Josefine Juul er en af medstifterne til Skyland Beach Camp. Foto: Mathias Nesgaard Jensen
Josefine Juul er gået på kompromis med sine drømme for at skabe Danmarks svar på Ibiza. Men ikke alt gik, som hun havde forventet.
På en betonblok i Nordjylland sidder 26-årige Josefine Juul.
Med bævrende stemme og hænderne i skødet indrømmer hun, at hendes store drøm, og det hun har arbejdet på i flere år, ikke går som planlagt.
- Det er hårdt. Det er sindssygt hårdt. Og det har kostet sved, tårer og også frihed at nå hertil, fortæller Josefine Juul.
Det er juni, og hun er sammen med sin familie i gang med deres hidtil største projekt.
Flere måneder forinden havde hun sammen med sine søskende bestemt sig for at arrangere et nyt ferieparadis for unge, og familiens campingplads i Øster Hurup i Himmerland skulle dermed forvandles til Danmarks svar på Ibiza. Men coronavirussen kom i vejen for deres store planer.
Og nu er både tiden og virussen også imod dem for deres plan b.
Det fremgår i TV 2 ECHOs nye dokumentarserie 'Skyland - det forbudte ferieparadis', som for første gang dokumenterer de intense dage, hvor 1000 festglade unge blev sendt hjem fra sommerens største festbegivenhed.
Passede sig selv
I flere år har Josefines forældre forsøgt at overtale deres børn til, at de en dag skal overtage den campingplads, som i 20 år har tilhørt familien.
Men det ville hverken Josefine eller hendes søskende. I hvert fald ikke i campingpladsens nuværende form.
- Det kræver for meget arbejde og for mange ofringer, siger Josefine Juul.
Siden barndommen har hun været vant til, at succes kommer af hårdt arbejde og kompromisser.
Da hun var seks år, besluttede hendes forældre at rykke teltpælene op på Fyn for at overtage en forsømt campingplads i Nordjylland.
Den krævede en kærlig hånd, og forældrene havde store ambitioner for deres nye virksomhed, så hele familien blev naturligt involveret i projektet.
Josefines søster, to brødre og forældre var alle en del af den daglige drift, som indebar alt fra at stå i receptionen, passe grillbaren og afholde aktiviteter for campingpladsens gæster. Og det samme gjorde Josefine, da hun blev ældre.
- Det har været hårdt at vokse op på en campingplads, for vi havde gang i den fra klokken 06 om morgenen til klokken 22 om aftenen.
- Det gjorde også, at mine forældre sjældent havde tid til mig. I hvert fald ikke i højsæsonen, fortæller Josefine Juul.
Voksen i en tidlig alder
Når Josefine ikke arbejdede på familiens campingplads, passede hun ofte sig selv. Hun var i forvejen den yngste i søskendeflokken, og hendes forældre gav hende tit længere snor sammenlignet med hendes søskende.
- Jeg blev nok hurtigere fremme i skoene, i en alder der måske ikke svarede til, at man skulle være det, siger Josefine og fortsætter:
- Jeg kan huske, at min skolelærer i 6. klasse ringede til min mor og fortalte, at jeg ikke havde andet med i skoletasken end makeup. Jeg startede også ret tidligt med at gå til halbal og i byen.
Det gjorde Josefine populær blandt hendes jævnaldrende.
Hun fik lov til de ting, som andre ikke måtte. Og der var ingen af hendes venner, der havde en slikbutik, trampoliner og swimmingpools til fri afbenyttelse.
Det var et fedt barndomsliv, fortæller Josefine, for hun var altid den seje pige, som andre børn ville lege med.
Ville have det, som de andre havde
Men hun følte alligevel, at der manglede noget.
For mens de andre børn spiste aftensmad med både deres forældre og søskende, holdt filmaften med fredagsslik omgivet af familien og tog til familiefødselsdage, så var det sjældent noget, som de gjorde i Josefines familie.
