I april kunne Minkkommissionen kalde afhøringerne for afsluttet og gå til tasterne for at forfatte den beretning, der 30. juni vil vurdere forløbet omkring minksagen.

Kommissionen har blandt andet skullet vurdere, om regeringen vidste, at lovgrundlaget ikke var på plads, da minkavlerne fik besked på at aflive alle deres mink – og da statsministeren tre dage efter pressemødet personligt fortalte formanden for Danske Minkavlere, Tage Pedersen, at minkavlerne skulle fortsætte aflivningerne.

I afhøringerne kom der imidlertid intet frem, der beviser netop det.

Til gengæld kom der flere modstridende vidneforklaringer, og det blev tydeligt, at beslutningen om at aflive alle mink blev truffet så hurtigt, at der ikke var tid til den nødvendige forberedelse.

Her er syv centrale spørgsmål, som kommissionen de seneste måneder har skullet tage stilling til:

1) Mogens Jensens hullede forklaring

Mogens Jensen er sagens helt centrale minister.

Minksagen kostede ham ministerposten, og han blev hurtigt symbolet på det kaos, der herskede i Fødevareministeriet i de afgørende dage i november 2020.

Den tidligere fødevareminister kunne ikke huske særlig meget, da han blev afhørt. Én ting var han dog ikke i tvivl om: Han fik først besked om den manglende lovhjemmel, da han modtog en mail med en række talepunkter fra en ministersekretær lørdag 7. november klokken 18.31.

Flere udtalelser, dokumenter og en sms fra Mogens Jensen selv peger dog på, at han kan have vidst det tidligere.

Mens sagen rullede og skabte store overskrifter i medierne, sendte statsminister Mette Frederiksen 9. november en sms til Mogens Jensen for at høre, hvornår han fandt ud af, at der manglende lovhjemmel.

"Jeg kan ikke på stående fod sige præcis hvornår, men jeg mener, at det var torsdag", svarede han.

Mogens Jensens eget bud var altså umiddelbart torsdag 5. november. Det er blevet bakket op af andre forklaringer.

Blandt andet viser en mail sendt 10. november, at afdelingschef i Fødevareministeriet, Tejs Binderup, foreslog ministeren at gå til medierne og sige, at han blev klar over den manglende hjemmel 5. november.

Samme dag blev også nævnt i et udkast til et presseberedskab til Mogens Jensen. Ministerens daværende rådgiver, Søren Andersen, ændrede efterfølgende dagen til fredag, og til sidst rettede Mogens Jensen selv i citatet, så det var "sidst på ugen", at han fik besked.

Kontorchef i Fødevareministeriet, Paolo Drostby, har i en mail forklaret, at ministeren formentlig blev orienteret "mundtligt" om den manglende hjemmel. Det afviser Mogens Jensen dog.

- Jeg ville kunne huske, hvis jeg mundtligt var blevet orienteret om, at der manglende lovhjemmel, sagde han under sin afhøring.

Datoerne er helt afgørende i spørgsmålet om, hvorvidt regeringen bevidst brød loven. Hvis Mogens Jensen vidste, at der manglede lovhjemmel tidligere end 7. november, kunne han have standset aflivningerne. Han kunne have stoppet det første brev til minkavlerne og de opkald, som politiet gik i gang med 6. november.

Hvor stort var den daværende ministers ansvar for, at minkavlerne blev sat i gang med at aflive, inden lovgivningen var på plads? Stoler kommissionen på hans forklaring?

2) De slettede sms’er

Først afslørede B.T., at stabschef i Statsministeriet, Martin Justesen, havde slettet sine sms’er fra de afgørende dage i november 2020. Kort efter kom det frem, at statsministeren, departementschef Barbara Bertelsen, departementsråd Pelle Pape og departementschef i Justitsministeriet Johan Legarth også havde slettet sms’er.

Minkkommissionen bad om at få sms’erne gendannet, men hverken politiet eller Forsvarets Efterretningstjeneste lykkedes med det. De slettede sms’er førte til massiv kritik af statsministeren, der efter pres fra støttepartierne indkaldte til et pressemøde, hvor hun forklarede, at det var departementschef Barbara Bertelsen, der havde rådet hende til at slette dem af "sikkerhedshensyn".

Den forklaring blev efterfølgende kritiseret af flere it-eksperter.

Trods sletningen fik kommissionen alligevel adgang til flere sms'er fra de ansatte i Statsministeriet. En korrespondance mellem departementschef Barbara Bertelsen og departementschef i Fødevareministeriet Henrik Studsgaard kom frem, fordi Henrik Studsgaard havde gemt sine sms'er.

Her blev det tydeligt, at Mogens Jensen ifølge Statsministeriet skulle tage hele ansvaret på sig.

- Jeres ministers eneste chance for at vende denne er imidlertid at tage den oprigtigt og helhjertet på sig, skrev Barbara Bertelsen eksempelvis til Henrik Studsgaard.

På sms-pressemødet blev Mette Frederiksen spurgt til den kontante tone mellem embedsmændene, som sms'erne afslørede. Hendes svar er siden blevet citeret flittigt:

- Der kan ryge en finke af panden. Lev med det.

Hvilken betydning tillægger kommissionen det, at sms'erne er blevet slettet? Og vil kommissionen kritisere, at det tog Statsministeriet over fire måneder, før de svarede kommissionen, at sms-beskederne var blevet slettet og derfor ikke kunne udleveres?

3) Embedsmændenes svigt?

Om der var lovhjemmel til at slå alle mink ihjel, var ikke "top of mind" hos ham, forklarede departementschef i Fødevareministeriet Henrik Studsgaard, da han blev afhørt.

Departementschefen vidste, at der ikke lovhjemmel til at aflive alle mink. Alligevel sagde han ikke noget – hverken på regeringens møde 3. november eller i dagene efter.

Under afhøringerne er det kommet frem, at Fødevareministeriets embedsmænd i månedsvis vidste, at en aflivning af alle mink ville kræve et nyt lovgrundlag. Den viden fik departementschef Henrik Studsgaard tilsyneladende hverken givet videre til sin minister eller andre departementschefer.

To dage efter regeringens pressemøde blev der sendt et brev ud til minkavlerne og suppleret med telefonopkald for at få gang i aflivningerne hurtigst muligt.

For Henrik Studsgaard er det særligt kritisk, at han 7. november fik statsministeren til personligt at ringe op til minkavlernes formand Tage Pedersen for at fortælle, at aflivningerne skulle fortsætte.

- Det er jo helt uholdbart, hvis departementschefen har bragt statsministeren ind i billedet her, og statsministeren ikke har fået at vide, at der mangler lovhjemmel. Det er en meget grov fejl, hvis statsministeren ikke får den oplysning, sagde juraprofessor fra Syddansk Universitet Frederik Waage, da TV 2 kunne fortælle om statsministerens samtale med minkavlernes formand.

En vurdering, der blev bakket op af professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Steen Bønsing.

Da Mogens Jensen trak sig som minister, erkendte Henrik Studsgaard, at ministeriet "havde fejlet".

- Vi har ikke hjulpet dig godt nok, sagde han til ministeren.

Henrik Studsgaard fortsatte dog som departementschef i det nyoprettede Miljøministerium.

Hvilket ansvar havde den daværende departementschef for, at oplysningerne om den manglende lovhjemmel ikke kom videre fra Fødevareministeriet?

4) Statsministeriets nøglerolle

Ovenstående skrev Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, i en sms til departementschef i Fødevarevareministeriet Henrik Studsgaard 9. november.

Presset på regeringen var intenst, og Statsministeriet ville have Mogens Jensen til at tage ansvar for den manglende lovhjemmel, de skiftende udmeldinger og forkerte oplysninger til minkavlerne.

Igen og igen har regeringens ministre fortalt i kommissionen, at ansvaret for den manglende lovgivning lå hos Fødevareministeriet.

Statsministeren forklarede under sin afhøring, at det juridiske ansvar for en beslutning, der er truffet i regeringens koordinationsudvalg, ligger hos det fagministerium, som beslutningen hører under – igen: Fødevareministeriet.

Spørgsmålet er, om hun kan slippe afsted med den forklaring.

Det er ikke kommet frem, hvem der på regeringens afgørende møde 3. november foreslog, at alle mink skulle aflives. Det er dog sikkert, at det ikke var Mogens Jensen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke redegjorde på mødet for, hvorfor en aflivning af alle mink var nødvendig på baggrund af den risikovurdering, som Statens Serum Institut netop var kommet med. Statsministeren spurgte flere gange, om det var nødvendigt. Konklusionen blev, at alle mink skulle aflives.

Juraprofessor fra Syddansk Universitet Frederik Waage vurderer, at ministeransvarlighedsloven forpligter alle de ministre, der har været med til at træffe beslutningen.

– Juridisk er der ikke nogen tvivl om, at hvis statsministeren er med til at træffe beslutningen, så er hun også ansvarlig. Det er fuldstændig fastlagt i loven, siger han.

Er kommissionen enig med rækken af ministre, som alle har understreget, at det juridiske ansvar alene lå i Mogens Jensens ministerie? Kan Statsministeriet tørre hele ansvaret af på Fødevareministeriet, når det er Statsministeriet, der selv beder Fødevareministeriet om at udføre en beslutning, som embedsmændene ikke får ordentlig tid til at forberede, før den bliver meldt ud og sat i værk?

