Personer med insulinkrævende diabetes skal have ret til at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler. 

Sådan lyder overskriften på et nyt borgerforslag, som er lavet af vinderen af Den Store Bagedyst Liv Martine Hansen. 

Tog sagen i egen hånd

Hun har selv type 1-diabetes, og derfor kender hun alt til hverdagens udfordringer med den kroniske sygdom. 

- Jeg fik afslag af min kommune, hvor jeg søgte om den et par gange. Til sidst besluttede jeg mig for selv at skaffe en, hvilket man ikke rigtig kunne i 2016, som man kan i dag, forklarer hun og tilføjer. 

- Derfor skrev jeg via mit erhverv til en virksomhed, som lavede de her målere og spurgte, om de ville sponsorere en til mig, hvilket de gerne ville. 

Siden mandag har 9400 skrevet under på forslaget, men flere slutter sig løbende til. 

Forskel på kommunerne 

Grunden til at den kendte bage-ekspert har stillet borgerforslaget, på trods af at hun selv har en sensorbasseret glukosemåler, skyldes uretfærdigheden, som mange diabetikere oplever i dagens Danmark. 

- Jeg kunne være ligeglad, for jeg har min sensor, men det har jeg ikke lyst til at være, for jeg synes, at ret skal være ret, konstaterer Liv Martine Hansen og fortsætter. 

- For det første er det ikke fair, at vi ikke får en sensorbaseret glukosemåler tildelt, når vi får konstateret den her kroniske sygdom, og for det andet er det helt absurd, når vi snakker om det lotteri, der er mellem kommunerne, hvor folk overvejer, om de skal flytte kommune bare for at få den. 

Det er nemlig sådan, at der på nuværende tidspunkt er stor forskel på, hvor mange sensorbaseret glukosemålere der bliver uddelt i landets kommuner.

I nogle kommuner er det 90 procent, som får bevilliget sensoren, mens det i andre kommuner ligger i den helt anden ende - og det gør sig især gældende i Nordjylland.

Det kunne TV2 Nord fortælle i starten af marts.

- Jeg synes, at når man har type 1-diabetes og har mulighed for at få den her sensorbaseret glukosemåler, som er så meget bedre en den gammeldags fingerprikker, så er det fuldstændig vanvittigt, at det ikke er noget, man får, konstaterer Liv Martine Hansen. 

Det er fordi, måleren regnes som et hjælpemiddel, at de administreres forskelligt af kommunerne, sådan at der er forskel på, hvor mange der får den udleveret. Det viser en aktindsigt foretaget af Diabetesforeningen i 2022.

Meget forskel i Nordjylland

Liv Martine Hansen bor selv i Uggerby i Nordjylland, som hører under Hjørring Kommune. Her er det 27 procent af ansøgerne, der ender med at få et ja, hvorimod det i Thisted Kommune er hele 52 procent. 

- Vi kalder det lidt for et lotteri, fordi der er for stor forskel på kommunerne. Jeg kunne for eksempel ikke få en, hvor jeg bor, mens man i andre kommuner kan få en tildelt, forklarer Lic Martine Hansen.

I Jammerbugt Kommune er det blot ni procent, mens der i Aalborg ikke er nogen, der tildeles måleren. 

Frederikshavn, Brønderslev, Vesthimmerland og Rebild Kommuner har ikke haft mulighed for at opgøre antallet af ansøgere. 

- Det er vanvittigt, at vi har et redskab til os med type 1-diabetes, som er så meget bedre, og som gør, at vi kan være bedre reguleret. Det gør sådan, at vi undgår en masse senskade-komplikationer som hjertekarsygdomme, amputering, øjensygdom, nyresvigt og så videre, raser Liv Martine Hansen og tilføjer.

- Jeg kan slet ikke se, hvorfor det ikke er helt normalt, at man får tildelt sådan en hjælp, når vi har den teknologi i dag, som kan gøre det hele meget nemmere både psykisk og fysisk. 

Økonomi er ingen undskyldning 

Kommunernes begrundelse for afslag er ofte, at fingerprikmåling er billigere end sensorbaseret glukosemåling. Men det er en kortsigtet kassetænkning ifølge  Diabetesforeningens administrerende direktør, Claus Richter, der udtalte sig til TV2 Nord i starten af marts.

- Besparelserne smuldrer hurtigt, når man tager de langsigtede briller på: Sensoren giver et mere stabilt blodsukker og er et værn både mod de livstruende situationer, der kan opstå ved lavt og højt blodsukker, og de alvorlige følgesygdomme til diabetes. Dermed kan sensoren lette presset på sundhedsvæsenet. Hertil kommer den øgede livskvalitet og de samfundsøkonomiske effekter i form af lavere sygefravær og færre begrænsninger i arbejdslivet, sagde han dengang.

Det er også et af argumenterne, som Liv Martine Hansen deler i sin kamp for lighed blandt diabetikerne.  

- Jeg kan godt se, at man kan gå ind og vurdere, hvad der giver mening rent økonomisk, men det er faktisk sådan, at behandlingsrådet er kommet med en helt ny undersøgelse, som viser, at hvis man ser på et helt liv, så sparer man over 35.000 kroner ved at bruge en sensorbaseret glukosemåler fremfor en fingerprikker, pointerer han og tilføjer.

- Derfor kan man ikke blive ved med at bruge argumentet om økonomi, da det nu står sort på hvidt, at man faktisk spare penge med en sensorbaseret glukosemåler. 

Lighed er vigtigt 

Liv Martine Hansen tog selv initiativ til at skaffe sig en sensorbasseret glukosemåler tilbage i 2016, hvor det ikke var muligt at købe den selv. Det kan man nu, men er det lig med retfærdighed og lighed?

- Skal det være sådan, at dem, der har en god økonomi, kan få en, og dem med en dårlig økonomi ikke kan? Så er det jo ikke lige længere, konstaterer Liv Martine Hansen. 

Hun håber derfor, at hun med sin platform og nye borgerforslag kan være med til at gøre en forskel. 

- Jeg håber at opnå de 50.000 underskrifter, og så håber jeg selvfølgelig på at kunne råbe politikerne op, så de kan se, at der en fordel i at bevillige os med type 1-diabetes den sensorbasseret glukosemåler, fortæller bagedyst-vinderen og tilføjer. 

- Så håber jeg selvfølgelig, at der bliver fundet ud af, hvem der skal bevillige dem, og at der bliver nogle ens retningslinjer.