Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ansatte sendte bekymringsbrev om vold på skole – så blev to af dem sendt hjem

Aalborg Lærerforening bekræfter, at to medarbejdere fra Mou Skole er sendt hjem.

Efter ansatte på Mou Skole sendte et bekymringsbrev til skolebestyrelsen, er to af de drivende kræfter bag brevet blevet hjemsendt af ledelsen.

Det erfarer TV 2 fra flere af hinanden uafhængige kilder.

Medarbejderne har på nuværende tidspunkt været sendt hjem i omkring to uger. Det er uvist, om medarbejderne får lov til at komme tilbage til skolen. Aalborg Lærerforening bekræfter, at to medarbejdere på skolen er sendt hjem.

- Jeg kan godt forstå, I undrer jer over, at to er hjemsendt, det gør vi også. Men nu skal de medarbejdere mødes med cheferne i forvaltningen, og så må vi se, hvad der er op og ned, siger Karsten Lynge Simonsen, fællestillidsrepræsentant for lærerne og formand for Aalborg Lærerforening.

I brevet beskriver ansatte på Mou Skole, at de flere gange om ugen oplever udtalelser som kælling, idiot, fuck dig, luk røven, og elever, der slår, spytter, sparker og kaster med ting. De voldsomme hændelser går ifølge brevet, som TV 2 er i besiddelse af, både udover lærere og elever.

Derudover er der ifølge brevet et højt antal arbejdsrelaterede sygemeldinger på skolen.

Halvdelen af det pædagogiske personale på skolen har underskrevet brevet, der er sendt til skolebestyrelsen, fordi de ansatte - ifølge brevet - oplever, at skoleledelsen ikke tager problemerne alvorligt.

TV 2 har talt med størstedelen af underskriverne af bekymringsbrevet, der blev sendt i uge 2. De ønsker ikke at stå frem af frygt for repressalier, men siger, at de på ingen måde har følt sig presset til at underskrive brevet og fortsat bakker op om indholdet.

Skolebestyrelsen overdragede senere brevet til forvaltningen, der afholdt et møde med skolens ansatte, BUPL og Aalborg Lærerforening. Forvaltningen i Aalborg Kommune holdt også individuelle samtaler med flere af medarbejderne.

Ekspert: - Det er gået galt

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er ekspert i folkeskolen, inklusion og skoleledelse, er det usædvanligt, at et sådant brev bliver sendt til skolebestyrelsen.

- Det et udtryk for resignation, fordi det er noget de normalt skulle tage med ledelsen. Uden jeg kan sige, hvad der er op og ned, så er det et udtryk for, det er gået galt. De har sagt, de har brug for hjælp og støtte, og at det får de ikke, siger han.

Bekymringsbrevet

Der er ifølge Mou Skoles hjemmeside 21 pædagoger og lærere ansat på Mou Skole. 11 af dem har underskrevet brevet.

TV 2 har været i kontakt med og fået svar fra klart størstedelen af underskriverne. De ønsker ikke at udtale sig af frygt for repressalier. Men de siger, at de ikke har været udsat for pres for at underskrive brevet og fortsat bakker op om det.

Du kan læse brevet i sin fulde længde nederst i artiken.

At lærere, som har haft en stor rolle i tilblivelsen af brevet, er hjemsendt af skolen, tydeliggør, at situationen er tilspidset, vurderer Andreas Rasch Christensen, der til daglig er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse ved professionshøjskolen VIA University College.

Hvilken betydning kan hjemsendelserne få for personalets mod til at råbe op om problemer en anden gang?

- Det betyder noget for tilliden til, at problemerne kan håndteres. Det er ikke nyt, at der er konflikter, og at elever ikke altid opfører sig, som de burde, men det er nyt, at det sker så massivt og den måde, det sker på. Hvis man så som ansat oplever, skolen ikke kan håndtere det, og man ikke kan få hjælp og støtte, så ender det i sygemeldinger og i værste fald lærere, som rejser fra skolen, siger han og tilføjer:

- Det er en rigtig skidt situation, uanset hvem der har ret eller uret. I sidste instans påvirker det undervisningens kvalitet og de elever, vi driver skole for.

