Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ja eller nej? TV2 Nord klæder dig på til folkeafstemning

I Nordjylland er alle militære værn repræsenteret. Flyvevåbnet ligger i Vadum, Søværnet er i Frederikshavn, og Aalborg Kaserne ligger i Nørresundby.

I dag er der folkeafstemning i Danmark, og danskerne skal vælge, om de vil sige ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Onsdag klokken otte åbner de nordjyske valgsteder, og der skal sættes kryds til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet.

Hvis du er i tvivl om, hvad du vil stemme, så kan du få forsvarsforbeholdet forklaret på fem minutter herunder:

For 29 år siden gik danskerne til stemmeurnerne og stemte nej til at udvide EU-samarbejdet. Det betød, at Danmark fik fire forbehold, der udelukker dem fra EU-samarbejdet, når det gælder forsvar, retspolitik og euroen.

Nu skal danskerne igen i stemmeboksen. Denne gang for at beslutte, om forsvarsforbeholdet skal afskaffes, så Danmark kan deltage i det europæiske forsvarssamarbejde.

Dengang tænkte vi på fred og velstand, i dag har vi krig i Europa

Søren Dosenrode, professor i europæisk politik, AAU

Hvilke partier stemmer hvad?

Folketingspartierne Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige anbefaler at stemme nej til at afskaffe forbeholdet.

- Denne verdens store trusler – Putin, Kina og så videre – de har mest af alt respekt for Nato, hvor vi står sammen med briterne og amerikanerne, siger DF’s formand Morten Messerschmidt og fortsætter:

- Derfor skal vi ikke lave eksperimenter med EU. Vi skal ikke have mere EU, vi skal have mere Nato

Folketingspartierne Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Alternativet, Radikale, Liberal Alliance og Kristendemokraterne anbefaler at stemme ja til at afskaffe forbeholdet.

- Der er krig på europæisk jord, og vi skal deltage i vores fælles tryghed og sikkerhed, ikke bare i Nato, men også i EU, siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen fra Socialdemokratiet.

De to politikeres synspunkter blev fremlagt ved en debat på Aalborg Universitet arrangeret af Det Nordjyske Mediehus 19. maj. Her skulle politikerne gøre de unge vælgere klogere på valget, for unge er den gruppe, der er mest i tvivl inden valget.

Du kan se indslaget fra 19. maj herunder:

Ifølge en megafon-måling for TV2 er 38 procent af de 18-29-årige i tvivl om, hvad de vil stemme 1. juni. Det gjaldt også flere af de unge studerende, som TV2 Nord mødte til debatten på universitetet:

- Jeg tror, det er fordi, EU er så komplekst. Du kan nærmest ikke få et klart svar fra politikerne om, hvad EU rent faktisk er, og det gør, at samtalen bliver meget abstrakt lige fra start, siger Mads Nørgaard Madsen.

- Jeg tror, mange unge føler, det er ret abstrakt at forholde sig til, siger Rasmus Hansen.

Hvad betyder henholdsvis et ja og et nej?

Hver gang EU arbejder med politik, der har et militært aspekt, så må Danmark gå udenfor døren. På grund af forsvarsforbeholdet er vi ikke repræsenteret ved møderne og er ikke med i beslutningerne.

Danmark kan med forsvarsforbeholdet hverken deltage i eller finansiere EU’s militære operationer. I alt har vi været udelukket fra det politiske samarbejde 235 gange, fordi det har haft et militært aspekt.

Hvis Danmark stemmer nej, forbliver alt som før. Hvis Danmark stemmer ja og afskaffer forbeholdet, så vil vi i fremtiden deltage i møder om militært samarbejde. Danmark vil også kunne deltage og finansiere EU’s militære operationer eller samarbejder.

Samtidig får vi veto-ret og kan med den blokere for en beslutning eller mission på vegne af hele EU.

TV2 Nord har lavet en dokumentar, der fortæller alt, du skal vide om forsvarsforbeholdet og folkeafstemningen:

Krigen i Ukraine

Siden 1993, hvor Danmarks fire forbehold blev indført, har sikkerhedsspørgsmålet ændret sig i Europa. Aktuelt er det særligt Ruslands invasion i Ukraine, der fylder i europæisk udenrigspolitik, og netop krigen spiller en vigtig rolle i både ja-sidens og nej-sidens argumenter.

