- Drop retssag og tag ansvar, lyder opfordringen til betændt havnesag
Foto: Henriette Maj Pedersen
Den tidligere politiker opfordrer Frederikshavn Kommune til at droppe sagen mod de tidligere topfolk i Frederikshavn Havn.
Der er ikke fugls føde på den sag, sådan siger Kurt Kirkedal Jensen om den retssag Frederikshavn Kommune har anlagt mod tidligere topfolk i Frederikshavn Havn.
Han opfordrer derfor til, at Frederikshavn Kommune dropper sagen mod den tidligere havnedirektør, den bestyrelsesformand og havnens advokat og i stedet tager ansvar for de fejl, som der er begået i havnesagen.
Kurt Kirkedal Jensen er tidligere socialdemokratiske byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune og borgmester i Skagen.
Se hele indslaget her:
Han har set mange af de sagsakter, der ligger til grund for Frederikshavn Kommunes stævning af den tidligere havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen, den tidligere bestyrelsesformand for Frederikshavn Havn Bo Uggerhøj og havnens advokat Karsten Madsen fra Hjulmand & Kaptain for uregelmæssigheder forbindelsen med salg af flere bygninger til ophugningsværftet M.A.R.S. i 2019.
- Jeg siger ikke, at jeg har det hele billede, men jeg har nok til at sige det her. Der er overhovedet ikke fugls føde i den her sag, siger Kurt Kirkedal Jensen.
Den forhenværende borgmester i Skagen blev i 2021 valgt ind i byrådet i Frederikshavn Kommune, hvor han sad i knap to år. Han havde blandt andet plads i det magtfulde økonomiudvalg, og han var i juni 2022 både i økonomiudvalget og i byrådet med til at godkende regnskabet for Frederikshavn. Et regnskab som også blev godkendt af havnens bestyrelse.
- Det vil sige to bestyrelser, to revisionsfirmaer og to administrationer plus to politiske organer godkender alle de her ting. Det vil sige, hvis der er sket fejl, så har jeg lige så meget medansvar for dem, som dem, der startede tilbage i den bestyrelse, der sad indtil 2021, men man peger fingre ad nogle enkelte, og det kan jeg simpelt hen ikke leve med, siger han.
Tidligere bestyrelsesmedlemmer: 'Vi blev orienteret'
Både de to politisk udpegede medlemmer af havnens bestyrelsen i perioden 2018-2022 Jytte Højrup fra Venstre, Anders Brandt Sørensen fra Socialdemokratiet har de seneste dage forklarede på TV2 Nord, at de på blandt andet bestyrelsesmøde blev orientering af direktionen om, at havnen solgte bygninger til det amerikanske værft for 9 millioner kroner i 2019.
- Vi bliver orienteret om, at der sker et salg, eller at der er et salg eller et ønske om det, så ja det er vi orienterer om, sagde Jytte Højrup søndag til TV2 Nord.
Det fremgår af et bestyrelsesreferat fra 27. september 2019, at bestyrelsen her fik en orientering om ejendomssalget til det amerikanske værft. Et møde som både Jytte Højrup og Anders Brandt Sørensen deltog i.
- Jeg kan se, at vi blev orienteret, og det var den måde det foregik på, forklarede Anders Brandt Sørensen i går til TV2 Nord.
Det forklaring kom fra Leif Midtgaard Pedersen, som var en af fire udpegede erhvervsfolk i bestyrelsen.
- Jeg husker klart og tydeligt, at vi på hvert bestyrelsesmøde får en orientering fra direktionen, og af den fremgik det allerede på det tidspunkt, at der var tale om fire ejendomme. Det var helt klart, og det var til 9 millioner kroner, så det husker jeg klart og tydeligt, og at det var det, vi talte om i forhold til handlen med M.A.R.S., forklarede Leif Midtgaard Pedersen søndag til TV2 Nord.
Lange udsigter til en afgørelse i sagen
Det civile søgsmål fra kommunen er endnu ikke berammet. Retten i Hjørring oplyser, at sagen formentligt kommer for retten i Hjørring i sidste halvdel af 2026.
Ifølge TV2 Nords oplysninger er der i juni berammet et telefonmøde mellem Frederikshavn Kommunes advokat og advokaterne for de tre stævnede.
Kurt Kirkedal Jensen siger, at han har flere gange forsøgt at få byrådspolitikerne i Frederikshavn til at interesserede sig for den sag, som kommunen selv har anlagt.
Kirkedal: Byrådet skal stoppe sagen
TV2 Nord har talt med en række politiker, og fra det lyder samstemmende fra dem, at de kun har ringe kendskab til sagen og ikke kender dens detaljer.
- Jeg har flere gange opfordret byrådet til at gå ind og interessere sig for denne her sag, for at finde ud af hvad, det egentlig er gang i. Og det er jo lige op for igen for nu denne her sag på bruger i stedet for bevidstløshed. Vi udtaler os ikke omkring verserende sager. Kære venner, det er jer, Det er jeres ansvar. Det er jer, der kører sagen. Det kan godt være, at I har overladt det til kommunaldirektøren, men det er jeres ansvar, og det er kun jer, der kan stoppe den, siger Kurt Kirkedal Jensen.
Frederikshavn Kommune betalte for nylig godt 3 millioner kroner til advokatfirmaet Bech-Bruun for den advokatundersøgelse, som afdækkede forholdene omkring Frederikshavn Havn.
Kommunens dyre advokat-regninger
Samme advokatfirma har sideløbende kørt kommunens sagsanlæg mod topfolkene i Frederikshavn Havn. En sag som i alene i 2025 har kostet skatteborgerne 550.000 kroner i advokatsalær.
- Jeg bliver meget pikeret på min retsfølelse over hele det forløb. Retfærdighedssans og retsfølelse er nok det som driver det, forklarer han om, hvorfor han bliver ved med at beskæftige sig med havnesagen.
Han mener, at både han og hans byrådskollegaer sammen med alle andre der har været involveret i beslutninger vedrørende Frederikshavn Havn har et medansvar for de økonomiske problemer, som havnen endte i. Derfor bør alle også tage et ansvar,
- Man skal erkende, at vi ikke har være dygtige nok. Vi har alle lave fejl, og det har vi det politiske ansvar for. Vi kan ikke tillade os at klage og anklage nogen for noget, vi selv har et medansvar for. Lad os nu få det her stoppet og komme videre. Indtil vi får dette stoppet sagen, kommer vi ikke videre, siger han.
Hovedpersoner er tavse
Hverken kommunaldirektør Thomas Eriksen eller Frederikshavn Kommunes borgmester Karsten Thomsen, Socialdemokratiet, har ønsket at kommentere på den stævning, som kommunen har anlagt mod de tidligere topfolk i Frederikshavn Havn.
Heller ikke de tre stævnede, den tidligere havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen, den tidligere bestyrelsesformand Bo Uggerhøj eller havnens advokat Karsten Madsen har ønsket at kommentere sagen.- Drop retssag og tag ansvar