Skolebestyrelsesformand er glad for opråb

Formand for skolebestyrelsen på Mou Skole, Per Jensen, siger også, at det ikke er normal praksis, at et bekymringsbrev havner hos en skolebestyrelse.

- Vi kan hverken håndtere den del med børnene eller det med ledelsen. Men samtidig er jeg også glad for, de ansatte trods alt får råbt op. Det er meget vigtigt, at den slags ting kommer op, så det kan blive håndteret, siger han.

TV 2 erfarer, at to af de medarbejdere, der har haft en stor rolle i tilblivelsen af brevet, blev hjemsendt, efter det blev sendt til skolebestyrelsen. Er du tryg ved, at I som skolebestyrelse hører om det en anden gang, hvis der er problemer på skolen?

- Jeg er tryg ved, at vi får det at vide en anden gang, hvis er noget. For det første er det boblet op nu. Alle er klar over, der skal fokus på det, og hvis jeg ikke får noget at vide, spørger jeg.

Formanden for skolebestyrelsen har ikke yderligere kommentarer til hjemsendelserne.

- Nu skal processen have lov at løbe. Så må vi se, hvad resultatet bliver af det.

Hjemsendte skal til møde i dag

Formanden for Aalborg Lærerforening, Karsten Lynge Simonsen, vil heller ikke komme med nærmere detaljer om hjemsendelserne.

- Fordi det er personalesager, kan jeg ikke gå dybere ind i dem. Det er jurister i Danmarks Lærerforening, der fører de sager, siger han.

Skolechefen i Aalborg Kommune Mads Rune Jørgensen ønsker ikke at forholde sig til hjemsendelserne eller stille op til interview om sagen. I stedet har han sendt et skriftligt svar til TV 2. Der står blandt andet:

- En skolebestyrelses opgave er blandt andet at føre tilsyn med skolens opgaveløsning og fastsætte skolens værdiregelsæt, mens konkrete elev- og personalesager håndteres af forvaltningen. Derfor er henvendelsen og håndteringen i dette tilfældeoverdraget til forvaltningen.

Sidst i svaret skriver han:

- Der er på skolen allerede igangsat nogle initiativer for at fremme arbejdsmiljøet, som forvaltningen på baggrund af henvendelsen vil understøtte.

TV 2 erfarer fra flere kilder, at de hjemsendte medarbejdere skal til et møde med forvaltningen i dag, mandag, hvor der tages stilling til deres hjemsendelser.


Jan har demens - særlig træning holder den i skak

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Et nyt pilotprojekt viser, at målrettet fysisk træning kan gøre stor forskel for mennesker ramt af demens.

Da Jan Tranberg for to år siden ikke længere kunne finde ud af at tænde computeren, vidste den tidligere IT-mand, at noget var helt galt.

En tur hos lægen og flere undersøgelser senere kunne en overlæge overlevere det svar, han havde frygtet:

Du har alzheimers.

Med sine 72 år ligger Jan i den unge ende af folk, der får demens.

- Der er mange ting, jeg ikke kan finde ud af. Det med computeren er stadigvæk ikke godt, men ellers er jeg bevægelig og kan dyrke alt det motion, jeg vil. Det håber jeg, at jeg kan blive ved med, fortæller han.

Og netop motionen er måske en rigtig god ting at holde fast i.

Se indslaget herover.

Pilotprojekt med sved på panden

Jan Tranberg er en af de syv mænd, der har været med i et pilotprojekt fra Rebild Kommune og UCNs fysioterapiuddannelse. Her har man testet, om målrettet træning for borgere med demens har gavnlig effekt.

- Vi har fokus på, at det skulle være høj intensitet, for det er det forskningen bakker op omkring, så det er det, der virkelig har fyldt meget, og så har vi haft fokus på at støtte fællesskabet og give gode oplevelser til borgerne, fortæller Camilla Køpke Rasmussen, der er en af de to fysioterapeuter, bag forløbet.