- Den sikkerhedspolitiske situation, vi har i dag, er meget anderledes i forhold til den, vi havde for 30 år siden. Dengang tænkte vi på fred og velstand, i dag har vi krig i Europa. Ikke bare cyber-war, men folk, der bliver slået ihjel, bomber, flygtninge og hele den grimme pakke, siger Søren Dosenrode, der er professor i europæisk politik på Aalborg Universitet.

Valgstederne åbner onsdag 1. juni klokken otte. Du kan stemme om forsvarsforbeholdet indtil klokken 20. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Partierne, der går ind for at stemme ja, mener, at Danmark bør afskaffe forbeholdet, så vi blandt andet får indflydelse, når der skal træffes beslutninger om EU’s involvering i krigen i Ukraine.

Partierne, der går ind for at stemme nej, mener derimod, at Danmark bør beholde forbeholdet. 

DF og Nye Borgerlige mener, at Danmark i stedet bør styrke engagementet i Nato og samarbejdet med USA, mens Enhedslisten ønsker at øge Danmarks engagement i FN i stedet for i EU.

EU har på nuværende tidspunkt syv militære operationer i gang rundt omkring i verden.

Ifølge professor Søren Dosenrode betyder forsvarsforbeholdet ikke det store i forhold til krigen i Ukraine, for EU har ikke mssioner i området, som situationen er nu.

Vil et styrket europæisk samarbejde svække Nato?

- Det er et berettiget spørgsmål. USA har siden Bill Clintons tid lige så stille drejet sig mod Kina, som de ser som den store strategiske trussel. Så Europa fylder ikke så meget i amerikanske øjne. Arbejdsdelingen er, at Nato kigger mod øst, og EU kigger i høj grad mod syd.

Nej-siden ser gerne, at Danmark involverer sig mere i Nato eller FN frem for EU. Ja-siden ønsker, at Danmark får en større indflydelse på EU's politik på sikkerhedsområdet.

Hvor og hvornår kan man stemme?

Stemmestederne i Nordjylland holder åbent fra klokken 8-20 onsdag 1. juni. Alle stemmeberettigede borgere har fået tilsendt et valgkort, hvorpå man kan læse, hvor man skal stemme henne.

Hvis du bor i Thisted- eller Morsø Kommune, skal du være særligt opmærksom på valgdagen, for begge kommuner har valgt at skære i antallet af stemmesteder, og derfor kan flere borgere opleve, at de skal stemme et andet sted, end de gjorde ved kommunal- og regionsvalget i 2021.

Spørgsmålet på stemmesedlen kommer til at lyde: 

”Vil du stemme ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?”

Et ja betyder, at forbeholdet afskaffes. Et nej betyder, at forbeholdet beholdes. Du kan læse mere på Folketingets hjemmeside


Foto: Hotel Aahøj

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er for gæsternes skyld, at der nu er regler.

Kamilla Vinter Hoffmann har valgt en ny retning for sit hotel i Sæby. Men hun er lidt spændt på, hvordan det mon bliver modtaget.

Hun har nemlig besluttet, at Hotel Aahøj fra nu af indfører nøgen-fredag i hotellets saunaretreat. Det betyder, at man er nøgen i saunaen, nøgen under koldtvandsspanden og nøgen, når man bader i åen.

- Det bliver spændende at se, om det her tiltag åbner for en hel ny målgruppe. For på den her måde åbner jeg for det tyske marked, for ingen tyskere benytter en sauna med badetøj, siger hotelindehaveren.

Men det er dog ikke for tyskernes skyld, at hun har valgt at indføre dagen.

Kamilla Vinther Hoffmann er ikke bleg for selv at hoppe i åen, selvom det er vinter. Foto: Hotel Aahøj

Nøgne mennesker i baren

Hun har valgt at indføre dagen, fordi der blandt gæster har været forvirring omkring, hvorvidt man skulle have badetøj på eller ej. Nogle har gjort det ene og andre andet.

