De seneste år er der kommet stort fokus på kvinder, der er udsat for vold. Men faktisk lever også mange mænd med psykisk og fysisk vold begået af deres kæreste eller et familiemedlem. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mange mænd bliver udsat for vold af deres kæreste – men de får ikke den rette hjælp

Hvert år flygter 400 mænd på et krisecenter eller herberg for at slippe væk fra den vold, de oplever i hjemmet. Men loven sikrer ikke mændene nok beskyttelse, mener Mandecentret Aalborg.

Hun kradser og bider ham og skubber ham ned ad trappen. Hun snitter ham med en kniv eller saks – og forbyder ham at se sin familie og venner. Hun vil vide præcis, hvor han kører hen. Og så ydmyger hun ham foran andre.

Fortællingerne om vold mod mænd er mange, oplever landets krisecentre for mænd. Men ofte er volden forbundet med tabu, og derfor tøver mange mænd med at anmelde den og søge hjælp.

'Jeg skal være sej, fordi jeg er en mand’. Sådan tænker mange mænd og er bange for at blive opfattet, som om de piver

Rikke Marie Underbjerg, forstander, Mandecentret Aalborg

Først nu bliver der med en ny rapport fra foreningen Lev Uden Vold sat tal på, hvor mange mænd der må søge væk fra deres hjem, fordi de bliver udsat for vold af enten deres nuværende partner, ekspartner eller et familiemedlem.

På landsplan gælder det for omkring 400 mænd. I Nordjylland tager Mandecentret Aalborg imod mændene.

- De er endt i samme voldsspiral som kvinder, der rammes af vold i hjemmet: Det starter med social kontrol og bliver så til en dysfunktionalitet og psykisk vold – og så eskalerer det derfra. For når manden ’accepterer’ dén vold, går det over til at blive fysisk, fortæller forstander Rikke Marie Underbjerg.

Tarzan-syndrom spænder ben

På Mandecentret i Aalborg har man oplevet en stor stigning i antallet af voldsramte mænd. I 2021 tog man imod 291 mænd. Det er knap 60 procent flere end året før – i 2020 havde 182 nordjyske mænd brug for hjælp.

En anden aktuel, landsdækkende undersøgelse bekræfter de dystre tal. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har for Mary Fonden lavet en rundspørge blandt danskerne, der viser, at mere end halvdelen (57 procent) af de adspurgte har et personligt kendskab til partnervold.

Enten fordi de selv er ofret, gerningsmanden eller er tæt på én, der oplever det.

Og her har 12 procent af mændene været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel partnervold mindst én gang siden 15-årsalderen. For kvinder er tallet 29 procent.

Men mændenes tal er i virkeligheden endnu højere, vurderer Mandecentret Aalborg. Fordi det er et stort tabu for mændene at indrømme, hvis de bliver tæsket, ydmyget og forfulgt.

- De føler sig krænket, men de accepterer det og taler ikke om det. Manden står meget ensomt tilbage med det, de taler ikke med vennerne om det, så de får ikke den spejling, hvor andre siger til dem: Du skal ud af det her. Men det rammer mændene lige så meget som kvinderne. De snakker bare ikke om det, fortæller forstander Rikke Marie Underbjerg.

Hun møder især ’Tarzan-komplekset’ hos mange af de mænd, der søger hjælp på hendes center.

- Tarzan-komplekset handler om, at ’jeg skal være sej, fordi jeg er en mand’, så de har selv fordomme omkring, at en rigtig mand ikke piver. De skal være ham, der har styr på det, men når de så mister kontrollen ved at blive udsat for vold, kan de ikke rumme det og ender i selvmordstanker. ’Jeg kan ikke handle på at ændre min situation – så kan jeg i det mindste handle på mit eget selvmord’, fortæller Rikke Marie Underbjerg om mændenes tankegang.

Center mangler redskaber for at kunne hjælpe

Rent lovgivningsmæssigt har voldsudsatte mænd og kvinder forskellige rettigheder alene i kraft af deres køn.

