Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny nordjysk forskning: Danskere vil redde liv som aldrig før

Foto: Region Nordjylland

Nye tal viser, at ved 79 pct. af alle hjertestop i Danmark er der personer, der træder til med førstehjælp, inden ambulancen ankommer. Det er fire gange så højt som i begyndelsen af dette årtusinde. Tallene offentliggøres netop i dag den 16. oktober på den international Hjertestarterdag. Arkivfoto

Danskernes vilje til at træde til i forbindelse med hjertestop vokser fortsat – det dokumenterer den store tilslutning til frivilligordninger med hjerteløbere og akuthjælpere, og nu viser helt nye tal fra nordjysk forsker bag Dansk Hjertestopregister, at flere end nogensinde før modtager hjertelungeredning inden ambulancens ankomst, hvilket kan have stor betydning for overlevelsen.

Nye tal viser, at ved 79 pct. af alle hjertestop i Danmark er der personer, der træder til med førstehjælp, inden ambulancen ankommer. Det er fire gange så højt som i begyndelsen af dette årtusinde.

Tallene offentliggøres netop i dag den 16. oktober på den international Hjertestarterdag.

- Udviklingen i den danske bystander-rate er vanvittig imponerende og uden sidestykke, hvis vi kigger internationalt. Vi befinder os nu i verdenseliten sammen med Norge og Sverige. Det er rigtig vigtigt, for vores nyeste tal fra Dansk Hjertestopregister viser, at hvis ingen træder til med genoplivning inden ambulancens ankomst, så overlever kun godt 6 pct. Men hvis der bliver trådt til med hjertemassage inden ambulancens ankomst, så overlever over dobbelt – ja, næsten tre gange – så mange. Vi ved også, at op mod 70 pct. af de personer, der stødes med en hjertestarter inden ambulancens ankomst, kan overleve. Derfor er dagens tal så glædelige, siger forskeren bag de nye tal fra Dansk Hjertestopregister, Kristian Bundgaard Ringgren, læge og forsker på Aalborg Universitetshospital.

Der er registreret 2.076 hjertestartere, hvoraf 1.362 svarende til 66 pct. er døgnåbne i Nordjylland. Grafik: Dansk Råd for Genoplivning

I løbet af de seneste to årtier er der i  Danmark sket en firedobling i andelen af hjertestop, hvor personer træder til før ambulancens ankomst.  Tilbage i 2001 havde vi i Danmark en såkaldt bystander-rate på 19 pct.  Det fik i 2004 Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden til at sætte et meget ambitiøst mål om at hæve bystander-raten til over 50 pct.

Vi ved også, at op mod 70 pct. af de personer, der stødes med en hjertestarter inden ambulancens ankomst, kan overleve. Derfor er dagens tal så glædelige

Kristian Bundgaard Ringgren, læge og forsker på Aalborg Universitetshospital

Dengang var målet mere ment som en vision end et egentligt opnåeligt mål, men allerede få år senere nåede Danmark forbi de 50 pct., og i dag offentliggør Dansk Hjertestopregister, at vi i Danmark nu har nået en bystander-rate på over 79 pct.  Det betyder, at der i otte ud af ti tilfælde er mennesker, der træder til for at hjælpe personen med hjertestop.

I dag er det international hjertestarterdag. Derfor har der flere steder i regionen været afholdt hjertestarterarrangementer, hvor borgerne kan lære, hvad de kan gøre, hvis de ser en person, der får hjertestop. Et af de arrangementer foregik i Østervrå. Her har man i halvandet år haft gavn af et særligt akuthjælper-korps, der kan rykke langt hurtigere ud end ambulancen.

Mange flere overlever hjertestop

I Danmark rammes årligt knapt 5.200 danskere af hjertestop uden for hospital. Det svarer til ca. 14 personer hver dag. Overlevelsen efter hjertestop uden for hospital er i dag ca. 16 pct., hvilket er fire gange højere end overlevelsen i 2001. Den høje overlevelse placerer Danmark i en helt særlig liga internationalt.

Når man sammenligner overlevelsen i Danmark med andre lande, er den bedste metode at sammenligne antal overlevere pr. 100.000 indbyggere. Det har forskerne bag Dansk Hjertestopregister gjort med de nye tal, og de viser, at vi på overlevelsen er langt foran vores nordiske naboer.

