Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sådan foregik politiets ransagninger hos kommunen

Politiets afdeling "National enhed for Særlig Kriminalitet" ransagede onsdag morgen to kommunale adresser i Aalborg. Nu fortæller de to kommunale chefer hvad, der skete.

Det blev for en lang række medarbejdere ansat hos Aalborg Kommune en onsdag morgen, der ikke ligner andre almindelige arbejdsdage.

Det var tre civilklædte betjente. Og så kom der teknikere til senere, der også var betjente, så der var omkring seks eller syv betjente

Freddy Falk, kontorchef, Aalborg Kommune

Civilklædte og bevæbnede betjente mødte nemlig op hos afdelingerne Økonomi og Erhverv og By og Land.

Med sig havde de ransagningskendelser. Det betyder, de havde en dommers afgørelse og kendelse for, at det er i orden, at de troppede op på adresserne og fik udleveret det, de havde brug for.

- Det var tre civilklædte betjente. Og så kom der teknikere til senere, der også var betjente, så der var omkring seks eller syv betjente, siger Freddy Falk, kontorchef i økonomi- og erhverv, Aalborg Kommune. Foto: Mick Knive Anderson

Mødte med to ransagningskendelser

- De mødte op, da vi åbnede. De fandt nogle medarbejdere og blev vist hen til mig. De var søde og rare politibetjente. De forklarede, hvad det drejede sig om, og de præsenterede to ransagningskendelser, fortæller Freddy Falk, kontorchef i økonomi- og erhverv, Aalborg Kommune.

Derfra foregik besøget af mere en praktisk snak om, hvordan kommunen kunne hjælpe politiet  med at få udleveret det, de gerne ville have.

- De gik direkte til it-udstyret, de gik ikke vores kontorer igennem, så det var stille og roligt, siger kontorchefen.

- Det var tre civilklædte betjente. Så kom der teknikere til senere, der også var betjente, så der var omkring seks eller syv betjente, tilføjer han.

Baggrunden for politiets ransagning er, at der er en efterforskning i gang i kølvandet på den omstridte sag om ulovlige udbygningsaftaler i Aalborg Kommune. 

Vi kender ransagninger fra amerikanske film og serier, og det er på ingen måde sådan, det er foregået

Alvaro Arriagada, direktør, Aalborg Kommune

Men det er ifølge borgmester Thomas Kastrup-Larsen ikke kommunen, der bliver efterforsket.

Politiet ønsker ikke at kommentere, hvorfor ransagningerne fandt sted, eller om der er sigtelser mod en eller flere personer på vej.

Årelang sag om ulovlige aftaler

Sagen om udbygningsaftaler går flere år tilbage i Aalborg Kommune.

Tilbage i 2021 klagede direktøren for Spritfabrikken A/S over Aalborg Kommune til Ankestyrelsen. Virksomheden mente, at kommunen havde foreslået ekstra byggerier på Spritfabrikkernes område, som virksomheden skulle medfinansiere i en udbygningsaftale, for at deres samarbejde kunne glide frit, og de nødvendige tilladelser ville blive givet.

Aalborg Kommune har erkendt at den har haft en ulovlig praksis om de såkaldte udbygningsaftaler.

Kommuner kan indgå frivillige aftaler om at en bygherre f.eks skal betale for et fortorv, når man får en byggetilladelse. Initiativet til det skal dog komme fra bygherren. 

En uvildig undersøgelse fra Advokatfirmaet HORTEN slog sidste år fast, at Aalborg Kommune ikke har overholdt det i lang række byggesager.

Efter advokatundersøgelsen om de ulovlige udbygningsaftaler fratrådte den daværende chef for by- og landskabsforvaltningen Anders Fokdal. Det samme gjorde stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen.

- Sagen om udbygningsaftaler har berørt nogle medarbejdere i afdelingen, så det var vigtigt for os, at det skulle foregå stille og roligt og uden dramatik. Og det tog politiet de hensyn til, forklarer Alvaro Arriagada, der er direktør i By og Land. Foto: Mick Knive Anderson

Var bange for at rippe op i sager

Det var i forvaltningen By og Land, de omstridte udbygningsaftaler fandt sted. 

Også her mødte betjente onsdag morgen op.