Mænd får hjælp på landets krisecentre og herberger via Servicelovens § 110. Den fokuserer primært på at finde en bolig til manden, for den er oprindeligt designet til hjemløse mænd. Men et nyt hjem er sjældent førsteprioritet for en mand i krise.

- Lovgivningsmæssigt er det lejligheden først, men følelserne burde komme før. Mange af de mænd som vi møder har brug for et koordineret forløb med en psykolog og sagsbehandler – ligesom kvinderne får det, mener forstanderen på Mandecentret Aalborg.

Det rammer mændene lige så meget som kvinderne. De snakker bare ikke om det

Rikke Marie Underbjerg, forstander, Mandecentret Aalborg

Kvinder, der udsættes for vold i hjemmet, får hjælp efter Servicelovens § 109. Den giver dem ophold på et krisecenter sammen med deres børn, hvor de kan få psykologhjælp og koordineret støtte til bl.a. bolig, økonomi, arbejde, skole, daginstitutioner og sundhedsvæsen.

Men står det til landets krisecentre, gav Social- og Ældreministeriet dem lov til at bruge samme paragraf til mændene.

- For os er det vigtigste at der sker en principiel anerkendelse og ligestilling af mænd og kvinders voldsudsathed i lovgivningen, og det skal gerne ske nu. Vold i hjemmet er og skal altid være forkert – uanset om det er manden eller kvinden, der er udøver eller udsat. Ved at anerkende mændenes behov for hjælp i lovgivningen sender vi også mænd et signal om at det er okay at indrømme, at de bliver udsat for vold, siger Rikke Marie Underbjerg – og sender en opfordring til Social- og Ældreministeriet:

Vi forventer at den nye viden, som er bestilt af social- og ældreministeriet og udført af Lev Uden Vold er vidensgrundlag nok til at få en afslutning på den diskrimination vi oplever i lovgivningen lige nu. 

Udvalgte resultater fra undersøgelsen

  • Undersøgelsen estimerer, at omkring 400 mænd årligt tager ophold på herberger og mandekrisecentre som følge af at have været udsat for vold i nære relationer. I alt 305 mænd har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.

  • Foruden de 39 mænd, hvor volden er årsag til deres ophold, er der yderligere 113 mænd, der angiver, at de har været udsat for handlinger, der kan defineres som vold i nære relationer.

  • Tager vi højde for overrepræsentationen af tilbud, der har fokus på vold i nære relationer, svarer dette til, at 46 procent. af mænd, indskrevet på herberger eller mandekrisecentre har været udsat for vold i nære relationer det seneste år.

  • Ser vi på de mænd, der angiver, at de har været udsat for vold i nære relationer, så har 94 procent. af dem været udsat for psykiske voldshandlinger, 43 procent har været udsat for fysiske voldshandlinger og 22 pct. været udsat for seksualiserede voldshandlinger.

  • Gennemsnitsalderen for de voldsudsatte mænd er signifikant lavere end for de øvrige mænd på botilbuddene. For mænd, som angiver vold som en årsag til opholdet, er gennemsnitsalderen 36 år. For de mænd, der ikke har været udsat for vold, er gennemsnitsalderen 44 år.

Kilde: Lev Uden Vold


Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Ny bydel i nordjysk by skaber stadig bekymring

Nu indkalder Rebild Kommune til et dialogmøde for at få bekymringerne afklaret.

- Når jeg ser de her planer, så tænker jeg, der er tale om et mini City Syd.

Sådan lyder ordene fra Jeppe Hjelm Pedersen, der er medlem af Skørping Erhvervsforening og talsperson for en række lokale, der er bekymrede over en ny strukturplan, som Rebild Kommune netop har haft i høring.

Tidligere kunne TV2 Nord fortælle, at et bydelscenter i et nyt boligområde i Støvring syd med nem adgang til motorvejen, skabte bekymring hos det lokale erhvervsliv.

Nu er høringsperioden afsluttet, og ifølge nogle af svarene, som Jeppe Hjelm Pedersen har delt med TV2 Nord, er Skørping Erhvervsforening ikke ene om bekymringerne.