- Når vi kigger på overlevelsen pr. 100.000 indbyggere, bliver det tydeligt, at vi i Danmark har fået særligt godt styr på overlevelsen efter hjertestop. I Danmark overlever cirka 13 pr. 100.000 indbyggere. I Norge er det otte personer, der overlever, og i Sverige ligger landets bedste område på 11 overlevere, mens landsgennemsnittet er et godt stykke lavere. Der er mig bekendt heller ingen andre, der på nationalt niveau kan fremvise så høj en overlevelse. Danmark ligger i dag på samme niveau som King County omkring den amerikanske storby Seattle i USA, som hidtil har været førende på området. Men vi skal stadig forbedre os, og det skal vi selvfølgelig arbejde på, siger Kristian Bundgaard Ringgren.

Frivillige er stort potentiale

I Danmark findes der i dag en række akuthjælper- og hjerteløberordninger, og i foråret 2020 fik Danmark sin første landsdækkende hjerteløberordning, der nu er tæt på at runde 100.000 frivillige hjerteløbere i hele landet.

For professor Fredrik Folke, der er en af arkitekterne bag den landsdækkende ordning TrygFonden Hjerteløber, viser de nye tal fra Dansk Hjertestopregister en vej i forhold til det fortsatte arbejde med at øge overlevelsen efter hjertestop.

- Vi har i Danmark kæmpet lidt med at få de offentligt tilgængelige hjertestartere i brug ved hjertestop. I 2019 blev 11 pct. af de personer, der faldt om med hjertestop uden for hospital, stødt med en hjertestarter, inden ambulancen ankom. I det offentlige rum bliver der stødt med en hjertestarter i knap en fjerdedel af alle tilfælde, inden ambulancen kommer frem. Det er en meget positiv udvikling. Men i private hjem, hvor tre ud af fire hjertestop uden for hospital forekommer, stødes kun knap 7 pct. inden ambulancens ankomst. Det tal skal vi have forbedret, hvis vi for alvor skal skabe en yderligere positiv udvikling i overlevelsen efter hjertestop, siger Fredrik Folke.

Der er lige nu 20.500 registrerede hjertestartere i Danmark. Godt halvdelen af dem – 11.800 – er tilgængelige alle dage døgnet rundt.

TrygFonden opfordrer i anledning af Hjertestarterdagen 2020 alle, der ejer en hjertestarter, til at registrere den på det landsdækkende hjertestarternetværk og til at gøre hjertestarteren tilgængelig for alle døgnet og året rundt.

Når hjertestarterne er registrerede på hjertestarter.dk, kan vagtcentralerne se dem og henvise folk til den nærmeste hjertestarter, når de ringer 1-1-2. Desværre er det langt fra alle hjertestartere, som er registrerede på hjertestarter.dk. Grafik: Dansk Råd for Genoplivning

- Når man hænger en hjertestarter op, gør man det af et godt hjerte, og fordi man tænker, at den en dag kan være med til at redde liv. Men en hjertestarter gavner meget sjældent, hvis den hænger bag lås og slå, og derfor er vores opfordring til alle ejere af hjertestartere, at de skal placeres, så de er tilgængelige for alle i nærområdet hele døgnet – også de frivillige hjerteløbere. Det er også vigtigt at registrere hjertestarterne på hjertestarter.dk, så vagtcentralen kan se hjertestarteren og henvise til den, når en borger ringer 1-1-2 om hjertestop. Ligeledes vil det betyde, at hjerteløberne via Hjerteløber-appen kan blive guidet til hjertestarteren, når den skal bringes hen til et hjertestop, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

Alle kan redde liv

Hjertestarterdagen er en international begivenhed, der hvert år den 16. oktober i lande verden over sætter fokus på, at alle kan redde liv ved hjertestop. I Danmark er det Dansk Råd for Genoplivning, der sammen med TrygFonden står bag Hjertestarterdagen.

I forbindelse med Hjertestarterdagen i år lanceres tre korte trin, der gør det let at huske, hvordan man træder til ved hjertestop: ”Ring op, Tryk ned, Giv stød”.

- På Hjertestarterdagen er vi normalt til stede på gader og stræder over hele Danmark for at introducere børn og voksne til livreddende førstehjælp og brug af en hjertestarter. Det er vi også i år, men i mindre grad som følge af COVID-19. Til gengæld tilbyder Hjertestarterdagen i år gratis online-introduktioner af livreddende førstehjælp med hjertelungeredning og brug af hjertestarter i fokus. Det håber vi, at mange vil benytte sig af, så vi i fællesskab kan fortsætte den gode udvikling med overlevelsen efter hjertestop i Danmark, siger Lisbet Schønau, sekretariatschef i Dansk Råd for Genoplivning.

