I Danmark har 34.560 personer diabetes 1. Lotte Elvton Nielsen fra Thisted er en af dem. Foto: Christell Maria Iversen
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lotte fik en lille diabeteshjælper, men hvad med alle de andre?

Et postnummerlotteri. Sådan beskriver Diabetesforeningen den forskel, der er på tildelingen af de sensorer, der kan måle blodsukker. Men en ny anbefaling kan måske rette op på den skæve fordeling.

- Den er en kæmpe hjælp i hverdagen.

Ordene kommer fra 59-årige Lotte Elvton Nielsen fra Thisted. Hun fik som ung konstateret diabetes 1, og har levet med sygdommen som sin følgesvend i 40 år.

Hjælpen kommer fra en lille glukosemåler på hendes arm. Ved at føre en scanner over måleren, kan hun på få sekunder måle sit blodsukker. Den kan også sende en alarm, hvis blodsukkeret bliver for højt eller for lavt, og hun skal reagere hurtigt.

Hendes hvide t-shirt og lyse krøller står i skarp kontrast til den solbrune hud, der fortæller, at hun netop er hjemvendt fra en uges ferie fra jobbet som social- og sundhedshjælper.

- Jeg kan ikke stå med blod ude i beboernes lejligheder og stikke mig. Før skulle jeg tilbage til kontoret, hver gang, jeg skulle måle mit blodsukker. Nu kan jeg tage måleren i lommen og måle, når jeg går rundt, fortæller hun.

Før målte hun sit blodsukker ved at prikke sig i fingeren og sætte en dråbe blod på en strip, der blev målt i et blodsukkerapparat.

Glucosemåleren kan meget hurtigt give Lotte Elvton Nielsen et retvisende billede af hendes blodsukker.

Store forskelle på tildeling

Lotte Elvton Nielsen har været en af de heldige. Hun fik sin første måler i 2017, men først da hun havde klaget over et afslag over ikke at kunne modtage en. I 2022 har hun fået en ny og bedre glukosemåler med alarmfunktion.

- Jeg havde meget ømme fingre fra at stikke mig 15-20 gange om dagen. Mine fingre var altid ømme, fortæller hun.

I 2022 søgte Diabetesforeningen aktindsigt hos landets 98 kommuner for at få viden om, hvor mange personer, der fik tildelt en måler.

- Vi lavede undersøgelsen, da vi fik et stigende antal henvendelser fra personer, der oplevede, at de ikke kunne få en måler eller at de fik den taget fra sig, fordi de flyttede fra en kommune til en anden, siger Claus Richter, adm. direktør for Diabetesforeningen.

Aktindsigten viser, at der er stor forskel på, hvor mange sensorbaserede glukosemålere, der bliver uddelt. 

I nogle kommuner er det op til 90 procent af ansøgerne, der får den bevilliget. Andre landsdele ligger i den helt anden ende – herunder Nordjylland. I Thisted kommune har 50 ud af 96 ansøgere fået en bevilling. I Aalborg kommune er tallet på 0 ud af 179 ansøgere.

Mere livskvalitet og færre følgesygdomme

I Thisted fører Lotte Elvton Nielsen sensoren hen over den lille måler på armen, der efter et lille bip hurtigt viser tallet på hendes blodsukkerværdi.

- Hvis jeg skal ud at køre, så måler jeg mit blodsukker. Er det på vej op, kan jeg køre. Er det på vej ned, skal jeg spise lidt. Men den gør, at jeg hele tiden ved, om jeg har et jævnt blodsukker, siger hun.

En sensorbaseret glukosemåler kan betyde forøget livskvalitet for diabetespatienter, blandt andet fordi de er fri for at stikke sig. De oplever større tryghed, fordi blodsukkeret er godt og jævnt reguleret. 

På længere sigt kan det være med til at hindre følgesygdomme som f.eks. blindhed, nyresvigt, benamputationer og hjertekarsygdomme.

Peter Gustenhoff, overlæge i Hormon- og stofskiftesygdomme ved Aalborg Universitetshospital supplerer:

- Det er klart vist, at sensorerne kan noget, hvis de bruges rigtigt. Den endelige undersøgelse med evidens foreligger ikke endnu, men vi formoder kraftigt, at i løbet af 10 år, er der sket en reduktion af følgesygdomme.

Så mange er ramt

I Danmark har 356.000 personer diabetes, heraf har 34.560 diabetes 1.