Strukturplanen ligger op til at opføre 1400 nye boliger, som vil afstedkomme cirka 3000 nye borgere i byen. Derudover indeholder byudviklingen planer om et bydelscenter, som er det, der har fået de lokale i Støvring og Skørping op af stolen.

Erhvervsforeningen er bekymret for, om Rebild Kommune vil anlægge et bydelscenter med mange dagligvarebutikker og andet detailhandel, som så vil betyde, at handlen fra midtbyerne i Støvring og Skørping forsvinder. Det er planen, at bydelscenter-området syd for Støvring skal være 27 hektar, svarende til 270.000 kvadratmeter.

- Så lukker vi midtbyerne, for så vil specialbutikkerne og lignende heller være placeret der. Og der er i min optik ikke grund til at lave byudvikling i midtbyen, hvis man åbner noget nyt syd på, som rykker folk derud, fortæller Jeppe Hjelm Pedersen.

Jesper Greth, borgmester i Rebild Kommune, har indkaldt erhvervsforeningen til et dialogmøde. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Kommune maner til ro

Rebild Kommune kan dog ikke genkende billedet af, at bydelscentret kan blive forvandlet til et mini City Syd.

- Der er ikke engang truffet en politisk beslutning om, hvad der skal ske derude. Men ifølge lovgivningen, så er det slet ikke muligt at lave noget, der minder om City Syd - hvis vi ville. Så det kommer ikke til at ske, det kan jeg garantere, siger Jesper Greth, der er borgmester i Rebild Kommune (Venstre).

Skørping Erhvervsforening sendte tidligere et brev til kommunen om deres bekymring. Og svaret fra kommunen forklarede også, at der ikke er tale om et storcenter.

Er det ikke svar nok for jer?

- Nej, for det indikerer, at vi har misforstået noget, men jo længere nede i processen vi kommer, jo mere tydeligt synes jeg, det er, at vi ikke har misforstået noget, siger Jeppe Hjelm Pedersen.

- Selvom der er udlagt 27 hektar til bydelscenter, så står der i loven, at vi ikke kan bruge mere end 3000 kvadratmeter på detailhandel, hvis det var det, vi ville, og det tror jeg ikke engang vi vil, siger Jesper Greth.

Ifølge Jeppe Hjelm Pedersen har foreningen ikke noget imod, at det nye område får deres egen dagligvarebutik. Han er dog stadig bekymret for, om området på sigt ville kunne udlægges til endnu flere butikker, fordi rammerne ikke er fastsat.

- Vi er slet ikke imod udviklingsplanerne og boligområderne. Men vi har svært nok ved at fastholde detailhandel i midtbyerne, så vi er nødt til at få skrevet ind, at det er fint med én dagligvarebutik, for det ville vi snildt kunne leve med, siger Jeppe Hjelm Pedersen.

Læs hele interviewet med borgmesteren

Ifølge borgmester Jesper Greth er arbejdet omkring en ny strukturplan for området syd for Støvring noget af det største, de har arbejdet med i kommunen - og nødvendigt, hvis de skal tilgodese de mange tilflyttere, der vrimler til området.

Ifølge Jesper Greth har de derfor også gjort sig umage med strukturplanen.

Kan du forstår bekymringen fra erhvervsforeningen?

Bekymringen skal man ikke tage fra folk, og hvis der er folk, der er bekymrede, så skal vi tage en snak om det. Hele strukturplanen er en helt ny bydel i Støvring, som kommer til, når den er færdig, at indeholde cirka 3000 borgere. Vi forsøger faktisk at gøre os umage med at lave en bydel, som er gennemtænkt.

Af den årsag er vi ved at kigge på, hvordan strukturen skal være. Vi har udlagt et område til det, vi kalder offentlige formål, som i fagsprog bliver kaldt et bydelscenter. I det område skal vi have placeret en ny skole, der kommer formentlig idrætsfaciliteter og andre funktioner, der skal til, for at understøtte så stor en bydel. Det er jo lige så stor en bydel, som der er borgere i Skørping.

