Foto: Illustration: 3. Limfjordsforbindelse.nu
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I dag vedtages den tredje Limfjordsforbindelse - derfor tog det så længe

Det er en milepæl, der nåes, og kulminationen på flere årtiers politiske debat, når et flertal i Folketinget tirsdag eftermiddag stemmer for L 112, "Forslag til lov om anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse".

Når anlægsloven er vedtaget, har transportministeren formelt fået bemyndigelse til, som det formuleres, "at anlægge en ca. 20 km 4-sporet motorvej vest om Aalborg via Egholm med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord".

Vejen skal stå færdig i 2035.

Sjældent har et nordjysk projekt delt vandene i dén grad, som det er sket her. Tilhængere og modstandere i landsdelen er for længst holdt op med for alvor at forholde sig til hinandens argumenter. Og i de seneste uger er diskussionen for og imod for alvor rykket ind på Christiansborg - også her med en skarp retorik begge veje.

Vejen til dagens vedtagelse har været lang. Der har været talt om en tredje forbindelse i over 50 år, og den politiske proces frem mod i dag har strakt sig over 20 år. Det er der flere grunde til:

For det første var der lokalt længe forskellige meninger om, hvor en ny forbindelse skulle gå. Skulle den gå øst eller vest om Aalborg? Så længe den uenighed fandtes også blandt beslutningstagerne, ville ingen på Christiansborg begynde at tænke på at afsætte penge.

For det andet har planlægningen trukket ud, da først borgmestrene blev enige om at pege på en Egholm-løsning. Det skyldes især, at de ansvarlige myndigheder undervejs adskillige gange har måttet rette ind, fordi modstandere af projektet og/eller andre myndigheder påpegede fejl og mangler i beslutningsgrundlaget.

Chimpanserne på Egholm

I begyndelsen - mens ansvaret for planlægningen lå i det daværende Nordjyllands Amt - blev der af og til trukket på smilebåndet, når hensynet til naturen blev påberåbt. Det var tydeligvis en anden tid.

I 2003 vedtog Nordjyllands Amtsråd et regionplantillæg med dertil hørende VVM-redegørelse for en vestlig forbindelse via Egholm. Naturklagenævnet underkendte imidlertid planen. Amtet havde ikke i tilstrækkelig grad undersøgt, hvilke konsekvenser en ny vej kunne få for fugle og dyr, mente nævnet.

Amtet gjorde i 2006 et nyt forsøg. I den offentlige høring gjorde staten igen indsigelse. Igen var det påvirkningen af naturen, der angiveligt ikke var undersøgt godt nok. Blandt andet burde konsekvenserne undersøges nærmere for strandtudser, den spidssnudede frø og lysbugede knortegæs.

Det var i et øjebliks frustration over den statslige nidkærhed på naturens vegne, at den daværende amtsborgmester Orla Hav (S) kom med sin berømte og lidt kække bemærkning om, at skulle det vise sig, at var der chimpanser på Egholm, var der selvfølgelig en ny situation ...

Staten overtager planlægningen

I amtsrådet, der blev nedlagt med udgangen af 2006, håbede et stort flertal til det sidste på at kunne sætte punktum med vedtagelse af plangrundlaget for en tredje Limfjordsforbindelse. Men få uger før jul måtte de afgående amtspolitikere på grund af et statsligt veto kaste håndklædet i ringen og bede staten - som fra 2007 blev myndighed på området - tage over.

Det statslige vejdirektorat kom i 2011 med endnu en VVM-redegørelse.

Men en anden og helt afgørende forudsætning manglede fortsat: Den politiske vilje til at afsætte de nødvendige penge i form af en såkaldt anlægslov.

Ganske vist har mange - inklusiv alle statsministre fra Anders Fogh Rasmussen (V) og frem - talt for en tredje Limfjordsforbindelse. Men længe blev det ikke til mere end ord.

