De seneste år er der kommet stort fokus på kvinder, der er udsat for vold. Men faktisk lever også mange mænd med psykisk og fysisk vold begået af deres kæreste eller et familiemedlem. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mange mænd bliver udsat for vold af deres kæreste – men de får ikke den rette hjælp

Hvert år flygter 400 mænd på et krisecenter eller herberg for at slippe væk fra den vold, de oplever i hjemmet. Men loven sikrer ikke mændene nok beskyttelse, mener Mandecentret Aalborg.

Hun kradser og bider ham og skubber ham ned ad trappen. Hun snitter ham med en kniv eller saks – og forbyder ham at se sin familie og venner. Hun vil vide præcis, hvor han kører hen. Og så ydmyger hun ham foran andre.

Fortællingerne om vold mod mænd er mange, oplever landets krisecentre for mænd. Men ofte er volden forbundet med tabu, og derfor tøver mange mænd med at anmelde den og søge hjælp.

'Jeg skal være sej, fordi jeg er en mand’. Sådan tænker mange mænd og er bange for at blive opfattet, som om de piver

Rikke Marie Underbjerg, forstander, Mandecentret Aalborg

Først nu bliver der med en ny rapport fra foreningen Lev Uden Vold sat tal på, hvor mange mænd der må søge væk fra deres hjem, fordi de bliver udsat for vold af enten deres nuværende partner, ekspartner eller et familiemedlem.

På landsplan gælder det for omkring 400 mænd. I Nordjylland tager Mandecentret Aalborg imod mændene.

- De er endt i samme voldsspiral som kvinder, der rammes af vold i hjemmet: Det starter med social kontrol og bliver så til en dysfunktionalitet og psykisk vold – og så eskalerer det derfra. For når manden ’accepterer’ dén vold, går det over til at blive fysisk, fortæller forstander Rikke Marie Underbjerg.

Tarzan-syndrom spænder ben

På Mandecentret i Aalborg har man oplevet en stor stigning i antallet af voldsramte mænd. I 2021 tog man imod 291 mænd. Det er knap 60 procent flere end året før – i 2020 havde 182 nordjyske mænd brug for hjælp.

En anden aktuel, landsdækkende undersøgelse bekræfter de dystre tal. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har for Mary Fonden lavet en rundspørge blandt danskerne, der viser, at mere end halvdelen (57 procent) af de adspurgte har et personligt kendskab til partnervold.

Enten fordi de selv er ofret, gerningsmanden eller er tæt på én, der oplever det.

Og her har 12 procent af mændene været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel partnervold mindst én gang siden 15-årsalderen. For kvinder er tallet 29 procent.

Men mændenes tal er i virkeligheden endnu højere, vurderer Mandecentret Aalborg. Fordi det er et stort tabu for mændene at indrømme, hvis de bliver tæsket, ydmyget og forfulgt.

- De føler sig krænket, men de accepterer det og taler ikke om det. Manden står meget ensomt tilbage med det, de taler ikke med vennerne om det, så de får ikke den spejling, hvor andre siger til dem: Du skal ud af det her. Men det rammer mændene lige så meget som kvinderne. De snakker bare ikke om det, fortæller forstander Rikke Marie Underbjerg.

Hun møder især ’Tarzan-komplekset’ hos mange af de mænd, der søger hjælp på hendes center.

- Tarzan-komplekset handler om, at ’jeg skal være sej, fordi jeg er en mand’, så de har selv fordomme omkring, at en rigtig mand ikke piver. De skal være ham, der har styr på det, men når de så mister kontrollen ved at blive udsat for vold, kan de ikke rumme det og ender i selvmordstanker. ’Jeg kan ikke handle på at ændre min situation – så kan jeg i det mindste handle på mit eget selvmord’, fortæller Rikke Marie Underbjerg om mændenes tankegang.

Center mangler redskaber for at kunne hjælpe

Rent lovgivningsmæssigt har voldsudsatte mænd og kvinder forskellige rettigheder alene i kraft af deres køn.

Mænd får hjælp på landets krisecentre og herberger via Servicelovens § 110. Den fokuserer primært på at finde en bolig til manden, for den er oprindeligt designet til hjemløse mænd. Men et nyt hjem er sjældent førsteprioritet for en mand i krise.

- Lovgivningsmæssigt er det lejligheden først, men følelserne burde komme før. Mange af de mænd som vi møder har brug for et koordineret forløb med en psykolog og sagsbehandler – ligesom kvinderne får det, mener forstanderen på Mandecentret Aalborg.

Det rammer mændene lige så meget som kvinderne. De snakker bare ikke om det

Rikke Marie Underbjerg, forstander, Mandecentret Aalborg

Kvinder, der udsættes for vold i hjemmet, får hjælp efter Servicelovens § 109. Den giver dem ophold på et krisecenter sammen med deres børn, hvor de kan få psykologhjælp og koordineret støtte til bl.a. bolig, økonomi, arbejde, skole, daginstitutioner og sundhedsvæsen.

Men står det til landets krisecentre, gav Social- og Ældreministeriet dem lov til at bruge samme paragraf til mændene.

