Tidligere på ugen blev navigationsudstyr "jammet", da fire lodser skulle igennem Storebælt. Det kunne være endt med kollision.
Danske farvande har fået skruet op for spændingsniveauet den seneste tid.
Det fik fire danske lodser at mærke, da de mandag skulle manøvrere fartøjer igennem Storebælt.
For pludselig – klokken 14.49 – gik deres GPS-navigationsudstyr i sort på en og samme tid. Og i umiddelbar nærhed – 20 kilometer derfra – sejlede to russiske krigsskib.
Russerne vil, som de har gjort i en række andre situationer, prøve at så tvivl og usikkerhed i de vestlige lande.
Vil sprede frygt
Bjarne Cæsar Skinnerup befandt sig ombord på et skib med tyrkisk-filippinsk besætning, da hans navigation blev "jammet", og alle skibets alarmer gik i gang.
- Det ligner et spørgsmål om at skabe frygt. Men derudover er det dybt uansvarligt, siger den erfarne lods med en fortid i Søværnet til TV 2.
Skinnerup har ikke noget bevis for, at forstyrrelserne i området var russisk iscenesættelse. Men pilen peger i en bestemt retning.
- Jeg har selvfølgelig en klar mistanke om, at det må være dem, der står bag, for jeg har aldrig nogensinde oplevet det før, siger Bjarne Cæsar Skinnerup, som tog kontakt til myndighederne.
Forsvarsakademiet er opmærksom
Hos Forsvarsakademiet er man opmærksom episoden i Storebælt og andre steder i de danske farvande.
Niels Bo Poulsen, som er chef for Institut og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, vil ikke udtale sig om den konkrete episode, men siger til TV 2:
- Det er et modus, man har set før fra russisk side. Russerne vil, som de har har gjort i en række andre situationer, prøve at så tvivl og usikkerhed i de vestlige lande. Både i forhold til vore egne institutioners styrke og til vores evne til at beskytte både befolkning og kritisk infrastruktur, siger han og understreger, at det ikke med sikkerhed kan siges, at det er russerne, der står bag episoden.
I Storebælt udspandt nedbruddet på navigationsudstyret sig over en periode på 10 minutter. Og det var uden konsekvenser på en dag, hvor vejret var fint og sigtbarheden optimal.
- Men man kan sige, at hvis vi havde været flere skibe tættere på hinanden, så taler vi grundstødning og kollisioner, siger Bjarne Cæsar Skinnerup.
At skibe fra den russiske flåde kan finde på at forstyrre GPS-signaler, er ikke nogen spritny foreteelse.
Drillede under NATO-øvelse
i 2018 blev NATO-øvelsen Trident Juncture udsat for støjsignaler rettet mod norske og finske skibe.
Den russiske regering benægtede dengang ethvert kendskab til støjsignalerne.
Det er ikke kun i Storebælt, danske og russiske skibe på det seneste har været i en form for nærkontakt.
Fire russiske fartøjer har opholdt sig i international farvand i Aalbæk Bugt siden søndag.
Søværnet "mandsopdækkede" russisk skib
Det meste af torsdagen sejlede Søværnets inspektionsskib Thetis i ring omkring det russiske fartøj Nina Sokolova, som er et eftersøgnings- og redningsskib fra den russiske flåde.
En dansk fiskeskipper, som med kutteren FN 226 Andrea Klitbo befandt sig tæt på russerne, fik besked på at forføje sig.
- I er for tæt på, lød beskeden fra det ene russiske krigsskib over radioen til den nordjyske fiskeskipper Thomas Christiansen.
Fredag er det russiske spionskib Akademik B. Petrov set på vej gennem Kattegat, lige sydøst for Læsø, hvor fire andre skibe fra Ruslands flåde lige nu befinder sig.
Det beror på en vurdering i hvert tilfælde, om et fremmed statsskib er af særlig interesse og dermed skal følges gennem dansk farvand.
Generelt gælder det, at alle orlogsfartøjer fra ikke NATO-lande har særlig interesse
