Foto: Vendsyssel FF

Ny keeper på plads i Vendsyssel FF

Vendsyssel Ff har sikret sig 20-årige Frederik Ibsen, der er hentet i FC København.

Kort inden sæsonstart er de sidste forstærkninger ved at være på plads i Vendsyssel FF. Nyeste mand på holdkortet er 20-årige Frederik Ibsen. 

- Helt overordnet er jeg rigtig tilfreds med, at vi endnu engang har formået at tiltrække et stort talent som har fået sin fodboldopdragelse på et at de bedste akademier i Danmark (FCK Soccer School of Excellences). Foruden Frederik har vi som bekendt også skrevet med Andreas Kaltoft fra Brøndby IF og Benjamin Lund fra FC Nordsjælland. Disse 3 aftaler er helt i tråd med den mission som den nye ejerkreds udstak i januar 2017 – og så er det jo dejligt at kunne konstatere at vi også eksekverer herefter - og at vi holder os til vores overordnede plan, fortæller administrerebde direktør Mogens Krogh i en pressemeddelelse. 

Læs også Vendsyssel FF indgår aftale med to nye spillere

Frederik Ibsen og Vendsyssel FF har lavet en aftale, der gælder frem til 30. juni 2020. 

- Jeg har fulgt Frederik Ibsen i flere år og anser ham for et meget stort talent, hvilket han også har bevist på henholdsvis FCK´s U19-hold og reservehold – og ikke mindst under prøvetræningen hos os i de seneste par uger. Med Frederik har vi nu lukket hullet i truppen på vores målmandsposition og vi råder nu over 2 unge dygtige og talentfulde målmand, hvilket også er med til skærpe konkurrence om pladsen i den daglige træning” slutter Mogens Krogh.

Vendsyssel FF spiller første kamp i den nye sæson søndag den 30. juli. Her kommer Fremad Amager på besøg i Hjørring. 

Læs også Yderligere forstærkninger tilføjes i Vendsyssel FF