Patienter med diabetes 1, har brug for insulinbehandling, fordi de ikke selv kan producere det.

En mindre del af diabetes 2- patienterne har også brug for insulinbehandling, og det er særligt de diabetespatienter, der har brug for insulinbehandling, der kan have glæde af en sensor.

Der kan være en løsning på vej

"Sensorbaserede glukosemålere med alarm bør tilbydes i behandlingen af alle voksne patienter med type 1 diabetes. Den skal tilbydes i en ensartet national model for at sikre lige adgang til sensorteknologien."

Det er den anbefaling Behandlingsrådet er kommet frem til i marts 2023. Det er Danske Regioners bestyrelse, der har bedt deres eget Behandlingsråd om at lave vurderingen.

Behandlingsrådets formål er at være med til at målrette sundhedsvæsenets ressourcer, der skal give mest sundhed af bedste kvalitet for pengene.

- For første gang har vi fået en klokkeklar anbefaling, som samtidig anerkender, at sensorbaserede glukosemålere er en økonomisk gevinst, også i form af bedre livskvalitet.

- Det er et politisk Kinderæg, der kan lette presset på sundhedsvæsenet, sikre bedre liv for den enkelte og gøre op med geografisk ulighed, siger Claus Richter fra Diabetesforeningen begejstret.

Overlæge Peter Gustenhoff er enig:

- Rent lægefagligt er det en bedre løsning for patienterne. Og vi kan så bruge vores tid på at behandle i stedet for at skulle diskutere, hvem der skal have en sensor tildelt, siger han.

Prisen for sundhed

På tværs af regionerne arbejdes der nu på at finde en fælles model for implementering af sensorteknologien, herunder også afklaring af økonomien. Hos Region Nordjylland ses der med bekymring på budgettet.

- Vores økonomi i 2023 er udfordret. Der er iværksat handleplaner for at få økonomien i balance. Hvis regionen skal tilbyde glukosemålere til alle voksne patienter med type 1 diabetes, vil der være tale om et stort millionbeløb, siger Lina Hundebøll Jespersen, formand for Sundhedsudvalget i Region Nordjylland (V).

I anbefalingen fra Behandlingsrådet viser tallene, at målerne vil koste 141 millioner kr. på landsplan over en femårig periode. 

Den økonomiske analyse forudser samtidig en fremtidig besparelse på 35.364 kr. pr patient ved brug af målerne.

- Patienterne skal uddannes forud for tildeling af en glukosemåler, for at den giver værdi for patienten. Vi har behov for medarbejdere til at løse den opgave, og det har også betydning for, hvor hurtigt implementeringen kan ske,” siger Lina Hundebøll.

I Thisted sidder Lotte Elvton Nielsen med måleren i hånden.

- Alle skal have tilbuddet om at få en, uanset hvor du bor i Danmark. Den er en kæmpe hjælp, siger hun.

Det forventes, at økonomien til glukosemålere i Region Nordjylland vil indgå i budgetforhandlingerne i 2024.

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Rie Malling.


Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Byfest var ved at dø: Redning blev billige øl og gamle traditioner

Sidste år kunne Kimbrerfesten i Aars melde om rekordoverskud.

På programmet er blandt andet musik, optog, strip, billige bajer - og gule ærter.

Og så er der revy.

Kimbrerfesten i Aars har eksisteret siden 1947. Og Pia Havbro fra Aars har været en del af Kimbrerrevyen i 22 år. Kun afbrudt af to graviditeter.

- Jeg kan ikke undvære det, konstaterer hun.

Inden hver forestilling tager hele revyholdet et Dr. Nielsen shot. Engang prøvede revyformanden uden, og den gik ikke, fortalte Pia Havbro. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Onsdag var der generalprøve på dette års forestilling, som bliver vist flere gange under dette års Kimbrerfest, der løber af stablen denne weekend. Flere af forestillingerne er udsolgt. Og så lang tid folkene bag kan huske, har Kimbrerfest også været lig med revy.

- Det er så sjovt, når vi står på scenen, og der er gang i teltet. Mange af os har været med i mange, mange år, så vi er blevet en lille familie, siger Pia Havbro og fortæller, at også publikum er gengangere.

- Vi har sågar flere, der ser revyen to gange.

Revyen tager udgangspunkt i sjove begivenheder fra året - og der sniger sig også flere elementer ind fra lokalområdet.

