Forsigtig jubel på Læsø over reformudspil
Foto: TV2 Nord
Regeringens udspil til en ny udligningsreform bliver taget godt imod på Læsø, hvor man forventer at få 18 millioner kroner mere i tilskud.
Der er forsigtig jubel på Læsø over udspillet til en ny udligningsreform, som regeringen præsenterede torsdag. Et udspil, der skal sikre råd til velfærd i alle kommuner, og hvor regeringen groft sagt vil flytte penge fra by til land og fra øst mod vest.
- Hvis vi tolker det rigtigt, så er vi rimeligt godt tilfredse, siger Karsten Nielsen fra Dansk Folkeparti, der er borgmester i Læsø Kommune.
Hvis vi tolker det rigtigt, så er vi rimeligt godt tilfredse.
Karsten Nielsen, borgmester
Karsten Nielsen tolker udspillet sådan, at Læsø Kommune står til at få 18 millioner kroner mere.
Først fredag vil regeringen fremlægge de konkrete tal for, hvad udspillet betyder for de enkelte kommuner.
Læsøs økonomi er under pres
Læsø Kommune har hårdt brug for flere penge. Økonomien vakler, og budgettet for 2020 gav i første omgang underskud på bundlinjen. Et hul på 6,3 millioner kroner i budgettet blev lukket med lånemidler – penge, som kommunen egentlig havde lånt til at styrke kommunens likviditet.
Hvis Læsø Kommune ender med at få 18 millioner kroner mere i tilskud, vil det kunne mærkes, mener borgmesteren.
- Vi har et efterslæb i naturpleje, så det vil være et sted, hvor man vil kunne se det. Derudover vil man kunne se det på anlægsbudgettet, hvor vi har et efterslæb på nogle af vores bygninger, som vil skulle ses efter i sømmene, siger Karsten Nielsen.
Ministeren har lyttet
I december udtalte indenrigsminister Astrid Krag, at man ville have blik for øernes udfordringer, når man skulle tale udligning. Det løfte mener Karsten Nielsen, at indenrigsministeren har holdt.
- I oplægget fra regeringen henviste man flere gange til yderkommuner og ø-kommuner. Så tænker jeg, at der følger midler med. Vi føler os tilgodeset under de forudsætninger, at vi tolker udspillet rigtigt, siger han.
- Det er kun et oplæg til forhandling, men bliver Venstre forligspartner, så tror jeg ikke, at de ser anderledes på os, siger Karsten Nielsen.
HVAD ER ÅRSAGEN TIL LÆSØS VANSKELIGE SITUATION?
- Læsøs demografi kendetegnes ved: 1. Danmarks suverænt ældste befolkning - højeste gennemsnitsalder på 53,6 år - ca. 50% af befolkningen er over 60 år. På landsplan er det ca. 25%
- Læsø er blandt de 3 kommuner, der har Danmarks absolut laveste gennemsnitsindkomst pr. indbygger. Borgerne er blandt Danmarks fattigste, og de er socialt- samt sundhedsmæssigt relativt dårligt stillede.
- Et af landets hurtigst voksende antal udgiftskrævende ældre over 80 år
- Et hastigt faldende antal erhvervsaktive (faldet er på ca. 20% over de seneste 7 år)
- Antallet af børn under 16 år stiger svagt (udgifter til daginstitution og skole falder ikke.)
- Læsøs 1.800 borgere er ca. det halve af den næstmindste kommune, hvorfor en enkelt dyr personsag rammer budgettet forholdsmæssigt hårdere.
- Læsø har service- og infrastrukturudgifter til ca.19.000 samtidige sommerhusbeboere. Befolkningen er under 1/10 af sommerhusbeboerne og øen bærer byrden i over 1/10 af året. Infrastrukturen er mere end dobbelt så stor, som hvad Læsøs faste befolkning anvender.
- Læsø Kommune har Danmarks klart dårligste forsørgerbrøk = 104 i 2019 og stiger til ca. 123 i 2029 (VIVE´s fremskrivning
Kilde: Læsø Kommmune