LIGE NU:

Erhvervsuddannelser på skemaet: Efterskole tilbyder alternativ brobygning

Normalt får de ældste skoleelever mulighed for at besøge forskellige ungdomsuddannelser til det, der kaldes brobygning. Men det er aflyst i år på grund af coronasituationen. Derfor har Farsø Efterskole valgt at lave en alternativ løsning.

Der er masser af larm og gnister i værkstedet på Farsø Efterskole. Flere elever er ved at svejse, hamre og slibe på forskellige projekter, som de laver i forbindelse med efterskolens brobygningsforløb. På Farsø Efterskole har man i år valgt at lave et alternativt forløb, hvor eleverne får besøg og vejledning af undervisere fra de nordjyske erhvervsuddannelser.

- Jeg synes, det er et rigtig godt initiativ det her. Det er hyggeligt, og man kan lave noget i værkstedet, som man ikke normalt plejer at lave, så det er rigtig godt, siger Asger Lund Jensen, der går i 10. klasse på Farsø Efterskole.

Sammen med sin kammerat Mikkel Hyttel Pedersen er han i gang med at udvikle en maskine til landbruget. Nærmere bestemt en maskine, der skal hjælpe med at give vand til køer.

- Vi arbejder begge i landbruget, og der pumper man køerne med vand med en stempelpumpe, men den er ikke til at pumpe i bund. Man får ondt i ryggen, og man står i en træls stilling, så der tænkte vi, at der måtte være en måde, hvor man kan gøre det mere fleksibelt, fortæller han om opfindelsen.

Væld af muligheder

Normalt er elever fra 10. klasse på brobygning på de nordjyske ungdomsuddannelser. Det betyder, at de får mulighed for at besøge uddannelserne og prøve at være med til undervisningen, så de kan blive klogere på, hvilken uddannelse de skal vælge efter efterskolen.

Men i år er brobygningen aflyst på grund af coronasituationen. Derfor har Farsø Efterskole valgt at gennemføre forløbet på en noget anderledes måde end normalt. Undervisere fra Tech College, SOSU Nord og Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser deltager, men det er kun en af underviserne, der er fysisk til stede, mens fire andre deltager virtuelt.

- Det er sådan, virkeligheden er lige nu. Men den form for brobygning, vi har valgt at lave, den kan vi fint gennemføre på trods af corona. Det er vigtigt med brobygning, for der er et væld af muligheder for de unge efter grundskolen, og det ligger os meget på sinde, at vi får dem klædt godt på til tiden efter, siger Jens Christian Jensen, der er lærer på Farsø Efterskole.

- Det er mega fedt

På ungdomsuddannelserne er underviserne også glade for, at de får mulighed for at fortælle om uddannelsen, selvom eleverne ikke kan besøge dem i år.

- Grundlæggende er det allerfedest at komme ud og være sammen med eleverne, men hvis alternativet er, at vi slet ikke får lov til at møde dem og skabe det her brobygningsforløb, så synes jeg, det er meget bedre, at vi gør det på den her måde, siger Birgitte Villadsen, der er underviser på SOSU Nord.

Eleverne er også tilfredse med, at forløbet gennemføres, selvom det ikke foregår på den traditionelle måde. Det kan nemlig være svært at finde ud af, hvad der skal ske, når 10. klasse på efterskolen er slut, og der skal vælges ungdomsuddannelse.

- Jeg synes, det er mega fedt at høre om uddannelserne, for jeg er selv ret meget i tvivl, siger Viktoria Brandi Pedersen, der går i 10. klasse på Farsø Efterskole. Det er veninden, Silke Thomasen, enig i:

- Alle spørger, hvad skal du efter 10., og jeg ved det ikke. Så det bliver man klogere på. Det er mega fedt, for så får du lov til at se, hvordan arbejdslivet fungerer, og det har været nice, siger hun.

Praktisk frem for bogligt

Farsø Efterskole er en ordblindeefterskole, der særligt henvender sig til unge, der har problemer med dansk og matematik. For Asger Lund Jensen er det fedt at høre om uddannelser, hvor fokus særligt ligger på det praktiske:

- Vi er ikke så gode til dansk og matematik, men min makker og jeg er rigtig gode med vores hænder, og vi kan godt lide at komme ned i værkstedet, for der er ikke så meget med at læse og sådan. Der er selvfølgelig lidt matematik, men ellers er det meget fysisk, siger han.

Brobygningsforløbet er særligt tænkt til de elever, der er i tvivl om, hvilken vej de skal gå efter efterskolen. For Asger Lund Jensen er der dog ingen tvivl. Han har længe vidst, hvad fremtiden byder på:

- Jeg er 100 procent sikker på, at jeg skal være landmand. Jeg har ikke tænkt, at jeg skal være tømrer eller lignende, jeg er meget fast besluttet, siger han med et smil.