- Vi satte os ned med dem for at forstå hvad det var, de gerne ville se på. Vi havde en dialog om, hvordan det skulle foregå. Vi har en bygning med mange medarbejdere, og sagen om udbygningsaftaler har berørt nogle medarbejdere i afdelingen, så det var vigtigt for os, at det skulle foregå stille og roligt og uden dramatik. Og det tog politiet de hensyn til, forklarer Alvaro Arriagada, der er direktør i By og Land og tilføjer, at det var vigtigt at vise hensyn, da besøget kunne rippe op i noget af det fra tidligere.

Alvaro Arriagada forklarer, at han viste politiet rundt i bygningen, hvor politiet foretog det, de skulle.

- Vi arbejder meget elektronisk og har ikke meget fysisk materiale, men politiet tog lidt materiale med. Umiddelbart tænker vi, at det er materiale, der allerede er udleveret, men det er politiets opgave at vurdere det, siger direktøren.

Alle ansatte orienteret en time senere

En time efter politiet var taget afsted igen, indkaldte han alle medarbejdere til orienteringsmøde.

Både fysisk og online via Teams.

- Her fortalte vi alt det, vi vidste, og hvad der var foregået, så der ikke opstår myter eller mystik omkring det her, siger Alvaro Arriagada.

Ansatte er tilbudt krisehjælp

De ansatte i de berørte afdelinger er alle blevet tilbudt hjælp fra en krisepsykolog efter politiets ransagning af de kommunale lokaler. Indtil videre lyder det fra Aalborg Kommune, at ingen har taget imod tilbuddet.

Alvaro Arriagada synes, det er vigtigt at stille op og fortælle om, hvad der er sket for at afdramatisere situationen.

- Vi kender ransagninger fra amerikanske film og serier, og det er på ingen måde sådan, det er foregået. Det her var meget stille og roligt og udramatisk, fastslår Alvaro Arriagada.


Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix

App skal afhjælpe lange ventetider og spotte hudkræft

Fra næste år kan nordjyderne måske få stillet hudkræftdiagnoser ud fra et foto. Det er i hvert i fald, hvad Region Nordjyllands udvalg for Det Nære Sundhedsvæsen håber på.

- Det er en national aftale, som også har været gennem de danske regioner, og det er Region Hovedstad, der har været tovholder på det. Det, vi kunne nikke ja til den anden dag, var, at vi gerne vil tilslutte os det, såfremt budgettet tillader det, forklarer udvalgsformand Pia Buus Pinstrup (K).

Hvis det bliver til noget, så kan de praktiserende læger sende et billede til en hudspecialist, hvis de er i tvivl om, hvorvidt der er tale om hudkræft.

- Håbet er jo, at vi kan hjælpe de generelt for lange ventetider, konstaterer udvalgsformanden.

Skal afhjælpe ventetiderne

I dag sender man patienterne videre til hudlæger, hvis man er i tvivl, men her er der lange ventetider. TV2 Nord kunne i sidste uge fortælle, at man lige nu skal vente i 38 uger på at komme til hudlæge i Brønderslev kommune, mens man i hele Nordjylland i gennemsnit venter 33 uger.

Malignt melanom (Hel overfladisk modermærkekræft, red.) hører dog under et kræftpakkeforløb, derfor er ventetiden ikke helt så lang her. Alligevel er den stadig for lang ifølge udvalgsformanden.

- Man skulle gerne kunne afhjælpe ventetiderne hos hudlægerne med den her app, da det gerne skulle være muligt at kunne tage hurtigere stilling til, om det er hudkræft eller ej. Samtidig skulle de praktiserende læger gerne kunne få hjælp til at afklare, om det er hudkræft i en større grad ved hjælp af billederne, så man ikke behøver at sende patienterne videre til en hudlæge, pointerer Pia Buus Pinstrup.

Lige nu er det dog ikke mejslet i sten, at man i regionen skal bruge app'en.

- Vi skal have alle partierne med til budgetdelen, derefter skal vi finde ud af, hvor opgaven skal løses. Er det ved speciallægerne eller på sygehuset?. Men løsningen kommer på en eller anden måde, konstaterer udvalgsformanden.


Laust Sørensen (th) og Magnus Krejberg (tv) var tidligt oppe for at høste, da de opdager branden. Foto: Charlotte Hansen, TV MIDTVEST

Magnus og Laust reddede stuehus fra at brænde ned: - Det er jo det, man gør

To høstmedarbejdere standsede en gårdbrand på Mors i tide, inden den for alvor tog til. Brandvæsnet gav dem et skulderklap - selv er de mere ydmyge om bedriften.

Lørdag morgen startede noget dramatisk ud for de to høstmedarbejdere Laust Sørensen og Magnus Krejberg. 

