- I mine øre runger det af, at det bliver dyrere at være dansker, siger Mohammad Rona.

Som det eneste parti i regeringen, så lukker Moderaterne helt ned for at genindføre Store Bededag, mens de andre ikke er afvisende.

Pia Olsen Dyhr og SF har onsdag foreslået at genindføre Store Bededag, og Mohammad Rona mener, at man skylder at fortælle danskerne, hvordan det skal finansieres.

- Det er sjovt, hvordan det kommer fem minutter i valgkamp. Idéen er god, men jeg synes, det bliver en kende for useriøst, siger han.

To ud af tre er imod

Ifølge regeringens egne beregninger skal afskaffelsen af Store Bededag give omkring fire milliarder kroner til statskassen, som svarer til omkring ni kampfly og en halv procent af det samlede budget.

Mohammad Rona kalder SF-forslaget at 'gamble' med den sikkerhedspolitiske situation.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke, det fylder særlig meget hos danskerne længere, siger han.

En måling fra 2023 viser dog, at to ud af tre danskere var imod afskaffelsen af Store Bededag. En undersøgelse Mohammad Rona fortæller, han ikke har hørt om.

Ud med skattelettelser

Mohammad Rona er nervøs for, at SF med forslaget vil afskaffe skattelettelser og den differentieret moms, der er planlagt, og at man dermed gør det dyrere at være dansker.

Beregninger fra Skatteministeriet viser, at det vil koste godt 13 milliarder at sænke momsen på fødevarer og godt 6,6 milliarder at fjerne moms på frugt og grønt - eller hvad der svarer til omkring 40 kampfly for samme pris.

Med afskaffelsen af Store Bededag stiger vores løn med cirka 0,5 procent som følge af den ekstra arbejdsdag. En typisk lønmodtager tjener omkring en halv million om året, hvor en halv procent svarer til 2500 kroner ekstra om året. Og efter skat har været forbi, ender det ud i omkring 150 kroner ekstra om måneden.

- Man kan ikke lade statskassen stå åben. Vi har ikke uendelige mængder af penge, siger Mohammad Rona.

Mohammad Rona har ikke diskuteret holdning med leder af Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen.

Skøjtebanen på C.W. Obels Plads i Aalborg var i weekenden lukket på grund af det 'hårde vejr'.

Det oplyste Aalborg Kommune fredag på Facebook.

Frost og sne er ellers for mange lig med skøjteløb. Derfor skabte udmeldingen en smule undren i kommentarsporet.

Onsdag forklarer Knud Erik Rasmussen, der er leder af Gigantium, hvorfor det var nødvendigt at lukke skøjtebanen, som genåbnede mandag formiddag.

- Det var på grund af alt det sne, der var fredag og lørdag. Der lå 25 centimeter. Når vi rydder det, skal vi også have lastbiler til at komme og hente alt sneen, udtaler han.

Lader dør stå på klem

Ifølge Knud Erik Rasmussen var det svært at skaffe transport til det. I stedet blev ressourcerne brugt på at få ryddet sneen uden for Gigantium, så folk kunne benytte sig af den indendørs skøjtebane.

- Vi burde måske have henvist folk til den, men den lektie husker vi til en anden gang.

Mandag blev sneen skovlet af banen og kørt væk fra området.

Skøjtebanen holder efter planen åben til søndag i uge 8. Forbliver der minusgrader, genovervejer man, om skøjtebanen skal holde åbent i endnu længere tid.

Skøjteudlejningen ophører uanset hvad søndag i uge 8.

Kan du slet ikke få nok af at stå på skøjter, kan du på Gigantiums hjemmeside se, hvornår der er åbent for offentligt skøjteløb.

Slangetæmmer og slangeekspert Peter Løve Mark har i årevis efterlyst klare regler for, hvordan slanger skal holdes i Danmark. Ifølge ham mangler der i dag konkret lovgivning på området, og det betyder, at slanger igen og igen holdes under forhold, han betegner som dårlige.

- Jeg har set slanger i kasser, hvor de slet ikke kan bevæge sig. Det er skrækkeligt, siger Peter Løve Mark, der er har gjort sin store passion for slanger til sit erhverv som 'slangetæmmer'.

Manglende regler skaber tomrum

Peter Løvemark hjælper jævnligt politiet og dyrlæger i sager, hvor slanger bliver fundet hos private borgere. Her oplever han ofte, at myndighederne står uden et klart lovgrundlag at håndhæve.

Ifølge dyrevelfærdsloven skal dyr holdes forsvarligt og under hensyntagen til deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Men der findes ingen konkrete minimumskrav til, hvor meget plads en slange skal have, eller hvordan kasser og terrarier skal være indrettet.

Det blev senest tydeligt i en sag fra Retten i Aalborg, hvor en 39-årig mand blev dømt for grov vanrøgt af 83 kongepython-slanger. Manden blev blandt andet dømt for ikke at have givet slangerne mad og vand, men han kunne ikke dømmes for at have holdt dem i for små kasser – selvom embedsdyrlægen vurderede, at pladsen var utilstrækkelig. Årsagen var, at der ganske enkelt ikke findes konkrete regler på området.

Politiker finder det problematisk

Nu tyder noget på, at Peter Løve Marks ønske om klare regler kan være på vej til at blive taget alvorligt politisk. Den nordjysk-valgte folketingspolitiker Kristian Bøgsted, der er dyrevelfærdsordfører for Danmarksdemokraterne, har fået øjnene op for problemstillingen og vil nu tage sagen videre.

Til TV2 Nord siger politikeren, at han finder det problematisk, hvis myndighederne mangler klare standarder at arbejde ud fra.

– Jeg er jo ikke ekspert på slanger, men når vi taler om dyrevelfærd, så synes jeg helt klart, at der bør være nogle krav og standarder for, hvordan slanger skal holdes, siger han.

Kristian Bøgsted mener, at slanger og andre krybdyr ofte bliver betragtet som en niche, men mener ikke, at det bør fritage området fra regulering.

– Det kan godt være, at det her er et nicheområde, men det ændrer ikke på, at hvis man holder dyr, så skal de behandles ordentligt. Derfor er vi også nødt til at kigge på, om der er behov for at lave nogle regler på det her område, siger han.

Vil tage sagen videre

Så længe der ikke er klare regler på området, er der ofte ikke meget at stille op, fortæller Peter Løve Mark.

- Det er skrækkeligt, når man skal levere slanger tilbage til personer, som man ved ikke forstår at behandle dem ordentligt, siger han. Det kan heller ikke være rigtigt, mener Kristan Bøgsted. Derfor vil han nu rette henvendelse til ministeren på området.

– Det er meget oplagt at få klarlagt, hvilke regler der egentlig findes i dag, og så få undersøgt, om det ikke er noget, vi skal have kigget nærmere på. Hvis der mangler klare krav til for eksempel størrelsen på kasser og terrarier, så er det noget, vi bliver nødt til at forholde os til, siger han.

I Aars er Peter Løve Mark glad for beskeden om, at der nu er en politiker, der vil se nærmere på problemstillingen.

- Det vil betyde rigtig meget for mig, hvis der kunne komme nogle regler, der sikrer velfærden for slanger i Danmark. Det drejer sig om mange flere, end de fleste lige går og tror, siger han.