- Jeg havde en gruppe, som havde booket hele hotellet. Alle kom ind i restauranten helt nøgne for at bestille en drink, de kunne få med ind i saunaen, fortæller Kamilla Vinter Hoffmann.

Hun skulle lige tænke over, hvor hun skulle kigge hen, da hun lavede drinks til de nøgne gæster. Men episoden gav anledning til eftertanke - og ændringer i den måde, hun driver hotellet på, når det ikke er hele hotellet, der er booket.

- Jeg kan jo ikke have halvdelen af gæsterne til at rende rundt nøgne, og den anden halvdel til at rynke på næsen. Og jeg skal ikke lave regler om, at folk skal have badetøj på for min skyld, så jeg tror, det er en god idé, at der er regler for det, mener hun.

Den eneste regel, der er i saunaen, er, at man skal sidde på et håndklæde for at passe på saunaen.

Hvis det bliver en succes, og gæsterne tager godt imod det nye tiltag, regner hun med også at indføre nøgen-tirsdag.

Hotel Aahøj

Hotel Aahøj er et mindre hotel med 10 dobbeltværelser og en luksuslejlighed. Når der er fyldt op, kan hotellet rumme 26 gæster.

Saunaen er en tønde, der kan rumme 8-10 gæster.

Har man booket overnatning, får man udleveret badekåbe, håndklæde og slippers - og er man på hotellet en fredag men ønsker ikke at være nøgen, kan man blot benytte området lørdag i stedet for.


Vindstød af orkanstyrke skræmmer ikke: - Vi er vant til blæst

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det kan være en god idé at sikre sin julepynt inden aftenens blæsevejr.

I landets nordligste kommuner har TV 2 Vejret udsendt et varsel om vindstød af orkanstyrke fra klokken 21 søndag aften og frem til mandag morgen klokken 6.

Det er det absolut højeste trin på Beaufortskalen, der inddeler vindens hastigheder i 12 trin. Orkan er det højeste med vind på 32 meter i sekundet. Det svarer til 117 kilometer i timen. Når det blæser så meget, kan det forårsage skader på bygninger.

Dagens varsling er dog ikke noget, der har givet anledning til at panderynker hos Nordjyllands Beredskab.

- Vi gør ikke noget særligt, vi følger blot situationen. For vi er vant til, at det blæser heroppe, og nordjyderne er gode til at sikre alt fra trampoliner til julepynt, lyder det fra Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

Julepynten sat fast med wirer

De vilde vindstød kommer på et tidspunkt, hvor gaderne i byerne er fyldt op med ting og sager, der skal sikre den gode stemning. For eksempel den lysende julepynt, som man finder i mange handelsbyer.

Og derfor giver blæsten da også handelschefen i Frederikshavn, Dan Kobberup, grund til at holde ekstra øje med de mange lys.

- Det er sat op efter alle kunstens regler af fagfolk, og de store ting er sat fast med wirer, forklarer han.

Så du er ikke nervøs for vindstød af orkanstyrke?

- Jo, det er jo ikke lige det, vi ønsker i december. Så hellere sne og frost, siger han.

Vejrforholdene betyder desuden også, at flere færgeafgange til og fra Hirtshals er aflyst. Det er også netop ud for Hirtshals og Skagen, at bølgerne bliver højest. Ifølge DMI bliver det fem til otte meters bølger, når det er værst. Som det fremgår af billedet herunder, er det primært langs vestkysten, at der kommer høje bølger.

Foto: DMI

Dertil kommer det, at vejret giver en øget vandstand langs veskysten både i Nordjylland og på Læsø. Omkring klokken 5 mandag morgen, kan den ifølge DMI's radar være forhøjet med op til 120 centimeter.

En lille formaning

Selvom Diana Sørensen er glad for, at nordjyderne oftest er gode til at sikre deres hjem inden blæsevejr, vil hun alligevel gerne komme med en opfordring til borgere i Hjørring og Frederikshavn Kommune inden søndag aften:

- Gå lige en tur i haven og se efter, om alt kan tåle vejret. Tjek, om der er en stor gren, der kan falde ned og ødelægge dit eller naboens skur eller drivhus, siger hun og tilføjer:

- Og har man julepynt hængt op udenfor, så tjek, at det sidder godt fast og ikke kan rive noget med ned.