Fordi klokken kvart i otte opdager Laust Sørensen, at noget ikke er, som det skal være på gården i Outrup på Mors. 

- Jeg kom kørende rundt om huset og kunne se, der stod flammer inde bag vinduet, siger Laust Sørensen, der arbejdede tæt på gården. 

Han fik hurtigt fat i sin kollega Magnus Krejberg, der ankom med en brandslukker men så nemt skulle det dog ikke vise sig at være.

- Jeg kunne hurtigt se, at brandslukkeren ikke slog til, så den kastede vi ind igennem vinduet i stedet for.

- Det var lidt en panik aktion, siger Magnus Krejberg. 

Sådan så det ud lørdag eftermiddag. Foto: Charlotte Hansen, TV MIDTVEST

De to høstarbejdere fik hurtigt hentet en drænspuler, som er en traktor med en stor vandtank bagpå. De fik sprøjtet vand ind i ilden gennem vinduet og begrænset dermed branden til køkkenet.

-  Den indeholder 3000 liter vand, så vi havde jo lidt at gøre med, siger Magnus og tilføjer:

- Så var det jo egentlig let nok derfra. 

De to medarbejdere brugte drænspuleren, som kan ses bag dem, til at slukke ilden. Foto: Charlotte Hansen, TV MIDTVEST

Efter de havde slukket ilden, ringede de 112, der sendte Nordjyllandsberedskab derop. Indsatslederen var imponeret over de to medarbejderes handlekraft. 

- De kan godt klappe sig selv på skulderen. Jeg har sagt til landmanden, at han som minimum bør give morgenmad i dag, indsatsleder Jesper Madsen. 

Han understreger, at flammerne kunne have bredt sig til hele huset, hvis det ikke havde været for de unges hurtige reaktion. Selv er de dog lidt mere ydmyge. 

- Det er jo det, man gør, siger Laust Sørensen. 

- Vi handlede jo bare efter bedste evne. Vi ville have gjort det samme i morgen, hvis det var sket igen, siger Magnus Krejberg.

Selvom det ikke lige frem er hverdag at slukke brande, så er det alligevel noget de to høstarbejder er forberedt på.  

- Vi er jo vant til at handle i sådan nogle situationer igennem høsten – vi skal jo være klar, hvis der går ild i nogen, siger Magnus Krejberg. 

Landmanden, der ejer gården, købte rundstykker til de to helte i løbet af lørdagen. 


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Efter drama og medarbejderflugt: Nu søger redningsstation ny leder

Derudover søger redningsstationen også en fuldtidsansat bådmand/-kvinde til tiltrædelse snarest muligt.

Skagen Redningsstation har fyldt en del i mediebilledet, siden TV2 Nord tilbage i marts kunne fortælle, at seks af de 16 medarbejdere på Skagen Redningsstation kollektivt opsagde arbejdet som redningsmænd.

- Ledelsen har ikke været lydhøre overfor os på redningsstationen, lød det dengang fra talsmanden for den samlede medarbejdergruppe på stationen.

Sidenhen har yderligere to medarbejdere forladt redningsstationen, og der er blevet afholdt krisemøde, da redningsstationen var lukningstruet, og samtidigt var afhængig af andre nærtliggende redningsstationer - heriblandt Hirtshals, som ligger 23 sømil fra netop Skagen.

Noget som chefen for tredje eskadre, Mikael A. J. Bill kaldte 'dybt alvorligt'.

Dog ville han ikke kommentere på, om det var uenigheder mellem de ansatte og ledelsen, der var årsagen bag de mange opsigelser.

- Det er jo en intern sag, så det vil jeg ikke kommentere. Jeg kan dog understrege, at vi tager det dybt alvorligt, og der må ikke herske tvivl om, at vi gør, hvad vi kan for at genetablere beredskabet, sagde Mikael A. J. Bill dengang.

Søger ny stationsleder

Noget tyder dog på, at der kan have været noget om det. I hvert i fald har Skagen Redningsstation nu slået en stationslederstillingen op, som er ledig til besættelse per 1. december i år.

I stillingsopslaget sår der blandt andet, at man som stationsleder er ansvarlig for redningsstationens evne til at opretholde beredskabet, og at man herunder er ansvarlig for udviklingen af redningsstationens medarbejdere samt driftssikkerheden på materiellet.

Derudover søger man fortsat en fuldtidsansat bådmand/-kvinde til tiltrædelse snarest muligt og har også ledige rådigheds- og reservestillinger.