Både amtets VVM-redegørelse fra 2006 og statens fra 2011 opererede med tre mulige linjeføringer: En østlig - i form af et ekstra tunnelrør ved den nuværende Limfjordstunnel - og to vestlige, der gik enten via Lindholm eller Egholm. De vestlige linjeføringer var de dyreste, men, fremgik det, her ville samfundet få markant større udbytte, målt i procent, af investeringen end ved et ekstra tunnelrør.

I en politisk aftale i 2014, indgået på Christiansborg af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, var der stadig ingen penge til projektet. Men det blev nu slået fast, at når/hvis der skulle laves en tredje forbindelse ved Aalborg, skulle den gå via Egholm.

"Ikke en statslig opgave"

Et centralt argument for i 2014 at udstikke, hvor en eventuel vej skulle gå, var hensynet til lodsejere langs de tre strækninger. De havde længe følt sig stavnsbundne.

Med 2014-aftalen kunne reservationer af arealer til de to andre mulige linjeføringer opgives, mens man kunne indlede ekspropriation af ejendomme tæt på Egholm-linjen.

Men for mange på Christiansborg var en Egholm-forbindelse stadig en omfartsvej og ikke en statslig opgave. Socialdemokratiets daværende transportordfører, Poul Andersen, formulerede det i forhold til et muligt statsligt engagement sådan, at "alt andet end et ekstra tunnelrør er luftkasteller".

Endnu et skridt mod en anlægslov blev imidlertid taget i 2018. Da satte man i Folketinget på finansloven penge af til en opdatering af VVM-redegørelsen (og det gør man kun, hvis man har tænkt sig senere at vedtage en anlægslov), men alene for en Egholm-forbindelse.

Hvor man i 2006 og 2011 også vurderede andre mulige løsninger, var det - til modstandernes store utilfredshed - kun Egholm-linjen, der blev vurderet denne gang. Begrundelsen lød, at man jo i 2014 havde lagt sig fast på linjeføringen.

Nu opdaterede Vejdirektoratet VVM-redegørelsen, men igen blev materialet udsat for skarp kritik. Ikke kun fra modstandere af linjeføringen, men også af Miljøstyrelsen. Styrelsen havde mange kritikpunkter - herunder at styrelsen højst unormalt ikke var blevet hørt, da miljøkonsekvensrapporten havde været i høring!

Samtidig viste den nye VVM-redegørelse en anden og lavere procentmæssig nytte af Egholm-motorvejen, sammenlignet med tidligere beregninger. Det blev dog til dels forklaret med nye regnemodeller.

Forlig - men lovforslag måtte udsættes

I juni 2021 indgik en lang række partier på Christiansborg forlig om en infrastrukturplan frem mod 2035. Her stod der for første gang på skrift, at man i Folketinget var klar til at bevilje penge til en tredje Limfjordsforbindelse.

Egentlig var det i forlængelse af forliget hensigten at fremsætte forslaget til anlægslov i 2022.

Men Miljøstyrelsens kritik førte til, at denne plan måtte opgives.

I stedet måtte der gennemføres nye, mere dybtgående analyser i miljøkonsekvens-vurderingen. Den ny analyse samt et forslag til anlægslov blev op mod jul sidste år sendt i offentlig høring, men i en så kort periode, at både byrådet i Aalborg, modstanderne og Miljøstyrelsen gjorde anskrig.

Thomas Danielsen (V), som er den 13. transportminister, der har beskæftiget sig med projektet, siden staten i 2007 overtog planlægningen, meddelte, at høringsfristen -11. januar i år - ikke blev udsat.

Nu skulle det være!

Da fristen udløb, stod det klart, at Miljøstyrelsen endnu en gang ikke var tilfreds. Der foregik i ugerne derefter en række møder mellem styrelsen og Vejdirektoratet - møder, som til slut førte til (uden at alle detaljer om forløbet er offentligt kendt), at Miljøstyrelsen stillede sig tilfreds.

