Der var glæde i flere nordjyske kommuner, da Energistyrelsen fredag kasserede en såkaldt "dødsliste", som lagde op til at lukke to nordjyske affaldsforbrændingsanlæg, det forbrugerejede Aars Varmeværk og Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (AVV) i Hjørring.

Især ejerne af sidstnævnte, Hjørring og Brønderslev Kommuner, har i skarpe vendinger kritiseret listen - som var udarbejdet af Kommunernes Landsforening - for at være misvisende.

Det får kritikerne sådan set ret i af Energistyrelsen, som finder, at de i alt 10 anlæg rundt om i landet, som KL pegede på, ikke er de mindst effektive og de miljømæssigt dårligste.

Glæden over redningen af anlæggene i Hjørring og Aars kan imidlertid blive kortvarig. For ét synes sikkert. At listen er skrottet, betyder ikke, at alt forbliver som i dag! Tværtimod kan fredagens beslutning udløse en udvikling på affaldsområdet, som mange kommunalpolitikere på tværs af partiskel er stærkt imod.

Det skyldes måden, man på Christiansborg udformede dén politiske aftale, som "dødslisten" blev udløst af. Aftalen blev indgået sidste sommer, og alle partier i Folketinget står bag bortset fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Målet med aftalen er at begrænse CO2-udledningen ved blandt andet at få os til at sortere mere af vores affald. Når det sker, og mere genanvendes, bliver der selvsagt brug for mindre kapacitet på forbrændingsanlæggene.

Så langt er (næsten) alle enige.

På Christiansborg er der, især fra borgerligt hold, en stor lyst til at benytte anledningen til at privatisere affaldsbehandlingen. Venstrefløjen ser hellere, at opgaven fortsat løses i offentligt regi. Kompromiset blev i aftaleteksten en to trins-raket: Kommunernes Landsforening fik mulighed for selv at anvise, hvordan kapaciteten kunne tilpasses ved at pege på, hvilke anlæg der burde nedlægges.

Kan myndighederne imidlertid ikke godkende en sådan liste, fremgår det af aftalen, at der i stedet, som det siges, "automatisk" skal ske en liberalisering og konkurrenceudsættelse.

Hvis dét sker, risikerer det offentlige at miste indflydelse på samfundskritisk infrastruktur, siger en af de KL-politikere, der har siddet tættest på processen, borgmester Birgit S. Hansen (S) fra Frederikshavn, der også er formand for miljø- og forsyningsudvalget i Kommunernes Landsforening.

Det var i et forsøg på at undgå dette, at KL prøvede at påvirke processen - selv om det har givet intern kritik fra især de kommuner, hvis anlæg endte på "dødslisten". Af to onder var, mente KL-bestyrelsen, det mindste at bevare den nuværende kommunale indflydelse på affaldsforbrændingen, "blot" med færre anlæg end i dag.

Birgit S. Hansen undrer sig højlydt over, at staten nu kasserer KL's liste og antyder, at der kan være tale om en skueproces. For mens KL-listen blev til, har der ifølge hende været holdt flere møder, hvor de beregningsmetoder, der blev anvendt, ikke er blevet anfægtet fra staten.

Når der ret bredt og på tværs af partiskel i kommunerne er skepsis over for at lade markedskræfter styre, hvor der i fremtiden skal brændes affald, skyldes det blandt andet, at forbrændingen af affald de fleste steder er tæt knyttet til varmeforsyningen. Det overordnede mål - at gøre noget for miljøet - bakker kommunerne op. Men set gennem deres briller er dén løsning, der nu tegner sig, hvis man følger forligsteksten om, at der "automatisk" skal sættes gang i en liberalisering, i for høj grad præget af ideologi. Og den risikerer at efterlade andre problemer - ikke mindst i forhold til varmeforsyningen.

Meldingen fra kommunernes organisation er, at de nu har prøvet at anvise en anden vej. KL kommer ikke til at gøre et nyt forsøg med en ny liste. Nu ligger ansvaret ene og alene i Folketinget.

Her signalerer venstrefløjen, at alle muligheder for at fastholde affaldsforbrændingen i kommunalt regi ikke er udtømt. Fra de borgerlige partier lyder det omvendt, at aftalens ordlyd må følges, så der nu "automatisk" sættes gang i en liberalisering. Manden for bordenden, klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), har endnu ikke ytret sig.