Dårligt arbejdsmiljø

Anders Madsen er en af de medarbejdere, der har sagt op på stationen. Han fortalte til TV2 Nord, at årsagen bag opsigelsen var, at arbejdsmiljøet på Skagen Redningsstation er så dårligt, at han ikke længere kan se sig selv i arbejdet. 

- Det første møde, vi havde med ledelsen om situationen, blev der sagt, at hvis vi ikke kunne lide lugten i bageriet, så kunne vi bare forsvinde. Der har helt klart det holdning, at der ikke var noget at snakke om, og det, synes jeg, er lidt problematisk, lød det dengang fra Anders Madsen.

Også Skagen Fiskeriforening var ude og rette kritik mod redningsstationen.

- Ved de små uheld med grej, der er kørt fast i skruen, kan vi godt vente længe på hjælp – det overlever vi nok. Men i de alvorlige situationer risikerer vi vores liv på grund af noget barnligt fnidder, lød det fra næstformanden i Skagen Fiskeriforening, Jess Wittus Hansen.

Skagen Fiskeriforening var heller ikke alene om at kalde situationen på den lokale redningsstation for uholdbar.

- Sådan som det er jo, det kan vi ikke stå på mål for. De er nødt til at få lavet et beredskab, så vi er dækket af, og det ved jeg godt kommer til at flytte kapacitet, sagde formanden for Strandby Fiskeriforening, Claus Hjørne, dengang til TV2 Nord.


Nordjyske kollegaer mindes afdød brandmand

En 64-årig mand er afgik lørdag ved døden, efter at han blev fastklemt under en brandbil ved Højer Dige.

Det kunne TV2 fortælle lørdag aften.

Manden var frivillig brandmand, og ulykken skete, da han var på vej ud for at slukke en mindre markbrand. Derfor er det efterfølgende strømmet ind med kondolencer til den afdøde og de efterladte.

Også i Nordjylland har ulykken fyldt meget hos beredskaberne rundt omkring.

"Vi har her til aften fået at vide, at en brandmand fra Højer har betalt den højeste pris og er død under en indsats. Vores tanker går til de efterladte og kollegerne på stationen, som står tilbage med savnet. Æret være hans minde."

Sådan skrev Nordjyllands Beredskab lørdag aften på sine sociale medier.

Flager på halvt

Søndag vælger flere af de nordjyske kollegaer også at mindes brandmanden ved at flage på halvt, blandt andet hos Nordjyllands Beredskab og Falck Hirtshals.

"Der flages i dag på halvt på Falck Hirtshals, til ære og minde for den brandmand, som i går betalte den højeste pris under indsats med slukning af brand i Østjylland. Æret være hans minde. Vore tanker går til de pårørende og kolleger", skriver Falck Hirtshals på Facebook.

Også Nordjyllands Beredskab flager på halvt søndag:


Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix

TV 2 Vejret varsler voldsomme mængder regn

Der er risiko for skybrud og lokale oversvømmelser i den centrale og østlige del af landet.

Vejret skifter fuldstændig karakter fra søndag til mandag.

Fra højsommer til et langvarigt og kraftigt regnvejr med risiko for oversvømmelser.

Op til en måneds regn på 20 timer

TV 2 Vejret varsler meget kraftigt regn. I det varslede område kan man stedvist forvente mellem 40 og 70 millimeter regn.

Varsel om torden, kraftigt regn og skybrud. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Normalt får Danmark 76 millimeter regn i løbet af hele september.

Der vil stedvist være torden og lokale skybrud med mere end 15 millimeter regn på 30 minutter. Der er derfor også risiko for lokale oversvømmelser.

En prognoses bud på mandagens regnvejr. Her er det især Østjylland og Fyn, som står for skud. Andre prognoser har det kraftigste regnvejr længere mod øst. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Varslingsperioden begynder klokken 2 natten til mandag, og den udløber mandag aften klokken 22.

Mandagens uvejr giver voldsomt regnvejr i Italien søndag

Årsagen til det store vejrskifte fra søndag til mandag er et hidsigt lavtryk over Italien søndag.

På satellitbillede kan man nu se både mandagens kraftige regnvejr og den koldfront, som placerer sig lige sydvest for Danmark, som også medvirker til vejrskiftet.


Satellitfoto søndag klokken 9. Lige sydvest for Danmark ses koldfronten ved den lille pil. Over Norditalien ses det lavtryk, som mandag skal give kraftigt regn til Danmark. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret