I dag er der folkeafstemning i Danmark, og danskerne skal vælge, om de vil sige ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Onsdag klokken otte åbner de nordjyske valgsteder, og der skal sættes kryds til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet.
Hvis du er i tvivl om, hvad du vil stemme, så kan du få forsvarsforbeholdet forklaret på fem minutter herunder:
For 29 år siden gik danskerne til stemmeurnerne og stemte nej til at udvide EU-samarbejdet. Det betød, at Danmark fik fire forbehold, der udelukker dem fra EU-samarbejdet, når det gælder forsvar, retspolitik og euroen.
Nu skal danskerne igen i stemmeboksen. Denne gang for at beslutte, om forsvarsforbeholdet skal afskaffes, så Danmark kan deltage i det europæiske forsvarssamarbejde.
Dengang tænkte vi på fred og velstand, i dag har vi krig i Europa
Søren Dosenrode, professor i europæisk politik, AAU
Hvilke partier stemmer hvad?
Folketingspartierne Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige anbefaler at stemme nej til at afskaffe forbeholdet.
- Denne verdens store trusler – Putin, Kina og så videre – de har mest af alt respekt for Nato, hvor vi står sammen med briterne og amerikanerne, siger DF’s formand Morten Messerschmidt og fortsætter:
- Derfor skal vi ikke lave eksperimenter med EU. Vi skal ikke have mere EU, vi skal have mere Nato
Folketingspartierne Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Alternativet, Radikale, Liberal Alliance og Kristendemokraterne anbefaler at stemme ja til at afskaffe forbeholdet.
- Der er krig på europæisk jord, og vi skal deltage i vores fælles tryghed og sikkerhed, ikke bare i Nato, men også i EU, siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen fra Socialdemokratiet.
De to politikeres synspunkter blev fremlagt ved en debat på Aalborg Universitet arrangeret af Det Nordjyske Mediehus 19. maj. Her skulle politikerne gøre de unge vælgere klogere på valget, for unge er den gruppe, der er mest i tvivl inden valget.
Du kan se indslaget fra 19. maj herunder:
Ifølge en megafon-måling for TV2 er 38 procent af de 18-29-årige i tvivl om, hvad de vil stemme 1. juni. Det gjaldt også flere af de unge studerende, som TV2 Nord mødte til debatten på universitetet:
- Jeg tror, det er fordi, EU er så komplekst. Du kan nærmest ikke få et klart svar fra politikerne om, hvad EU rent faktisk er, og det gør, at samtalen bliver meget abstrakt lige fra start, siger Mads Nørgaard Madsen.
- Jeg tror, mange unge føler, det er ret abstrakt at forholde sig til, siger Rasmus Hansen.
Hvad betyder henholdsvis et ja og et nej?
Hver gang EU arbejder med politik, der har et militært aspekt, så må Danmark gå udenfor døren. På grund af forsvarsforbeholdet er vi ikke repræsenteret ved møderne og er ikke med i beslutningerne.
Danmark kan med forsvarsforbeholdet hverken deltage i eller finansiere EU’s militære operationer. I alt har vi været udelukket fra det politiske samarbejde 235 gange, fordi det har haft et militært aspekt.
Hvis Danmark stemmer nej, forbliver alt som før. Hvis Danmark stemmer ja og afskaffer forbeholdet, så vil vi i fremtiden deltage i møder om militært samarbejde. Danmark vil også kunne deltage og finansiere EU’s militære operationer eller samarbejder.
Samtidig får vi veto-ret og kan med den blokere for en beslutning eller mission på vegne af hele EU.
TV2 Nord har lavet en dokumentar, der fortæller alt, du skal vide om forsvarsforbeholdet og folkeafstemningen:
Krigen i Ukraine
Siden 1993, hvor Danmarks fire forbehold blev indført, har sikkerhedsspørgsmålet ændret sig i Europa. Aktuelt er det særligt Ruslands invasion i Ukraine, der fylder i europæisk udenrigspolitik, og netop krigen spiller en vigtig rolle i både ja-sidens og nej-sidens argumenter.
- Den sikkerhedspolitiske situation, vi har i dag, er meget anderledes i forhold til den, vi havde for 30 år siden. Dengang tænkte vi på fred og velstand, i dag har vi krig i Europa. Ikke bare cyber-war, men folk, der bliver slået ihjel, bomber, flygtninge og hele den grimme pakke, siger Søren Dosenrode, der er professor i europæisk politik på Aalborg Universitet.
Partierne, der går ind for at stemme ja, mener, at Danmark bør afskaffe forbeholdet, så vi blandt andet får indflydelse, når der skal træffes beslutninger om EU’s involvering i krigen i Ukraine.
Partierne, der går ind for at stemme nej, mener derimod, at Danmark bør beholde forbeholdet.
DF og Nye Borgerlige mener, at Danmark i stedet bør styrke engagementet i Nato og samarbejdet med USA, mens Enhedslisten ønsker at øge Danmarks engagement i FN i stedet for i EU.
Ifølge professor Søren Dosenrode betyder forsvarsforbeholdet ikke det store i forhold til krigen i Ukraine, for EU har ikke mssioner i området, som situationen er nu.
Vil et styrket europæisk samarbejde svække Nato?
- Det er et berettiget spørgsmål. USA har siden Bill Clintons tid lige så stille drejet sig mod Kina, som de ser som den store strategiske trussel. Så Europa fylder ikke så meget i amerikanske øjne. Arbejdsdelingen er, at Nato kigger mod øst, og EU kigger i høj grad mod syd.
Hvor og hvornår kan man stemme?
Stemmestederne i Nordjylland holder åbent fra klokken 8-20 onsdag 1. juni. Alle stemmeberettigede borgere har fået tilsendt et valgkort, hvorpå man kan læse, hvor man skal stemme henne.
Hvis du bor i Thisted- eller Morsø Kommune, skal du være særligt opmærksom på valgdagen, for begge kommuner har valgt at skære i antallet af stemmesteder, og derfor kan flere borgere opleve, at de skal stemme et andet sted, end de gjorde ved kommunal- og regionsvalget i 2021.
Spørgsmålet på stemmesedlen kommer til at lyde:
”Vil du stemme ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?”
Et ja betyder, at forbeholdet afskaffes. Et nej betyder, at forbeholdet beholdes. Du kan læse mere på Folketingets hjemmeside.