Den travleste tid: Det vælter ind med kunder hos Jesper

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Denne weekend er en af de største for juletræssælgeren. Næste weekend er lidt af en joker.

Weekenden bliver for mange brugt på at slappe af og ordne de praktiske ting i hjemmet, inden en ny uge begynder. Men sådan er det ikke hos Jesper Tøttrup på Mellemgård.

Han har rygende travlt denne weekend. For han sælger juletræer, og det er netop denne weekend, at forventer at handle allermest.

- Lørdag solgte jeg 120 træer, og normalt er det sådan, at lørdag er en indikation på, hvordan søndagen bliver. Søndag er altid større og de seneste år har jeg solgt det dobbelte om søndagen, siger Jesper Tøttrup, mens han går rundt i plantagen.

Da TV2 Nord fanger ham på telefon søndag formiddag, er der allerede fyldt med folk, der er ude for at finde det perfekte juletræ.

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Usikker på udfaldet af næste weekend

Juletræssælgeren havde egentlig frygtet at søndagens dårlige vejr, ville skræmme kunderne væk, men det er der altså intet, der tyder på. Der er også nok at lave for børnefamilierne - for foruden at fælde juletræer, er der en lille butik med julepynt og dekorationer, et krearum til børn og selvfølgelig mulighed for at spise æbleskiver og drikke varm kakao.

- Vi tager en god pris for vores træer, men vi går også op i, at vi giver folk en god oplevelse, siger han.

Prisen for et af hans juletræer er 170 kroner per meter, det bliver altså typisk 330-340 kroner for et træ. Og han sælger både Normannsgran, rødgran og Nobelis.

Det er netop nu - i de to sidste weekender inden jul, at han plejer at sælge mest.

Alligevel er han en smule usikker på næste weekend.

- Det er så tæt op ad jul, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente. Men jeg har hørt de andre juletræsproducenter ad og flere af dem forventer en stor weekend alligevel, forklarer han.

Over hele sæsonen sælger han mellem 1200-1500 træer. Indtil videre sælger han hvert år flere træer end det forrige.


Patienter skal vente i månedsvis på hjælp: - De har simpelthen så ondt

Foto: Jakob Fenger / TV MIDTVEST

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Patienter i Thy og på Mors med kroniske lidelser risikerer at skulle vente i månedsvis på at blive røntgenfotograferet eller scannet.

Ventetider på op mod fem måneder for en røntgenundersøgelse eller scanning er helt uacceptabelt.

Så kontant er udmeldingen fra Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, efter hun er blevet gjort bekendt med meget lange ventetider for foreningens 800 medlemmer i Thy og på Mors.

En stor del af dem er frustrerede over, at de må vente mange måneder, hvis de skal røntgenfotograferes eller scannes. Det fortæller kredsformand Lone Pedersen fra Koldby.

- I så lang en periode kan der ske en stor forværring af deres sygdom, hvis ikke de kommer hurtigt afsted, siger Lone Pedersen.

Ud af regionen

I stedet for undersøgelser på Aalborg Universitetshospital i Thisted bliver de gigtsyge henvist til blandt andet Skive og Holstebro. Dermed skal de køre ud af regionen.

- Jeg har kendskab til medlemmer, der bor i Hanstholm, og som siger nej til at køre til Skive eller Holstebro. De har simpelthen ikke kræfter til at sidde i en bus eller en bil, og må vente fem måneder på røntgen i Thisted, fortsætter Lone Pedersen.

Gigtpatienterne i Thy og Mors har mødt udfordringen over en længere periode, og det belaster i høj grad deres psyke, siger kredsformanden.

- Det betyder, at deres sociale liv går i stå. De kan ikke komme ud blandt andre mennesker, fordi de simpelthen har så ondt, samtidig med at de bliver kede af, at de ikke kan blive behandlet, siger hun.