Hvorefter transportministeren 28. februar fremsatte lovforslaget.

Syv partier stemmer for

Efterfølgende har forslaget været heglet igennem i folketingssalen og i flere samråd. Det sidste samråd holdes faktisk tirsdag morgen, få timer før tredjebehandlingen i folketingssalen, på initiativ af Torsten Gejl (ALT).

Der er stillet 70 skriftlige spørgsmål til ministeren, som i transportudvalget og i folketingssalen har måttet lægge ryg til beskyldninger fra andre folketingsmedlemmer om, at han manipulerer, vildleder og lyver. Ministeren har svaret igen med at beskylde navngivne folketingskolleger for at sprede misinformation.

Retorikken har fra især Alternativet og løsgængeren Theresa Scavenius været så hård, at tre andre partier, der også er imod forbindelsen, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre, har holdt sig i baggrunden i slutspurten. De stemmer imod, men de har ikke deltaget i angrebene på ministeren. For Det Radikale Venstre er der tale om en særlig balancegang. Partiet er med i aftalen fra 2021 om bl.a. Limfjordsforbindelsen, men har valgt at træde ud af denne del af aftalen med den begrundelse, at der er for lidt tid til at overveje alternativer.

De aktive og velorganiserede modstandere af projektet i Nordjylland, organiseret i Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, har varslet retslige skridt, ligesom det er lykkedes dem at interessere Europa-Parlamentets borgerklageudvalg for sagen.

Syv andre partier med et stort flertal i Folketinget har imidlertid i den såkaldte betænkning, som altid skrives op til tredje og sidste behandling af et lovforslag, tilkendegivet, at de stemmer for lovforslaget, som det er fremsat.

Så det er sikkert, at loven bliver vedtaget 14. maj 2024.

Men lige så sikkert er det, at det sidste ord ikke er sagt.

Kommunalt tilskud skal betales hurtigere

I byrådet i Aalborg vil projektet med garanti dukke frem i debatten op til hvert nyt kommunalt budget de næste år. En ret så uortodoks alliance, kaldet Aalborg-alliancen, stillede nemlig - for at fremme den politiske proces - 600 mio. kommunale kroner i udsigt som medfinansiering af milliard-projektet.

Kommunen forventede, at der skulle erlægges 30 mio. kr. årligt i 20 år. Men da anlægsloven blev fremsat, fremgik det, at staten forventede at få 60 mio. kr. årligt i de kommende 10 år. Kommunen har allerede hensat 177,5 mio. kr., men skal altså i de kommende års budgetter finde yderligere 422,5 mio. kr.

Det radikale byrådsmedlem Daniel Nyboe Andersen, som frygter ekstra nedskæringer som følge af tilskuddet de kommende år, bad for nylig kommunens økonomi-forvaltning uddybe baggrunden for, at pengene skal falde dobbelt så hurtigt i forhold til, hvad kommunen hidtil havde regnet med.

Svaret er ganske lakonisk: "Afbetalingsprofilen fremgår af udkastet til anlægslov. Der foreligger ingen forudgående aftale mellem Aalborg Kommune og staten om dette".


Foto: Christopher Høeg Lundberg / TV2 Nord

Vild konkurrence: Brandmænd skulle forcerer 242 trappetrin

For den lokale indsatsleder Nicolai Kanstrup blev dagens løb en succes.

Søndag blev brandmændenes OL, ’World Firefighters Games’, for alvor skudt i gang i Aalborg.

Og dagens vel nok hårdeste disciplin var det såkaldt ’stairrun’ – eller trappeløb om man vil – på Eternittens lange trappe op mod Vandbakken.

Godt og vel 250 brandmænd fra hele verden skulle løbe den kun 750 meter lange rute, men undervejs skal der forceres tre trapper og 242 trappetrin – hurtigst muligt.

- Det kræver nogle rigtig gode ben og nogle rigtig gode lunger, hvis man skal have succes her, siger Dennis Pedersen, der til daglig er brandmand hos Nordjyllands Beredskab.

