Nyt makkerpar med i ”Er Der Nogen?”: - Jeg har allerede mareridt over, hvad der skal ske

Mikkel Egelund og Nicolai Sund får selskab af Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre, der står bag populær podcast, når niende sæson af ”Er Der Nogen?” optages i efteråret.

Sæson efter sæson har Nicolai Sund og Mikkel Egelund undersøgt, om der er mere mellem himmel og jord. Nu teamer de op med Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre i jagten på beviser på spøgelser og andre overnaturlige fænomener.

Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre danner par både privat og professionelt, og sammen står de bag den populære podcast ”Den Hvide Dame”. De glæder sig til at undersøge hjemsøgte steder i nattemørket.

- Vi har begravet hinanden, og jeg er blevet smækket inde i et ligskab, så jeg tænker, at I nok skal få nogle gode oplevelser, siger Nicolai Sund med et grin til Kasper og Trine.
- Vi har begravet hinanden, og jeg er blevet smækket inde i et ligskab, så jeg tænker, at I nok skal få nogle gode oplevelser, siger Nicolai Sund med et grin til Kasper og Trine.
Foto: Michael Guldbrandt Brønnum

- Jeg er lidt nervøs, men det bliver godt at komme væk fra skrivebordet og mærke det på egen krop, siger Kasper Le Fevre.

I "Den Hvide Dame" fortæller Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre om spøgelser og genfærd, der hjemsøger herregårde og slotte. 

- Vi har siddet bag skrivebordet og researchet til podcasten, men vi har aldrig selv været på spøgelsesjagt. Jeg kan godt allerede nu have mareridt over, hvad der skal ske, siger Trine Gadeberg.

Første kvinde på holdet

I begyndelsen bestod ”Er Der Nogen?”-holdet af fire medlemmer, da også Morten Nielsen og Mathias Dokkedal var en del af holdet.

Se første afsnit af sæson 1 her:

"Er Der Nogen?" rullede over skærmen for første gang i 2015.

Mikkel Egelund og Nicolai Sund glæder sig til igen at få følgeskab.

- Det bliver spændende at få nye øjne på, som er inden for samme felt, og som er friske på at prøve noget af, siger Mikkel Egelund.

Han er især glad for, at der nu er en kvinde med på holdet.

- Rigtig mange spøgelser er faktisk kvinder, og jeg tror, der åbner sig en ny dør i forhold til at få kontakt til spøgelserne, når Trine er med, siger han.

Fordel at være flere

I den nye sæson udvælger hvert par to hjemsøgte steder, som alle fire så undersøger sammen. Allerede inden optagelserne er begyndt, er der store forventninger til den kommende sæson.

- For mig vil et højdepunkt være at fange et bevis på kamera, siger Kasper Le Fevre.

Er Der Nogen
Foto: Thomas Kollerup

Nicolai Sund tror på, at det bliver en fordel at være flere i mørket.

- Man siger, at spøgelserne lever af vores frygt. Min og Mikkels frygt er stor, men fordi Trine og Kasper aldrig har været på spøgelsesjagt, får vi meget mere frygt med i det, siger han.

Første afsnit af sæson ni kommer til november, og det hele skydes i gang med en spøgelsesjagt, der sendes direkte på TV2 Nord Salto, tv2nord.dk, i TV2 Nords app og på Facebook.

Se første afsnit i ottende sæson af "Er Der Nogen?" herunder - og klik her for at finde alle sæsoner.


Seneste nyt

fra Nordjylland