- For os er det vigtigste at der sker en principiel anerkendelse og ligestilling af mænd og kvinders voldsudsathed i lovgivningen, og det skal gerne ske nu. Vold i hjemmet er og skal altid være forkert – uanset om det er manden eller kvinden, der er udøver eller udsat. Ved at anerkende mændenes behov for hjælp i lovgivningen sender vi også mænd et signal om at det er okay at indrømme, at de bliver udsat for vold, siger Rikke Marie Underbjerg – og sender en opfordring til Social- og Ældreministeriet:

Vi forventer at den nye viden, som er bestilt af social- og ældreministeriet og udført af Lev Uden Vold er vidensgrundlag nok til at få en afslutning på den diskrimination vi oplever i lovgivningen lige nu. 

Udvalgte resultater fra undersøgelsen

  • Undersøgelsen estimerer, at omkring 400 mænd årligt tager ophold på herberger og mandekrisecentre som følge af at have været udsat for vold i nære relationer. I alt 305 mænd har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.

  • Foruden de 39 mænd, hvor volden er årsag til deres ophold, er der yderligere 113 mænd, der angiver, at de har været udsat for handlinger, der kan defineres som vold i nære relationer.

  • Tager vi højde for overrepræsentationen af tilbud, der har fokus på vold i nære relationer, svarer dette til, at 46 procent. af mænd, indskrevet på herberger eller mandekrisecentre har været udsat for vold i nære relationer det seneste år.

  • Ser vi på de mænd, der angiver, at de har været udsat for vold i nære relationer, så har 94 procent. af dem været udsat for psykiske voldshandlinger, 43 procent har været udsat for fysiske voldshandlinger og 22 pct. været udsat for seksualiserede voldshandlinger.

  • Gennemsnitsalderen for de voldsudsatte mænd er signifikant lavere end for de øvrige mænd på botilbuddene. For mænd, som angiver vold som en årsag til opholdet, er gennemsnitsalderen 36 år. For de mænd, der ikke har været udsat for vold, er gennemsnitsalderen 44 år.

Kilde: Lev Uden Vold


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.


Det er ikke en stor fisk, der er fanget. I alt er tangkvabben her 3,7 centimeter lang. De kan blive op til 20 centimeter lange. Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

Ny fiskeart fanget i Nordjylland: - Red den for alt i verden

På en tur onsdag aften fangede Søren Johansen en fiskeart, som ikke før er set i danske farvande.

- Det er jo fuldstændig vildt.

Sådan fortæller Søren Johansen, der har været artsfisker i de sidste fem år. Som artsfisker forsøger man at fange så mange forskellige arter som muligt.

- Jeg fiskede om natten ved molen i Løkken og kunne se, at der var nogle fisk ved den. Der var blandt andet nogle kvarper, men der var åbenbart også tangkvabbe på 3,7 centimeter. Det er første gang, den er blevet fanget i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne se, at det ikke var en normal fisk. Jeg har fanget 92 arter - 77 i år - med fiskekrog, så jeg har set mange.

Kort efter fangsten af tangkvabben - og selvom det var sent på dagen - skrev han til Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Zoologisk Museum.

- Han sagde, 'red den for alt i verden,'. Han kørte fra København og hjem til mig i Nørre Snede, som er en tur på seks timer. Det siger også noget om, hvor specielt det er, siger Søren Johansen.

Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

En ny art om året

Tangkvabben har i Danmark ikke helt egnede steder at høre til. Den findes ofte ved Europas vestkyst og i sydvest Norge, hvor der er mange klippekyster.

Henrik Carl er også ganske begejstret for fangsten af den nye art i danske farvande.

- Det er rigtig fedt. I gennemsnit dukker der en ny fiskeart op i Danmark om året, og ofte er det undslupne havefisk, der kommer ud i naturen. Det her er en art, der hører til, og den er hele vejen rundt om os. Vi har ikke så mange klippekyster, og der er måske lidt for koldt til, at den vil være her ellers. Det er første gang, der er god dokumentation på, at den er fanget. Der har været rygtefangster, men jeg er overbevist om, at det meste ikke har været rigtigt, hvor folk har kludret i navnene, siger Henrik Carl.

Biologen og fiskeeksperten er også i gang med en bog om alle saltvandsfisk, der er registreret i Danmark. Det arbejde har stået på siden 2009 og udkommer efter planen ved nytår. Bogen udkommer som en del af projektet Fiskeatlas.

- Tangkvabben kan lige nå at komme med, og jeg skriver om det i næste uge, siger Henrik Carl, der fik fisken fragtet i god behold til København, hvor han fik taget billeder og fik den målt.

- Jeg er hele tiden i kontakt med artsfiskere, men også folk, der eksempelvis går tur på stranden med hunden. De er meget værdifulde i at opdage ting, som vi ellers ikke har mulighed for.

Når det er første gang den, at tangkvabben er fanget, er det også en danmarksrekord, som Søren Johansen får sig med fangsten. Han fangede en anden - måske uofficiel - danmarksrekord, da han fangede en stribefisk på 15,5 centimeter. Den hidtidige rekord er på 14,5 centimeter.

Stribefisken her er også en mulig danmarksrekord. Foto: Søren Johansen Foto: Søren Johansen