Vi har bedt om, at der bliver lavet en trafikanalyse, så vi kan se, hvordan trafikafviklingen bliver. Samtidig har vi bedt om at få en detailanalyse, som skal spille ind i, hvordan så stor en del af byen kommer til at påvirke detailhandlen. Men selvom der er udlagt 27 hektar til offentlig formål, så siger loven, med den størrelse vi har, at det kun er de 3000 kvadratmeter, der må udlægges til detailhandel, hvis det var det, vi ville. Men det er der ikke truffet nogen beslutning om.

Det er det, vi har bedt om at få en analyse og masser data på, netop hvordan det vil påvirke det eksisterende detailhandel - og hvad borgerne har af blik på handel i det hele taget, så vi kan tage en politisk beslutning på et oplyst grundlag.

Så den her lokale gruppe skal ikke være bekymret for, at der pludselig bliver et butikcenter i Støvring Syd?

Det skaber lovgivningen ikke engang mulighed for. Mig bekendt er City Syd 150.000 kvadratmeter, og det der lovgivningsmæssigt er mulighed for derude, er maksimalt 3000 kvadratmeter, og det tror jeg ikke engang det bliver, hvis det bliver - det har vi slet ikke truffet beslutning om endnu.

De her bekymringer om strukturplanen, og den dialog, der har været indtil videre, hvad tænker du om, der har været så meget forvirring omkring det?

Vi har gjort os umage for at lave en involverende og inddragende proces. Til forskel fra tidligere, hvor jeg godt vil erkende, når man har udviklet nogle byområder, så har der måske været lidt knopskydninger, hvor man har lavet lidt hist og pist. Her forsøger vi faktisk at gøre os umage med at lave en strukturplan, der hænger sammen i sammenhæng med det eksisterende. Men vi har selvfølgelig sendt sådan nogle planer ud i høring, vi har haft workshop og borgermøder, hvor vi har inviteret indenfor, så vi synes, vi har gjort os umage - og mange er mødt op, og der er kommet mange høringssvar, og det er vi ved at sætte sammen.

Kan du forstå, de råber op nu?

Helt sikkert. Når vi laver en høringsproces som her, så håber vi, folk kommer op af stolene og giver deres besyv med.

Det er ekstremt positivt, at der er så mange, der har ønsket at forholde sig til det. At vi får nogle kommentarer og bemærkninger, som vi kan tage med ind, det er positivt, og det er det, vi ønsker. Vi vil gerne have de vinkler, for vi kan ikke som politikere tænke det samme som hele kommunen.

Indkalder til møde

Rebild Kommune har tidligere indrømmet, at de har haft dårlig kommunikation omkring bydelscentret. Nu indkalder de alle parter til et dialogmøde for at komme misforståelserne og bekymringerne til livs.

- Der er noget, der indikerer, at når vi skriver sammen, så fungerer det ikke. Så nu sætter vi os ned, og får en drøftelse og lægger øre til, hvad deres bekymring er, og jeg håber, de går klogere derfra, siger Jesper Greth.

Får I ikke jeres ønske opfyldt nu?

- Det kan man godt sige. Og vi har også takket ja, og jeg er spændt på, hvad vi skal høre, hvis jeg skal være helt ærlig, siger Jeppe Hjelm Pedersen.

Der er dialogmøde om sagen den 9. oktober.

 


TV2 Nord tog på tranejagt: Så skete det uventede

En særlig og sjældent langbenet gæst er netop nu på besøg i Nordjylland. Det er nemlig få dage siden, at den store fugl prærietranen blev spottet mellem Thisted og Fjerritslev.

TV2 Nord var derfor taget på udkig efter den sjældne trane, der kun er set tre gange tidligere i Danmark.

- Det går overraskende godt, for vi har lige spottet den her sjældne trane. Der har lige været en turistbus med en hel masse folk, der ville se den. De gik lige, inden vi gik live, og så kom tranen, lyder det fra TV2 Nords reporter Caroline Monin.

Det var ikke TV2 Nords reporter, der spottede tranen, men derimod ornitolog Jørgen Peter Kjeldsen.

- Det er altid sjovt at se en sjælden fugl, lyder det fra Jørgen Peter Kjeldsen.

- Den er kommet herover på en eller anden måde ved at blive blæst over havet, og så føler den sig selvfølgelig lidt alene. Det er en af bare to prærietraner, der opholder sig i Europa for tiden.

Se hele live-indslaget herunder:

Tranen har dog fundet andre fugle, der minder om den selv. Den har nemlig slået følge med Danmarks egne traner, og de har så fået den daglige rutine med at overnatte på Bygholmvejle, og så flyver de i dagtimerne østpå, oplyser ornitologen yderligere.

Hans bud er, at det er femte gang, han ser tranen, mens den har været i landet i denne omgang.

Ornitologen fortæller samtidig om tranen, at den har det fint i Danmark, hvor den lever på samme vis som landets andre traner, mens den er på besøg.

Første gang prærietranen blev set i Danmark var i 2021, og der var Jørgen Peter Kjeldsen også en af iagttagerne.


Arkivfoto. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forrygende anden halvleg sikrer Aalborg CL-sejr

Aalborg Håndbold startede onsdag deres kampagne i Champions League.

I sidste sæson var Aalborg Håndbold det næstbedste hold i den største europæiske håndboldturnering for klubhold, da klubben blev nummer to i Champions League efter at være blevet besejret af mægtige Barcelona med 31-30 i finalen.

Onsdag startede den lange kamp mod at tage det sidste skridt i Champions League, da Nantes fra Frankrig kom på besøg i Sparekassen Danmark Arena i Gigantium i Aalborg.

Op til opgøret måtte Aalborg Håndbold desværre meddele, at den store målmandsprofil Niklas Landin står foran en skadespause op til en måned.

Derfor havde Aalborg Håndbold blandt andet en 19-årig målmand i Tobias Bugge med i truppen til dagens opgør foruden de mange store stjerner, der også er i truppen.

I en totalt udsolgt Sparekassen Danmark Arena med fantastisk opbakning fra det trofaste og modne publikum startede Aalborg Håndbolds stjerner ikke som lyn og torden.

De to hold fulgtes dog pænt ad, men to Aalborg-udvisninger kostede, og med fem minutter igen af første halvleg kom gæsterne foran med 15-12.

Aalborg kom dog tilbage og Thomas Arnoldsen sluttede første halvleg med at score på direkte frikast til vild jubel fra hjemmeholdets tilskuere.

Og så var Aalborg kun bagud med 16-17 efter de første 30 minutter.

Fabian Norsten i Aalborg-målet havde blandt andet flere store redninger i første halvleg i Niklas Landins fravær, men i den anden misbrugte Aalborg-spillerne alt for mange åbne målchancer.

Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Fremragende anden halvleg

I anden halvleg levede Aalborg Håndbold i den grad op til favoritværdigheden, hvor holdet hurtigt bragte sig foran med to mål.

Den føring blev øget til 29-23 efter 14 minutter. Fabian Norsten blev ved med at tage sig af de franske skytter, og det lignede afgørelsen.

Aalborg Håndbold manglede profilerne Møllgaard, Landin og Hoxer, og hvis man havde bekymringer på grund af det som fan, så blev de gjort til skamme.

Andre tog bare over.

Især en stærkt spillende Thomas Arnoldsen blev kåret til kampens spiller og topscorer med 11 mål, hvor han også bidrog godt i forsvaret.

Svenske Jack Thurin fulgte også godt op med seks mål, og så selvfølgelig Fabian Norsten stod en fremragende kamp i Aalborg-målet.

En stærk anden halvleg sikrede en flot første sejr i gruppespillet over de franske vicemestre fra Nantes, og sejren lød på hele 38-31.

Den 19-årige målmand Tobias Bugge fik ikke debut, og det er ikke sikkert, at han får lov til at være andenmålmand så længe endnu.