Hjertestarterdagen afholdes for 8. gang i Danmark og er en årlig tilbagevendende begivenhed, der markeres i hele verden. I Danmark er det Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden, som står bag.


Vindstød af orkanstyrke skræmmer ikke: - Vi er vant til blæst

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det kan være en god idé at sikre sin julepynt inden aftenens blæsevejr.

I landets nordligste kommuner har TV 2 Vejret udsendt et varsel om vindstød af orkanstyrke fra klokken 21 søndag aften og frem til mandag morgen klokken 6.

Det er det absolut højeste trin på Beaufortskalen, der inddeler vindens hastigheder i 12 trin. Orkan er det højeste med vind på 32 meter i sekundet. Det svarer til 117 kilometer i timen. Når det blæser så meget, kan det forårsage skader på bygninger.

Dagens varsling er dog ikke noget, der har givet anledning til at panderynker hos Nordjyllands Beredskab.

- Vi gør ikke noget særligt, vi følger blot situationen. For vi er vant til, at det blæser heroppe, og nordjyderne er gode til at sikre alt fra trampoliner til julepynt, lyder det fra Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

Julepynten sat fast med wirer

De vilde vindstød kommer på et tidspunkt, hvor gaderne i byerne er fyldt op med ting og sager, der skal sikre den gode stemning. For eksempel den lysende julepynt, som man finder i mange handelsbyer.

Og derfor giver blæsten da også handelschefen i Frederikshavn, Dan Kobberup, grund til at holde ekstra øje med de mange lys.

- Det er sat op efter alle kunstens regler af fagfolk, og de store ting er sat fast med wirer, forklarer han.

Så du er ikke nervøs for vindstød af orkanstyrke?

- Jo, det er jo ikke lige det, vi ønsker i december. Så hellere sne og frost, siger han.

Vejrforholdene betyder desuden også, at flere færgeafgange til og fra Hirtshals er aflyst. Det er også netop ud for Hirtshals og Skagen, at bølgerne bliver højest. Ifølge DMI bliver det fem til otte meters bølger, når det er værst. Som det fremgår af billedet herunder, er det primært langs vestkysten, at der kommer høje bølger.

Foto: DMI

Dertil kommer det, at vejret giver en øget vandstand langs veskysten både i Nordjylland og på Læsø. Omkring klokken 5 mandag morgen, kan den ifølge DMI's radar være forhøjet med op til 120 centimeter.

En lille formaning

Selvom Diana Sørensen er glad for, at nordjyderne oftest er gode til at sikre deres hjem inden blæsevejr, vil hun alligevel gerne komme med en opfordring til borgere i Hjørring og Frederikshavn Kommune inden søndag aften:

- Gå lige en tur i haven og se efter, om alt kan tåle vejret. Tjek, om der er en stor gren, der kan falde ned og ødelægge dit eller naboens skur eller drivhus, siger hun og tilføjer:

- Og har man julepynt hængt op udenfor, så tjek, at det sidder godt fast og ikke kan rive noget med ned.


Den travleste tid: Det vælter ind med kunder hos Jesper

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Denne weekend er en af de største for juletræssælgeren. Næste weekend er lidt af en joker.

Weekenden bliver for mange brugt på at slappe af og ordne de praktiske ting i hjemmet, inden en ny uge begynder. Men sådan er det ikke hos Jesper Tøttrup på Mellemgård.

Han har rygende travlt denne weekend. For han sælger juletræer, og det er netop denne weekend, at forventer at handle allermest.

- Lørdag solgte jeg 120 træer, og normalt er det sådan, at lørdag er en indikation på, hvordan søndagen bliver. Søndag er altid større og de seneste år har jeg solgt det dobbelte om søndagen, siger Jesper Tøttrup, mens han går rundt i plantagen.

Da TV2 Nord fanger ham på telefon søndag formiddag, er der allerede fyldt med folk, der er ude for at finde det perfekte juletræ.

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Usikker på udfaldet af næste weekend

Juletræssælgeren havde egentlig frygtet at søndagens dårlige vejr, ville skræmme kunderne væk, men det er der altså intet, der tyder på. Der er også nok at lave for børnefamilierne - for foruden at fælde juletræer, er der en lille butik med julepynt og dekorationer, et krearum til børn og selvfølgelig mulighed for at spise æbleskiver og drikke varm kakao.

