Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Britt blev iværksætter, da Danmark lukkede ned

Foto: Daniel Mikkelsen TV2/Nord

49-årige Britt Kristensen fra Dronninglund tog et stort spring ud i det uvante, da hun i 2020 sprang ud og iværksætter. Og i det uvisse, for så blev Danmark pludselig lukket ned.

Britt Kristensen er i gang med at sy et nyt kostume, som skal bruges i hendes enmandsvirksomhed KoloBritt, når Danmark igen lukker samfundet op. 

En jakke skal forlænges med blondestof på manchetten, og det kan godt være en lille udfordring, når man som Britt ikke er uddannet syerske. Men det skal ikke stoppe Britt, der har brugt det meste af sit arbejdsliv som journalist, senest i medievirksomheden Nordjyske. Men så var en ny fyringsrunde under opsejling, og denne gang valgt Britt at tage imod en fratrædelsesordning

- Jeg har været rigtig, rigtig glad for at arbejde på Nordjyske, og det var dælme svært, den sidste dag: Lukke computeren og vide: "Du kommer ikke til at tænde den her igen". Det har været nogle rigtig, rigtig gode år, og jeg har fået lov til at udvikle mig og lave alle mulige spændende ting, men nu skulle der prøves noget andet, fortæller hun.

Det ”andet” talte til hjertet og passionen, så nu skulle drømmen om at skabe enmandsvirksomheden KoloBritt prøves af: 

Her er Britt på reportage som journalist for Nordjyske. Foto: Thomas Thomsen / Facebook

- Og jeg tænkte: "Jeg er kun HALVVEJS i mit arbejdsliv! Altså jeg har en alder, hvor jeg kan komme på pension, når jeg er halvfjerds! Så jeg er faktisk kun halvvejs, så skal jeg prøve noget andet, så er det også NU, jeg skal prøve det!, fortæller Britt Kristensen. 

Med virksomheden KoloBritt tilbyder hun at skabe en festlig stemning og oplevelse, når hun optræder i sine mange kostumer og finurlige opfindelser.

Vild med karneval

49-årige Britt Kristensen har været totalt opslugt af Karnevallet i Aalborg lige siden hun som ung kommunikationsstuderende på Aalborg Universitet kun kunne få tid til at stå på sidelinjen og følge løjerne i optoget:

- Vi skulle lige have en time eller halvanden, hvor vi stod der og fik et sug af de her store trupper, der kom forbi. Og der vidste jeg, at det skulle jeg være med til! Husker hun. 

Her er Britt til Karneval i 2017. Dengang var temaet for hendes udklædning "freak circus". Foto: Thomas Thomsen / Facebook

Smilet når helt op til ørerne, når talen kommer på Britts store passion, Karnevallet i Aalborg, der siden 1983 hvert år i slutningen af maj trækker mere end 85.000 deltagere med i paraden. En begivenhed, som de mest passionerede forbereder sig til lang tid i forvejen:

- Jamen, hele foråret. Så er det jo altid sådan, at familien ved godt, at hver anden weekend, den bliver brugt herinde, og at maj, der kommer jeg ikke til nogle af arrangementerne i familien. Og påsken har i mange år også været sådan noget med: "Arhhh men, jeg skal nok komme hjem. Men karneval – det står først", fortæller Britt og viser nogle af de mange kostumer og figurer frem, som hun har lært at kreere gennem årene:

- Jeg plejer også altid at have en uges karnevalsferie om foråret for at kunne nå at bygge mine ting - så det har været en stor del af mit liv i 15 år. 

Gennem årene har Britt fået mulighed for at tage ved lære af mange af de udenlandske karnevalsgrupper, der gennem årene har optrådt i de professionelles karnevalsoptog, der finder sted gennem Aalborgs gader dagen før det store folkelige optog.

Fra passion til levebrød

At kaste sig ud i at blive selvstændig erhvervsdrivende, når man altid har været vant til at have den faste månedsløn som sikkerhedsnet under familiens økonomi, har ikke for alvor skræmt Britt. Men at starte virksomheden KoloBritt op for så at blive lukket ned kun 11 dage efter, det var en mavepuster. Men kun kortvarigt, for Britt har flere muligheder for at holde sig beskæftiget og skabe en indtægt:

Britt Kristensen har deltaget i udlandske workshops for at dyrke sin passion med at lave kostumer. Foto: Thomas Thomsen / Facebook

- Jeg står på flere ben: Dels laver jeg rekvisitter til teatre, eller til messer eller butikker. Så tager jeg ud og optræder: Det kan være til arrangementer og eller det kan være en Open By Night. Og den sidste del, det er jo så også, at jeg kan gå ud og lave undervisning for andre. Om det så er folkeskolerne eller efterskolerne eller det er højskoler, der kan lære nogle af mine teknikker, som de kan bruge i deres kunstneriske virke, siger Britt Kristensen, der heller ikke løber fra sin tidligere beskæftigelse:

- Og så har jeg det fjerde ben – og det er hele min journalistiske baggage, fordi den har jeg jo ikke givet slip på, selvom jeg laver det her, forklarer hun. 