De spiste mere parvis, havde svært ved at prioritere fødselsdagsfejringer, når campingpladsen skulle passes, og det blev ofte for sent at starte en film, når arbejdsdagen var ovre.
Det kunne nogle gange blive lidt ensomt, for i virkeligheden ville hun have det, som de andre børn havde.
- Det var lidt ligesom det, man ser på film, hvor de forkælede unger bare får og får, men faktisk lukker sig inde på værelset for at græde, når deres mor og far ikke hører dem.
- Men så blev jeg lidt ældre og begyndte at få lidt forståelse for, hvorfor mine forældre tog de valg, som de gjorde, siger Josefine.
Ville skabe et nyt festparadis
Det er blandt andet også derfor, at hun ikke er blevet skræmt væk fra campingpladsen og alt, hvad der hører med.
Med årene fik Josefine en større interesse for driften, og hun fik også mere ansvar for gæsterne. Hun begyndte at være den, der tog imod feriegæsterne, holdt aktiviteter og sørgede for, at gæsterne generelt havde det godt på deres ferie.
Og hendes personlighed, energi og gode humør gjorde, at hun også var god til det.
Derfor gav det også mening, at Josefine blev en del af projekt 'Skyland'. En idé, som Josefines bror, Bjørn Nikolaj Lund Pedersen, i flere år havde brygget på.
De ville forvandle måden, de fleste tænker campingplads på. De ville kombinere festival og ferie, og i to uger skulle pladsen i Nordjylland forvandles til et festparadis for unge.
Væk skulle de klamme festivaltoiletter, dovne telte, flade mobiler og dåsemad, og frem skulle fede poolområder, luksustipier og food trucks.
- Jeg ville selv være typen, der ville tage et sådant sted hen. Så jeg kom med i projektet, fortæller Josefine.
Drømmen om en kernefamilie
Så Josefine blev selv den person, der prioriterer og går på kompromis for at opnå succes.
Før hun gik i gang med at arbejde på 'Skyland' drømte hun om at få en kæreste, som hun kunne starte en familie med. Det liv, som hendes veninder også havde.
Men i dag er hun single og bor alene.
- Alle mine venner har et barn, er gift og har deres andet barn på vej. De var sikre på, at jeg ville være den første, som ville gå den vej, og det var også min drøm i mange år, fortæller hun og fortsætter:
- Det er også hårdt, at det ikke blev sådan. Men 'Skyland' kom først, og jeg sætter det højere end alt andet lige nu.
Plan b
Det er også årsagen til, at Josefine bliver så påvirket, når tingene ikke flasker sig på den måde, som hun gerne vil.
Og 'Skyland' blev ikke til den luksusfestival, som de havde markedsført sig med. Den blev slet ikke til en festival, for coronakrisen kom i vejen.
Men der skal mere til for at drømmen får lov til at briste, og familien fandt et smuthul i regeringens restriktioner: Det var stadig lovligt at tage på camping, og festivalen blev lavet om til en 'Beach Camp'.
På få måneder skulle campingpladsen nå at leve op til alle de ting, som der var blevet lovet. Fællesnævneren skulle være luksus, og forventningerne fra gæsterne var skyhøje.
Men på selve åbningsdagen sejlede det.
Mens gæsterne var ved at ankomme til pladsen, var skiltene stadig ved at blive malet, poolområdet var ved at blive gjort klar, strømmen i alle madvognene var gået og værst af alt: Det var begyndt at regne.
Gæsterne begyndte at sammenligne det med den fejlslåede Fyre Festival i Bahamas, så da appen til at købe mad heller ikke virkede, brød Josefine sammen.
Det hele blev for meget.
Men som hun har lært gennem sin opvækst, så er den eneste løsning at komme op på hesten igen. Tage nogle dybe indåndinger og kæmpe videre.
Og håbe på, at det hele ville flaske sig.
Se, hvordan Josefine og familien kæmper om at skabe et festparadis for unge midt i en coronatid på TV 2 PLAY.
