Det lød som en rigtig god reportage-mulighed midt i en heftig mink- og sms-diskussion: Et vælgermøde på Gjøl, området, hvor minkkoncentrationen indtil for et år siden var højere end noget andet sted.
Her måtte de partifæller til regeringen, der stiller op til kommunalbestyrelsen i Jammerbugt, i lyset af de aktuelle dramaer på minkfronten da få tørt på!
Det handlede ikke om mink
Flere landsdækkende medier fik samme ide og mødte frem til mødet i tirsdags. Men som dagbladet Politikens udsendte efterfølgende loyalt rapporterer, forløb mødet helt anderledes. Det handlede ikke om mink, men om alt muligt andet. Som avisen citerer den konservative spidskandidat for at sige: "Det ville være plat, hvis vi begyndte at skose de lokale socialdemokrater for, hvad regeringen har gjort med minkene".
Medkandidater og vælgere i det hele taget kan tilsyneladende godt skelne mellem kommunal- og landspolitik. For mødet på Gjøl med små hundrede deltagere er tilsyneladende ingen enlig svale. Der kan sagtens være gang i debatten, og det ER der på de talrige valgmøder, der i disse dage afvikles. Men: Det er om de kommunale kerneopgaver - skoler, plejehjem, veje og så videre - meningerne typisk brydes i den igangværende valgkamp. Ikke om mink.
Hvorfor er det sådan?
I det seneste år har vi med syvtommersøm fået banket ind i hovedet, at den fortsat betændte debat om manglende hjemmel og slettede beskeder hører hjemme på den landspolitiske arena. Det er ikke noget, kommunalpolitikere og aspiranter til at blive folkevalgte har lod og del i.
Heller ikke de socialdemokratiske.
Listevælgere kan blive påvirket
At nordjyske S-spidskandidater viger tilbage fra at blande sig i mink-debatten, er af flere grunde forståeligt. For selvfølgelig vil de helst ikke forbindes med regeringen på netop dette felt mindre end to uger før valgdagen.
Uanset at emnet altså indtil videre ikke har præget den nordjyske valgdebat, kan sagen sagtens ende med at påvirke udfaldet af kommunal- og regionsrådsvalget.
De vælgere, der stemmer personligt, vil formentlig især lade krydsets placering styre af, hvem de tiltror evnerne til at være med til at styre deres kommune eller region. Men andre vælgere stemmer på et parti eller en liste. Og hos nogle af dem kan pennen i afgørelsens time sagtens bevæge sig væk fra liste A under indtryk af, hvad de måtte mene om statsministeren og resten af regeringen. Selv om det ikke er hende, der er på valg 16. november.
Hør mere om, hvordan de nordjyske, socialdemokratiske spidskandidater forholder sig til sagen i indslaget her:
