Unge mellem 18 og 29 er den gruppe i befolkningen, der er mest i tvivl om forsvarsforbeholdet. Derfor inviterede Det Nordjyske Mediehus og Aalborg Universitet torsdag på debat.
Den 1. juni skal danskerne sætte kryds: Ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Men rigtig mange unge er i tvivl om, hvad de skal stemme. Det viser en ny megafon-måling, som TV2 har fået lavet.
Om 13 dage får alle danskere over 18 – unge som gamle – mulighed for at være med til at afgøre, om det 29 år gamle forbehold, som Danmark har på forsvarsområdet i EU, skal bevares eller afskaffes.
Ifølge megafon-målingen er der væsentligt flere af de helt unge vælgere, der endnu ikke har taget stilling i forhold til de ældre aldersgrupper. Det er 38 procent af de 18-29 årige, der svarer, at de ikke ved, hvad de ville stemme, hvis der var valg i morgen. Usikkerheden hos den samlede befolkningen er kun 29 procent.
HVAD ER FORBEHOLDET?
- Den 1. juni stemmer vi om, hvorvidt forsvarsforbeholdet skal fjernes eller beholdes.
- Det handler om forsvar og sikkerhed. Som det er nu, har Danmark ingen indflydelse på retningen for EU’s forsvarspolitik, fordi vi slet ikke bliver inviteret til møderne. Vi sidder ikke med ved bordet, hvor beslutningerne træffes.
- Med forbeholdet har vi også frasagt vores vetoret, der ellers ville gøre det muligt for Danmark at blokere for en beslutning eller en mission på vegne af hele EU.
- Danmark er det eneste EU-land med et forsvarsforbehold - det betyder, at Danmark står uden for sikkerheds- og forsvarspolitikken i EU.
EU er komplekst og langt fra unges hverdag
Også på Aalborg Universitet er tvivlen om den kommende afstemning mærkbar. På campuset Create i Aalborg midtby sidder cirka 100 studerende torsdag formiddag og arbejder på projekter og gør klar til de kommende eksaminer.
Her er der udpræget usikkerhed om, hvad en ja- eller nej-stemme egentlig betyder for Danmark og vores EU-samarbejde.
- Jeg tror, mange unge føler, det er ret abstrakt at forholde sig til, siger Rasmus Hansen.
Han er studerende ved Aalborg Universitet, og ved endnu ikke, hvad han skal stemme til folkeafstemningen den 1. juni.
- Jeg er i tvivl, fordi jeg rent principielt føler, vi burde bruge EU til noget andet end forsvar. Men når det er sagt, synes jeg på et lavpraktisk plan, at vi skal sige ja, fordi det ikke binder os til at afskaffe forbeholdet, siger han.
Ifølge hans studiekammerat Mads Nørgaard Madsen, er der en tydelig årsag til, hvorfor unge er så meget i tvivl.
- Jeg tror, det er fordi, EU er så komplekst. Du kan nærmest ikke få et klart svar fra politikerne om, hvad EU rent faktisk er. Og det gør, at samtalen bliver meget abstrakt lige fra start, siger han.
De unge søger reelle svar
Derfor er Det Nordjyske Mediehus gået sammen med Aalborg Universitet for at indbyde de unge mennesker til paneldebat med tre folketingspolitikere.
Sofie Carsten Nielsen og Ane Halsboe-Jørgensen repræsenterede henholdsvis Radikale Venstre og Socialdemokratiet. Begge partier anbefaler at afskaffe forbeholdet. Overfor dem stod Morten Messerschmidt fra DF, der anbefaler at beholde forbeholdet.
To studerende, der var mødt op for at blive klogere på politikernes holdning, var Michael Lessél og Rasmus Broeng.
- Jeg håber på at kunne få nogle svar i forhold til, hvad der reelt kan ske i fremtiden, hvis vi afskaffer forbeholdet, siger Rasmus Lessél.
Han føler selv, at han har sat sig godt ind i stoffet, men mangler stadig de forskellige partiers synspunkter.
- Jeg vil gerne høre, hvad politikernes holdning er til det, og få lidt mere dybde på dilemmaet. Hvad er det egentlig, vi skal stemme om, og hvilke konsekvenser, har det for Danmark, spørger han.
JA ELLER NEJ?
