Den hvide jul er under pres, og det skyldes, at klimaet bliver varmere og varmere.

I Danmark er en landsdækkende hvid jul defineret ved, at minimum 90 procent af landet er dækket af mindst en halv centimeter sne.

Siden 1874, hvor de meteorologiske målinger af snedækket begyndte, er det blevet til 12 landsdækkende hvide jule.

Sandsynlighed på 8.1 procent

Det giver en statistisk sandsynlighed for en landsdækkende hvid jul på 8,1 procent. Og det er netop efter statistikken, at hvidjulsbarometeret er sat på denne første dag i december.

Men i fremtiden er der udsigt til, at den statistiske sandsynlighed vil falde. Vinteren er nemlig den årstid, der temperaturmæssigt har ændret sig mest, hvilket giver sværere vilkår for julesneen.

Varmere klima giver færre dage med sne

Over de seneste tre årtier er de tre vintermåneder gået fra en middeltemperatur på 0,5 grader til 2 grader.

Dermed er vinteren som helhed blevet 1,5 grad varmere, hvis man sammenligner klimanormalen 1991-2020 med den gamle klimanormal fra 1961-1990.

Kigger man udelukkende på julemåneden, så er december med afstand den varmeste af de tre vintermåneder. Derfor er december da også den vintermåned med færrest såkaldte snedækkedøgn.

Et snedækkedøgn er en realitet, hvis mindst 50 procent af jorden et givent sted er dækket af en halv centimeter sne klokken 08.00. Hvis halvdelen af landet er dækket af mindst en halv centimeter sne, udløser det et halvt snedækkedøgn.

Færre snedækkedøgn

Udviklingen over snedækkedøgn i løbet af vinteren viser, at december er gået fra 5,1 døgn med et snedække til 4,3 døgn.

Med færre snedækkedøgn giver det selvsagt færre muligheder for, at der kan været et landsdækkende snedække juleaften.

- Det er klart, at når vinteren bliver varmere, med færre snedage og frostdage, så øger det bestemt ikke chancen for en hvid jul, men man kan jo stadig være heldig i et varmere vinterklima, at en af de få snedage falder 24. december, uddyber TV 2s vejrvært Peter Tanev.

Som det fremgår af tallene, ligger temperaturændringerne i den danske vinter og svinger omkring frysepunktet. Derfor gør selv en lille bitte stigning i temperaturen en kæmpeforskel i netop Danmark, mens det betyder mindre for snefaldet i koldere egne.

Svarer til en udvidet lottokupon

Det står altså klart, at julen får færre muligheder for at blive landsdækkende hvid.

Man kan sammenligne det med, at lørdagslotto går fra 36 mulige tal til 42 mulige tal, men gevinsten bliver stadig udbetalt ved 7 rigtige. Chancen for milliongevinsten bliver mindre, og det samme gør muligheden for hvid jul.

Når det så er sagt, så kan vi selv i et varmere klima stadig få landsdækkende hvid jul. For eksempel blev det helt ekstraordinært til to hvide jule i træk tilbage i 2009 og 2010.

Endnu bedre mulighed er der for en lokal hvid jul. Siden 2011 har der været tre juleaftener, hvor man mindst ét sted i landet har haft sne juleaften. Senest var i 2021, hvor cirka 80 procent af landet var dækket af sne.