Iført kostume sætter Britt Kristensen gang i festlighederne til open by night. Foto: Thomas Thomsen / Facebook

Hun er klar til at rykke ud, så snart coronaen slipper sit tag i Danmark, og vi danskere kan få lidt mere fest, fisk og ballade i gaderne. Et er sikkert: Britt har ikke fortrudt, at hun er sprunget ud som en festlig iværksætter:

- Lige nu har jeg ikke rigtig en backup plan. Og det er det, der er det mærkelige, fordi jeg tror på det her, og jeg synes ikke, det har fået chancen for at vise, om det holder endnu. Så jeg har tænkt mig at hænge fast et stykke tid endnu, fordi jeg skal have lov til at finde ud af, om det er den rigtig ide, når Danmark kører på fulde drøn igen. Jeg tror på det!  

Se hele programmet om Britt Kristensen herunder eller se med på TV2 Nord onsdag klokken 19.50. 


Vindstød af orkanstyrke skræmmer ikke: - Vi er vant til blæst

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det kan være en god idé at sikre sin julepynt inden aftenens blæsevejr.

I landets nordligste kommuner har TV 2 Vejret udsendt et varsel om vindstød af orkanstyrke fra klokken 21 søndag aften og frem til mandag morgen klokken 6.

Det er det absolut højeste trin på Beaufortskalen, der inddeler vindens hastigheder i 12 trin. Orkan er det højeste med vind på 32 meter i sekundet. Det svarer til 117 kilometer i timen. Når det blæser så meget, kan det forårsage skader på bygninger.

Dagens varsling er dog ikke noget, der har givet anledning til at panderynker hos Nordjyllands Beredskab.

- Vi gør ikke noget særligt, vi følger blot situationen. For vi er vant til, at det blæser heroppe, og nordjyderne er gode til at sikre alt fra trampoliner til julepynt, lyder det fra Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

Julepynten sat fast med wirer

De vilde vindstød kommer på et tidspunkt, hvor gaderne i byerne er fyldt op med ting og sager, der skal sikre den gode stemning. For eksempel den lysende julepynt, som man finder i mange handelsbyer.

Og derfor giver blæsten da også handelschefen i Frederikshavn, Dan Kobberup, grund til at holde ekstra øje med de mange lys.

- Det er sat op efter alle kunstens regler af fagfolk, og de store ting er sat fast med wirer, forklarer han.

Så du er ikke nervøs for vindstød af orkanstyrke?

- Jo, det er jo ikke lige det, vi ønsker i december. Så hellere sne og frost, siger han.

Vejrforholdene betyder desuden også, at flere færgeafgange til og fra Hirtshals er aflyst. Det er også netop ud for Hirtshals og Skagen, at bølgerne bliver højest. Ifølge DMI bliver det fem til otte meters bølger, når det er værst. Som det fremgår af billedet herunder, er det primært langs vestkysten, at der kommer høje bølger.

Foto: DMI

Dertil kommer det, at vejret giver en øget vandstand langs veskysten både i Nordjylland og på Læsø. Omkring klokken 5 mandag morgen, kan den ifølge DMI's radar være forhøjet med op til 120 centimeter.

En lille formaning

Selvom Diana Sørensen er glad for, at nordjyderne oftest er gode til at sikre deres hjem inden blæsevejr, vil hun alligevel gerne komme med en opfordring til borgere i Hjørring og Frederikshavn Kommune inden søndag aften:

- Gå lige en tur i haven og se efter, om alt kan tåle vejret. Tjek, om der er en stor gren, der kan falde ned og ødelægge dit eller naboens skur eller drivhus, siger hun og tilføjer:

- Og har man julepynt hængt op udenfor, så tjek, at det sidder godt fast og ikke kan rive noget med ned.


Den travleste tid: Det vælter ind med kunder hos Jesper

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Denne weekend er en af de største for juletræssælgeren. Næste weekend er lidt af en joker.

Weekenden bliver for mange brugt på at slappe af og ordne de praktiske ting i hjemmet, inden en ny uge begynder. Men sådan er det ikke hos Jesper Tøttrup på Mellemgård.

Han har rygende travlt denne weekend. For han sælger juletræer, og det er netop denne weekend, at forventer at handle allermest.