- Udover at påvirke forsvarssamarbejdet kan Danmark hverken deltage i eller finansiere EU's militære operationer eller samarbejder. Der er på nuværende tidspunkt syv militære operationer - og i alt har der været 235 tilfælde, hvor Danmark har været udelukket fra deltagelse i militært samarbejde på grund af forbeholdet.
- Danmark er også udelukket fra PESCO-samarbejdet - og det handler om, at medlemslandene forsker, udvikler og indkøber fælles forsvarsmateriel. Vi sidder heller ikke med i Forsvarsagenturet, hvor de 26 lande lægger strategien for, hvilke ting EU har brug for fremover.
- Ja-siden mener, at afskaffelsen vil sende et klart signal til Putin om, at EU står sammen. Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er forandret som følge af Ruslands invasion af Ukraine, og det er også derfor statsminister Mette Frederiksen annoncerer folkeafstemningen netop nu.
- Nej-siden er generelt imod EU. EU skal ikke bestemme mere, end de gør i forvejen, lyder et argument. Desuden mener de, at vores medlemskab af NATO må være rigeligt fælles forsvar.
Rasmus Broeng håber ligeledes på en saglig debat, hvor det bliver gjort klart, hvad der egentlig er på spil.
- Debatterne har været meget uklare, og det tror jeg er med til at skabe tvivl hos mange vælgere, siger han.
Krig i Europa er både argument for og imod afskaffelse
Spørger man Ane Halsboe-Jørgensen og Morten Messerschmidt, hvorfor vi henholdsvis skal afskaffe og beholde forbeholdet, nævner begge politikere den nuværende situation mellem Rusland og Ukraine som argument for deres holdning.
- Der er krig på europæisk jord, og vi skal deltage i vores fælles tryghed og sikkerhed, ikke bare i NATO, men også i EU, siger Ane Halsboe-Jørgensen, mens det bedste argument fra DF'eren lyder:
- Denne verdens store trusler - Putin, Kina og så videre - de har mest af alt respekt for NATO, hvor vi står sammen med briterne og amerikanerne. Derfor skal vi ikke til at lave eksperimenter med EU. Vi skal ikke have mere EU, vi skal have mere NATO. Derfor skal man stemme nej, lyder opfordringen fra Morten Messerschmidt.
Ekspertafviser EU-hær
Flere eksperter afviser idéen om en EU-hær. Ingen af dem finder det realistisk.
Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet- - Man kan sagtens forestille sig en reel EU-hær. Men hvis du så spørger mig, om det er realistisk, så har jeg svært ved at se det på nuværende tidspunkt, siger Peter Viggo Jakobsen.
- Men nej-siden siger: De har våben, de har soldater, der er mange – det er en hær?
- - Jamen det må de gerne sige. De må bare fortælle os bagefter: Kan man sige nej eller ja, når nogen ringer og beder Danmark om at bidrage til en hær? Det er jo stadig Danmark, der bestemmer over soldaterne, selvom der er et EU-flag på skulderen af dem, understreger han.
- Lektoren bliver ikke usikker i sin sag, selvom både den tidligere tyske kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har talt glødende for "en ægte europæisk hær". Peter Viggo Jakobsen mener, at afgivelse af suverænitet er det sidste, Tyskland og Frankrig er interesserede i.
- Efter hans mening kan en EU-hær kun komme på tale, hvis "alle EU-lande synes, det er en god idé, og man laver en ændring af den traktat, der styrer, hvordan EU fungerer, og Danmark skal til folkeafstemning".
Læs TV2's interview med de øvrige eksperter her.
Efter den verbale kamp mellem Sofie Carsten Nielsen, Ane Halsboe-Jørgensen og Morten Messerschmidt, var der blandede meninger om debattens succes.
- Den var rigtig fin, siger Rasmus Broeng, og fortsætter:
Det blev lidt mere dybdegående, end hvad man måske finder i medierne, og det gør det nemmere at træffe en beslutning.
Samme opfattelse delte Michael Lessél dog ikke.
- Jeg føler ikke, den har klædt mig bedre på til, hvad jeg skal stemme. Men jeg har da fået mere forståelse for, hvor de forskellige partier står i forhold til EU og Danmarks rolle i det europæiske samarbejde.
Er du stadig i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds til folkeafstemningen den 1. juni? Måske kan du blive klogere ved at se explaineren herunder!
