I Danmark har 34.560 personer diabetes 1. Lotte Elvton Nielsen fra Thisted er en af dem.
Et postnummerlotteri. Sådan beskriver Diabetesforeningen den forskel, der er på tildelingen af de sensorer, der kan måle blodsukker. Men en ny anbefaling kan måske rette op på den skæve fordeling.
- Den er en kæmpe hjælp i hverdagen.
Ordene kommer fra 59-årige Lotte Elvton Nielsen fra Thisted. Hun fik som ung konstateret diabetes 1, og har levet med sygdommen som sin følgesvend i 40 år.
Hjælpen kommer fra en lille glukosemåler på hendes arm. Ved at føre en scanner over måleren, kan hun på få sekunder måle sit blodsukker. Den kan også sende en alarm, hvis blodsukkeret bliver for højt eller for lavt, og hun skal reagere hurtigt.
Hendes hvide t-shirt og lyse krøller står i skarp kontrast til den solbrune hud, der fortæller, at hun netop er hjemvendt fra en uges ferie fra jobbet som social- og sundhedshjælper.
- Jeg kan ikke stå med blod ude i beboernes lejligheder og stikke mig. Før skulle jeg tilbage til kontoret, hver gang, jeg skulle måle mit blodsukker. Nu kan jeg tage måleren i lommen og måle, når jeg går rundt, fortæller hun.
Før målte hun sit blodsukker ved at prikke sig i fingeren og sætte en dråbe blod på en strip, der blev målt i et blodsukkerapparat.
Store forskelle på tildeling
Lotte Elvton Nielsen har været en af de heldige. Hun fik sin første måler i 2017, men først da hun havde klaget over et afslag over ikke at kunne modtage en. I 2022 har hun fået en ny og bedre glukosemåler med alarmfunktion.
- Jeg havde meget ømme fingre fra at stikke mig 15-20 gange om dagen. Mine fingre var altid ømme, fortæller hun.
I 2022 søgte Diabetesforeningen aktindsigt hos landets 98 kommuner for at få viden om, hvor mange personer, der fik tildelt en måler.
- Vi lavede undersøgelsen, da vi fik et stigende antal henvendelser fra personer, der oplevede, at de ikke kunne få en måler eller at de fik den taget fra sig, fordi de flyttede fra en kommune til en anden, siger Claus Richter, adm. direktør for Diabetesforeningen.
Aktindsigten viser, at der er stor forskel på, hvor mange sensorbaserede glukosemålere, der bliver uddelt.
I nogle kommuner er det op til 90 procent af ansøgerne, der får den bevilliget. Andre landsdele ligger i den helt anden ende – herunder Nordjylland. I Thisted kommune har 50 ud af 96 ansøgere fået en bevilling. I Aalborg kommune er tallet på 0 ud af 179 ansøgere.
Mere livskvalitet og færre følgesygdomme
I Thisted fører Lotte Elvton Nielsen sensoren hen over den lille måler på armen, der efter et lille bip hurtigt viser tallet på hendes blodsukkerværdi.
- Hvis jeg skal ud at køre, så måler jeg mit blodsukker. Er det på vej op, kan jeg køre. Er det på vej ned, skal jeg spise lidt. Men den gør, at jeg hele tiden ved, om jeg har et jævnt blodsukker, siger hun.
En sensorbaseret glukosemåler kan betyde forøget livskvalitet for diabetespatienter, blandt andet fordi de er fri for at stikke sig. De oplever større tryghed, fordi blodsukkeret er godt og jævnt reguleret.
På længere sigt kan det være med til at hindre følgesygdomme som f.eks. blindhed, nyresvigt, benamputationer og hjertekarsygdomme.
Peter Gustenhoff, overlæge i Hormon- og stofskiftesygdomme ved Aalborg Universitetshospital supplerer:
- Det er klart vist, at sensorerne kan noget, hvis de bruges rigtigt. Den endelige undersøgelse med evidens foreligger ikke endnu, men vi formoder kraftigt, at i løbet af 10 år, er der sket en reduktion af følgesygdomme.
Så mange er ramt
I Danmark har 356.000 personer diabetes, heraf har 34.560 diabetes 1.
Patienter med diabetes 1, har brug for insulinbehandling, fordi de ikke selv kan producere det.
En mindre del af diabetes 2- patienterne har også brug for insulinbehandling, og det er særligt de diabetespatienter, der har brug for insulinbehandling, der kan have glæde af en sensor.
Der kan være en løsning på vej
"Sensorbaserede glukosemålere med alarm bør tilbydes i behandlingen af alle voksne patienter med type 1 diabetes. Den skal tilbydes i en ensartet national model for at sikre lige adgang til sensorteknologien."
Det er den anbefaling Behandlingsrådet er kommet frem til i marts 2023. Det er Danske Regioners bestyrelse, der har bedt deres eget Behandlingsråd om at lave vurderingen.
Behandlingsrådets formål er at være med til at målrette sundhedsvæsenets ressourcer, der skal give mest sundhed af bedste kvalitet for pengene.
- For første gang har vi fået en klokkeklar anbefaling, som samtidig anerkender, at sensorbaserede glukosemålere er en økonomisk gevinst, også i form af bedre livskvalitet.
- Det er et politisk Kinderæg, der kan lette presset på sundhedsvæsenet, sikre bedre liv for den enkelte og gøre op med geografisk ulighed, siger Claus Richter fra Diabetesforeningen begejstret.
Overlæge Peter Gustenhoff er enig:
- Rent lægefagligt er det en bedre løsning for patienterne. Og vi kan så bruge vores tid på at behandle i stedet for at skulle diskutere, hvem der skal have en sensor tildelt, siger han.
Prisen for sundhed
På tværs af regionerne arbejdes der nu på at finde en fælles model for implementering af sensorteknologien, herunder også afklaring af økonomien. Hos Region Nordjylland ses der med bekymring på budgettet.
- Vores økonomi i 2023 er udfordret. Der er iværksat handleplaner for at få økonomien i balance. Hvis regionen skal tilbyde glukosemålere til alle voksne patienter med type 1 diabetes, vil der være tale om et stort millionbeløb, siger Lina Hundebøll Jespersen, formand for Sundhedsudvalget i Region Nordjylland (V).
I anbefalingen fra Behandlingsrådet viser tallene, at målerne vil koste 141 millioner kr. på landsplan over en femårig periode.
Den økonomiske analyse forudser samtidig en fremtidig besparelse på 35.364 kr. pr patient ved brug af målerne.
- Patienterne skal uddannes forud for tildeling af en glukosemåler, for at den giver værdi for patienten. Vi har behov for medarbejdere til at løse den opgave, og det har også betydning for, hvor hurtigt implementeringen kan ske,” siger Lina Hundebøll.
I Thisted sidder Lotte Elvton Nielsen med måleren i hånden.
- Alle skal have tilbuddet om at få en, uanset hvor du bor i Danmark. Den er en kæmpe hjælp, siger hun.
Det forventes, at økonomien til glukosemålere i Region Nordjylland vil indgå i budgetforhandlingerne i 2024.
Denne artikel er blevet til i samarbejde med Rie Malling.