- Lørdag solgte jeg 120 træer, og normalt er det sådan, at lørdag er en indikation på, hvordan søndagen bliver. Søndag er altid større og de seneste år har jeg solgt det dobbelte om søndagen, siger Jesper Tøttrup, mens han går rundt i plantagen.

Da TV2 Nord fanger ham på telefon søndag formiddag, er der allerede fyldt med folk, der er ude for at finde det perfekte juletræ.

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Usikker på udfaldet af næste weekend

Juletræssælgeren havde egentlig frygtet at søndagens dårlige vejr, ville skræmme kunderne væk, men det er der altså intet, der tyder på. Der er også nok at lave for børnefamilierne - for foruden at fælde juletræer, er der en lille butik med julepynt og dekorationer, et krearum til børn og selvfølgelig mulighed for at spise æbleskiver og drikke varm kakao.

- Vi tager en god pris for vores træer, men vi går også op i, at vi giver folk en god oplevelse, siger han.

Prisen for et af hans juletræer er 170 kroner per meter, det bliver altså typisk 330-340 kroner for et træ. Og han sælger både Normannsgran, rødgran og Nobelis.

Det er netop nu - i de to sidste weekender inden jul, at han plejer at sælge mest.

Alligevel er han en smule usikker på næste weekend.

- Det er så tæt op ad jul, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente. Men jeg har hørt de andre juletræsproducenter ad og flere af dem forventer en stor weekend alligevel, forklarer han.

Over hele sæsonen sælger han mellem 1200-1500 træer. Indtil videre sælger han hvert år flere træer end det forrige.


Patienter skal vente i månedsvis på hjælp: - De har simpelthen så ondt

Foto: Jakob Fenger / TV MIDTVEST

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Patienter i Thy og på Mors med kroniske lidelser risikerer at skulle vente i månedsvis på at blive røntgenfotograferet eller scannet.

Ventetider på op mod fem måneder for en røntgenundersøgelse eller scanning er helt uacceptabelt.

Så kontant er udmeldingen fra Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, efter hun er blevet gjort bekendt med meget lange ventetider for foreningens 800 medlemmer i Thy og på Mors.

En stor del af dem er frustrerede over, at de må vente mange måneder, hvis de skal røntgenfotograferes eller scannes. Det fortæller kredsformand Lone Pedersen fra Koldby.

- I så lang en periode kan der ske en stor forværring af deres sygdom, hvis ikke de kommer hurtigt afsted, siger Lone Pedersen.

Ud af regionen

I stedet for undersøgelser på Aalborg Universitetshospital i Thisted bliver de gigtsyge henvist til blandt andet Skive og Holstebro. Dermed skal de køre ud af regionen.

- Jeg har kendskab til medlemmer, der bor i Hanstholm, og som siger nej til at køre til Skive eller Holstebro. De har simpelthen ikke kræfter til at sidde i en bus eller en bil, og må vente fem måneder på røntgen i Thisted, fortsætter Lone Pedersen.

Gigtpatienterne i Thy og Mors har mødt udfordringen over en længere periode, og det belaster i høj grad deres psyke, siger kredsformanden.

- Det betyder, at deres sociale liv går i stå. De kan ikke komme ud blandt andre mennesker, fordi de simpelthen har så ondt, samtidig med at de bliver kede af, at de ikke kan blive behandlet, siger hun.

Generelt er der på landsplan lange ventetider på røntgen og scanning. Men Region Nordjylland skiller sig ud, mener Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.

- Ventetider på en røntgenundersøgelse på op til et halvt år er jo bare starten af et behandlingsforløb. Det vil sige, at Region Nordjylland er langt, langt fra at overholde behandlingsgarantien. Og det er helt uacceptabelt set fra patientens perspektiv, siger direktøren.

Formanden for det ansvarlige politiske udvalg i den Region Nordjylland, Lina Hundebøll Jespersen fra Venstre, er også langt fra tilfreds med situationen.

- Selvom vi ved, at området er hårdt belastet, så ved vi godt, at borgerne i Thy og på Mors har langt til behandling, så det er vigtigt, at vi forfølger det her, siger udvalgsformanden.

Hvad kan I gøre politisk for at komme de frustrerede gigtpatienter i møde?

- Vi kan blive ved med at sætte fokus på det og forfølge, at ventetiderne bliver sat ned, siger Lena Hundebøll Jespersen.

Ikke begejstret 

Et andet regionsrådsmedlem, Anny Winther fra Venstre, er heller ikke begejstret for de dystre tal.

- Jeg synes, der er noget vi skal have hanket op i. Derfor vil jeg stille spørgsmål til regionsrådet, så vi kan få opklaret, hvad der er årsagen til de lange ventelister, siger hun til TV MIDTVEST.

Og kredsformanden for Gigtforeningen Thy-Mors synes kun det kan gå for langsomt med at få de månedlange ventelister bragt ned.