Han står klar i målområdet med sin polske kollega Jaroslaw Bialas, der som nærmest den eneste har taget næsten fuld brandmandsuniform på.

- Jeg er meget spændt, siger Jaroslaw Bialas og fortsætter:

- Men jeg løber mest for at have det sjovt i dag.

Ikke kun for mændene

32 kvindelige brandmænd fik også prøvet kræfter med den hårde udfordring – til fleres store forundring.

- Min familie siger, jeg er skør, og det må jeg jo give dem ret i. Nogle gange spørger jeg mig selv, hvorfor jeg gør det her, men når jeg så kommer i mål, så ved jeg hvorfor - for det føles så godt, siger den 22-årige tysker Meicke Denecke.

For mange af dagens deltagende har hele oplevelsen med brandmands-OL også et ekstra fokus, der betyder meget.

- Konkurrencen bliver bedre og bedre hvert år, fordi du møder folk fra hele verden, og man begynder at genkende folk - så man får virkelig bygget et venskab med folk fra hele verden, og det er fedt, forklarer Hanne Vandersmissen fra Belgien.

Dansker i toppen

For den lokale indsatsleder Nicolai Kanstrup blev dagens løb en succes.

Han løb turen på præcis tre minutter, og det var nok til en samlet syvendeplads.

- Der var lige lidt gummiben efter trappen, så det kunne måske have været lidt bedre, men jeg er egentlig meget godt tilfreds, siger Nicolai Kanstrup.

Også for ham har hele oplevelsen med brandmands-OL fået en ekstra betydning.

- Der er en fed stemning, og det er fedt at møde alle de andre fra hele verden. Så det er bare en god dag med god stemning, fortæller han.

Knap så hurtigt gik det for Dennis Pedersen, der dog formåede at nyde turen undervejs.

- Det er altid fedt, når nogen hepper og holder med en, men jeg kommer nok ikke til at vinde - jeg er dog ret tilfreds alligevel, lyder det.


Foto: (Privatfoto)

Nicolai har fået to parkeringsafgifter og en rykker på gratis parkeringsplads

Nicolai Jakobsen er uforstående overfor Avantparks svar på kritikken.

Fredag kunne TV2 Nord fortælle, hvordan Thomas Villefrance fik en parkeringsafgift på 850 kroner, selvom han havde holdt på en gratis parkeringsplads ved Nørresundby Bibliotek.

Siden er vi blevet kontaktet af flere, der har oplevet det samme.

Blandt andet har Nicolai Jakobsen modtaget hele to parkeringsafgifter for at holde på den gratis p-plads.

- Jeg har klaget over dem begge, og den ene er blevet annulleret, men den anden er der fortsat en sag på, forklarer han.

Han har dog modtaget en rykker for sagen, som fortsat er i gang, selvom den burde være sat i bero.

- Det er træls, og det er et mærkeligt system, de har kørende. Det kan blive et problem, pointerer han.

Svært at klage

Nicolai Jakobsen fortæller desuden, at firmaets klageproces hverken er nem eller enkel at tilgå.

- Jeg vil ikke sige, at det er nemt. De gange jeg har skrevet ind, har jeg følt, at jeg skulle lave et juridisk forsvar for mig selv. Man kan desuden kun sende billeder og ikke videoer, hvis man kunne sende videoer, kunne man med det samme se, at det var galt, forklarer Nicolai Jakobsen.

Han tænker at klagesystemet kan være nok til, at nogle måske vælger at betale bøden. Ligesom han frygter, at flere ikke tænker over, at der er noget galt og bare betaler.

- Den er ikke sjov, og at det er problem, der sker for flere mennesker, det er træls, påpeger han.

Ikke korrekt svar

Han er desuden uforstående overfor Advantparks svar til Thomas Villefrances sag, hvori firmaet skriver, at der er tre ind- og udkørsler.