- Vi er amatører, og det er kun for sjov. Vi er ikke forpligtet ud over evne, så hvis vi glemmer noget eller laver fejl, så er det helt ok.

Torsdag slog de deltagerrekord med 4000 gæster mod sidste års 3500. Fredag kom 8500 gæster forbi for blandt andet at høre musikeren Gobs. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Rekordoverskud

Sidste år slog Kimbrerfesten rekord. De otte foreninger bag kunne nemlig dele 652.000 kroner.

Men sådan har det ikke altid været. For før coronapandemien trak tænder ud på alle sociale begivenheder, valgte folkene bag at flytte Kimbrerfesten ud af midtbyen.

Og det havde nær kostet byfesten livet. For der var ikke ligeså stor opbakning til festen udenfor byen, fortæller Allan Mølgaard, der er medlem af Kimbrerfestkomiteen.

Flere aktiviteter under Kimbrerfesten kunne meldes udsolgt allerede før festen gik i gang. Det var blandt andet modeshowet om torsdagen, revymiddagen og stegt flæsk spisning. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Efter coronapandemien valgte bestyrelsen at genoptage byfesten i anlægget i Aars, og pludselig kom opbakningen tilbage.

- Vi lavede lidt nytænkning og fik nogle friske kræfter til, og så beholdt vi de gamle dyder, men med et twist af noget nyt, og det må man sige, der er lykkedes, siger Martin Dahl, der er formand for Kimbrerfestkomiteen.

Allerede nu er der forventninger om at overgå sidste års besøgstal på 17.000 gæster. Ifølge Martin Dahl kvitterer gæsterne for den gammeldags måde at holde byfest på, med stegt flæsk, revy, billigere priser i baren, strip, gule ærter og optog.

- Nogle siger, det måske ikke hører tiden til mere, men vi mener, vi har succes med det hele, så vi er lidt gammeldags på nogle punkter, og det holder vi ved, siger Martin Dahl.

Kan ikke undvære overskud

Også foreningerne bag er glade for, at der atter er stor opbakning til Kimbrerfesten. For overskuddet luner i foreningskasserne.

- Det er et godt tilskud til de unge. For så er der en masse materiale og gode timer, vi kan give til børnene og de unge, på baggrund af det, vi tjener hernede, siger formand for Aars Idrætsklub, Per Mølgaard.

Selvom der ifølge Per Mølgaard, formand for Aars Idrætsklub, var stor opbakning fra klubbens medlemmer, så har de de senere år haft svært ved at finde frivillige, og de må derfor finde alternative metoder. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Hos Aars Tennisklub er pengene fra sidste års Kimbrerfest gået til en ny padelbane.

- Så slap vi for at søge fonde, så det er vi glade for, siger formand for Aars Tennisklub, Jesper Kristensen.

Foreningerne bag skal til gengæld hjælpe ved at skaffe frivillige hænder - og ifølge de to formænd, er det ikke pengene, der er det vigtigste. Det er at skabe en god fest.

- Vi vil da helst heller ikke undvære pengene, for så skulle vi ud og banke på døre og spørge det lokale erhvervsliv, så de er vigtige, men det er vigtigst at skabe en god fest, siger Per Mølgaard.

Jesper Kristensen (t.h) er formand for Aars Tennisklub, og en af dem, der både skal skaffe frivillige til byfesten, og selv være en. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

- Svært ikke at smile

Kimbrerfestkomiteen har også allerede armene over hovedet, selvom dette års overskud ikke er opgjort endnu. For allerede på førstedagen, torsdag, kom flere mennesker forbi end hidtil. Og vejret spiller en kæmpe rolle, siger formanden.

- Det er svært ikke at smile, siger Martin Dahl.

Revyskuespillerinden Pia Havbro glæder sig da også over, at hun kan se frem til at spille revy i revyteltet mange år endnu.

- Jeg er så glad for, der var nogle stærke folk bag, der ikke ville lade den her byfest dø, siger hun.

Herning Tivolipark er at finde til byfesten. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Kimbrerfesten fortsætter søndag, hvor blandt andet børnehittet Onkel Reje kommer og optræder.


Foto:

Fredag blev der indgået budgetforlig i Jammerbugt Kommune imellem 21 medlemmer i kommunalbestyrelsen. Herunder Dansk Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet.

