02:35

Video: TV2

Debat om anbringelser: 18-årige Jasmin ville ønske hun kom i pleje tidligere

Statsministeren meddelte i sin nytårstale, at flere børn bør anbringes tidligere. Det har mødt kritik fra flere kanter, men 18-årige Jasmin Heilmann fra Thisted ville selv ønske, at hun var blevet fjernet fra sin mor tidligere, end hun blev.

18-årige Jasmin Naja Heilmann fra Thisted var kun fem måneder, da hun første gang kom i aflastning hos en plejefamilie. Hendes mor var alkoholiker og kunne ikke overskue opgaven som forælder.

- Det betød, at jeg måske fik nogle oplevelser, som et barn på fire-fem år ikke skulle have, fortæller Jasmin Naja Heilmann om sin opvækst hos hendes biologiske mor.

Derfor skulle hun i aflastning hos en familie hver anden weekend. Yderligere ni år gik der, inden Jasmin Naja Heilmann flyttede fast ind hos sin plejefamilie.

- I årene fra jeg var fem måneder til ni år, blev min mor ved med at sige til kommunen, at jeg skulle i aflastning, men kommunen sagde bare til min mor, at hun skulle tage sig sammen.

- Min sagsbehandler kom engang på uanmeldt besøg, hvor min mor var fuld. Så skulle hun jo snakke med mig og snakke med min mor, og det gjorde de ikke rigtigt noget ved, selvom de kunne se, hvordan det rent faktisk var, fortæller Jasmin Naja Heilmann.

Det er historier som Jasmins, der i aftes fik statsminister Mette Frederiksen (S) til at melde ud i sin nytårstale, at flere udsatte børn fremover skal tvangsfjernes.

- Flere udsatte børn skal have et nyt hjem tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile. Det vigtigste - ja, det afgørende for et lille barn - det er at vokse op med tryghed, kærlighed og stabilitet. Derfor bør flere udsatte børn også bortadopteres. Så de får en reel ny start på deres liv, lød det fra statsministeren.

Læs også Nytårstalen: Nordjyske meninger om statsministerens tale

Socialpædagoger glæder sig over øget fokus

Seneste tal fra Social- og Indenrigsministeriet viser, at der ved udgangen af 2018 i alt var 1569 nordjyske børn i alderen 0-17 år anbragt uden for hjemmet.

I de nordjyske kommuner svinger andelen af anbragte børn mellem 1,9 procent i kommunen med den største andel anbringelser og 0,7 procent i kommunen med færrest andel anbringelser. De kommunale forskelle skyldes blandt andet kommunernes befolkningssammensætning og socioøkonomiske forskelle.

Andel anbragte af alle 0-17 årige børn i de nordjyske kommuner:

Brønderslev: 1,9 procent svarende til 152 børn

Hjørring: 1,6 procent svarende til 207 børn

Frederikshavn: 1,6 procent svarende til 171 børn

Vesthimmerland: 1,6 procent svarende til 116 børn

Jammerbugt: 1,5 procent svarende til 120 børn

Morsø: 1,5 procent svarende til 57 børn

Mariagerfjord: 1,4 procent svarende til 119 børn

Thisted: 1,3 procent svarende 110 børn

Aalborg: 1,2 procent svarende til 470 børn

Rebild: 0,7 procent svarende til 47 børn

Læsø: Ingen data.

 

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet

Se mere

Hos Socialpædagogernes fagforening i Nordjylland er kredsformand Peter Kristensen glad for det øgede fokus på området. Han mener dog, at løsningen skal tage udgangspunkt i det enkelte barn – og det kan give flere anbringelser.

- Det handler om at tage barnets perspektiv fremfor altid at tage forældrenes. Og det tror jeg vil give flere anbringelser. Men flere anbringelser må ikke være et mål i sig selv. Anbringelserne må kun være et middel til at give børnene den bedste løsning, siger Peter Kristensen.

Tilbud og ressourcer mangler

Kredsformanden for de nordjyske socialpædagoger mener samtidig, at den forebyggende indsats skal styrkes.

- Vi skal være meget mere opmærksomme på dem, og det er jo i børnehaven og i skolen. Vi skal være mere opmærksomme på alle de indberetninger, der kommer ind til kommunerne. Så skal vi se på, hvad der reelt er behov for, hvis de ikke trives godt.

Samtidig mener han, at paletten af tilbud til udsatte børn skal være bredere, ligesom området skal tilføres flere ressourcer, hvis kommunerne skal kunne leve op til statsministerens ambition om at anbringe flere børn.

- Man mangler plejefamilier mange steder, og man er meget afhængig af private opholdssteder. Men der mangler nogle tilbud derimellem.

- Skal man udleve intentionerne, så kræver det noget økonomi tilført og noget udviklingsarbejde, for man kan ikke gøre det indenfor den nuværende ramme, siger Peter Kristensen.

Jasmin Heilmann er i dag flyttet i egen lejlighed sammen med en veninde. Hun så gerne, at netop kommunen havde reageret meget tidligere i hendes tilfælde.

- Da jeg flyttede hen til min plejefamilie, fik jeg jo mere trygge rammer og en fast hverdag. Jeg kom op i skole hver dag, fik morgenmad, og det var noget af det vigtigste. Der var stadig spørgsmål fra klassekammerater, om hvorfor jeg var i pleje, men det blev mere forståeligt, siger Jasmin Naja Heilmann.