Ensomhed, dyrkelse af våben, idolisering af skoleskydere - det kan være tegn på, at noget er helt galt, siger forfatter til bog om skoleskyderier.
Søren Poder skrev i 2015 romanen 'Sidste skoledag' om en fiktiv skoleskyder og de sidste seks uger i hans liv. Bogen blev til efter omfattende research om emnet, om virkelige sager og virkelighedens gerningsmænd.
- Skoleskydere er kendetegnet ved blandt andet at være ensomme og interessere sig for våben og andre skoleskydere og selvmordere. Nogle gange er de psykisk syge, men ikke altid. Og dem, der ønsker at gøre alvor ud af det, har oftest brugt lang tid på at planlægge det, siger Søren Poder.
Der er meget ofte advarselstegn inden de begår deres ugerning.
Hans karakteristik kommer efter, at anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi tirsdag oplyste, at der er rejst tiltale mod en 27-årig mand fra Hobro for at have planlagt og forberedt skyderier på en eller flere skoler i Nord- og Østjylland.
- Meget ofte er der tale om et udvidet selvmord, hvor skoleskyderen har planlagt at dø, men ønsker at tage andre med i døden, siger Søren Poder.
Ser videoer og idoliserer andre
"Sidste skoledag" er fiktion, men baseret på virkelighedens skoleskyderier rundt om i verden. Søren Poder brugte i arbejdet med bogen lang tid på at læse dokumenter, se dokumentarudsendelser og høre lydklip om og med skoleskydere. Det har givet ham indsigt i gerningsmændene.
- Der er meget ofte advarselstegn inden de begår deres ugerning. For eksempel ser de videoer om selvmord og skydevåben på nettet, og de idoliserer andre skoleskydere, siger Søren Poder.
I sagen med den 27-årige tiltalte, har der tilsyneladende været lignende adfærd.
- Der er rejst tiltale for, at han som forberedelseshandling har foretaget søgninger på nettet om våben og specifikt om skoler i Nord- og Østjylland, sagde specialanklager Kim Kristensen, Nordjyllands Politi ved præsentationen af tiltalen mod den 27-årige, der har lært at skyde, anskaffet sig våben og skrevet et manifest.
Skoleskyderier forekommer hyppigst i USA, hvor der er lettere adgang til skydevåben. Men de forekommer i hele verden, også i Europa.
Werther-effekten
Der er stor medieomtale, når skoleskyderier finder sted, ligesom der er lavet film og dokumentarudsendelser om dem. Og selvom det er naturligt, at de omtales, så kan det faktisk også have en utilsigtet negativ effekt.
- Ligesom man siger, at selvmord kan smitte - den såkaldte Werther-effekt - så har det også vist sig, at skoleskydere kan inspirere andre, siger Søren Poder.
Werther-effekten
- Har fået sit navn efter hovedpersonen i Goethes roman fra "Den unge Werthers lidelser" fra 1774. Den handler om en ung mand, som ender med at begå selvmord.
- Da bogen udkom, medførte den en bølge af selvmord i Tyskland og det øvrige Europa.
- Videnskabelige undersøgelser fra udlandet bekræfter, at uheldig omtale af selvmord og selvmordsforslag kan føre til en stigning i antallet af selvmord.
Kilde: Center for Selvmordsforskning
Siden april har den 27-årige været varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling. Men skoleskydere er ikke altid psykisk syge.
- Det er meget svære sager at forebygge, for at se voldelige videoer, interessere sig for skydevåben og så videre behøver jo ikke at føre til, at man bliver skoleskyder, og mange holder det jo også skjult for omverdenen, siger Søren Poder.
Være der for de ensomme
Han mener dig, at man som pårørende, skolelærer, skolekammerat eller ven måske kan være med til at forebygge, at nogle personer kommer så langt ud, at de begår skoleskyderier.
- Det lyder som en kliché, men det handler om, at man skal være der for hinanden og for andre, så ingen bliver så ensomme og desperate, at de begår disse ugerninger, siger Søren Poder.
Går du med selvmordtanker, er det vigtigt at få hjælp. Du kan blandt andet kontakte Livslinjen på tlf. 70201201, hvis du har brug for rådgivning, støtte eller akut hjælp.