- Vi tager en god pris for vores træer, men vi går også op i, at vi giver folk en god oplevelse, siger han.

Prisen for et af hans juletræer er 170 kroner per meter, det bliver altså typisk 330-340 kroner for et træ. Og han sælger både Normannsgran, rødgran og Nobelis.

Det er netop nu - i de to sidste weekender inden jul, at han plejer at sælge mest.

Alligevel er han en smule usikker på næste weekend.

- Det er så tæt op ad jul, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente. Men jeg har hørt de andre juletræsproducenter ad og flere af dem forventer en stor weekend alligevel, forklarer han.

Over hele sæsonen sælger han mellem 1200-1500 træer. Indtil videre sælger han hvert år flere træer end det forrige.


Patienter skal vente i månedsvis på hjælp: - De har simpelthen så ondt

Foto: Jakob Fenger / TV MIDTVEST

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Patienter i Thy og på Mors med kroniske lidelser risikerer at skulle vente i månedsvis på at blive røntgenfotograferet eller scannet.

Ventetider på op mod fem måneder for en røntgenundersøgelse eller scanning er helt uacceptabelt.

Så kontant er udmeldingen fra Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, efter hun er blevet gjort bekendt med meget lange ventetider for foreningens 800 medlemmer i Thy og på Mors.

En stor del af dem er frustrerede over, at de må vente mange måneder, hvis de skal røntgenfotograferes eller scannes. Det fortæller kredsformand Lone Pedersen fra Koldby.

- I så lang en periode kan der ske en stor forværring af deres sygdom, hvis ikke de kommer hurtigt afsted, siger Lone Pedersen.

Ud af regionen

I stedet for undersøgelser på Aalborg Universitetshospital i Thisted bliver de gigtsyge henvist til blandt andet Skive og Holstebro. Dermed skal de køre ud af regionen.

- Jeg har kendskab til medlemmer, der bor i Hanstholm, og som siger nej til at køre til Skive eller Holstebro. De har simpelthen ikke kræfter til at sidde i en bus eller en bil, og må vente fem måneder på røntgen i Thisted, fortsætter Lone Pedersen.

Gigtpatienterne i Thy og Mors har mødt udfordringen over en længere periode, og det belaster i høj grad deres psyke, siger kredsformanden.

- Det betyder, at deres sociale liv går i stå. De kan ikke komme ud blandt andre mennesker, fordi de simpelthen har så ondt, samtidig med at de bliver kede af, at de ikke kan blive behandlet, siger hun.

Generelt er der på landsplan lange ventetider på røntgen og scanning. Men Region Nordjylland skiller sig ud, mener Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.

- Ventetider på en røntgenundersøgelse på op til et halvt år er jo bare starten af et behandlingsforløb. Det vil sige, at Region Nordjylland er langt, langt fra at overholde behandlingsgarantien. Og det er helt uacceptabelt set fra patientens perspektiv, siger direktøren.

Formanden for det ansvarlige politiske udvalg i den Region Nordjylland, Lina Hundebøll Jespersen fra Venstre, er også langt fra tilfreds med situationen.

- Selvom vi ved, at området er hårdt belastet, så ved vi godt, at borgerne i Thy og på Mors har langt til behandling, så det er vigtigt, at vi forfølger det her, siger udvalgsformanden.

Hvad kan I gøre politisk for at komme de frustrerede gigtpatienter i møde?

- Vi kan blive ved med at sætte fokus på det og forfølge, at ventetiderne bliver sat ned, siger Lena Hundebøll Jespersen.

Ikke begejstret 

Et andet regionsrådsmedlem, Anny Winther fra Venstre, er heller ikke begejstret for de dystre tal.

- Jeg synes, der er noget vi skal have hanket op i. Derfor vil jeg stille spørgsmål til regionsrådet, så vi kan få opklaret, hvad der er årsagen til de lange ventelister, siger hun til TV MIDTVEST.

Og kredsformanden for Gigtforeningen Thy-Mors synes kun det kan gå for langsomt med at få de månedlange ventelister bragt ned.

- Det kan føre til en menneskelig tragedie, at man ikke bliver behandlet indenfor den tid, det skal være, siger Lone Pedersen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

AaB’s Kasper Jørgensen har aldrig lagt skjul på, at han hader at spille kamp på kunstgræsbaner.