- Vi har i Jammerbugt kommune en tradition for brede budgetforlig, hvilket vi fortsætter med i dette års budgetaftale, lyder det fra borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Christen Gade.

Budgetlægningen har ifølge borgmesteren været udfordrende, og det har været nødvendigt at træffe svære beslutninger. Allerede i juni måned blev der vedtaget reduktioner i budgettet for budget 2024 og budget 2025.

- I budgetprocessen har vi haft fokus på at sikre et solidt budget, og det er igen lykkedes os at prioritere de store serviceområder på trods af et stramt udgangspunkt, konstaterer borgmesteren.

Derfor er det også lykkedes at afsætte midler til at sikre den demografiske udvikling både i forhold til børnepasning, skole og seniorområdet.

På beskæftigelsesområdet ses der fortsat store stigninger i udgifterne til især seniorpension og førtidspension. For at imødekomme disse stigninger i udgifter er der i 2025 afsat samlet 33,2 millioner kroner til området, mens der er afsat 22,4 millioner kroner til ældreområdet.

Derudover oplyser borgmesteren, at der investeres bredt i Jammerbugt Kommune med både store og små investeringer. Der er blandt andet afsat midler i 2025 til Masterplan i Brovst samt Tandklinik ved Sundhedshuset i Brovst. Samtidig afsættes der flere penge i 2025 til asfalt og bygningsvedligeholdelse.

I budgettet for 2026 afsættes der desuden penge til investering i Nr. Halne skole, cykelsti ved Kvorupvej i Pandrup samt cykelsti til Biersted.

 Og så vil Jammerbugt Kommune fortsætte den grønne omstilling ved at udskifte den resterende del af kommunens gadelamper til LED-belysning i løbet af 2025.

Budgettet godkendes endeligt, når Kommunalbestyrelsen 2. behandler det den 11. oktober 2024.


Foto: Aalborg Lufthavn

Raser over kommunal støtte til lufthavn: Frygter det går udover forbrugerne

Preben Bang Henriksen (V) planlægger endnu en gang at tage sagen med til transportministeren.

- Jeg er temmelig rystet over det her.

Sådan lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V).

Han raser over, at Aarhus Lufthavn gennem de seneste 10 år har fået tilført flere hundrede millioner kroner i kommunal støtte, for at lufthavnen kunne holde sig på vingerne – men det er en ulige konkurrencesituation ifølge folketingspolitikeren.

- Mange, mange, mange millioner går til Aarhus Lufthavn og ingenting til Aalborg Lufthavn. Det skaber en skævvridning i konkurrencen, det er klart, konstaterer han.

Også bestyrelsesformand i Aalborg Lufthavn, Thomas Kastrup-Larsen, mener, at de store milliontilskud fra ejerkommunerne i Østjylland er med til at skabe en uholdbar konkurrencesituation hos de jyske lufthavne.

- De bruger pengene til blandt andet at give til flyselskaber og på andre måder rykke hele konkurrencebilledet, så vi i den anden ende skal betale mere til flyselskaberne for at få dem til at lave ruter hos os. Så de laver en forrykning af hele konkurrencebilledet i Jylland, og det rammer både Aalborg og Billund Lufthavn, forklarer han.

Aalborg Kommune fortæller til Transportministeriet, at de ikke har givet tilskud til Aalborg Lufthavn siden 2016. Den nordjyske lufthavn lever altså helt og aldeles for egne tjente penge – modsat Aarhus Lufthavn, der de seneste 10 år ifølge Thomas Kastrup-Larsen har fået hele 591 millioner kroner i kommunale tilskud.

Behov for et kig på reglerne

Både Aalborg Lufthavn og Preben Bang Henriksen frygter, at den såkaldte konkurrenceskævvridning i sidste ende kommer til at gå ud over forbrugernes pengepung, og derfor har de begge et klart håb.

 - Nu ved jeg, de havde et stort underskud sidste år, og de kommer også til at få et stort underskud i år, men så må de jo rette forretningen op og drive den på nogle bæredygtige vilkår, i stedet for at den offentlige kasse skal finansiere dem, det ser vi i Aalborg Lufthavn meget gerne ske, påpeger Thomas Kastrup-Larsen.

Preben Bang Henriksen planlægger endnu en gang at tage sagen med til transportministeren, ligesom han også opfordrer Aalborg Lufthavn til at søge juridisk afklaring på, hvorvidt den offentlige støtte er i overensstemmelse med EU-reglerne for den frie konkurrence.