- Der er kun en ind og udkørsel til parkeringspladsen, så du kan ikke komme ind til de ni gratis pladser uden at benytte indkørslen med kameraerne, konstaterer Nicolai Jakobsen.     

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra Avantpark, som ikke er vendt tilbage. TV2 Nord har dog tidligere fået en kommentar fra en repræsentant i Avantpark:

Svar fra Avantpark

'Parkeringspladsen ved Biblioteksgården i Nørresundby er en parkeringsplads der har 3 ind- og udkørsler, som overvåges af vores ANPR-styringssystem (Automatic Number Plate Recognition, red.), hvor der bruges kameraer til at registrere et køretøjs registrering, når det kører ind og ud af en parkeringsplads, hvilket sikrer, at der kun udstedes en parkeringsafgift, når reglerne for parkeringspladsen er blevet overtrådt.'

'Der er lavet restriktioner for at forhindre misbrug af parkeringspladser og sikre, at der er pladser til rådighed for tilladelsesindehavere, når de skal benytte disse, hvilket fremgår af de fem fremtrædende og meget synlige skilte, der giver bilisterne klar vejledning i, hvordan de skal bruge parkeringspladsen på en ansvarlig måde.'

'Bilisten har fået en parkeringsafgift for at have besøgt parkeringspladsen den 29. august uden at have en gyldig tilladelse. Vi har modtaget deres appel og vil kontakte bilisten, når den er blevet gennemgået. Avantpark har en klageproces, som bilisterne kan bruge til at klage over deres parkeringsafgift. Hvis bilisten mener der er  formildende omstændigheder, vil vi opfordre dem til at fremhæve dette ved deres appel.'


Foto:

22-årig kom alvorligt til skade ved kemieksplosion - her er status

Institutlederen er usikker på, hvorvidt man gennemfører de resterende planlagt shows.

Lørdag kom en 22-årig mand alvorligt til skade i forbindelse med en eksplosion under et kemishow på Tønder bibliotek, som Aalborg Universitet stod bag.

Udover den 22-årige kom tre børn lettere til skade. De to af børnene blev kørt til behandling på sygehuset, mens det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

- Han har det efter omstændighederne godt, men han er kommet alvorligt til skade med hænderne, og han er blevet syet. Det ser heldigvis ud til, at der ikke er sket skade på nerverne, så der er god mulighed for, at han vil få følelsen tilbage i hænderne, og han er ved godt mod, fortæller Kim Lambertsen Larsen, som er institutleder for Institut for Kemi- og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

Han oplyser desuden, at den 22-årige mand har begge hænder i gips.

Sikkerheden var god nok

De resterende medarbejdere, som overværede episoden men slap for skrammer, er ifølge institutlederen også påvirket af episoden.          

- De er selvfølgelig chokeret og bekymret i forhold til publikum, hvor de tænker over, hvad er der sket, og hvordan de har oplevet det, forklarer han.

Institutlederen oplyser desuden, at der ikke er en finger at sætte på medarbejderne i forhold til håndteringen af sikkerheden.

- Jeg har snakket med mine to medarbejdere, som var dernede og den medarbejder, som ikke kom til skade, og de kan konstatere, at der er arbejdet med sikkerheden lige efter bogen. De har arbejdet meget omstændigt i vurderingen af sikkerheden i forhold til både lokalet og andet, konstaterer han og tilføjer.

- Men der er sket nogle uheldige omstændigheder, der gør, at forsøget af en eller anden grund er fejlet.

'Klassisk' forsøg var synderen bag eksplosionen

Hændelsen skete under udførelsen af et ifølge institutlederen 'meget klassisk' kemiforsøg, som hedder "Ånden i glasset".

Forsøget går ud på, at man skaber en kemisk reaktion i en flaske, som gør, at en røgsky kommer ud af flasken.