Generelt er der på landsplan lange ventetider på røntgen og scanning. Men Region Nordjylland skiller sig ud, mener Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.

- Ventetider på en røntgenundersøgelse på op til et halvt år er jo bare starten af et behandlingsforløb. Det vil sige, at Region Nordjylland er langt, langt fra at overholde behandlingsgarantien. Og det er helt uacceptabelt set fra patientens perspektiv, siger direktøren.

Formanden for det ansvarlige politiske udvalg i den Region Nordjylland, Lina Hundebøll Jespersen fra Venstre, er også langt fra tilfreds med situationen.

- Selvom vi ved, at området er hårdt belastet, så ved vi godt, at borgerne i Thy og på Mors har langt til behandling, så det er vigtigt, at vi forfølger det her, siger udvalgsformanden.

Hvad kan I gøre politisk for at komme de frustrerede gigtpatienter i møde?

- Vi kan blive ved med at sætte fokus på det og forfølge, at ventetiderne bliver sat ned, siger Lena Hundebøll Jespersen.

Ikke begejstret 

Et andet regionsrådsmedlem, Anny Winther fra Venstre, er heller ikke begejstret for de dystre tal.

- Jeg synes, der er noget vi skal have hanket op i. Derfor vil jeg stille spørgsmål til regionsrådet, så vi kan få opklaret, hvad der er årsagen til de lange ventelister, siger hun til TV MIDTVEST.

Og kredsformanden for Gigtforeningen Thy-Mors synes kun det kan gå for langsomt med at få de månedlange ventelister bragt ned.

- Det kan føre til en menneskelig tragedie, at man ikke bliver behandlet indenfor den tid, det skal være, siger Lone Pedersen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

AaB’s Kasper Jørgensen har aldrig lagt skjul på, at han hader at spille kamp på kunstgræsbaner.

Især på Silkeborgs kunstgræsbane, som går for at være den 'hurtigste' i Danmark.

Og efter AaB’s 1-1 kamp på selvsamme bane tilbage i oktober måned sagde samme Kasper Jørgensen lige efter kampen, at 'det er noget lort at spille på'.

Men Kasper Jørgensen må dog finde sig i lige nu at træne på AaBs nyanlagte kunstgræsbane på anlægget i Øster Uttrup, da græsbanerne er lukket ned for i år - men det er han helt indforstået med.

Og for en uge siden var Kasper Jørgensen og AaB tilbage på Danmarks hurtigste bane i Silkeborg, hvor de spillede 2-2 i den første af to kvartfinaler i dette års pokalturnering.

Mandag klokken 19.00 spilles returkampen på Aalborg Portland Parks grønsvær, og det glæder Kasper Jørgensen sig til. Først og fremmest, fordi kampen er på græs, og det, mener Kasper Jørgensen, er en klar fordel for AaB, fordi Silkeborg ikke kan få gang i deres hurtige kombinationsspil, som de er kendt for på kunstgræsbanen i Silkeborg. 

Brændte selv

På spørgsmålet om man helt burde forbyde at spille 3F superligakampe på kunstgræs, trækker Kasper Jørgensen på smilebåndet.

- Det skal jeg ikke kloge mig på, men jeg er klart mere til græs end kunst. 

Mandag gælder det en plads i semifinalen, hvor der skal findes en vinder.

Ultimativt kan kampen ende i en straffesparkskonkurrence, og derfor sluttede gårsdagens træning med intern straffesparks konkurrence, som træner Menno Van Dam bad os om ikke at filme.

Man skulle jo nødig afsløre, hvilke fem spillere der i givet fald skal sparke for hjemmeholdet.

Om det var kunstgræsbanens skyld, at netop Kasper Jørgensen misbrugte sit spark, da han til stor morskab for de øvrige spillere gled og sparkede bolden langt over målet, skal vi lade være usagt. 

Vinderen af mandagens kvartfinale går videre til en semifinale, som først spilles i 2025. Selve finalen spilles Kristi Himmelfartsdag 2025, og ikke i Parken på Nationalstadionet som man plejer. Den er i stedet henlagt til Brøndby Stadion.

Mandagens kamp kan ses direkte på Viaplay.