Tidligere på dagen sagde Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen til TV2 Nord, at klubben muligvis er på udkig efter en målmand med Niklas Landins skade i baghovedet, og der er blevet hvisket lidt i krogene om en vis herre ved navn Mikael Aggefors, der tidligere har vogtet Aalborg-målet.

Han er pensioneret, men mon ikke at det er en mulighed, Aalborg trods alt overvejer.


Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Bænket Superliga-profil inspireres af Lewandowski og Ronaldo

- Jeg har virkelig kæmpet med at finde mig til rette, siden jeg kom tilbage, lyder det ærligt.

AaB har scoret lige nøjagtig nul mål i de seneste tre opgør i Superligaen.

Men på bænken har de en tidligere Superliga-topscorer.

Han scorede to mål på kunstgræsset på Fyn, da AaB i en landskampsdecimeret udgave bankede Morud 7-0 i pokalturneringen.

Nicklas Helenius skriger på muligheden og mener selv, han er klar, når AaB fredag har et tidligt nøgleopgør mod Lyngby, der har et point færre end de nordjyske oprykkere.

- Til træning viser jeg, hvad jeg kan. Det føler jeg sgu næsten altid, jeg har gjort i min karriere. Jeg er ikke i tvivl om, jeg stadig kan levere, lyder det fra 33-årige Helenius.

Fra bænk til bane har oftest været vejen for Helenius denne sæson. Foto: Ernst Van Norde / Ritzau Scanpix

Bagerst i køen

Svenstrup-drengen siger, at han har kæmpet med at finde sig til rette, siden han forrige vinter startede sit tredje AaB-ophold.

Dengang blev han hentet som redningsmand til Nordens Paris sammen med Rasmus Thelander.

Operationen mislykkedes. I dag er Thelander og flere andre væk. Helenius er der stadig, men hidtil har John Iredale stået foran.

Mål har australieren dog ikke scoret, og i øjeblikket er han fraværende, fordi han så sent som tirsdag var på bænken for Australiens landshold mod Indonesien, men om det åbner døren for Helenius, tør han ikke sige:

- Som du siger, har vi haft svært ved at score de sidste tre kampe. Jeg er klar til det, når de er klar. Imens vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at støtte dem omkring mig og vise dem tillid, og at de kan stole på mig. Andet kan jeg ikke gøre, pointerer angriberen.

Ny mening

Han har brugt tiden på bænken på at komme i fuld vigør, efter foråret blev spoleret af skader. Samtidig har den tidligere Aston Villa-angriber fundet et ny mening med fodboldtilværelsen, siger han.

- Jeg bruger mere tid på mine holdkammerater end mig selv, og det har faktisk givet mig noget mere frihed. Jeg vil nyde det. Jeg ved godt, jeg ikke har mange år tilbage, understreger den 33-årige.

Selvom der under stort postyr blev ændret i anfører-sammensætningen før sæsonen, hvor unge og relativt nytilkomne Mathias Jørgensen og Melker Widell blev anfører og viceanfører, føler Helenius sig med egne ord ”vellidt og respekteret” blandt holdkammeraterne.

- Og det vil jeg gerne give tilbage.

Sjælden race

Han smiler selv, da han bliver forholdt spørgsmålet, om han ikke som den sjældne race af fuldblodsangribere altid mener, han er klar til at bombe.

Men Nicklas Helenius tror på Nicklas Helenius:

- Der er masser af fodboldspillere rundt omkring i verden, der motiverer mig. Når man kigger på Lewandowski. Benzema. Ronaldo. Der er mange, der spiller på topniveau, siger angriberen til dem, der dømmer ham ude.

Han giver heller ikke meget for, at han ikke skulle passe ind i Det Nye AaB med højt pres og mange sprint.

Passer ind?

Helenius lignede en spiller på vej ud af bagvejen, som kollegaen Rasmus Thelander, der efter en del træninger som periferi-spiller, når der blev spillet 11 mod 11, fik ophævet sin kontrakt og tog til Silkeborg.

- Jeg er jo ikke en højt pres-spiller. Men det var jeg jo heller ikke, da jeg var 22, siger Nicklas Helenius med et grin og understreger, at speed også er oppe i hovedet.