Især på Silkeborgs kunstgræsbane, som går for at være den 'hurtigste' i Danmark.

Og efter AaB’s 1-1 kamp på selvsamme bane tilbage i oktober måned sagde samme Kasper Jørgensen lige efter kampen, at 'det er noget lort at spille på'.

Men Kasper Jørgensen må dog finde sig i lige nu at træne på AaBs nyanlagte kunstgræsbane på anlægget i Øster Uttrup, da græsbanerne er lukket ned for i år - men det er han helt indforstået med.

Og for en uge siden var Kasper Jørgensen og AaB tilbage på Danmarks hurtigste bane i Silkeborg, hvor de spillede 2-2 i den første af to kvartfinaler i dette års pokalturnering.

Mandag klokken 19.00 spilles returkampen på Aalborg Portland Parks grønsvær, og det glæder Kasper Jørgensen sig til. Først og fremmest, fordi kampen er på græs, og det, mener Kasper Jørgensen, er en klar fordel for AaB, fordi Silkeborg ikke kan få gang i deres hurtige kombinationsspil, som de er kendt for på kunstgræsbanen i Silkeborg. 

Brændte selv

På spørgsmålet om man helt burde forbyde at spille 3F superligakampe på kunstgræs, trækker Kasper Jørgensen på smilebåndet.

- Det skal jeg ikke kloge mig på, men jeg er klart mere til græs end kunst. 

Mandag gælder det en plads i semifinalen, hvor der skal findes en vinder.

Ultimativt kan kampen ende i en straffesparkskonkurrence, og derfor sluttede gårsdagens træning med intern straffesparks konkurrence, som træner Menno Van Dam bad os om ikke at filme.

Man skulle jo nødig afsløre, hvilke fem spillere der i givet fald skal sparke for hjemmeholdet.

Om det var kunstgræsbanens skyld, at netop Kasper Jørgensen misbrugte sit spark, da han til stor morskab for de øvrige spillere gled og sparkede bolden langt over målet, skal vi lade være usagt. 

Vinderen af mandagens kvartfinale går videre til en semifinale, som først spilles i 2025. Selve finalen spilles Kristi Himmelfartsdag 2025, og ikke i Parken på Nationalstadionet som man plejer. Den er i stedet henlagt til Brøndby Stadion.

Mandagens kamp kan ses direkte på Viaplay.


Frivillige står for julehjælpen: - Det er en ære

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Projekt Kirke i Nordjylland har i år haft rekord-mange ansøgere, og de uddeler i omegnen af 1600 julehjælpsposer.

Julen handler for mange nordjyder om den brune sovs, de sprøde flæskesvær og brune kartofler.

Men for mange andre er det slet ikke en mulighed. For fjerde år i træk stiger antallet af julehjælpsansøgninger til støtteorganisationer som Mødrehjælpen, Blå Kors og Projekt Kirke.

- Vi kan se en helt tydelig stigning. Vi kan se det på, hvor tidligt folk ansøger og det klare antal af folk, der søger. Der er flere, vi må afvise, lyder det fra Projekt Kirkes lokale koordinator i Hjørring, Vibeke Frandsen Lundorf.

David Lundager har taget sine to børn med til at hjælpe med julehjælpen.

En af de frivillige på stedet, David Lundager, sætter en ære i at møde op og hjælpe med at afvikle Projekt Kirkes dag for julehjælp.

- Det betyder meget for mig at få lov at være en del af det her. Man får lov at se alle de mange mennesker, som det her har så stor en betydning for. Det er en ære, siger David Lundager.

Se det hele indslaget om julehjælpen her:

En kurv med alt godt til julebordet- og juletræet.

I Projekt Kirkes julepose er der alt godt til juleaften, så familierne ikke skal stå med tomme tallerkener, og så er der også gaver til børnene.

- Det er mennesker, som kan have svært ved at få en jul til at køre rundt, som vi andre kan være vant til det. De får virkelig gavn af det her, siger Carsten Jensen, præst i Projekt Kirke i Hjørring.

Det gode eksempel

For David Lundager handler det ikke bare om, at han gerne vil hjælpe. Til uddelingen har han nemlig taget sine børn med, så de også lærer af det.

- Jeg synes, det er rigtig vigtigt at starte med mine egne børn, så de lærer, at det med at kunne hjælpe andre, der måske ikke har samme ressourcer og muligheder, det er rigtig vigtigt, lyder det fra faren til Levi og Mathi.