limfjordsforbindelse vil udlede CO2, og at det vil være meget CO2, fordi projektet er så stort, som det er.

Støtter I stadig den tredje limfjordsforbindelse?

- Det gør vi naturligvis, men vi kan godt se, at det er relativt uhensigtsmæssigt, at man holder nogle tal skjult, fordi det giver jo basis for mytemageri, siger Morten Thiessen (C) der er rådmand i Aalborg Kommune.

Beregninger lavet på baggrund af statistik

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har forklaret, at dokumenterne ikke blev lagt frem, fordi der var stor usikkerhed forbundet med tallene.

Beregninger, af hvor meget CO2 et projekt vil udlede under etableringen, er lavet på baggrund af statistik fra tidligere anlæg, fortæller Søren Løkke, der er lektor på Aalborg Universitet og ekspert i CO2-udledning. Han fortæller, at man som udgangspunkt kigger på, hvor meget projektet koster og ganger det med en faktor, som er udregnet på baggrund af lignende projekter.

I Vejdirektoratets beregninger vil etableringen af den tredje limfjordsforbindelse for eksempel udlede 292.800 ton CO2. Søren Løkke har også selv prøvet regne på tallene, og han får et lidt andet billede.

- Når jeg regner på det, så vil min vurdering være, at det rigtig tal måske snarere er 500.000 tons, og det er det, det koster, siger Søren Løkke.

Utilfredshed med minister

Utilfredsheden med transportminister Benny Engelbrecht har som nævnt været stor efter afsløringerne. Enhedslisten, der ikke er en del af infrastrukturplanen, har været ude og opfordre partierne bag aftalen til at trække sig fra den, men indtil videre er ingen partier trådt ud af aftalen. Fra Venstre lyder det også, at etableringen af en tredje limfjordsforbindelse ikke er i fare, fordi den er vigtig for nordjyder.

- Aftalen står ved magt, uanset om vi nu har en diskussion om, at regeringen har ført os bag lyset og udvist grøn hykleri ved at skjule det her tal, siger Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.

Tirsdag eftermiddag var transportminister Benny Engelbrecht (S) ude at beklage, at han ikke brugte mere tid på at forklare partierne bag sommerens infrastrukturplan, hvorfor han ikke udleverede CO2-tal for anlægsprocessen.

Store udledere skal gentænkes

De nye dokumenter viser også, at netop anlægget af den tredje limfjordsforbindelse vil udlede en væsentlig mængde CO2. Projektet vil således være det næstmest CO2-udledende af alle projekter i infrastrukturplanen, men det får ikke Konservative i Aalborg Kommune til at ryste på hænderne.

- Jeg synes, at det er så velundersøgt nu, at der ikke er tvivl om, at det (den tredje limfjordsforbindelse, red.) skal gennemføres, siger Morten Thiessen (C).

Anderledes kritisk stiller Enhedslisten i Aalborg Kommune sig, der mener, at hele infrastrukturplanen er vedtaget på et forkert grundlag, og at man nu burde kigge projekterne igennem igen.

- Jeg synes jo, at man skal kigge på de største af dem og se, om der er noget af det som vi skal gøre anderledes, eller kan undlade at gøre ved at investere i nogle andre trafikløsninger, siger Per Clausen (Ø).

Tirsdag har Enhedslisten været til møde med transportministeren, og på onsdag skal De Radikale også til møde med ministeren.


Forsiden lige nu

play Susannes mand kastede sig ind i brændende bil for at redde familiens hus: - Det er ikke gået op for mig endnu

60_percent

gallery Klubkoordinator om brandforsøg på skole: - Det er helt sygt, at nogle kan finde på det

20230321-203634-L-5568x3712ma

play Frederikshavn White Hawks på tidlig sommerferie

odder på Egholm

play Oddere fanget på vildtkamera: Dyrebeskyttelse kan spænde ben for limfjordsforbindelse

play Susannes mand kastede sig ind i brændende bil for at redde familiens hus: - Det er ikke gået op for mig endnu

60_percent

gallery Klubkoordinator om brandforsøg på skole: - Det er helt sygt, at nogle kan finde på det

20230321-203634-L-5568x3712ma

play Frederikshavn White Hawks på tidlig sommerferie

odder på Egholm

play Oddere fanget på vildtkamera: Dyrebeskyttelse kan spænde ben for limfjordsforbindelse

C 240415 VO Assens skole overlever-op+VO+ned Still

Intens politiefterforskning ved skole: Tre unge anholdt for at kaste med molotovcocktails

Niels og redningsbåd

Nye redningsbåde er på vej til fiskerne: - Otte år er alt for lang tid

Hjørring Futsal

Hjørring-klub henter landsholdsstjerne

327753_frame_41884

Nordjysk deltager i 'Først til Verdens Ende' er uhelbredeligt syg: - Vi er nødt til at gøre det nu, for det er nu, jeg kan

Politiblink.jpg

Politiet er stadig på bar bund i sag om overfald på 10-årig

210323 210323 elbiler i brand brst 6361

play Rulleskøjter, badekar og ekstra arbejdskraft: Beredskab har særlig plan for brand i elbiler

310122 Retten i Aalborg

Stoffer og indbrudsbølge for knap en halv million: Sigtede tilstår, men siger ikke alt

Niels og redningsbåd

Nye redningsbåde er på vej til fiskerne: - Otte år er alt for lang tid

Hjørring Futsal

Hjørring-klub henter landsholdsstjerne

politiskilt.jpg

Efterlyst siden september - nu er mand fundet død

def_thumb,50_percent

play ADHD-ramte Sara kan ikke få sit kørekort: Manu Sareen kalder det "skandaløst"

Sanktpetersfisk

play Højere temperaturer betyder flere nye fisk i Nordsøen, mens andre forsvinder

Politi blå blink 112

Indbrudsbølge i Vesthimmerland – tre tyverier på samme vej

20220916-121722-3-5741x3827ma

Tog vinkelsliber i brug og stjal 96 gasflasker

Eftersøgning Bedsted

Eftersøgning afblæst: 69-årig kvinde fundet i god behold

split jesper infantino

play Nordjysk fodboldboss i 'håbløs' kamp mod verdens mægtigste fodboldleder: Under VM sad de sammen, og så fortalte Jesper fra Skørping en sandhed eller to

split aab morten

play Ekspert tror på træneren – men ikke AaB

Til forsiden

Til forsiden