- Når man har sådan en kemisk reaktion, så udvikles der gasser, og så vil trykket stige. Hvis gassen ikke kan komme ud, så sprænger beholderen. Det er hvad, vi har observeret, der er sket, men vi ved ikke, hvorfor gassen ikke kunne komme ud, konstaterer Kim Lambertsen Larsen.

Man mangler derfor fortsat svar på, hvad der præcist skete under forsøget.

Institutlederen fortæller, at man har lavet de her kemishows i over 20 år, og at ingen af forsøgene er nye forsøg.

- Det er gamle kendinge, som bliver brugt i de her shows. Det er sådan nogle forsøg, som bliver vist hvert år til julekemishow på skolerne, pointerer han.

Aflyser måske de resterende shows

Lørdagens hændelse har chokeret både de deltagende og Kim Lambertsen Larsens medarbejdere, derfor er det på nuværende tidspunkt uvist, om man vælger at gennemføre de resterende kemishows, som egentlig er planlagt.

- Vi sidder lidt på hænderne, for vi skal have fundet ud af, om det er nok at ændre programmet, eller om vi skal udsætte de shows. Der er mange aspekter i det, og der er også et hensyn at tage til dem, der skal afholde showet. Selvom de ikke var med i lørdags, så berører det også dem, og de skal op på hesten igen, konstaterer institutlederen.

Det er første gang, at man hos Aalborg Universitet har oplevet, at en medarbejder er kommet til skade i så voldsomt et omfang.

- Hvis vi har oplevet skader tidligere, har det været skader, som man kan opleve i et laboratorium som at skære sig eller andet, afslutter Kim Lambertsen Larsen.


Foto: Jørgen Kirk/Ritzau Scanpix

Her er 10 gode råd til at håndtere et skybrud

TV 2 Vejret varsler voldsomme mængder af regn og lokale skybrud. Læs her, hvad man kan gøre før og under et skybrud for at undgå skader i huset.

TV 2 Vejret varsler voldsomme mængder af regn med risiko for skybrud og lokale oversvømmelser flere steder i landet.

Varslingsperioden begynder klokken 2 natten til mandag, og den udløber mandag aften klokken 22.

I det østlige Nordjylland ser det ud til at blive værst mellem klokken 10 og 15 mandag, hvor der kan falde op til 34 millimeter.

Vandmængder i denne størrelsesorden kan medføre overfyldte kloakker og vandløb og skabe store ødelæggelser i private hjem.

- Vi ser oftest skaderne opstå som følge af indtrængen af vand i kælderen, så derfor skal man huske at løfte sine ejendele op på et underlag, der ikke suger vand, udtaler Jan Graversgaard, der er direktør for Skadeservice, Bygning & Løsøre i Alm. Brand Group, der omfatter forsikringsselskaberne Codan, Alm. Brand og Privatsikring i en pressemeddelelse.

- Vi ser også skader i forbindelse med utætheder i tagkonstruktionen og fyldte tagrender og nedløbsrør. Det kan i sidste ende medføre store skader på både bolig og indbo, hvis man ikke har sikret sig, tilføjer han.

Det kan du gøre

Derfor kommer Forsikringsselskabet Alm. Brand Group med gode råd til, hvordan man kan sikre sig mod et skybrud:

  • Rens afløb, tagrender og nedløbsrør. Tjek også, om nedløbs- og gennemløbsbrønde er stoppet til af blade.

  • Løft dine ting mindst 10 centimeter fra kældergulvet og placér alt på et underlag, der ikke suger vand.

  • Opbevar ikke ting i kælderen, der har stor betydning for dig, og som kan tage skade af vandet.

  • Sørg for, at vandet ikke kan trænge ind i huset ved at reparere eventuelle revner eller sprækker i husets vægge eller tag.

  • Brug eventuelt vandsikringstape ved døre og vinduer. Kommer der vand, svulmer tapen op, så vandet ikke kan trænge ind.