Camilla Køpke Rasmussen og Lærke Juul Nielsen har haft stor succes med deres træning.

Træningen er en del af Rebild Kommunes demensstrategi, og det har gjort indtryk at se, hvilken forskel det gør i den enkelte borgers liv.

- Det har betydet rigtig meget for livskvaliteten hos de enkelte. De er jo på meget forskellige niveauer. Men der er ingen tvivl om, at det med egen mestring i eget liv, det betyder rigtig meget for den enkelte borger, fortæller centerchef i Pleje og Omsorg i Rebild Kommune, Birgitta Sloth Christiansen.

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

De hurtige fremskridt, der er opnået med høj intensitet og simple øvelser, har både været overraskende og givende at være en del af, fortæller Lærke Juul Nielsen, projektets anden fysioterapeut.

- Det er jo det, der bærer dem videre, og de kan meget mere, end man tror. De er rigtig gode til at give den gas og vil rigtig gerne give den gas, understreger hun.

Fællesskab og fremskridt

Det er ikke kun selvstændigheden og livskvaliteten, der er vokset. Det samme gælder for mændenes fællesskab.

- Alle de øvelser vi laver, man får det godt fysisk, og bagefter sidder vi og hygger os med noget kaffe. Så der er flere ting i det, fortæller Jan Tranberg.

De gode resultater vækker så stor begejstring hos kommunen, at man nu arbejder på at fortsætte konceptet.

- Alt andet giver jo ikke mening, så der vil også blive lavet nye hold, og dem, der træner her i dag vil også blive inviteret ind, når vi starter et nyt forløb, fortæller Birgitta Sloth Christiansen.


Henrik Nielsen, der er ledende overlæge og professor på Infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital bekræfter, at Nordjylland har fået det første tilfælde af coronavirus.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Epedemien er sæsonbetonet, og opfører sig, som influenza plejer.

I øjeblikket er der særligt mange, som bliver ramt af en infektionssygdom.

Og det er særligt influenza, som folk bliver ramt af. Det er på trods af, at en vaccine blev tilbudt gratis til ældre over 65 år og andre borgere i særlige risikogrupper. I øjeblikket er omtrent 12 personer indlagt i Nordjylland med influenza.

- Ved juletid begynder de første tilfælde, og så de kommende uger, der bliver der flere og flere, så vi er i en epidemi af influenza nu, forklarer Henrik Nielsen, Henrik Nielsen, ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Og lige præcis den fase, vi står i nu af den her epidemi, hvad er det for en fase?

- Ja, det er den tid, hvor der over nogle uger kommer flere og flere tilfælde, indtil vi når et toppunkt, som formentlig kommer i løbet af februar, svarer han.

Men det er meget normalt, så der er ikke noget usædvanligt ved det, vi oplever lige nu?

- Nej, det er jo sæsonbetinget og klimatisk. Det jo vinter, og indimellem kommer der lidt sne, og indimellem er der lidt koldt og regn. Og det er jo de vilkår, som er godt for virus - og smitte i blandt mennesker, siger Henrik Nielsen.

Antallet af påviste tilfælde og indlagte er på højt niveau og både antal tilfælde og indlæggelser er stigende, skriver SSI i den ugentlige opgørelse.


Hans arbejdsplads er 'Danmarks bedste': Fahad er stolt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det vækker smil på fabrikken i Aalborg, at de er blevet hædret med titlen som 'Årets Arbejdsplads' af 3F.

Fahad Mohammed Omar, der har arbejdet på fabrikken i et helt årti, er i hvert fald et stort smil, da TV2 Nord møder ham fredag.

- Det motiverer en til at være her i 10 år mere. Siemens er bare et glad sted, mere kan jeg ikke sige, smiler han.

Se hele indsalget øverst i artiklen.


Foto: Ib Wiliam Christensen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Den nordjyske succestræner kan jobbe fra hjemmet i Vodskov.