- Jeg synes ærligt talt, at det her virker som et eksempel på det stik modsatte af fri konkurrence, siger politikeren.

Et konkurrencebaseret samfund

Bestyrelsesformand Thomas Kastrup-Larsen kan glæde sig over, at Aalborg Lufthavn netop har haft sin bedste august måned i seks år målt på antallet af passagerer – her kom flere end 133.000 gæster gennem dørene i den nordjyske lufthavn.

Helt så succesfuldt går det ikke i Aarhus Lufthavn, og derfor har der gennem årene været behov for økonomisk hjælp fra både ejerkommunerne – Aarhus, Norddjurs og Syddjurs – og fra private.

- Jeg ser Aarhus Lufthavn som sådan en businesscase, der er baseret på håb og politiske ambitioner og meget lidt på konkret forretning - og det synes jeg, de skal få rettet op på og konkurrere på lige kommercielle vilkår med os andre, pointerer Thomas Kastrup-Larsen.

Preben Bang Henriksen forstår ikke, hvorfor Aarhus Lufthavn gang på gang kan hjælpes med kommunale midler.

- Hvis de er nødt til at lukke, så er det jo altså ikke vores skyld. Vi lever i et samfund, der er konkurrencebaseret, og det er nu en gang rimelig sundt, at alt ikke styres af staten, så Aarhus Lufthavn må jo indrette sig derefter og foretage de besparelser, de kan, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra transportminister Thomas Danielsen (V).


Foto: Pia Egeberg, TV2 Nord

Se billederne: Brandmænd fra hele verden indtager nordjysk by

For første gang nogensinde udspiller brandmændenes OL, World Firefighters Games, sig på dansk grund. Begivenheden blev skudt i gang lørdag i Aalborg, og derfor var byens gader fyldt med brandmænd fra hele verden, da den officielle åbningsceremoni blev afholdt.

Over den næste uge vil brandmændene dyste i over 50 discipliner. De varierer fra udbredte idrætsgrene som badminton, atletik og golf til mere eksotiske discipliner som kast med hestesko og svømning med finne. Så vil der desuden også være discipliner, der tager udgangspunkt i jobbet som brandmand.

- Jeg tror, forventningen er at se en hel masse sjove sportsgrene og få noget socialt samvær med en hel masse brandfolk fra alle mulige nationer og få nogle kontakter rundt omkring i verden, lyder det fra Dennis Møller Hovn, der er en af de dansk deltagende brandmænd.

Oprindeligt skulle Aalborg have været vært for World Firefighters Games i 2020, men corona-pandemien betød først en udsættelse til 2021 og sidenhen endnu en til 2024.

- Det er fuldstændig fantastisk, for vi har ventet seks år på det. Vi har gjort en stor indsats for at komme her, og vi er meget taknemmelige for at være her, og for at Aalborg vil afholde konkurrencen her. Vi har taget en hel del med hertil fra New Zealand, lyder det fra Britt Reed, der også deltager.

Omkring 1.500 deltagere og pårørende deltager. Hong Kong, Sverige, England, Tyskland, Polen og Holland har flest deltagere.

Se billeder herunder:

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg, TV2 Nord

Aalborg Universitet om kemieksplosion: - Vi er dybt berørt

Fire personer er lørdag kommet til skade efter en eksplosion ved et af Aalborg Universitets kemishow på Tønder Bibliotek.

Her er en 22-årig mand kom svært til skade, og er blev bragt til behandling på sygehuset. Han er dog uden for livsfare.

Derudover er tre børn kommet lettere til skade. De to af børnene er kørt til behandling på sygehus, mens det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

I alt var 40 personer til stede, og forældre til alle tilskadekomne børn er underrettet ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi.

Institutleder for kemi- og biovidenskab, Kim Lambertsen Larsen, skriver i en SMS til TV2 Nord, at to kemishowkoordinatorer er på vej til Tønder for at tale med de studerende.

- Vi er selvfølgelig dybt berørte af det, som er sket.

- Vi vil gerne levere viden om naturvidenskab på en let tilgængelig måde, men ingen skal komme til skade, når studerende fra Aalborg Universitet har kemishows, lyder det fra institutlederen.

Han oplyser desuden, at man er ved at danne sig et overblik over, hvad der præcis er sket.