  • Har du ikke monteret et højvandslukke, kan du lægge plastik og en tung sandsæk over dine gulvafløb og toilet for at begrænse opstigende kloakvand. Du kan også med fordel montere en vandsikringsprop i gulvafløbet for at undgå opstigende kloakvand.

  • Monter en regnvandsventil på nedløbsrør for at afkoble tagvandet og derved undgå opstigende vand fra gulvafløb. Regnvandsventilen sørger for at vandet føres væk fra din bolig.

Er skaden sket?

Hvis skaden er sket, og vandet er trængt ind i dit hjem, er der stadig en række ting, du kan gøre ifølge forsikringsselskabet.

  • Begræns skaden ved at flytte dine ting så hurtigt som muligt væk fra vandet.

  • Prioritér de ting, der ikke kan erstattes, for eksempel billeder, vigtige papirer eller kunst.

  • Brug gummistøvler og -handsker, når du bevæger dig i vandet. Ved skybrud blandes regnvand ofte med kloakvand. Det kan gøre dig syg, hvis vandet for eksempel kommer i kontakt med en rift på huden.

  • Sørg for at pumpe vandet væk, og fjern fugten ved hjælp af en affugter. Husk at lukke vinduerne, når affugteren kører. Skru ikke op for varmen. Det sætter ekstra gang i bakterievæksten og fremmer skimmelvækst i våde bygningselementer.

  • Meld så hurtigt som muligt skaden til Alm. Brand. Bed også om praktiske instrukser, for eksempel om du selv skal kontakte et bestemt skadeservicefirma.

  • Husk at gemme alle kvitteringer for materielindkøb og håndværkerassistance, og smid ikke ødelagte ting væk, før du har talt med os. Tag billeder eller film de ting, som er blevet ødelagt.


Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix

App skal afhjælpe lange ventetider og spotte hudkræft

Fra næste år kan nordjyderne måske få stillet hudkræftdiagnoser ud fra et foto. Det er i hvert i fald, hvad Region Nordjyllands udvalg for Det Nære Sundhedsvæsen håber på.

- Det er en national aftale, som også har været gennem de danske regioner, og det er Region Hovedstad, der har været tovholder på det. Det, vi kunne nikke ja til den anden dag, var, at vi gerne vil tilslutte os det, såfremt budgettet tillader det, forklarer udvalgsformand Pia Buus Pinstrup (K).

Hvis det bliver til noget, så kan de praktiserende læger sende et billede til en hudspecialist, hvis de er i tvivl om, hvorvidt der er tale om hudkræft.

- Håbet er jo, at vi kan hjælpe de generelt for lange ventetider, konstaterer udvalgsformanden.

Skal afhjælpe ventetiderne

I dag sender man patienterne videre til hudlæger, hvis man er i tvivl, men her er der lange ventetider. TV2 Nord kunne i sidste uge fortælle, at man lige nu skal vente i 38 uger på at komme til hudlæge i Brønderslev kommune, mens man i hele Nordjylland i gennemsnit venter 33 uger.

Malignt melanom (Hel overfladisk modermærkekræft, red.) hører dog under et kræftpakkeforløb, derfor er ventetiden ikke helt så lang her. Alligevel er den stadig for lang ifølge udvalgsformanden.

- Man skulle gerne kunne afhjælpe ventetiderne hos hudlægerne med den her app, da det gerne skulle være muligt at kunne tage hurtigere stilling til, om det er hudkræft eller ej. Samtidig skulle de praktiserende læger gerne kunne få hjælp til at afklare, om det er hudkræft i en større grad ved hjælp af billederne, så man ikke behøver at sende patienterne videre til en hudlæge, pointerer Pia Buus Pinstrup.

Lige nu er det dog ikke mejslet i sten, at man i regionen skal bruge app'en.

- Vi skal have alle partierne med til budgetdelen, derefter skal vi finde ud af, hvor opgaven skal løses. Er det ved speciallægerne eller på sygehuset?. Men løsningen kommer på en eller anden måde, konstaterer udvalgsformanden.