Jacob Friis er netop præsenteret som finsk fodboldlandstræner. Men han kommer primært til at opholde sig i Nordjylland.

Det kom lidt som en overraskelse og så alligevel ikke.

- De har valgt blandt så mange, og at det så lige blev mig, det er jeg da enormt stolt og ydmyg over, fortæller han.

Sådan lyder det fra den nordjyske succestræner, Jacob Friis, der i starten af ugen blev præsenteret som ny cheftræner for det finske A-landshold.

Og den nordjyske beskedenhed er ikke til at tage fejl af.

- Det er jo ikke sådan, jeg render rundt og klapper mig selv på skulderen hver dag, så det er jo nok menneskelig natur, at det er rart at blive bekræftet i, at noget af det, man gør, ikke er helt skidt.

Jacob Friis har tidligere været cheftræner i AaB og Viborg. Han har senest fungeret som assistenttræner i den tyske Bundesligaklub Augsburg. Men selvom trænergerningen snart i stedet foregår i Finland, flytter ham og familien hjem til Nordjylland.

Nærmere bestemt Vodskov.

- Jeg elsker fodbold og er privilegeret over at leve af at være fodboldtræner. Men det, der er endnu vigtigere, er, at familien har det godt og trives, siger Jacob Friis.

Hør hvad han fortæller om det nye job her:

TV2 Nord talte fredag med Jacob Friis over FaceTime.

Savnet hjem

Han og familien har nu boet 15 måneder i Tyskland. Fodboldtrænerens tre børn på henholdsvis 6, 9 og 11 år har i mellemtiden gået på international skole.

Men savnet til det nordjyske har været stort.

- Vi har haft det godt i Tyskland, men når man har små børn, så vil de gerne være tæt på bedsteforældre, venner og alt det, de kender. Nu får jeg det bedste fra begge verdener, siger han.

I jobbet som finsk landstræner behøver Jacob Friis nemlig ikke at være i Finland på fuld tid.

Ifølge ham er det et moderne job, hvor mange opgaver kan varetages fra hjemmet i Vodskov.

- Jeg skal have en god fornemmelse af, hvad der sker i finsk fodbold og besøge klubberne i Finland, siger han og forsætter:

- Men en lige så stor del af arbejdet ligger i at screene de finske spillere, der spiller rundt omkring i Europa og hele verden. Det er et internationalt moderne job, hvor det er lidt underordnet, hvor man er bosat. Meget af arbejdet ligger andre steder.

Rejsedage væk fra familien kan dog ikke undgås. Så nordjyden skal have gang i lidt skema-gymnastik.

- Nu får jeg flere sammenhængende dage, hvor jeg er væk fra familien, men også flere sammenhængende dage, hvor jeg kan planlægge min tid og mine opgaver, så vi kan være sammen, lyder det fra Jacob Friis.

Jacob Friis begynder i jobbet som finsk landstræner på søndag, mens han og familien flytter til Nordjylland i slutningen af marts.


Nordjyske borgmestre er enige: Nyt værft til Forsvaret bør være her

Et nyt værft, som skal bygge fartøjer til Forsvaret, bør placeres i Frederikshavn. Det mener de nordjyske borgmestre og regionen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det værft, som de næste 25 år skal bygge 55 flådefartøjer og krigsskibe til Forsvaret, skal ligge i Frederikshavn. Det mener sammenslutningen af de nordjyske borgmestre og regionen.

Hvor og hvem som skal bygge og stå for det værft, som skal levere de mange skibe, er endnu ikke besluttet.

Frederikshavn blev allerede sidste år nævnt, som et muligt bud på en placering, da Det Maritime Partnerskab sammen med regeringen fremlagde en rapport, som konkluderede, at der bør investeres 40 milliarder kroner i byggeri af både det nye værft og de 55 fartøjer.

På havnen i Frederikshavn ligger et areal på hele 135.000 kvadratmeter tomt, og det er velegnet til placering af et værft. Frederikshavn Kommune er i gang med at få området til at opfylde kravene for et værftsbyggeri.