- Det kan føre til en menneskelig tragedie, at man ikke bliver behandlet indenfor den tid, det skal være, siger Lone Pedersen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

AaB’s Kasper Jørgensen har aldrig lagt skjul på, at han hader at spille kamp på kunstgræsbaner.

Især på Silkeborgs kunstgræsbane, som går for at være den 'hurtigste' i Danmark.

Og efter AaB’s 1-1 kamp på selvsamme bane tilbage i oktober måned sagde samme Kasper Jørgensen lige efter kampen, at 'det er noget lort at spille på'.

Men Kasper Jørgensen må dog finde sig i lige nu at træne på AaBs nyanlagte kunstgræsbane på anlægget i Øster Uttrup, da græsbanerne er lukket ned for i år - men det er han helt indforstået med.

Og for en uge siden var Kasper Jørgensen og AaB tilbage på Danmarks hurtigste bane i Silkeborg, hvor de spillede 2-2 i den første af to kvartfinaler i dette års pokalturnering.

Mandag klokken 19.00 spilles returkampen på Aalborg Portland Parks grønsvær, og det glæder Kasper Jørgensen sig til. Først og fremmest, fordi kampen er på græs, og det, mener Kasper Jørgensen, er en klar fordel for AaB, fordi Silkeborg ikke kan få gang i deres hurtige kombinationsspil, som de er kendt for på kunstgræsbanen i Silkeborg. 

Brændte selv

På spørgsmålet om man helt burde forbyde at spille 3F superligakampe på kunstgræs, trækker Kasper Jørgensen på smilebåndet.

- Det skal jeg ikke kloge mig på, men jeg er klart mere til græs end kunst. 

Mandag gælder det en plads i semifinalen, hvor der skal findes en vinder.

Ultimativt kan kampen ende i en straffesparkskonkurrence, og derfor sluttede gårsdagens træning med intern straffesparks konkurrence, som træner Menno Van Dam bad os om ikke at filme.

Man skulle jo nødig afsløre, hvilke fem spillere der i givet fald skal sparke for hjemmeholdet.

Om det var kunstgræsbanens skyld, at netop Kasper Jørgensen misbrugte sit spark, da han til stor morskab for de øvrige spillere gled og sparkede bolden langt over målet, skal vi lade være usagt. 

Vinderen af mandagens kvartfinale går videre til en semifinale, som først spilles i 2025. Selve finalen spilles Kristi Himmelfartsdag 2025, og ikke i Parken på Nationalstadionet som man plejer. Den er i stedet henlagt til Brøndby Stadion.

Mandagens kamp kan ses direkte på Viaplay.


Frivillige står for julehjælpen: - Det er en ære

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Projekt Kirke i Nordjylland har i år haft rekord-mange ansøgere, og de uddeler i omegnen af 1600 julehjælpsposer.

Julen handler for mange nordjyder om den brune sovs, de sprøde flæskesvær og brune kartofler.

Men for mange andre er det slet ikke en mulighed. For fjerde år i træk stiger antallet af julehjælpsansøgninger til støtteorganisationer som Mødrehjælpen, Blå Kors og Projekt Kirke.

- Vi kan se en helt tydelig stigning. Vi kan se det på, hvor tidligt folk ansøger og det klare antal af folk, der søger. Der er flere, vi må afvise, lyder det fra Projekt Kirkes lokale koordinator i Hjørring, Vibeke Frandsen Lundorf.

David Lundager har taget sine to børn med til at hjælpe med julehjælpen.

En af de frivillige på stedet, David Lundager, sætter en ære i at møde op og hjælpe med at afvikle Projekt Kirkes dag for julehjælp.

- Det betyder meget for mig at få lov at være en del af det her. Man får lov at se alle de mange mennesker, som det her har så stor en betydning for. Det er en ære, siger David Lundager.

Se det hele indslaget om julehjælpen her:

En kurv med alt godt til julebordet- og juletræet.

I Projekt Kirkes julepose er der alt godt til juleaften, så familierne ikke skal stå med tomme tallerkener, og så er der også gaver til børnene.

- Det er mennesker, som kan have svært ved at få en jul til at køre rundt, som vi andre kan være vant til det. De får virkelig gavn af det her, siger Carsten Jensen, præst i Projekt Kirke i Hjørring.

Det gode eksempel

For David Lundager handler det ikke bare om, at han gerne vil hjælpe. Til uddelingen har han nemlig taget sine børn med, så de også lærer af det.

- Jeg synes, det er rigtig vigtigt at starte med mine egne børn, så de lærer, at det med at kunne hjælpe andre, der måske ikke har samme ressourcer og muligheder, det er rigtig vigtigt, lyder det fra faren til Levi og Mathi.