Det er endnu et par af de spørgsmål, som kommissionen skal tage stilling til.

5) Bilagene, ingen læste

Op til mødet i regeringens koordinationsudvalg 3. november havde Fødevareministeriets embedsmænd forberedt to forskellige måder at håndtere den akutte minksmitte på: En dvalemodel, hvor 20 procent avlsdyr ville blive bevaret, og en anden model, der ville indebære et decideret forbud mod minkavl.

Modellerne blev beskrevet i en række dokumenter, og i to tilhørende bilag fremgik det, at begge modeller ville kræve ny lovhjemmel. Dokumenterne blev dog først sendt rundt til ministrene og deres embedsmænd nogle minutter inden mødets start.

Få nåede at skimme de primære dokumenter. Ingen nåede at læse bilagene.

Ifølge flere forklaringer indledte Mette Frederiksen mødet med at konstatere, at dokumenterne var kommet så "utilfredsstillende" sent, at ingen kunne forventes at have læst dem. De enkelte fagministre måtte derfor råbe op, hvis der var noget særligt, som resten af udvalget skulle være opmærksomme på, tilføjede hun.

Netop den manglende forberedelsestid har optaget kommissionen.

"Hvorfor foreslår du ikke en læsepause?" spurgte Minkkommissionens udspørger statsministeren under hendes afhøring.

- Det gør jeg ikke, fordi det er min klare overbevisning, at der er behov for at reagere, svarede hun.

Statsministeren fik spørgsmålet så mange gange, at hun til sidst var tydeligt irriteret.

- Jeg tror, at jeg har givet svaret tre gange nu. Min vurdering var, at mødet skulle gennemføres.

Regeringen endte med at beslutte en tredje model, som betød aflivning af alle mink og et midlertidigt forbud mod mink.

Hvordan ser kommissionen på forklaringen om, at der ikke var tid til en læsepause? Har statsministeren sat handlekraft over grundighed ved at træffe en så stor beslutning uden at sætte sig ind i det relevante materiale?

6) Heunickes noter

Det kom som en stor overraskelse, da sundhedsminister Magnus Heunicke pludselig kunne fortælle, at han havde taget 13 siders håndskrevne noter under mødet i regeringens koordinationsudvalg 3. november.

Minkkommissionen fik først besked om noterne få dage inden sundhedsministerens afhøring, og det var da også en tydeligt utilfreds udspørger, der konstaterede, at noterne havde været relevante for kommissionen at få udleveret tidligere.

Ifølge noterne var det departementschef i Justitsministeriet Johan Legarth, der tidligt på det afgørende regeringsmøde tog ordet og konkluderede, at alle mink skulle aflives.

Den udlægning blev dog efterfølgende undsagt af både statsministeren og stabschef i Statsministeriet Martin Justesen. Til gengæld blev det bekræftet af departementsråd i Statsministeriet, Pelle Pape.

Magnus Heunickes noter er interessante, fordi der ikke findes andre referater fra mødet i regeringens koordinationsudvalg. Omvendt har flere vidner afvist dem.

Hvor stor betydning kommer kommissionen til at tillægge noterne?

7) Politiets ansvar for actioncards

De fleste af Minkkommissionens afhøringer i januar har handlet om de actioncards, som 60 politiskoleelever brugte, da de skulle ringe rundt til 250 minkavlere uden for smittezonerne.

Hvis minkavlerne svarede, at de ikke frivilligt ville lade myndighederne optælle deres mink, fik de at vide, at "beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel".

På det tidspunkt var der ikke hjemmel til at aflive raske mink uden for zonerne, og det vidste Rigspolitiet godt.

Hverken de 60 politiskoleelever, der foretog opkaldene, eller de 250 minkavlere fik dog den oplysning.

Under afhøringerne er det kommet frem, at actioncardet med beskeden til minkavlerne blev skrevet af en jurist i Rigspolitiet på 45 minutter. Det blev godkendt af politidirektør Uffe Stormly og chef for den juridiske sektion Birgitte Buch. De beklagede begge, at der var blevet brugt en "uheldig formulering".

I hvor høj grad svigtede rigspolitichef Thorkild Fogde og de andre øverste politichefer deres ansvar ved ikke at stande aflivningen, når de nu kendte til den manglende lovhjemmel? Hvilke konsekvenser fik det, at politiskoleeleverne ringede rundt og gav forkerte oplysninger til de jyske minkavlere?

Svarene på de spørgsmål må vi forvente at få besvaret, når kommissionens beretning offentliggøres 30. juni.