Bedømt på træningen ligner det dog – trods jetlag og sen ankomst for John Iredale – stadig ikke en startplads til AaB's nummer 9.

Nummer 9 er han også på listen over AaB-mål i historien. To styk efter Erik Bo Andersen, den ’Røde Romario’, der nåede 67 AaB-mål.

AaBs John Iredale er i øjeblikket afsted med det australske landshold. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

- Så er det ikke mig der skal spille for AaB

I stedet lignede det, at Oliver Ross skulle indtage rollen som falsk 9’er i Menno van Dams 4-3-3 forud for det tidlige skæbneopgør mod Lyngby fredag.

Og selvom AaB-stilen nu er højt pres, understreger den erfarne bomber dog stadig:

- Hvis vi skal spille fodbold kun ved at presse, og det er det angribere skal bedømmes på, så er det ikke mig, der skal spille for AaB.

AaB tager imod Lyngby fredag aften klokken 19. Følg kampen og få reaktioner på sport.tv2.dk.


Lissy kæmper hver eneste dag: Savner hjælp fra bundskrabende kommune

Det kniber med besøgstiden fra hjemmeplejen i Morsø Kommune.

Det står generelt skidt til i Region Nordjylland, og Morsø Kommune er den kommune af de 98 i landet, hvor der er færrest besøgstimer til borgerne fra hjemmeplejen.

Og det går blandt andet ud over 58-årige Lissy Juliane Mikkelsen fra Nykøbing Mors, der er syg i lunger, i hjertet og har slidgigt.

- Jeg har ondt i mine fingre, og det har jeg det meste af tiden.

Hun kan derfor ikke selv ordne huslige pligter.

- Jeg får gjort toilettet rent og rundt om toilettet, får jeg vasket gulv. Jeg får hjælp til at skifte sengetøj.

Hver tredje uge gør hjemmehjælpen rent hos hende, mens sengetøjet skiftes hver 14. dag.

- Det betyder, at jeg nogle gange får nogle voldsomme hosteanfald, fordi jeg har støvallergi.

Morsø Kommune har givet hende en robotstøvsuger, men det er langt fra nok, og hun har derfor efterspurgt mere hjælp.

- Det kan bare ikke lade sig gøre, så det må jeg jo leve med, og det har jeg det jo ikke godt med, for det går ud over mit helbred, forklarer Lissy.

Se hele indslaget herunder:

Ingen hjælp at hente hos kommunen

Hun er langt fra den eneste, der ønsker mere hjælp i hjemmet i Morsø Kommune, og det ved kommunen godt.

- Det er aldrig rart, når der bliver taget noget fra nogen. Det ved vi godt, at vi har gjort, og vi ved også godt, at der er nogen, der synes, at det er uretfærdigt, lyder det fra Henning Sørensen (V), der er formand for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Morsø Kommune.

Morsø Kommune giver i gennemsnit 1,6 timers hjemmehjælp om ugen. Det er noget mindre end i for eksempel Frederikshavn Kommune, hvor borgerne får op mod 3,4 timers hjælp om ugen.

- Vi har jo ændret vores kvalitetsstandard her for et par år siden, og vi ved godt, at vores serviceniveau ikke er på samme niveau, som den var for 2-3 år siden, siger Henning Sørensen fra Morsø Kommune.

Udviklingen har Lissy også mærket, da hun har fået hjemmehjælp siden 2017, hvor timerne med hjælp kun er blevet færre.

Der er dog ikke meget hjælp at hente hos Morsø Kommune.

- Med hensyn til driften, forøger vi ikke. Det har vi simpelthen ikke økonomien til, forklarer Henning Sørensen.

Med visheden om, at hendes helbred ikke bliver bedre i fremtiden, håber Lissy Juliane Mikkelsen dog, at kommunen ændrer holdning.

- Det vil betyde alverden. Det vil betyde, at jeg ikke som menneske skal være flov over at invitere mennesker ind i mit hjem, siger hun slutteligt.