- Her ser vi muligheder for at lave noget, siger Frederikshavns borgmester Karsten Thomsen (S).

Ny lokalplan sendt i høring

Et enigt Økonomiudvalg i Frederikshavn Kommune besluttede onsdag at sende en ny lokalplan og kommuneplantillæg for det 135.000 m2 område i offentlig høring. Den nye lokalplan vil blandt andet tillade, at der på området må bygges i op til 50 meters højde og dermed dobbelt så højt, som den nuværende lokalplan tillader.

Den nye lokalplan vil også tillade, at der ændres på vejen i området, hvis det måtte blive nødvendigt. Dermed er den nye lokalplan tilpasset de krav, som der bliver stillet til byggeriet af et nyt værft.

- Det er i hvert fald en mulighed for, at det her område kan komme i spil til at bygge, vedligeholde og servicere flåden. Vi har alle muligheder, og vi har Orskov, der har de nødvendige kompetencer, så det ligger lige til højrebenet at udnytte det her areal, siger borgmester Karsten Thomsen (S).

Der skal investeres 40 milliarder kroner

Det Maritime Partnerskab Danmark fremlagde sammen med regeringen for snart et år siden en rapport, som konkluderede, at der skal investeres 40 milliarder i at bygge 55 flådefartøjer og krigsskibe i Danmark til søværnet, og i stedet for at skibene skal bygges ud i verden, så var vurderingen, at det fremover skal ske i Danmark.

Udover at verden er blevet et farligere sted, så er vurderingen, at Danmark i det nuværende sikkerhedsklima skal kunne klare sig selv og derfor bygge sine egne skibe og reparere dem, hvis de går i stykker.

I stedet for at være afhængig af andre lande eller fremmede fabrikker, skal det hele laves og ordnes i Danmark.

I Nordjylland er Business Region North Denmark, som er en sammenslutning af de 11 kommuners borgmestre og regionen, enige om, at et nyt orlogsværft bør placeres i Frederikshavn.

BRN-formand: Frederikshavn er ideelt

Formanden for Business Region North Denmark, Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen (V), lagde fredag formiddag vejen forbi området på havnen, som Frederikshavn Kommune peger på, som placering for et nyt værft.

- Vi er meget optaget af, at vi får de her aktiviteter til Frederikshavn. Vi mener, at vi har et stærkt mandat. Det er jo ikke så tit, at 11 kommuner og en region kan stå sammen om noget så vigtigt som erhvervsudvikling. Vi har en speciel lokalitet her på havnen, som i øvrigt også er NATO-havn. Vi mener, at der er et kæmpe potentiale, siger Per Bach Laursen (V).

To nordjyske borgmestre på den grund på havnen, hvor de mener et nyt værft kan placeres.

Frederikshavn blev sammen med Odense sidste år nævnt, som de mest oplagte steder at placere et nyt værft.

- Vi vil gerne have landspolitikerne til at få øjnene op for Frederikshavn, siger formanden for Business Region North Denmark, Per Bach Laursen.

800 nye arbejdspladser på spil

Det anslås at koste omkring 2,4 milliarder kroner at bygge et nyt værft med industrihal på 160 meter i længden, og værftet ventes at skulle beskæftige mellem 500 og 800 mand.

- Det betyder alt, at vi her i Nordjylland står sammen, og vi har de kompetencer, som der skal til. Vi skal nok skaffe folkene, hvis vi får mulighederne for det, siger borgmester Karsten Thomsen (S).     

Når politikerne på Christiansborg har besluttet, hvor det nye værft placeres, så vil det første fartøj til søværnet kunne være klart i løbet af fire år. Sådan lød vurderingen sidste år, da planerne blev fremlagt. I Frederikshavn sætter man allerede nu ekstra fokus på at have folk klar, og derfor har kommunen netop bevilliget ekstra penge til Erhvervshus Nord til den opgave.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at servicere arbejdspladserne Frederikshavn Kommune, siger Karsten Thomsen.